FERNISERING d. 31 maj i Galleri Oxholm kl. 17

FRAGILE // CURIOUS
RASMUS RINHACK (DK) – ELS COOLS (BE) – OLIVER STREICH (CH)
Galleri Oxholm inviterer på en rundtur i hverdagen med et anderledes perspektiv. Der vil være surrealistiske fortællinger af den belgiske Els Cools, humoristiske illustrationer af hendes schweiziske mand, Oliver Streich, og ikke mindst vores lokale kunstner Rasmus Rinhack, der med hans enkle streg, viser en helt anden verden end den, vi er vant til. Kom forbi til et godt glas vin og nyd de mange underfundige måder, man kan se verden på – der vil både være maleri og tegning. Desuden vil der igen være ny udstilling i kælderen, FUNDAMENTET, hvor vores andre repræsenterede kunstnere vil udfolde sig. Vi glæder os til at se dig!

OXHOLM HALL: ELS COOLS (BE) f. 1966
      

Sylespids surrealisme. Sådan er denne belgiske maler og illustrators arbejde beskrevet flere steder. For selvom hendes scene-agtige baggrunde kan synes harmløse, ligger den fordrejede virkelighed i detaljerne – i menneskerne og deres rekvisitter. Det er i de tragikomiske og underlige situationer, som Els sætter menneskerne i, at vi ser grænsen mellem vores verden og dens surrealistiske modpart. Det er også her, at vi skal kunne se os selv i øjnene og både gyse og grine.
Els Cools er uddannet på det kongelige kunstakademi og Sint-Lukaspaviljoen  i Antwerpen og akademiet i Bratislava og har udstillet i både Belgien, Tyskland, Italien, Dubai og Spanien. Desuden har hun fået flere ærespriser for sit arbejde som illustrator.

OXHOLM ROOM: OLIVER STREICH (CH) f. 1968
     

Sindrige og humoristiske billeder fylder væggene, når Oliver Streich, født og opvokset i Bern, stiller sine værker til skue. Bag de tilsyneladende uskyldige og naive fabler gemmer der sig en fortælling om mennesker, som tvinger beskueren til at tage stilling til menneskets gøren og laden. Hans ironi er betagende og kan få enhver til at trække på smilebåndet, hvilket gør hans billeder på en gang både tankevækkende og opmuntrende.
Oliver Streich er uddannet på Kunstgewerbeschule Bern, Kunsthåndværkerskolen i Kolding og fik senere et stipendium på Kunstakademiet i Bratislava, hvor han mødte Els Cools. I det følgende år boede parret både i Schweiz og Belgien inden de i 1992 flyttede til Faaborg og startede deres studio. Oliver har illustreret mange bøger, underviser på Billedskolen i Faaborg og Designskolen Kolding og har deltaget i talrige udstillinger.

OXHOLM GALLERIET: RASMUS RINHACK (DK) f. 1984
     

Fragile er titlen på Rinhacks nye serie af værker, der portrætterer hans karakteristiske, finurlige væsner. De bevæger sig ubesværet igennem et højst detaljeret univers, med mere og mindre alvorlige temaer i tankerne. Det er tydeligt, at Rinhack er inspireret af tegneseriekunst – hans enkle streg er på en gang både dynamisk og solid.
I denne serie kommer man under overfladen på både mennesker og maskiner. Den vil utvivlsomt snige sig under beskuerens egen hud og efterlade et nyt perspektiv.
Rasmus Rinhack er uddannet på Spektrum på Amager i København, og har siden 2009 udstillet på flere gallerier, bl.a. Galleri Tom Franke (Næstved) og Galleri Wolfsen (AAL).

Udstillingen vises til og med d. 22 juni 

Har du ikke mulighed for at deltage i ferniseringen, er du selvfølgelig altid velkommen til at besøge galleriet i vores almindelige åbningstid, eller komme til vores nye arrangement ART TALK, hvor Peter Kær guider publikum igennem udstillingerne og stiller spørgsmål til kunstnerne. Følg med på www.gallerioxholm.dk eller Facebook/Galleri Oxholm for åbningstider og dato for ART TALK.

For yderligere information www.gallerioxholm.dk – Galleri Oxholm Ravnsborggade 5, 6 & 8, 2200 København N

Jazz Club Loco: Selvhenter + Doctor Nerve (28/5)

Selvhenter (Photo Joanna Solvig Jansen)

Scenen er sat til eksperimenter i rock, kompositionsmusik, free jazz, thrash metal og noise rock, når det danske band Selvhenter, der der blev nomineret til Nordic Music Prize 2013, og de erfarne amerikanske genrenedbrydere Doctor Nerve gæster Jazzhouse i samarbejde med Jazz Club Loco.

Danske Selvhenter sætter noise rocken i et nyt lys ikke bare med deres blanding af free jazz, drone og eksperimentel rock, men også med deres instrumentelle setup, der indeholder violin, trombone, saxofon og en imponerende mængde slagtøj.

Ud over rocken og improvisationsmusikken finder Selvhenter inspiration i percussion-drevet musik fra Afrika og Sydøstasien og ikke mindst den moderne minimalistiske kompositionsmusik. De to trommeslagere, Jaleh Negari (Pinkunoizu) og Anja Jacobsen (Kirsten Ketsjer, Valby Vokalgruppe) skaber stærke polyrytmiske mønstre, mens blæsere og violin bærer de simple melodiske mønstre. Men lyden er på ingen måde simpel, da effektpedaler gør den aggressiv, pågående og energisk.

Doctor Nerve er en institution i amerikansk eksperimentalrock, der opererer i det oversete grænseland mellem moderne kompositionsmusik, thrash metal og bigband free jazz, alt sammen med et stærkt anstrøg af Frank Zappa. Bandets enestående lyd vokser ud af en solid guitar/trommer/bas-konstellation som lægger et hårdtslående rock-fundament, mens den vildtvoksende blæsersektion kæmper sig gennem stramme og komplekse kompositioner og fritflydende kakofoni-improvisation i faretruende tempo.

28/05, kl. 20.00
Jazz Club Loco
Selvhenter + Doctor Nerve

90 dkk inkl. gebyr
Jazzhouse, Niels Hemmingsens Gade 10

You are Here – Rethinking Residencies

Internationalt seminar om residencies. FREDAG 7. JUNI 2013 på FABRIKKEN for Kunst og Design.

Med dette seminar indleder FABRIKKEN en undersøgelse af residencies, der har til formål at udvikle formatet for det urbane residency.

Et panel af eksperter fra ind- og udland vil dele deres syn på og erfaringer med residencies, og sammen med publikum vil vi udforske residenciets potentiale. Efter seminaret udgives en e-bog, der samler bidrag og erfaringer fra You are Here – Rethinking Residencies.

Talere: Taru Elfving (FI), Frame, Stine Hebert (DK), Fyns Kunstakademi, Catherine Hoffmann (UK), billedkunstner, Molly Haslund (DK), billedkunstner, Nicholas Laughlin (TT), Alice Yard. Moderator: Judith Schwarzbart

Tilmeldings- og betalingsfrist: 4. JUNI til projektleder Maria Gry Bregnbak på fair@nullffkd.dk

Program mv.: http://www.ffkd.dk/content/seminar-7-juni-2013-rethinking-residencies-0

Gratis seminar: A Laboratory in the Museum?

Torsdag den 30. maj kl. 15:00. Museologi og videnskab.
Kom til gratis seminar i Medicinsk Museions tidligere anatomiske teater.

Post Doc Morgan Meyer forestår seminaret A laboratory in the museum? Displaying science in the making in exhibitions.

Se Facebook event her.

Seminar abstract:

Over the past few years there has been an interesting and intriguing development in several European museums: the idea to put research laboratories inside the museum and allow visitors a chance to encounter research in the making. In this paper, I will discuss three examples of such laboratories-in-the-museum: the open research laboratory in nanotechnology at the Deutsches Museum (Munich), an exhibition about “hot” and controversial topics in Vienna, and the current exhibition on biohacking at the Medical Museion (Copenhagen). In this paper I will be concerned with the changes that the laboratory undergoes when it is “spatially challenged” by being put into a museum. Through its move into an exhibition space we see a transformation of its social and material architecture; an extension of its object-world; and a change in, and multiplication of, the characteristics of science and technology.

I will suggest that the laboratory-in-the-museum does not only represent, display and explain a particular kind of space – the laboratory – but it is also designed to create space for dialogue and discussion about the laboratory and about science. Also, in contrast to traditional displays, these kinds of exhibitions operate two kinds of shifts: from a display that answers to a display that questions; and from an exhibition that represents existing matters to an exhibition that performs, creates, and experiments with new ones. The laboratory-in-the-museum thus potentially redraws the lines between essentially private and public space, between scientific research and science communication and between experiment and experience.

Morgan Meyer er fra Centre de Sociologie de l’Innovation, Mines ParisTech.
Seminaret afholdes på engelsk.

Lytteren i Værket – Seminar om lyttesituationen inden for de performative kunstarter

image_13-6r0j_17

Onsdag den 29. maj 2013 kl. 14:00 – 17:00

Hvordan kan man tænke lytteren som en del af værket? Og hvad betyder mediet og dets konkrete materialitet, for måden vi oplever og perciperer værket på?

Med udgangspunkt i Teater MAKværks lydforestilling Bevar Mig Vel, vil dramaturg Astrid Hansen Holm og lydkunstner Sandra Boss sætte fokus på iscenesættelsen af lyttesituationen som et nyskabende performativt værktøj.

Seminaret vil introducere for et bredt tværæstetisk felt af kunstnere, der alle har arbejdet med forskellige former for lyttestrategier og vil desuden indeholde live fremførte eksempler.

Disse vil blive sat ind i en medieteoretisk ramme, som sætter fokus på det medialiserede samfunds indvirkning på den kunstneriske produktion og perception.

Alle er velkomne på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Dramasalen (5. Sal), Karen Blixens Vej 1, 2300 København

Universitetspraktikant til DR Læseklubberne

Elsker du litteratur og kunne du tænke dig at få masser af praktisk erfaring med at formidle det via de digitale medier og engagere folk i litteraturaktiviteter? Så er denne praktikplads sikkert noget for dig.

DR Læseklubberne søger en universitetspraktikant, som i efteråret 2013 har lyst til at være en del af vores redaktion i DR Byen i København.

Læs hele opslaget.

Værkstedsfællesskabet LURENDREJEREN søger 3 nye medlemmer!

Mangler du en værkstedsplads til dine projekter? Og har du lyst til at arbejde i et åbent rum, hvor du har din egen plads?

Vi er en gruppe mennesker med forskellige kreative kompetencer, såsom live visuals/VJing, kostumedesign, events management, fotografi, videokunst og billedkunst, der i januar opstartede foreningen Lurendrejeren. Vi synes det er sjovt at kunne inspirere hinanden på tværs af faglighed og også en god mulighed for samarbejde.

Vores lokaler er i alt 150 km2 fordelt på to store nyrenoverede rum med ovenlys og træbjælker, i et charmerende hus på Drejevej i Nordvest. De to rum er delt i kontor og værkstedsrum, så man har plads i det rum man hovedsageligt hører til, men også har mulighed for at være i det andet. Vi har hver især vores egen arbejdsplads, hvor vi kan arbejde på individuelle projekter, men fællesskab, inspiration og sparring er også vigtigt for os. Det også en mulighed at dele sin plads med en anden, som vi fælles godkender. Vi afholder fællesmøde jævnligt, ca. 1 gang i måneden, hvor vi taler praktiske ting, brainstormer over nye ideer, hygger og tager beslutninger (ved konsensus).

En værksteds-/arbejdsplads koster pt. 1531 kr. om måneden inkl. moms / eksl. moms. 1225 Kr.

Vi søger 3 nye medlemmer, som synes det lyder inspirerende at være i et arbejdsfællesskab, hvor sparring er i centrum og hvor der altid er en at spørge til råds. Vi søger ret bredt og vil gerne have mange forskellige kompetencer. Hvis det lyder som et sted du hører hjemme, så kig forbi til en rundvisning, og en snak. Mindst en af de 3 pladser vil vi gerne have fyldt med en der arbejder med formgivning/håndværk, såsom tøj, hatte, dukkemager, tryllekunstner, skulptør, lamper med meget mere.

Vi glæder os til at se dig til en samtale, hvis du synes Lurendrejeren lyder som et dejligt sted. Lurendrejeren er et sted hvor folk arbejder både om natten og om dagen, deltid og fuldtid, så vi har plads til alle ambitioner.

Send en mail og beskriv dig selv, hvorfor du er interesseret og hvad du har lavet før. Vi har samtaler i weekenden den 31 maj og 1, 2 juni og allerede den 7 og 8 juni har vi en åbningsfestival for værkstedet, som vi holder i samarbejde med Nørrebros kunsthus, der ligger i samme gård. Her vil du få mulighed for at møde alle de dejlige mennesker der arbejder på Drejervej.

Med venlig hilsen Lurendrejerene Marie, Adrian, Sarah, Yann, Alice, Anna, Søren Peter og Morten

lurendrejeren.kbh ( SNAB A ) gmail.com – Søren Peter: 28965723, Marie: 26170186, Alice: 28390093

De hyggellige huse på drejervej

værksted-og-visuals

ting-og-sager

Rejs til Mellemøsten med Next stop og kom bag facaden

image004Som Next Stop’er får du mulighed for at komme tæt på mennesker, som lever under ualmindelige forhold og kommer på kort tid i dialog med forskellige befolkningsgrupper. Du får mulighed for at blive overrasket og får udfordret dine fordomme i mødet med en anden kultur. I 2013 går rejserne til Israel & Palæstina, Iran samt Libanon & Jordan. Læs mere om rejserne her.