Gåtur: Bæredygtige indre by

SanktAnnPlads3large_Claus Bjørn Larsen_Kvæsthusprojektet

På denne tur kan du opleve en række af de tiltag som bidrager til at København kan blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Oplev bl.a. Sankt Annæ Plads, Sølvgade skole og Ny Nørreport Station. Bæredygtig Indre By sætter ord og eksempler på hvordan København bliver klar til fremtidens klimaudfordringer.

Københavns nye områder har mulighed for at tænke bæredygtighed ind fra førte spadestik. Københavns historiske bykerne har ikke den mulighed, men alligevel er der mange eksempler på bæredygtige løsninger.

København er i forvejen bæredygtig sammenlignet med andre hovedstæder: vi cykler, har pantsystem, et velfungerende fjernvarmesystem, gode boligforhold, grønne områder i byen og København arbejder hele tiden på at få meget mere af det hele! På denne tur kan du opleve nogle af de nye løsninger der skal gøre byen endnu mere bæredygtig.

Turen starter ved havnefronten og ender ved Torvehallerne og Israels Plads.
Torvehallerne har åbent til kl. 17, så der er mulighed for at få sig en kop kaffe efter turen.

Der er gåture fra Dansk Arkitektur Center hver søndag fra den 18. januar til den 5. april. Turen varer to timer fra 14-16.

Læs mere og tilmeld dig her

Skriv et svar