Værkstedsfællesskabet LURENDREJEREN søger 3 nye medlemmer!

Mangler du en værkstedsplads til dine projekter? Og har du lyst til at arbejde i et åbent rum, hvor du har din egen plads?

Vi er en gruppe mennesker med forskellige kreative kompetencer, såsom live visuals/VJing, kostumedesign, events management, fotografi, videokunst og billedkunst, der i januar opstartede foreningen Lurendrejeren. Vi synes det er sjovt at kunne inspirere hinanden på tværs af faglighed og også en god mulighed for samarbejde.

Vores lokaler er i alt 150 km2 fordelt på to store nyrenoverede rum med ovenlys og træbjælker, i et charmerende hus på Drejevej i Nordvest. De to rum er delt i kontor og værkstedsrum, så man har plads i det rum man hovedsageligt hører til, men også har mulighed for at være i det andet. Vi har hver især vores egen arbejdsplads, hvor vi kan arbejde på individuelle projekter, men fællesskab, inspiration og sparring er også vigtigt for os. Det også en mulighed at dele sin plads med en anden, som vi fælles godkender. Vi afholder fællesmøde jævnligt, ca. 1 gang i måneden, hvor vi taler praktiske ting, brainstormer over nye ideer, hygger og tager beslutninger (ved konsensus).

En værksteds-/arbejdsplads koster pt. 1531 kr. om måneden inkl. moms / eksl. moms. 1225 Kr.

Vi søger 3 nye medlemmer, som synes det lyder inspirerende at være i et arbejdsfællesskab, hvor sparring er i centrum og hvor der altid er en at spørge til råds. Vi søger ret bredt og vil gerne have mange forskellige kompetencer. Hvis det lyder som et sted du hører hjemme, så kig forbi til en rundvisning, og en snak. Mindst en af de 3 pladser vil vi gerne have fyldt med en der arbejder med formgivning/håndværk, såsom tøj, hatte, dukkemager, tryllekunstner, skulptør, lamper med meget mere.

Vi glæder os til at se dig til en samtale, hvis du synes Lurendrejeren lyder som et dejligt sted. Lurendrejeren er et sted hvor folk arbejder både om natten og om dagen, deltid og fuldtid, så vi har plads til alle ambitioner.

Send en mail og beskriv dig selv, hvorfor du er interesseret og hvad du har lavet før. Vi har samtaler i weekenden den 31 maj og 1, 2 juni og allerede den 7 og 8 juni har vi en åbningsfestival for værkstedet, som vi holder i samarbejde med Nørrebros kunsthus, der ligger i samme gård. Her vil du få mulighed for at møde alle de dejlige mennesker der arbejder på Drejervej.

Med venlig hilsen Lurendrejerene Marie, Adrian, Sarah, Yann, Alice, Anna, Søren Peter og Morten

lurendrejeren.kbh ( SNAB A ) gmail.com – Søren Peter: 28965723, Marie: 26170186, Alice: 28390093

De hyggellige huse på drejervej

værksted-og-visuals

ting-og-sager

Skriv et svar