Copenhagen Contemporary søger praktikant til kommunikationsafdeling (efterår 2021)

Kommunikationspraktikant til Copenhagen Contemporary efterår 2021

Copenhagen Contemporary (CC) søger en kommunikationspraktikant til at assistere kommunikationen og markedsføringen af institutionen. Praktikken er sat til at vare et semester, om muligt med start i begyndelsen af august, og tilrettelægges efter universitetets udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

CC giver de besøgende mulighed for at opleve internationalt anerkendt samtidskunst med fokus på installationskunst, performance-baserede udstillinger og siden efteråret 2019 også et nyt læringscenter. CC huser mange forskellige typer arrangementer og er i gang med at udvikle nye formidlingstiltag. CCs mål er at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – samt arbejde for at blive et vigtigt mødested for et bredt publikum.

Arbejdsområde

CC søger en person, der skal være med til at skabe alle dele af kunstcentrets kommunikation inden for presse, markedsføring, sociale medier, hjemmeside mm. Her vil du være med til at løse følgende opgaver:

  • Skabe dialog med vores brugere og besøgende via sociale medier og udvikle strategisk indhold til Facebook og Instagram
  • Skabe indhold til CCs forskellige kommunikationskanaler
  • Arbejde sammen med den kommunikationsansvarlige og det kunstfaglige team om CCs kommunikationsstrategiske arbejde
  • Opdatering og udbyggelse af hjemmeside
  • Hjælpe med at skabe sponsorsamarbejder
  • Opdatering af pressedatabase, kontakter, profiler mm.
  • Stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne

Kvalifikationer

  • Du skriver fejlfrit og i et klart og velformuleret sprog
  • Du arbejder selvstændigt og engageret med lysten til at lære og tage fat, hvor der er brug for det
  • Interesse for sociale medier
  • Uddannelsesmæssig baggrund i journalistik, kommunikation, lingvistik, visuel kultur, litteraturvidenskab eller tilsvarende uddannelse
  • Du interesserer dig for formidling samt kommunikations- og markedsføringsstrategi på tværs af medier
  • Du er flydende på dansk og engelsk
  • Du er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift
  • Du er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver

Henvendelse: Kommunikationschef Ida Maj Ludvigsen på tlf. +45 6021 9321

Send din ansøgning og dit CV snarest muligt eller senest d. 10. maj 2021 kl. 16.00 til ida@nullcphco.org  mærket ”Praktik”. Vi indkalder til samtaler løbende.

CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Copyright © 2016 Copenhagen Contemporary, All rights reserved.

Copenhagen Contemporary Refshalevej 173A København K 1432 Danmark

www.copenhagencontemporary.org +45 2989 7288
contact@nullcphco.org

OPEN CALL : KUNST, BYRUM & DELTAGELSE

Er du interesseret i byens rum og hvordan det kan formes nedefra med kunst, arkitektur og kultur? Kom med på gratis heldags-bustur til 3 byer under #VærkDinVerden 2021. 

Få inspirerende indspark fra unge, kunstnere, arkitekter og kommuner, der arbejder i feltet mellem byrum, kunst og deltagelse. Netværk med branchen, deltag i diskussion med fagfæller. Nyd dejlig mad og drikke på hele turen.  

Sådan kan du komme med:
Ansøg  om plads på bussen og vær med til at sætte dagsordenen for den næste bølge af kreative byrums-skabere. Skriv en mail til info@nullanotherpublic.com inden 10. maj og fortæl, hvorfor du gerne vil deltage. 
Deltagelse er gratis.

Oplægsholdere og program:
Jeannette Frisk, arkitekt og grundlægger af Arki Lab
Aisha Amin, initiativtager til kunst/kultur/arkitektur platformen Andromeda 8220.
Amalie Frederiksen, kurator på #VærkDinVerden og stifter af Another Public.
Oplev og deltag i kunstværker af Molly Haslund, Pelle Brage og Karoline H Larsen.
Yderligere program og oplægsholdere lanceres løbende.
Se opdateringer og yderliger info her.

Hvor & hvornår:
Torsdag d. 27. maj kl. 7.45 til 21.30
Afgang fra København.
Turen går til Fredericia, Ærøskøbing og Vejle. 

Hvad skal der ske?
Vi diskuterer, hvordan vi med kunst, arkitektur og kultur kan bevæge os mod en bedre by. Vi møder kunstnere, arkitekter, kommuner og borgere, der bruger kunst som redskab til at forme byen nedefra sammen med borgerne. Og vi oplever tre kunstværker i tre byer, der på hver deres måde inddrager lokale i samtalen om byrummets udvikling. Undervejs zoomer vi ind på processer, udfordringer, dilemmaer og mulige løsninger. Vi tager også på Sejltur på det sydfynske øhav og har det hyggeligt og sjovt med byrums-kollegaer og fremtidige samarbejdspartnere.  

Hvem er du?
Du vil gerne udvide dit netværk og møde mulige samarbejdspartnere, få inspiration og dele ud af alt det du selv ved om byen og dem, der bruger den. Du drømmer om, at vi sammen bliver endnu bedre til at skabe fede byer, man gider bruge. 

Hvem er vi?
#VærkDinVerden er en kampagne, der undersøger, hvordan kunst kan forme en by sammen med unge forskellige steder i Danmark. Kampagnen kommer ikke selv med svar, men giver unge fra stederne en aktie i fortællingen om, hvad kunst kan, når den går i dialog med deres omgivelser og hverdag. #VærkDinVerden er sat i verden af Another Public og realiseres i 2021 sammen med 3 kunstnere og en masse mennesker og samarbejdspartnere!

For yderlige info og spørgsmål kontakt kurator Amalie Frederiksen

Mail: amalie@nullanotherpublic.com

Mobil: 40725138
www.anotherpublic.com

Studentermedarbejder til Den Hirschsprungske Samling søges

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. juni 2021 en studentermedarbejder til museets lille, dedikerede team. Stillingen ønskes besat af en kunsthistoriestuderende eller lignende.

Læs mere om stillingen og ansøg

Læs mere om stillingen i linket nedenfor. Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 19. maj kl. 12. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 26. maj. Stillingen forventes besat pr. 1. juni 2021.

Ansøgningen indsendes via museets digitale ansøgningsplatform

Om museet

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum, som rummer en fornem samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hustru Pauline Hirschsprung. Samlingen omfatter malerier, skulptur, tegninger og møbler samt rige kunsthistoriske arkiver og befinder sig i den fredede museumsbygning i Østre Anlæg. Læs mere om museet på www.hirschsprung.dk

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2021 IS LOOKING FOR VOLUNTEERS!

Do you wanna be part of the biggest photography festival in the Nordics? 

The Copenhagen Photo Festival is looking for Creative, Community-minded, and Fun-seeking volunteers to join a passionate group of Photography lovers. 

You have the chance to become part of our exciting team of 100 productive souls at this year’s Copenhagen Photo Festival. Whether it is at the ticket stand, building up the festival, doing video and photo content or making sure our guests are having a good time, our volunteers have an important role to play during the 11 days of the festival. 

Read more at https://copenhagenphotofestival.com/apply/be-a-cpfvolunteer-2021/

Danmarkspremiere på nye eksklusive titler i Grand Hjemmebio

Hos Grand Hjemmebio sætter vi fokus på køb og leje af kvalitetsfilm, som kan være svære at opstøve andre steder, hvad end man er til franske fristelser, historiske dramaer, nordiske perler, prisbelønnede klassikere eller romantiske mesterværker. Vi udvider løbende vores katalog, men har på nuværende tidspunkt over 400 titler.

Besøg siden

Fyodor M. Dostoevsky (1821 – 2021)

Celebrating the 200th Anniversary of Dostoevsky’s birth in Denmark

”Compassion is the most important, perhaps the sole, law of human existence.”

— Fyodor Dostoevsky

Explore the celebration year events and venues at www.200YearsDostoevskyAnniversary.info


Internship at SUPERFLEX

SUPERFLEX is now accepting applications for the next internship period, August 9th – December 21st 2021. The deadline for submitting an application is Friday 16th April.

As an intern in SUPERFLEX, you will have plenty of opportunity to work on varied projects and to take part in the day-to-day work life of the studio. SUPERFLEX works with a wide range of projects; from large-scale public artworks, long-term research projects, group and solo exhibitions, to productions of film, paintings and sculptures. The projects take place both in and out of Denmark, and the common work language in the studio is English. The studio is organised into two larger departments – Operations/Coordination and Design/Production and each department can hold two interns.

In Operations/Coordination Department, work tasks include:
– Coordinating exhibitions and projects
– Communicating with national and international partners
– Researching background material for projects
– Assisting with daily financial and administration tasks
– Coordinating travel and meeting arrangements
– Managing the building operations

We are looking for someone who is result driven, can handle deadlines and work independently as well as collaboratively. Core to all positions is that you have a keen interest in contemporary art, architecture or design. SUPERFLEX studio currently consists of 10 studio members of various backgrounds.

Please note that we do not offer shorter internships or internships that start/end outside of the designated periods. All internships are on a voluntary basis. However, if interns do not receive Statens Uddannelsesstøtte – SU (the Danish Student Grant) during their internship, SUPERFLEX offers a stipend of DKK 6000/month. 

IMPORTANT: Remember to state clearly in your application whether you are a student and if you will be receiving SU (or something equivalent) during the internship period.

All applications should include a CV and a short application letter sent to Head of Operations, Angela Adeix: angela@nullsuperflex.net

We look forward to hearing from you!

www.superflex.net

SOMMERPRAKTIK PÅ MØN

KUNSTHAL 44 MØEN søger to praktikanter der studerer Kunsthistorie, Visuel Kultur, Moderne Kultur eller Kulturformidling i Århus eller Københavns Universitet i perioden eller en del af perioden 15.5. – 10.9 2021 

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen.I begyndelsen af juni er alle udstillende kunstnere på Møn (hvis situationen tillader det) og årets program starter med et seminar den 5. og 6. juni – om Østeuropæisk samtidskunst. 

Praktikpladserne indebære:
Afvikling af seminar og åbning 5.6., samt workshops i udstillingen og arrangementer om udstillingerne på lørdage.1. PR nationalt og lokalt: skrive pressemeddelelser og andet presse relevant materiale, finde de gode historier og formidle dem – Opdatering af hjemmeside – Opdatering af sociale medier – Opsætning af online nyhedsbreve – Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler 2. Planlægning og formidling af udstillingerne til børn og unge:Kunsthal 44 Møen i dialog med børn og unge. Evt. lave en sommerkunstskole for børn og arrangerer Skoletjeneste for eleverne på Møn skole. 

Vi kan tilbyde:— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag i 30 timer
— cykelafstand til stranden
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere, kunststuderende og kuratorer

Sommerens program: Kunsthal 44Møen viser “Brittle Power” en gruppeudstilling med bulgarske kunstnere, i Center for Klangkunst: lyd værk med Sibin Vassilev og Kåre Frang har lavet en installation i PS44 – projektrum for ung kunst. 

Kunstforeningen 44Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44 Møen i 2008.For yderligere information og årets program: www.44moen.dk 

Samt Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2883 2483 Send gerne din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende via ZOOM – i håb om at finde den rigtige hurtigst muligt. Deadline 15.3. Ansøgning (max 1 side) og CV (max 1 side)

Foto: Interns på 44Møen 2020: Aja Faurschou, Mynte Nilsson, Eva Örk Árnadóttir Hafstein, Rosa Zangenberg

Udstilling: IKERASAK af Christian Vium, Fotografisk Center

© Christian Vium

Så snart som muligt åbner Fotografisk Center dørene for antropolog og billedkunstner Christian Viums soloudstilling IKERASAK, der udforsker grønlænderes egne fortællinger og tilbyder flerstemmige forståelser af Grønland.

Christian Vium har besøgt bygden Ikerasak i Uummannaq fjorden i nordvest Grønland. Med sig bragte han arkivisk materiale i form af fotografier og film fra området, som beboere fra bygden analyserede
i dialog med deres egne private fotografier. På baggrund af dette materiale, har de sammen skabt nye fotografiske og filmiske fortællinger, der lægger vægt på hverdagsfortællingerne fra det lille fisker- og fangersamfund i det 20. og 21. århundrede.

I udstillingen sidestilles beboernes fotografier og fortællinger, Christian Viums nyproducerede materiale med det historiske materiale i en total installation, som han selv har betegnet “et antropologisk billeddigt”. Ved at forskyde de kendte fortællinger om Grønland, og lade grønlændernes egne perspektiver danne udgangspunkt, fremlægger Christian Vium nye, oversete kapitler i vores fælles historie. Udstillingen lægger dermed både op til refleksion over den danske kolonihistories fortsatte betydning, og stiller samtidig skarpt på de personlige beretninger, der karakteriserer den grønlandske selvforståelse hos beboerne i bygden i dag.

I løbet af udstillingsperioden vil der være en række arrangementer, der på hver deres måde forholder sig til Grønland og tilføjer udstillingen yderligere perspektiver. Arrangementerne kan ses som en forlængelse
af de perspektiver, der fremlægges i udstillingen. Hold øje med vores Facebookside, Instagram og nyhedsbrev ift. arrangementer.

IKERASAK er en del af forskningsprojektet Reframing Colonial Histories (finansieret af Carlsbergfondet og Aarhus Universitet), der undersøger den fortsatte danske indflydelse på menneskers sociale liv i de tidligere danske kolonier.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A. P Møller Fonden, Augustinus Fonden, Hoffmann og Husmans Fond, 3F Medie- og Kulturfond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Kvadrat. Fotografisk Center støttes af Københavns Kommune.

For interviewaftaler eller yderligere materiale kontakt Fotografisk Center på 33 93 09 96 eller info@nullfotografiskcenter.dk

Det er allerede nu muligt for pressen at se udstillingen med forudgående aftale.

COVID-19 
Fotografisk center retter sig efter myndighedernes anbefalinger. Når kunsthallen åbner, bedes I altid bære mundbind og spritte af ved ankomst.

CULTUREBITES søger oversætter

Oversættervirksomheden CULTUREBITES, etableret i 1993, har speciale i kunst- og kulturfaglige tekster og løser sproglige opgaver for nogle af Danmarks største kunst- og kulturinstitutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst, Kunsten Aalborg, Listasavn, Nationalmuseet, Den Hirschsprungske Samling, Chart Art Fair og mange flere. Culturebites har iværksat galleriprojektet FØNIKS EDITION – foniksedition.com.

Vi søger en engageret studerende fra kunsthistorie, dansk eller kommunikationsstudier med viden om sprog og med indgående kendskab til museums- og samtidskunstscenen til at varetage virksomhedens udadrettede presse- og kommunikationsopgaver.

Stillingen vil være på 4-7 timer om ugen.

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte opsøgende kontakt til potentielle samarbejdspartnere (museer, gallerier etc.) via mail, indsamling og systematisering af information om vores netværk af samarbejdspartnere, udarbejdelse og opdatering af tekster til hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve, indimellem galleri- og museumsbesøg, samt diverse forskelligartede opgaver.

Vi kan sagtens arbejde online, selvom vi foretrækker, når corona tillader det, at mødes, som vi plejer, én gang om ugen på kontoret i Store Kongensgade i København.

Vi søger en studentermedhjælper, som:

  • taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skriftligt engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en fordel, men ikke et krav.
  • er struktureret, velorganiseret, kvik og god til at holde overblik.
  • trives med opsøgende arbejde, hvor vedholdenhed og initiativrigdom er afgørende.
  • trives med at arbejde selvstændigt og er selvstarter.
  • føler sig tryg ved telefonisk at tage kontakt til museer og kulturinstitutioner
  • meget gerne har erfaring med andre former for kommunikationsarbejde
  • interesserer sig indgående for det danske kunst- og kulturmiljø og er velinformeret om nyheder, nye tendenser etc.
  • har kendskab til disse programmer: PODIO, WORDPRESS, GMAIL, WORD, DROPBOX, INSTAGRAM, FACEBOOK, FACETIME, MAILCHIMP. 

Som studentermedhjælper i Culturebites får du:

  • stort indblik i og overblik over den danske kunstscene og museumsverden
  • erfaring med opsøgende kommunikationsarbejde og diplomati
  • rig mulighed for at bruge din viden om kunst- og kulturmiljøet. Fordi Culturebites er et lille firma, står studentermedhjælperen for en vital del af virksomhedens idéudvikling.
  • et selvstændigt, fleksibelt og velbetalt studiejob med kunst-, sprog- og kulturrelevans
  • et netværk til samtidskunstnere gennem projektet Føniks Edition.

Ansøgning eller spørgsmål til stillingen kan stiles til Augusta Fogh, sprog@nullculturebites.dk

Samtaler afholdes online, og ansættelse vil ske snarest muligt.

Du kan læse mere om virksomheden på www.culturebites.dk

CULTUREBITES ApS

Store Kongensgade 81D

1264 København K – DK

www.culturebites.dk