Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere

Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere til vores frontdesk og kunstboghandel samt at varetage omvisninger i de aktuelle udstillinger for både børn og voksne.

Om dig?:  Du er studerende og har gerne en bachelor i kunsthistorie, litteraturvidenskab eller er fra moderne kultur og kulturformidling. Vi foretrækker ansøgere, som har omvisererfaring og kan omvise på engelsk. Det er en fordel hvis du har særlig interesse for samtidskunst eller bredt kendskab til aktuel kunstlitteratur. Kunsthal Charlottenborg betragter iøvrigt mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder:

  • Indsigt og erfaring i museets hverdag og særarrangementer (formidling, undervisning, boghandel, billetsalg, kontakt med museets gæster, ferniseringer, events, pressebesøg etc.)
  • Indblik i kunsthallens udstillinger med internationale samtidskunstnere Vejledning i omvisningsteknik og læringsmetode
  • Mulighed for afprøvning af nye undervisnings- og omvisningsformer
  • Regelmæssige møder (erfaringsudveksling, introduktion til udstillingerne, diskussion af fagligt relevante emner).
  • Mulighed for at blive del af et nystartet team
  • Ca. 15 timer ugentligt og fleksibilitet i forhold til arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår?: Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK) i statens tjeneste samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

Spørgsmål:
Du er velkommen til at kontakte publikumschef Mia Flindt på M: +45 3374 4681, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning: Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest d. 4 nov. 2013 kl. 12.00.  Mærk din ansøgning “Studentermedhjælper i Kunsthallen” og mail den til mf@nullkunsthalcharlottenborg.dk.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler efter d. 4. nov. med henblik på jobstart i dec. 2013.

Læs mere om Kunsthal Charlottenborg på vores hjemmeside: www.kunsthalcharlottenborg.dk, www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal

Forfatter: Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst program bestående af udstillinger og events med stærkt internationalt fokus. Charlottenborgs program er delt op i tre sæsoner om året. Hver blok indeholder enten en stor gruppeudstilling eller en retrospektiv udstilling, samt mellem-stor soloudstilling og en række af events såsom artist talks, performances og videovisninger. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt publikum både i og omkring København, som gør Charlottenborg til dét centrale samlingspunkt for samtidskunst i byen.

Skriv et svar