Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere

Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere til vores frontdesk og kunstboghandel samt at varetage omvisninger i de aktuelle udstillinger for både børn og voksne.

Om dig?:  Du er studerende og har gerne en bachelor i kunsthistorie, litteraturvidenskab eller er fra moderne kultur og kulturformidling. Vi foretrækker ansøgere, som har omvisererfaring og kan omvise på engelsk. Det er en fordel hvis du har særlig interesse for samtidskunst eller bredt kendskab til aktuel kunstlitteratur. Kunsthal Charlottenborg betragter iøvrigt mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder:

  • Indsigt og erfaring i museets hverdag og særarrangementer (formidling, undervisning, boghandel, billetsalg, kontakt med museets gæster, ferniseringer, events, pressebesøg etc.)
  • Indblik i kunsthallens udstillinger med internationale samtidskunstnere Vejledning i omvisningsteknik og læringsmetode
  • Mulighed for afprøvning af nye undervisnings- og omvisningsformer
  • Regelmæssige møder (erfaringsudveksling, introduktion til udstillingerne, diskussion af fagligt relevante emner).
  • Mulighed for at blive del af et nystartet team
  • Ca. 15 timer ugentligt og fleksibilitet i forhold til arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår?: Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK) i statens tjeneste samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

Spørgsmål:
Du er velkommen til at kontakte publikumschef Mia Flindt på M: +45 3374 4681, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning: Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest d. 4 nov. 2013 kl. 12.00.  Mærk din ansøgning “Studentermedhjælper i Kunsthallen” og mail den til mf@nullkunsthalcharlottenborg.dk.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler efter d. 4. nov. med henblik på jobstart i dec. 2013.

Læs mere om Kunsthal Charlottenborg på vores hjemmeside: www.kunsthalcharlottenborg.dk, www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal

Praktikant søges til nyåbnet galleri i Museumsbygningen

Vi søger en praktikant til et internationalt galleri for 20. og 21. århundredes kunst. Vores speciale er fint art photography.

Præsentation af Banja Rathnov, Galleri og Kunsthandel:
Vi har til huse i et af Københavns ældste, smukkeste og mest intime udstillingssteder. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil få erfaring fra både den hjemlige men også med den internationale kunstscene. Galleriets kontakt til kunstnere, museumsfolk, kritikere og kunstsamlere gør arbejdet meget udadvendt, og da vi er en lille arbejdsplads, er der et tæt samarbejde mellem os.

Praktikantens stilling og hovedopgaver:
Praktikantens to hovedopgaver er at stå for administration af fotografier af kunstnerens værker samt at komme med udkast til pressemeddelelser. Desuden vil praktikanten også være med til arbejdet med at få udstillingerne op at stå.

-udformning af oplæg til pressemeddelelser
-administration af galleriets database
-administration af værkdatabase
-opdatering af hjemmeside
-assistance ved ferniseringer
-hjælp pakning af værker
-hjælp ved ophængning af udstillinger
-hjælp ved udsendelse af materiale

Ønskede kompetencer:

-vant til at arbejde med billedbehandling
-interesseret i moderne- og samtidskunst
-fleksibel
-ikke bange for opgaver af praktisk art
-ordentlig-systematisk
-praktisk anlagt
-serviceminded

Praktikforløbets varighed: 15 timer om ugen i 6 måneder
Ansøgningsfrist: Løbende
Stillingen er ikke lønnet.

Hvis du er interesseret kan du sende en ansøgning vedlagt cv til:
Banja Rathnov
Galleri og Kunsthandel
Museumsbygningen
Kastelsvej 18
2100 København Ø

eller til info@nullbanjarathnov.com
for yderligere information se venligst hjemmesiden www.banjarathnov.com

Ordrupgaard søger 2 kunstfaglige praktikanter til foråret 2014

til praktikopslag

På Ordrupgaard er hverdagen fuld af spændende udfordringer, og som praktikant vil du få indsigt i en dynamisk museumsvirksomhed og få erfaring med såvel det daglige arbejde som den strategiske udvikling, der er retningsgivende for Ordrupgaard.

Du vil arbejde side om side med museets kunsthistorikere med såvel Ordrupgaards samling som tilrettelæggelsen af særudstillinger og derigennem få indgående erfaring med praktisk, kunsthistorisk arbejde. Du vil blive inddraget i arbejdet vedrørende kommende særudstillinger, herunder research, indhentning af billedmateriale og redaktion samt kommunikation og formidling i forbindelse med særudstillinger og museets samling.

Ordrupgaards nuværende praktikanter udtaler:

”Min praktik på Ordrupgaard har givet mig et indblik i det store og alsidige arbejde, der kræver at drive et museum og stable en udstilling på benene.”

”En af fordelene ved et praktikforløb på Ordrupgaard er, at det er en forholdsvis lille organisation, hvilket betyder, at du som praktikant stifter bekendtskab med alle medarbejdere og deres opgaver. Du får mulighed for at tage store som små opgaver og arbejde tæt med nogle rigtigt dygtige og ligesindede kollegaer.”

Din profil:

Du er bachelor med en relevant uddannelse, fx kunsthistorie eller lignende. Du er dynamisk og løsningsorienteret, engageret og forstår at formulere dig i et alment tilgængeligt sprog. Du arbejder selvstændigt, struktureret og evner at bevare overblikket samtidig med, at du har sans for detaljer.

Stillingen er ikke lønnet. Ordrupgaard foretrækker derfor ansøgere, der kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb. Praktikperioden skal være 4 måneder og kan være 6 måneder; arbejdstiden er som udgangspunkt 20 timer om ugen, men kan variere efter nærmere aftale. Der skal for alle ansatte ved museet forevises en straffeattest ved ansættelse.

Ansøgning med eksamensudskrift sendes senest den 29. november 2013 til ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din ansøgning ”Praktikant – kunsthistorie”.

Ordrupgaard er et dynamisk statsligt kunstmuseum beliggende nord for København i smukke omgivelser. Museet huser en betydelig samling fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede og viser særudstillinger, design og arkitektur i verdensklasse – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på http://ordrupgaard.dk.

Elekronisk musikundervisning

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med dig, om du er nybegynder eller øvet og kan indeholde alt fra programmering af beats, mixning, synths, sampling, effekter, vokal processering, midicontrollers, fieldrecording, backtrackløsninger (evt for live bands), til installation og komposition.

Jeg underviser primært vha software som Live, Logic, Max Msp, Maschine, iZotope og Cecilia og har gode erfaringer med at blande undervisning i software med akustik, elektroakustik, lydteknik og circuitbending.
Undervisningen kan foregå i mit studie på Prags Boulevard, Amager både enkeltvis, i grupper på max 6 og som workshops.

Jeg er uddannet på DIEM 2011, har siden lavet musik og lyd i bands, til spil og dokumentarfilm, og har undervist i elektronisk musikkomposition på Musik og Teater Højskolen i Toftlund.

Læs mere på http://eskenorholm.com/?page_id=340

Notes on Painting in Disguise, Artist Talk med George Baker

Installation by Sephen Prina

30. oktober, 18.00-20.00

George Baker fra Universitet i Californien, Los Angeles, professor i moderne kunst og samtidskunst, taler om 1980ernes postmoderne kunstkritik, der erklærede maleriet for dødt og om de strømninger, der i modstrid med postmoderne kritik, søgte at transformere maleriet over i nye objektformer og medier. En form for  maleriets ”dobbelt sprog” som Baker vil forbinde med nutidige eksempler på denne udvikling. F.eks. kunstnere såsom Sherrie Levine, Allan McCollum og Mike Kelley, hvis værker har det tilfælles at være, som Baker kalder det, ”Forms of Painting in Disguise”.

__________________________________________________________________________________________________

30 October, 6.00–8.00 pm

Notes on Painting in Disguise, Artist Talk with George Baker

George Baker from the University of California, Los Angeles, professor of modern and contemporary art, speaks about the postmodern art criticism of the 1980s which declared painting dead, and about the currents which in opposition to postmodern criticism sought to transform painting into new object forms and media. A form of painting’s “double language” which Baker will relate to current examples of this development, e.g. artists such as Sherrie Levine, Allan McCollum and Mike Kelley whose works are all what Baker calls “Forms of Painting in Disguise”.

Praktik: Bliv en del af Hotel Pro Formas tværkunstneriske hold

Atelier Hotel Pro Forma søger praktikanter til forår 2014 til at udvikle udstillinger og Hotel Pro Formas kommende projekter

DSC_4289

Hotel Pro Forma er et af de førende produktionsselskaber i Europa inden for eksperimenterende scenekunst. Atelier Hotel Pro Forma søger studerende til forår 2014, som har lyst til at være en del af et tværfagligt team. Samtidigt vil I få et enestående indblik i Hotel Pro Formas kunstneriske og produktionsmæssige processer.

Praktikanter vil bl.a. deltage i udviklingen og gennemførelse af flere lokale udstillinger og kunstneriske projekter.

Projekterne udvikles i samarbejde med Atelier Hotel Pro Formas kunstneriske og administrative ledelse.

Projekterne er – som alle vores produktioner – en undersøgelse af forskellige fænomener inden for performativ kunst, arkitektur, lys og lyd, perception, brug af nye teknologier samt formidling.

Vi søger praktikanter / studerende inden for et eller flere af disse emner: lyd, lys, dramaturgi, videodesign, billedkunst, arkitektur og arts management.

Perioden for praktikopholdet er 3. februar – 23. maj 2014. Praktikopholdet er ulønnet og fuldtid. Arbejdssproget er engelsk, da programmet er internationalt.

En typisk uge kunne bl.a. indeholde: overordnet arbejde med projekterne, kortere oplæg og dialog med Hotel Pro Formas kunstneriske og administrative ledelse, deltagelse i produktionsmøder, eksterne input som udstillinger, foredrag eller mindre workshops.

Du bedes udfylde følgende e-formular og send et cv og portefølje (hvis relevant) mærket “Praktik forår 2014” til mail@nullhotelproforma.dk. Filer må fylde maks. 15 MB.

Deadline for ansøgning er d. 15. november 2013. Svar kommer senest d. 29. november 2014.
For yderligere info kontakt projektleder Martin Rørtoft på mr@nullhotelproforma.dk

OBS: Folk som er interesseret i løntilskudsstillinger, virksomhedspraktik eller som deltager i fuldtidsstudier ved siden af må IKKE søge praktikstillingerne.

SALON, NYDELSE & LYD PÅ JAZZHOUSE

 

OshoejFrost_Poster_03 jpeg

Det bliver et sandt nydelsesbombardement, når Oshøj/Frost inviterer til den tredje udgave af efterårets række af salonaftener på Jazzhouse. Forvent brusende burlesque dans, bevægende musik med Travelling Tribes og champagne, når det denne gange drejer sig om at nyde.

Gennem de sidste par måneder har Oshøj/Frost inviteret til salonaftener, der har udfordret tanker og opfordret til tanker og den store salonfinale står i nydelsens tegn.

Nydelse kommer i mange former og farver og påvirker ikke mindst mange forskellige sanser, og det er alle disse sanser og former, som Oshøj/Frost vil aktivere og prikke til – med andre ord drejer det sig om sanselig, intellektuel og social nydelse. Først vil Ukulele-Hanne, der er kendt som den vilde ukulele-fortolker på P3, give et nummer mens champagnen proppes og drikkes. Efter champagnen er drukket skifter nydelsen form fra flydende til sensuel, forførende og bevægende, når Lea Blue Delmas og Miss Cherry Wilde giver hver deres Burlesque dans.

Mellem den bevægelsesfyldte dans spiller det danske alternative world-rock-jazzband Travelling Tribes, der med deres anmelderroste debutalbum Everything Seems to Change har markeret sig med deres særegne, melodiske og dragende sammensmeltning af indierock, stammeagtigt verdensmusik og melodiske psych-elementer.

Den sociale nydelse sættes sidst på aftenen på spidsen, når John fra Solsystemet vender vinyler med 50er og 60er rhythm & blues.

Lørdag 2. november kl.20 / 80 kr inkl. champagne

MERE INFO på FACEBOOK & JAZZHOUSE.DK