Truma et Co. søger mandlig gæsteskuespiller

Kære skuespiller!

Truma et Co. søger en mandlig gæsteskuespiller til rollen som Cliff i genopsætningen af teaterstykket “Drømmespinderen” på TeaterHUSET i København i april 2013.

– Castingen finder sted d. 18. november ml. 10-18 på TeaterHUSET i København
– Deadline for tilmelding er d. 14. november kl. 12.00
– Send dit CV m. billede til lisa@nulltruma.nu

Truma et Co. er et lille hjemløst teater som fra marts 2012 har fundet ly på TeaterHUSET.
Vores vision er at skabe et rum hvor dramatisk, kreativt og projektorienteret arbejde kan udfoldes. Med vores passion for det visuelle, eksperimenterende og tendenserende absurde teater og forsøger vi at fortælle det små i det store og det store i det små.

Yderligere information om castingens krav og forløb finder du i Castingsbeskrivelsen og Tekstuddraget nederst i opslaget.

Spred ordet!
Vi glæder os til at høre fra dig,

de bedste hilsner,

Truma et Co.
www.truma.nu
Følg os på Facebook 

 

Studentermedhjælper til Galerie Mikael Andersen

Galerie Mikael Andersen søger en engageret og initiativrig studerende til en stilling som studentermedhjælper med ansættelse pr. 1. januar 2013.

Som studentermedhjælper vil du komme til at indgå i den daglige drift af galleriet, herunder pasning og formidling af udstillinger og forefaldende praktiske opgaver.

Vi kan tilbyde dig en aktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan samle erfaring fra både den danske og den internationale kunstscene. Galleriets kontakt til kunstnere, museumsansatte, kritikere og kunstsamlere gør arbejdet meget udadvendt. Da vi er en lille arbejdsplads, vil du samtidig få mulighed for at få et spændende indblik i galleriets mange forskelligartede aktiviteter.

Vi forventer, at du er fleksibel og ansvarsbevidst, og at du har interesse for samtidskunst og gallerivirksomhed. Du skal gerne være studerende på grunduddannelsen for Kunsthistorie eller på anden relevant uddannelse.

Galerie Mikael Andersen er en international arbejdsplads med galleri i København og Berlin. Galleriet i København viser årligt 6-7 udstillinger af dansk og international samtidskunst.

Arbejdstiden er på ca. 15 timer om ugen fordelt på 2 hverdage mellem 12 – 18 samt hver anden lørdag fra 11 – 15. Oplæring vil foregå i løbet af december 2012.

Ansøgning med CV mailes eller sendes til:

Galerie Mikael Andersen
Bredgade 63
1260 København K
cph@nullmikaelandersen.com

Ansøgningsfrist fredag den 23. november. Vi indkalder til samtaler i uge 48.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Studentermedhjælper til Galerie Mikael Andersen

Galerie Mikael Andersen søger en engageret og initiativrig studerende til en stilling som studentermedhjælper med ansættelse pr. 1. januar 2013.

Som studentermedhjælper vil du komme til at indgå i den daglige drift af galleriet, herunder pasning og formidling af udstillinger og forefaldende praktiske opgaver.

Vi kan tilbyde dig en aktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan samle erfaring fra både den danske og den internationale kunstscene. Galleriets kontakt til kunstnere, museumsansatte, kritikere og kunstsamlere gør arbejdet meget udadvendt. Da vi er en lille arbejdsplads, vil du samtidig få mulighed for at få et spændende indblik i galleriets mange forskelligartede aktiviteter.

Vi forventer, at du er fleksibel og ansvarsbevidst, og at du har interesse for samtidskunst og gallerivirksomhed. Du skal gerne være studerende på grunduddannelsen for Kunsthistorie eller på anden relevant uddannelse.

Galerie Mikael Andersen er en international arbejdsplads med galleri i København og Berlin. Galleriet i København viser årligt 6-7 udstillinger af dansk og international samtidskunst.

Arbejdstiden er på ca. 15 timer om ugen fordelt på 2 hverdage mellem 12 – 18 samt hver anden lørdag fra 11 – 15. Oplæring vil foregå i løbet af december 2012.

Ansøgning med CV mailes eller sendes til:

Galerie Mikael Andersen
Bredgade 63
1260 København K
cph@nullmikaelandersen.com

Ansøgningsfrist fredag den 23. november. Vi indkalder til samtaler i uge 48.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Praktik på iBureauet forår 2013

iBureauet søger praktikant i foråret 2013

Er du sprogligt stærk, engageret og ansvarsbevidst? Er du interesseret i at prøve kræfter med journalistisk formidling og medieprojekter? Så kan vi tilbyde et varieret og udfordrende praktikophold, hvor du bliver en del af iBureauet, som er et datterselskab under Dagbladet Information.

Dine arbejdsopgaver vil være at:
· medvirke i produktionen af magasintillæg om bl.a. bøger
· deltage i redaktionsmøder og projektudviklingsmøder
· skrive forfatterportrætter og nyheder til forfatterweb.dk
· skrive temaartikler til faktalink.dk
· hjælpe med diverse ad hoc-opgaver

Du bliver en del af:
· en aktiv arbejdsplads med kompetente og passionerede medarbejdere
· et traditionsrigt mediehus, der spiser god frokost og holder sjove fester

Vi forventer, at du:
· er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. dansk eller litteraturvidenskab
· er på sidste del af studiet
· har flair for sproget og skriftlig formidling
· er i praktik for at få mest muligt fra hånden

Tid og datoer
Ansøgningsfrist: 1. december 2012
Praktikperiode: 3-4 måneder med start 14. januar 2013
Arbejdstid: 37 timer om ugen. Der er mulighed for særlig aftale omkring pasning af studiejob o.l. Praktikopholdet er ulønnet.

Ansøgningen
Send en kort, stærk ansøgning med cv til Søren Heuseler: heuseler@nullinformation.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
· Chef Søren Heuseler: 23 71 44 72
· Redaktør Anne Vindum: 33 69 60 93 eller anvi@nullinformation.dk

iBureauet · Store Kongensgade 40 C · 1264 Kbh. K

Udenrigsministeriet søger studentermedhjælper

 Er du interesseret i at arbejde med kunst?

Så har vi en ledig stilling som studentermedhjælper i Udenrigsministeriets ejendomssektion.

Du er studerende på min. 2. år på f.eks. kunsthistorie. Eller måske er du bare ualmindelig glad for især billedkunst. Og du vil gerne arbejde 14,5 timer om ugen ved siden af dine studier.

Vi er en halv snes personer, som arbejder med Udenrigsministeriets ejendomme i udlandet, herunder møblering og administration af udsmykning af disse ejendomme.

Vi står overfor en omlægning af vores hidtidige politik på kunstområdet og har i den forbindelse brug for en studentermedhjælp, som vil være med til at gennemføre denne omlægning, også i praktisk henseende.

Du er imødekommende, interesseret og åben for at lære at arbejde med forskelligartede opgaver. Vi tilbyder gode kolleger og spændende udfordringer!

Er du interesseret, så send din ansøgning til KRS/Ejendom, KRSEjendom@nullum.dk (mærket: Studentermedhjælper) inden 16. november 2012.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen som studentermedhjælp.

 

Studentermedhjælper til kbh læser

Har du øje for litteraturscenen, og interesserer du dig for litteraturformidling til børn og voksne? Er du en dygtig kommunikator, og har du mod på at være med til at udvikle hele Københavns litteraturfestival? Så er du måske kbh læsers nye studentermedhjælper!

kbh læser er en litteraturfestival, der til november 2012 afvikles for femte år i træk. Festivalen slipper læseglæden løs med litterære aktiviteter på biblioteker, hos boghandlere, på museer og andre kulturscener i byen, oghar en tematisk, uhøjtidelig og moderne tilgang til litteraturformidling.Festivalen har en bred profil med både skøn-, fag- og børnelitteratur fordelt på ca. 150 begivenheder. Læs mere på www.kbhlaeser.dk.

Dine opgaver

Som kbh læsers studentermedhjælper bliver dine væsentligste opgaver at indgå i den fortsatte udvikling af festivalen og tage del i kommunikationsarbejdet omkring kbh læser.

Arbejdsopgaver:

  • Indgå i kbh læsers arbejdsgruppe og bidrage til den fortsatte udvikling af festivalprogrammet 
  • Arrangementsplanlægning i samarbejde med et netværk bestående af ca. 60 festivalarrangører
  • Udvikling af nye partnerskaber
  • Kommunikations- og PR-arbejde, herunder udvikling og redigering af hjemmeside, festivalens facebook-side, udarbejdelse af levende pressehistorier mm.

Din profil

  • Du er studerende på en relevant videregående uddannelse, f.eks. litteraturvidenskab, dansk eller kulturformidling, og du har 2 års studietid tilbage
  • Du følger med på litteraturscenen og interesserer dig for tendenser på formidlingsområdet
  • Du har idéer til temaer og formidlingsformer, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af festivalen
  • Du har gode skrivefærdigheder og har sans for fængende pressehistorier
  • Du kender til redigering af hjemmesider og er vant til at bruge facebook i arbejdssammenhæng
  • Du er evt. rutineret bruger af Adobes Photoshop og Indesign

Andre oplysninger om stillingen

Stillingen er på 18 timer om ugen med start 1. december 2012.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune. 

kbh læser er placeret i afdelingen Byudvikling & Events i Kultur- og Fritidsforvaltningen  København V.  

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte festivalleder Annette Matthiesen på tlf. 33 66 40 11 eller mobilnr. 51 18 72 97.

Ansøgning

Søg stillingen elektronisk via http://www.kk.dk/Job/LedigeJob.aspx senest 14. november 2012

Samtaler forventes afviklet i uge 47.

I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

New fashion company in CPH seeks a fashion/art/design student for paid job (8-10 hours a week)

A new start-up women’s fashion design label in Copenhagen is looking for a fashion, design, or art/photography student who is interested in playing an important role in the business start-up and operations. It is a new business, and there will be opportunity to learn and develop a wide range of skills.  We are looking to find someone as soon as possible, ideally next week.

Requirements:
– a strong interest in fashion, design, and art/photography; fashion design experience or training a plus; knowledge of fabrics also a plus
– fluency in English and Danish, other languages a plus (especially Swedish, German, or Asian languages)
– interest or experience in business administration, accounting experience a plus
– flexibility and desire to learn, ability and willingness to work independently
– 35-40 hours per month, some flexibility in terms of schedule

Duties:
– helping with a wide range of tasks for setting up a new business, possibly working in a boutique some.
– record keeping and expense tracking, completing expense reports accurately and in a timely manner.
– helping develop collection program
– outstanding customer service

Salary: 120 kr/hour.

If you are interested, please send a resume and cover letter to:
info@nullperspektivgallery.com

Praktik på landets bedste musikmagasin i 2013

Brænder du for musik, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt og hurtigt? Vil du også dele din kærlighed til nye toner fra fx Frank Ocean, Grimes eller The Rumour Said Fire?

Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion, der består af fire redaktører og en større gruppe freelancere. Vi producerer magasinet og opdaterer dagligt Soundvenue.com med artikler, anmeldelser og nyheder.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde og som udgangspunkt være beskæftiget med produktion af nyheder til websitet, samt blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinet. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager.

Vi søger to praktikanter med start primo 2013 og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send en ansøgning til nto@nullsoundvenue.com senest den 1. november.
Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller til Nicolai Torp på tlf. 70200012.