TRUST – foredrag i Nikolaj Kunsthal: Hverdagsritualernes psykopatologi

Sted: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Tid: Torsdag d. 22. oktober 2015, kl. 17
Facebook

Med udgangspunkt i TRUST i Nikolaj Kunsthal, hvor værkerne relaterer sig til kirken og vor tids ritualer og tilbedelsesformer, vil Center for Vild Analyse, der definerer sig som et kollektivt subjekt, komme med en rå og vanvittig analyse af ritualer. De inddrager en række brogede eksempler fra royalisme til Kevin Magnussen til molekylær gastronomi. Centeret blev oprettet i 2006 og tænker og taler i den offentlige debat om kultur, politik og filosofi bl.a. med ugentlige artikler i Information.

Protreptik & fragilité

I efteråret inviterer TEATERØEN i samarbejde med Ole Fogh Kirkeby indenfor til en række protreptisk samtaler med markante kulturpersoner. 

Raketbyggeren Peter Madsen, juraprofessor Eva Smith og skuespillerne Ulla Henningsen og Morten Grunwald har allerede været gæster. Nu inviterer TEATERØEN endnu engang  en række markante kulturpersoner indenfor til protreptiske samtaler med filosoffen og ledelsesteoretikeren Ole Fogh Kirkeby.

Protreptik er en dialogorienteret filosofisk samtaleform, der har til hensigt at vende os mod vores grundholdninger og basale værdier. Samtaleformen blev praktiseret af Platon, Sokrates og Aristoteles og er videreudviklet af Ole Fogh Kirkeby.

I de kommende måneder vil Ole Fogh Kirkeby blandt andet samtale med designer Mads Nørgaard, stifter og kunstnerisk leder af Carte Blanche, Sarah Topsøe-Jensen, Kitte Wagner, der er direktør i KBH+ og tidligere direktør for Nørrebro Teater samt politisk leder af Alternativet Uffe Elbæk.

De protreptiske samtaler finder sted i TEATERØENs Café, William Wains Gade 11, Refshaleøen, hvor der traditionen tro serveres fragilité.

Arrangementerne er gratis, men tilmelding på info@nullteateroen.dk er nødvendig. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Se mere på www.teateroen.dk.

 

Praktikanter til det internationale team og det statistiske område i Kulturstyrelsens Direktionssekretariat

Vi søger to til tre praktikanter med forskellig faglig baggrund til at tackle alsidige arbejdsopgaver. Du bliver tilknyttet Direktionssekretariatet, der blandt andet koordinerer styrelsens internationale aktiviteter og arbejder med at styrke viden om statistik på kulturområdet. Vi er åbne for en fleksibel udformning af din praktikordning, da det er vigtigt for os at sikre, at praktikken passer til de krav, din uddannelse stiller.

Læs hele opslaget (pdf).

Karrierefestival på IKK i uge 43

FEM DAGES KARRIEREBEVIDSTHED PÅ IKK

Du tager en uddannelse for at bruge den til noget. Men hvad skal du bruge din uddannelse til? Og hvordan kan du bruge din IKK-faglighed til på arbejdsmarkedet? Få svar på disse spørgsmål til karrierefestivalen på IKK.

Programmet vil være spækket med workshops, debatter, seminar, o.l. og er bl.a. sammensat på baggrund af dimittendundersøgelser, hvor kandidater fra IKK har svaret på hvilket udfordringer de havde, og hvilke kompetancer de manglede, da de kom ud på arbejdsmarkedet.

Læs mere på http://aestetikerijob.wix.com/aestetikerijob

BLISS POINT – HVEM HAR MAGTEN OVER DINE DRIFTER?

Foto: Jens Peter Engedal
BLISS POINT af Kassandra Production. Foto: Jens Peter Engedal

BLISS POINT er et scenisk dopamin-kick og en dybt underholdende teaterperformance om afhængighed, hjernekapring og jagten på det ultimative lykkerush. Det er sjovt, larmende… og skræmmende genkendeligt! BLISS POINT spiller i Dansehallerne d. 19.-21. oktober 2015.

En sukkerrus, et lykkefix, et begær efter mere, mere, MERE! Globalindustrier og mange andre usynlige, verdensomspændende aktører ved præcist, hvad de skal gøre for at forvandle dig til en umættelig vampyr – tørstig og sulten efter netop det, de vil sælge dig. Spørgsmålet er, om din bevidsthed kan vinde over din magtesløshed i et spil, hvor der drives rovdrift på et primitivt punkt i dig, for at få dig til at ville have mere og mere og mere: Dit bliss point!

Gratis artist talk tirsdag d. 20. oktober kl. 20
“Der er jagtsæson på dit bliss point! De, der sælger fast-food, sex, biler og livsstil vil ramme det punkt, hvor du bare vil have mere…” Kom til en uhøjtidelig artist talk med instruktør/performer Annika B. Lewis, og hør om tankerne bag forestillingen – og om nogle af de mekanismer, der sætter ind, når sukkertrangen kalder på et hurtigt fix, og sanserne stimuleres til det yderste. Gratis mod køb af billet til forestillingen.

Se mere og bestil billetter på www.dansehallerne.dk 

Nyt eller gammelt, dansk eller udenlandsk? – Symposium om 1800-tallets danske kunstsamlere

4. november 2015 kl. 10 på Statens Museum for Kunst

I løbet af 1800-tallets første halvdel skete en omvæltning i danske kunstsamleres smag. Fra i et århundrede at have dyrket de gamle udenlandske mestre, gik samlerinterressen nu snarere i retning af nationens egen kunst – først og fremmest samtidskunsten. Symposiet den 4. november 2015 vil forfølge dette smagsskifte og vil dels undersøge, i hvilken takt de danske kunstsamlere bekendte sig til den danske samtidskunst, dels hvad der derefter skete med smagen for den udenlandske kunst, ikke mindst den ældre kunst.

Disse to aspekter vil blive forskelligt belyst af syv oplægsholdere, der alle har forsket i 1800-tallets danske privatsamlinger.

Deltagelse i symposiet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

STED
Biografen på Statens Museum for Kunst, 4. november 2015, kl. 10–15.30.

Læs hele invitationen med program for dagen (pdf).

Kommunikationsbureauet Discus Communications søger en praktikant til forårssemesteret 2016

Bliv praktikant hos Discus Communications – foråret 2016
Vil du gerne arbejde med PR og markedsføring, og er du en nysgerrig sjæl, som er frisk på hele tiden at prøve noget nyt?

VI TILBYDER
Discus Communications tilbyder en spændende stilling som kommunikationspraktikant på et dynamisk og inspirerende bureau. Du kan være med til at forme dit praktikforløb efter dine interesser og kompetencer, da ikke alle opgaver er fastlagte.

Mulige arbejdsopgaver inkluderer:

  • Medvirke i kommunikations- og markedsførings-strategi
  • Journalistkontakt, pitch af historier m.m.
  • Research- og analyseopgaver samt udarbejdelse af medielister
  • Skriveopgaver – pressemeddelelser, case stories, nyhedsbreve, artikler m.m.
  • Udarbejdelse af digitalt indhold til web
  • Projektledelse inden for marketing og events

Læs hele opslaget på http://www.discus-communications.dk/da/nyt/bliv-praktikant-hos-discus-communications-foraaret-2016.

Udstillingsvagt/omviser til Faurschou Foundation søges

Faurschou Foundation søger én eller flere udstillingsvagter til en ny udstilling, i perioden 11 februar til 1 juli, med mulighed for start allerede i januar.

Dine opgaver vil bestå i at passe udstillingen, tage imod gæster, svare på spørgsmål, omvise, passe på værkerne og løse andre små ad hoc opgaver. Det er derfor nødvendigt med en relevant kunstfaglig baggrund – fra fx kunsthistorie, moderne kultur eller litteraturvidenskab og gerne på bachelorniveau – eller en stor interesse for kunst.

Læs hele opslaget (pdf).

Copenhagen Photo Festival søger praktikanter til foråret 2016

Vil du være med til at realisere Nordens største fotobegivenhed?

Hos Copenhagen Photo Festival arbejder vi hele forårssemesteret på udvikling og planlægning af festivalen, der afholdes 2.-12. juni 2016 i samarbejde med en lang række gallerier, museer og alternative udstillingssteder. Vi udgiver et festivalkatalog og en programfolder for årets udstillinger og yder en målrettet presse- og markedsføringsindsats. CPF er samtidig helårsportal for formidling af fotografi, og vi har desuden udviklet undervisningsportalen Efterbilleder.dk.

ARBEJDSOPGAVER
Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og store ambitioner. Du kommer til at få et bredt indblik i, hvad det vil sige at planlægge og realisere en omfattende kulturevent med mange samarbejdspartnere og aktiviteter. Du får afprøvet dine kompetencer, udvidet dit netværk og er med til at præge festivalens udvikling. Du blive koblet på et eller flere af nedenstående projekter eller arbejdsområder, men samtidig blive involveret i den generelle planlægning af festivalen.

  • Udstillingsprojekter i festivalens egen Photo City – herunder Den Censurerede Udstilling
  • Programformidling og anden formidling på CPS hjemmeside
  • Koordinering af eventprogram
  • Formidling på vores sociale platforme
  • Kontakt til fotografer, udstillere, kuratorer og andre samarbejdspartnere
  • Assistance med CPF’s public service
  • Assistance på Efterbilleder.dk
  • Assistance med festivalens udgivelser – katalog, programfolder og plakat

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

  • Du studerer et æstetisk fag eller fag inden for medier/kommunikation.
  • Du interesserer dig for fotografi og har en generel viden om kunst/visuel kultur
  • Du formulerer dig godt og problemfrit på både dansk og engelsk
  • Du er ansvarsbevidst, struktureret og håndterer fint flere sideløbende projekter
  • Kenskab til Photoshop og Indesign er en fordel, men ikke et krav
  • Du kan indgå i et praktikforløb januar – juli 2016, evt. deltid ved siden af din uddannelse. ?Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

ANSØGNING
Send din ansøgning, inkl. cv, senest den 23. oktober kl. 12 til festival manager: maja@nullcopenhagenphotofestival.com. Har du spørgsmål, så kontakt Maja på mail eller telefon: 42442010. Vi glæder os til at høre fra dig!