STUDERENDE MED STÆRKE ENGELSKKUNDSKABER SØGES

Infomedias redaktion søger skribenter, der kan formulere sig perfekt på skriftligt engelsk og dansk.

Som skribent skal du i fællesskab med kolleger skrive skarpe og korrekte resumeer af relevant nyhedsstof og presseomtale til Infomedias kunder, der tæller flere store internationale virksomheder og organisationer. Infomedias produkter er et vigtigt redskab i deres hverdag, og de forventer et højt kvalitetsniveau. Det skal du være med til at levere.

Ansøgningsfrist d. 24. januar 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

Studentermedhjælper søges

Folkeuniversitetet i København søger en studerende, som kan hjælpe Folkeuniversitetet med en bred vifte af opgaver i relation til kommunikation og markedsføring samt servicering af kursister og undervisere. Vi søger en struktureret og selvstændigt arbejdende studerende.

 Opgaverne vil bl.a. være at:

  • Skrive pressemeddelelser og arbejde med pressekontakt
  • Udarbejde og udsende flyers
  • Udarbejdelse af YouTube-videoer
  • Servicering af undervisere og kursister ved særlige arrangementer
  • Mindre vedligeholdelse af diverse AV-udstyr
  • Forefaldende kontorarbejde i relation til afholdelse af kurser, markedsføring, programudfærdigelse m.m.

Jobbet

Arbejdstiden udgør ca. 8 timer pr. uge med tiltrædelse d. 1. marts 2015. Løn svarende til den statslige overenskomst med HK. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne, men der vil også forekomme aftenvagter.

Ansøgning:

Send os en ansøgning + CV senest d. 6. februar kl. 12 på pkz769@nullhum.ku.dk. Evt. spørgsmål kan rettes til Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder Anne Klejs på tlf. 35 32 87 08.

Folkeuniversitetet afvikler 600 kurser årligt. Vi koordinerer kurser med lærerne, udarbejder kursus-katalog, modtager tilmeldinger og skaffer lokaler. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er på Amager Campus i det gamle KUA. I administrationen er vi 7 ansatte. Folkeuniversitetet har et bredt samarbejde med kulturinstitutioner, offentlige og private virksomheder og foreninger i hovedstadsområdet. Læs mere på www.fukbh.dk

grøn pallas athene

Gåtur: Bæredygtige indre by

SanktAnnPlads3large_Claus Bjørn Larsen_Kvæsthusprojektet

På denne tur kan du opleve en række af de tiltag som bidrager til at København kan blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Oplev bl.a. Sankt Annæ Plads, Sølvgade skole og Ny Nørreport Station. Bæredygtig Indre By sætter ord og eksempler på hvordan København bliver klar til fremtidens klimaudfordringer.

Københavns nye områder har mulighed for at tænke bæredygtighed ind fra førte spadestik. Københavns historiske bykerne har ikke den mulighed, men alligevel er der mange eksempler på bæredygtige løsninger.

København er i forvejen bæredygtig sammenlignet med andre hovedstæder: vi cykler, har pantsystem, et velfungerende fjernvarmesystem, gode boligforhold, grønne områder i byen og København arbejder hele tiden på at få meget mere af det hele! På denne tur kan du opleve nogle af de nye løsninger der skal gøre byen endnu mere bæredygtig.

Turen starter ved havnefronten og ender ved Torvehallerne og Israels Plads.
Torvehallerne har åbent til kl. 17, så der er mulighed for at få sig en kop kaffe efter turen.

Der er gåture fra Dansk Arkitektur Center hver søndag fra den 18. januar til den 5. april. Turen varer to timer fra 14-16.

Læs mere og tilmeld dig her

NOMA på Kunsthal Charlottenborg

464136

Sort/Hvid, det tidligere CaféTeatret, er brændt, men nu åbner det planlagte projekt NOMA på Kunsthal Charlottenborg. Velkommen til performance, udstilling og middag.

Mens de fleste kender navnet på verdens bedste restaurant, anerkendt for sin nordiske madkunst, er det få, der ved, at noma er navnet på en sygdom, der skyldes hungersnød og underernæring. Sygdommen starter i munden som en simpel infektion, hvorefter den begynder at angribe hud, muskler, kød og knogler.

Denne uspiselige opskrift er afsæt for en foruroligende restaurant på Kunsthal Charlottenborg. Her udsætter Sort/Hvid publikum for nødhjælpssuppe, samvittighedsfulde sange og sprøde smagsoplevelser. Reservér bord og bliv den heldige vinder af en middag på Noma.

Kunsthal Charlottenborg er glade for at lægge hus til NOMA, der er vinderkonceptet af RUM/15. Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Bikubenfonden.

Kunstnerisk koncept: Andreas Liebmann, Derek Lesher og Dorte Holbek

Tirsdag og torsdag kl. 12.00 onsdag kl. 18.00 lørdag og søndag kl. 15.00

Sprog Engelsk

Varighed 90 min.

Spilleperiode t.o.m. 28. Februar 2015

Billetsalg og yderligere information på www.sort-hvid.dk

BLAH BLAH BLAH – særtilbud

TEATER RIO ROSE spiller BLAH BLAH BLAH på Teatret ved Sorte Hest, og det vil vi gerne give jer mulighed for at opleve til særpris.

SÆRPRIS: Bestil senest den 19. januar og få 2 billetter for 1s pris i hele resten af spilleperioden 14. januar – 11. februar 2015. (To under 25 år – 75 kr., to over 25 år – 145 kr.).

Særprisen gælder kun, når man køber to billetter ad gangen, så hank op i ven og kom!

Billetter bestilles på billet@nullsortehest.com. Husk at opgive emnet ”16-særpris”, når du bestiller.

Om BLAH BLAH BLAH
Folmer Kristensen står på scenen som misbrugeren, der lyver så meget, at han selv tror på det. Han nægter at se sig selv i øjnene og tage ansvar for sin egen virkelighed, og han giver alle andre skylden for sine nederlag. Han har mistet, han har oplevet stor smerte, og inderst inde ved han måske godt selv, at den er gal. Han gemmer sig bag en facade af ”ærlige løgne” og klynger sig stædigt til sit selvbedrag og misbrug.
Kærligt og humoristisk skildres denne mands ensomme kamp med sin livsløgn og hans vage håb om at kunne overvinde sig selv og finde vejen tilbage mod ærligheden.

Manuskript og scenografi: Tove Bornhøft, Folmer Kristensen, Poul Jepsen
Skuespiller: Folmer Kristensen
Instruktør: Tove Bornhøft
Teknik og lys: Poul Jepsen
Producent: TEATER RIO ROSE
Sted: Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, København V
Tid: 14. januar – 11. februar 2015, man. – fre. kl. 20, lør. kl. 17

Ledige stipendier og ophold ved Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom efterår 2015

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i efter­året fra 1. september-31. december 2015.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:
www.acdan.it/stipendier.html
Frist: 16. februar 2015

Skabninger Kw3 // 1 dags festival // Støttearrangement

En hyggelig 1-dagsfestival i KW3, på Krausevej 3, 2100 KBH Ø den 24. januar.

Der vil være mulighed for, at få unikke oplevelser med et væld af artister.

Program:
16.15 : Fabeldyret & Afandim
16.45: Antik
17.30: Michael Dyst
18.00: Antik
18.30: Jacob Skyggebjerg
19.00: Simon Solem / Jazz
19.30: Mor Ugle
20.00: Michelle Djarling/ Jazz
20.30: Dj Krøltop
20.30: Fabeldyret & 12 Inch
21.00:Dj Næsvis
21.30: Loke Deph
22.00: EE (Torrpedorr)
22.30: Bøsseparret

Læs mere på https://www.facebook.com/events/1535230090086216/

Invitation til Drink’n’Draw i Den Frie

Kom til croquis i Den Frie Udstillingsbygning og nyd en lille forfriskning mens du tegner. Med Drink’n’Draw i Den Frie er rammerne skabt for en helt særlig kunstnerisk oplevelse. I løbet af aftenen vil vi bevæge os rundt i den nuværende udstilling MOON SKIN LUCID WALK, alt imens en levende model såvel som publikum vil kunne gå i dialog med eller lade sig inspirere af omgivelserne.

Praktisk info:
Arrangementet finder sted torsdag d. 29. januar fra 19.30 – 21.00. Pris 135 kr.

Billetten inkluderer: Udstillingsentre, croquis, hardback skitsebog (A3) og én øl. Det vil være muligt at låne tegneredskaber.

Tilmelding:
Tilmeld dig ved at sende en mail til mc@nulldenfrie.dk?? (OBS! På grund af begrænsede plader er tilmelding nødvendig – senest d. 26. januar).

Læs mere om den nuværende udstilling MOON SKIN LUCID WALK på www.denfrie.dk

Drink’n’Draw i Den Frie Udstillingsbygning er blevet til i samarbejde med TIGER og med sponsorat fra Premium.

KØS præsenterer internationalt seminar om mindesmærker

image001

Fredag 23. januar 2015 afholder KØS Museum for kunst i det offentlige rum et seminar om mindesmærker, hvor arkitekt Michael Arad, der står bag 9/11 Memorial på Ground Zero i New York, samt den førende amerikanske mindesmærkeekspert James E. Young, er blandt hovedtalerne. Et af temaerne, der bliver taget op, er den fornyede interesse for mindesmærkegenren, der finder sted i disse år. Nye banebrydende mindesmærker sætter væsentlige aftryk i byrummet og repræsenterer en ny æstetik, der interagerer med samtidskunsten.

Se program (pdf)

Link til registrering:
https://billetto.dk/da/events/internationalt-seminar-om-mindesmaerker

ARTIST TALK WITH LAWRENCE ABU HAMDAN

We are pleased to announce an artist talk with Lawrence Abu Hamdan, January 22nd, 2015 from 5.30-6.30 pm at Festsalen, The Royal, Danish Academy of Fine Arts followed by a small reception.

Lawrence Abu Hamdan’s work frequently deals with the relationship between listening and borders, human rights, testimony, truth and law, through the production of audio-visual installations, graphic design, sculpture, photography, workshops and performance. His work with sound and its intersection with politics originate from his background in DIY music. His work was submitted as evidence at the UK asylum tribunal where the artist himself was called as an expert witness.

Read more (pdf).