TAKE OVER BY CARLBERG/CHRISTENSEN

Debat_dac_kredit_Ditte_Marie_SchouenborgFoto: Ditte Marie Schouenborg

I forbindelse med udstillingen Fællesskab din by åbner Dansk Arkitektur Center dørene til et mulighedsrum af forskellige aktiviteter. Med konceptet take over inviteres forskellige organisationer, klubber og virksomheder ind til at afholde forskellige aktiviteter i udstillingens lokaler. Take over arrangementerne giver publikum indsigt i en række borgerdrevne, engagerende og demokratiske aktiviteter der allerede finder sted rundt om i landet. Aktiviteterne kan betragtes som et levende katalog hvor man kan lade sig inspirere og blive klogere på alt fra samtalesaloner, bestyrelsesmøder, metoder til inddragelse, og meget mere.

De fleste arkitekter og planlæggere kan blive enige om, at alle har ret til at blive hørt i den offentlige debat og være til stede i det offentlige rum. Også de grupper, som måske ikke helt passer ind i normaliteten eller udgør de stærkeste stemmer i kampen om byens rum. Dem, som vi normalt kalder for udsatte. Men hvordan sikrer vi som fagfolk, at de udsatte grupper får en plads i byudvikling? Hvordan inddrager vi socialt udsatte, så vi undgår at reproducere vores eget billede af byen? Og hvordan overkommer vi de barrierer, som opstår i mødet mellem forskellige forståelseshorisonter og opfattelser af den gode by?

Kom til debat onsdag den 20. maj og hør om erfaringer med at skabe byen sammen med socialt udsatte fra Enghave Mini-park og Folkets Park, hjemløsebyen Dignity Village i Portland og Kofoeds Skole i Holmbladsgade. Mød Spektrum Arkitekter, antropolog Ditte Marie Schouenborg og rådgiverne fra carlberg/christensen og deltag i debatten, som finder sted midt i DACs udstilling ‘Fællesskab din by’.

Debatarrangementet arrangeres i samarbejde mellem DAC og carlberg/christensen.

Arrangementet er gratis når entrebilletten er betalt.

Der er tilmeldingsfrist den 13.5.2015

Læs mere og tilmeld dig:
http://www.dac.dk/da/service-sider/kalender/2015/maj/take-over-by-carlbergchristensen/

TAKE OVER by Christianshavns Lokaludvalg

christianshavnstorv

Du har måske en forestilling om, hvad dit lokaludvalg laver i din bydel? Måske har du også en god idé til et initiativ der kan gavne dit lokalområde? Denne eftermiddag rykker Christianhavn Lokaludvalg ind i udstillingen “Fællesskab din by” og fortæller om Christianshavnerpuljen. Du kan komme og få gode råd og vejledning samt inspiration til, hvordan du får realiseret dine gode ideer.

I forbindelse med udstillingen “Fællesskab din by” åbner Dansk Arkitektur Center dørene til et mulighedsrum af forskellige aktiviteter. Med konceptet TAKE OVER inviteres forskellige organisationer, klubber, virksomheder ind til at afholde spændende aktiviteter i udstillingens lokaler.TAKE OVER-arrangementerne giver publikum indsigt i en række borgerdrevne, engagerende og demokratiske aktiviteter, der allerede finder sted rundt om i landet. Aktiviteterne kan betragtes som et levende katalog,hvor man kan lade sig inspirere og blive klogere på alt fra samtalesaloner, bestyrelsesmøder, metoder til inddragelse, og meget mere.

Christianshavns lokaludvalg afholder denne tirsdag et åbent møde om Christianshavnerpuljen. Du kan få råd og vejledning til, hvordan du søger puljemidler. Til arrangementet kommer tidligere modtagere af Christianshavnerpuljen og deler ud af deres erfaringer og giver inspiration til udvikling af projekter. Så går du rundt med en god ide, eller er du blot nysgerrig, så kom og deltag.

Christianshavns Lokaludvalg fungerer som Christianshavnernes talerør til Københavns Borgerrepræsentation. Det er herigennem borgerne har mulighed for at få sin stemme hørt og have indflydelse på Christianshavns udvikling. Siden 2008, hvor lokaludvalgene i Københavns Kommune blev etableret, har lokaludvalgene hver især rådet over en række puljemidler øremærket til bydelsrelaterede aktiviteter for borgerne i området. Disse midler uddeles af lokaludvalgene til borgernes ideer.

Du kan tilmelde dig ved at skrive til christianshavnslokaludvalg@nullokf.kk.dk

Der er tilmeldingsfrist den 12.4.2015

>> Læs mere

Værksted: Dyrk din borgerslyst

borgerlyst_logo

Hvornår har du sidst tænkt “Nogen burde gøre noget?” eller “Det her kunne man da gøre meget bedre?”. Og hvad gjorde du så selv? Hvis du kender fornemmelsen af at have en masse gode ideer til ting, der kunne blive bedre, men bare ikke rigtigt ved, hvordan du skal komme igang med at føre din ide ud i livet, er dette værksted noget for dig.

Værkstedet handler om alt det, vi selv som borgere kan være med til at forandre. Projekter, der startede med én borgers undren, nysgerrighed eller lyst til selv at gøre noget – og har udviklet sig til små folkebevægelser, bæredygtige socialøkonomiske virksomheder eller helt konkrete løsninger på noget, der tidligere var uoverskuelige samfundsudfordringer. Hvordan kom de igang? Hvordan bevarer de gejsten og fortsætter udviklingen? Hvad lever de af? Hvordan fik de andre med? Og vigtigst af alt: hvad kan du selv gøre for at komme godt igang. Enten med din egen ide eller din lyst til at støtte op om andres projekter?

Værkstedet er arrangeret af Samfundslaboratoriet Borgerlyst, der arbejder for at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen. Borgerlyst er et helt uafhængigt initiativ, startet af to helt almindelige borgere – Andreas Lloyd og Nadja Pass – fordi de gerne selv ville deltage mere aktivt i samfundet, men ikke kunne finde ud af, hvordan de kunne komme igang, hvis de ikke havde lyst til at gøre det gennem partier og foreninger. Derfor begyndte de at udvikle redskaber og metoder, der gør det nemmere at rykke på sine gode ideer og at finde sammen med andre om at føre ideerne ud i livet.

Alle er velkomne – så kom og vær med, uanset om du selv allerede har en god ide, du gerne vil have hjælp til at udvikle, eller du helst vil dyrke din borgerlyst ved at hjælpe andre med deres ideer.

Cafeen vil være åben under arrangementet, hvor der vil være mulighed for at købe aftensmad.

Arrangementet er gratis

Der er tilmeldingsfrist den 29.4.2015

>> Læs mere om udstillingen “Fællesskab din by”

Søndagstur: Havnetur i Sydhavn

­

Havnetur-billede

Tag med om bord, og hør om havnens byområder, broer og diskussioner. Turen begynder med en afstikker mod nord bag om operaen, for så at fortsætte mod syd ned til Sluseholmen og Teglholmen i Sydhavnen.

­

Søndagstur: Havnetur i Sydhavn – Dansk Arkitektur Center

//

Københavns Havn er i konstant udvikling. Boligbyggerier skyder op, nye helhedsplaner ser dagens lys og nye byrum skaber forbindelse til havnen. Havnen er et af københavnernes foretrukne byrum. I båd, på cykel langs kajen eller i et af havnens havnebade.

Tag med på søndagstur og få et øjebliksbillede af havnen. Vi sejler forbi Krøyers Plads, hvor de grønne tage tydeligt ses fra havnesiden, vi skal høre om situationen lige nu på Papirøen, på Kvæsthusprojektet og hvad er status på Bryghusprojektet? Vi fortsætter mod syd, hvor Enghave Brygge har fået en lokalplan, der foreskriver boligbebyggelse og en promenade langs havnefronten på opfordring fra naboer og organisationer. Derefter begiver vi os videre mod Teglholmen, hvor åbningen af Sydhavns Skole snart er en realitet.
Fokus på Sydhavnen er yderligere blevet skærpet af beslutningen om at udvide metronettet til Sydhavnen, der vil knytte kvarteret til resten af byen.

Vi sejler tilbage mod inderhavnen, tæt på Havnevigens nye boligbebyggelse og Cirkelbroen, ved udløbet af Christianshavns Kanal, hvor byggeriet af broen igen begynder at røre på sig.

Københavns Havn. Byens dynamiske, omdiskuterede og centrale byrum.

NB: Båden er delvis overdækket.

­

Datoer for arrangementet: 5/4, 26/4, 17/5, 7/6, 28/6, 19/7, 9/8, 30/8, 20/9

>> Tilmeld dig her

Søndagstur: Cykeltur i Nordhavn

­

Nordhavn (39)

Nordhavn er det sted i Københavns Havn, hvor det stadig er muligt at se lastekraner, containere og havnemiljø. Samtidig bliver der bygget eksklusive lejligheder med en enestående udsigt udover havnen. Tag med og oplev Nordhavns sammensatte identitet.

Turen begynder ved Amerika Plads, hvor vi får et fint kig udover Marmormolen, der ligger på vejen ud mod Nordhavn. Marmormolen er mest kendt for FN Byen, men lige nu bygges der også boliger og anlægget af kvarteret omkring FN Byen er i fuld gang. Turen fortsætter til Kalkbrænderihavnen med Utzonfamiliens umiskendelige signaturbyggeri.I skarp kontrast til Paustians internationale designs, er næste stop Fiskerihavnen helt mod nord, hvor tiden har fået lov til at stå stille for en stund. Det er også helt mod nord, at København helt konkret bliver større. Det er her, jorden fra metroens udgravninger dumpes i vandet og sørger for, at København vokser med 1 %.

Næste stop på turen er Krydstogtsterminalen. Hvert år modtager København over 300.000 krydstogtsturister fra hele verden, hvilket gør det til en meget indbringende forretning for København. I forbindelse med opførelsen af den nye terminal, er en udkigspost blevet opført med et enestående kig ind gennem havneløbet, der samtidig er et kig ind i de seneste års transformation af havnen fra industrihavn til moderne byområde.

Turen slutter i udstillingsrummet ‘Himmel & Hav’, som By& Havn har etableret i stueetagen i den ene silobygning i Aarhusgade kvarteret. Her samles op på fortællingen om Nordhavn, og der er mulighed for at se området i de mange modeller, der er lavet specielt til udstillingen.

Tag med, og følg udviklingen i dette helt særlige sted i byen

NB: Medbring egen cykel!

­

Datoer for arrangementet: 29/3, 19/4, 10/5, 31/5, 21/6, 12/7, 2/8, 23/8, 13/9, 4/10

>> Tilmeld dig her

Cykelturen er udviklet i samarbejde med By & Havn.

Søndagstur: Gåtur i Ørestad Syd

­

Ørestad-Syd-4

Der bliver igen bygget i Ørestad Syd. Byudviklingen i Ørestad Syd rummer boliger, skøjtehal, international stjernearkitekt, bæredygtige løsninger og en multiarena der har skiftet navn. Tag med og bliv opdateret.

Vi begynder gåturen med at krydse motorvejen til Sverige, der er en af hovedpointerne ved hele området. At forbinde Danmark og Sverige med en fast forbindelse og skabe et attraktivt bykvarter med boliger, erhvervsvirksomheder, velfungerende infrastruktur og betydningsfulde kulturinstitutioner.

Ørestad Syd markeres i nord af Rambølls hovedkontor i Danmark og Crowne Plaza, hvis ‘tvillingetårn’ nu er under opførsel med Norman Forster som afsender.
3XN som vi kender fra Hotel Bella Sky og Ørestad Gymnasium bygger lige nu en multiarena, der er med til at underbygge fortællingen om samarbejdet på tværs af Øresund. Visionen om arenaen er at kunne samarbejde med Malmö om store sportsbegivenheder som for eksempel internationale turneringer.

Gåturen fortsætter ned gennem området Ørestad Syd, hvor lokalplanen foreskriver tæt og lavt boligbyggeri kombineret med byrum, der har mulighed for udfoldelse som for eksempel en skøjtehal og et boligområde med adgang til kunstigt anlagte kanaler og grønne strøg.

Helt mod syd kigger vi på det fredede Kalvebod Fælleds karakteristiske røde porte, 8 Tallets grønne tag og er vi heldige, spotter vi også en ko eller to – et kvarter fra Kgs. Nytorv.

Ørestad Syd – et bykvarter under opførelse. Tag med og følg udviklingen.

Datoer for arrangement: 22/3, 12/4, 3/5, 24/5, 14/6, 5/7, 26/7, 16/8, 6/9, 27/9

>> Tilmeld dig her

DAC MIDWEEK #1: USTYRLIGE BYOPLEVELSER

dac_midweek_header

På en række udvalgte onsdage inviterer vi til DAC Midweek. Bræk ugen over, stil ind på det dagsaktuelle og mød din by! Midtpunktet er aftenens talkshow, hvor kreative, intelligente og spændende mennesker vender og drejer et aktuelt emne og sætter ord på, hvordan det kommer til udtryk i byen og arkitekturen. Første DAC Midweek lanceres d. 25. marts under titlen ’Ustyrlige byoplevelser’.

På den første DAC Midweek får du indblik i en række begivenheder, som hver især sætter deres aftryk på byen og skaber nye, midlertidige fællesskaber. Festivaler og andre begivenheder skyder op som aldrig før, og mange af dem finder kreative måder at bruge byen på samt bringer nye byområder i spil. Hvordan er festivalerne og begivenhederne med til at forme byen og vores måde at bruge den på? Hvordan holder byen styr på det ustyrlige, spontane og improviserede? Hvilke forventninger til festivaler og begivenheders brug af byen og dens arkitektur vil der være i de kommende år?

I talkshowet kan du møde frontfigurerne fra Distortion (Thomas Fleurquin), Color Run (Claus Nielsen), Copenhagen Fashion Week (Anne Christine Persson), Copenhagen Street Food (Jesper Møller og Dan Husted), Frost Festival (Mikael Pass)  og Copenhagen Architecture Festival (Josephine Michau). Fabian Holt, lektor fra RUC i visuel kultur og performance design, er aftenens vært. Fabian har specialiseret sig i strategisk design og kommunikation inden for livemusik og kulturbegivenheder. Han er forfatter til artiklerne “Rock Clubs and Gentrification in New York City,” “New Media, New Festival Worlds,” samt antologien Musical Performance and the Changing City.

De seks medvirkende begivenheder repræsenterer alt fra løb til mad, men fælles for dem alle er, at de bruger byens rum som ramme; Distortion flytter festen ud i byrummet, Copenhagen Fashion Week gør gaden til en catwalk og Color Run sætter kulør på vores parker. Er de med til at skabe en ny urban livsstil, hvor festivaler og begivenheder spiller en uundværlig rolle for livet i fremtidens byer?

DAC& Cafe serverer pulled pork (eller veggie) burger og som en del af billetten tilbydes en Midweek Mule forfriskning.

Med en billet til DAC Midweek får du 20% rabat i DAC& BOOKS/SHOP.

>> Læs mere om DAC Midweek her

På Stedet: Kvæsthusprojektet

­

Pavillonen_kvæsthuset_web

Kvæsthusprojektet samler så forskellige funktioner som et P-anlæg, scenetårn og kyssetrappe og forener de stemninger der knytter sig til hver funktion til et samlet nyt sted i byen. Hvordan og hvorfor er disse funktioner blevet forenet? Kom og få svarene, når arkitekt og partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Henrik Schmidt, tager imod sammen med direktør for Kvæsthusselskabet Ole Bach.

Arrangementet begynder ved indgangen til Skuespilhuset fra Nyhavnssiden, hvor vi mødes udenfor. Herfra indvier Henrik Schmidt os i stedets særlige karakter. Henrik Schmidt var også sagsarkitekt på Skuespilhuset og kender om nogen til de helt særlige karakteristika ved huset og stedet. Vi fortsætter over i Kvæsthusselskabets gule pavillon, der ligger umiddelbart før Admiral Hotel. Her tager Ole Bach imod og giver os et indblik i processen omkring udviklingen af området – borgerinddragelsen, hensynet til nærmiljøet og de politiske overvejelser som naturligt må indgå i så stort et projekt.

Tag med og følg udviklingen.

Det koster 110 kr.

>> Tilmeld dig her

Udstillingsåbning: Rebuild by Design

­

Big U

Udstillingen ‘Rebuild by Design’ giver et internationalt perspektiv på spørgsmålet omkring hvordan vi skal klimatilpasse vores byer.

Mange husker måske billederne af et mørklagt Manhattan, hvor metrotunnellerne blev fyldt med vand, tusindvis af hjem og biler blev ødelagt og folk blev evakueret. Det skal de vindende projekter fra konkurrencen ‘Rebuild by Design’ gerne kunne forhindre i fremtiden. Udstillingen af samme navn på Dansk Arkitektur Center viser hvordan. Seks af de projekter der var med i konkurrencen fik tildelt samlet set 920 millioner dollars (ca. 5,4 milliarder kr.) til at føre dem ud i livet.

Kom til åbning af udstillingen den 5. februar kl. 16.30 hvor bl.a. Senior Advisor, Henk Ovink fra Secretary of Housing and Urban Development, vil fortælle om Rebuild by Design projektet.

>> Læs mere her

DAC& BUILD Sprout: Klima Pop-up i Cisternerne

cisterne a

Vandet kommer nu tilbage i det 4.320 kvadratmeter store vandreservoir Cisternerne dybt under Søndermarken.

Kom til Sprout Klima Pop-up i Cisternerne d. 24. marts og oplev blandt andet udstillingen ”H” skabt af kunstneren Ingvar Cronhammar i samarbejde med komponisten Martin Hall. En ambitiøs og omfattende installation skabt ud fra stedets særlige udfordringer og klima.

Der er begrænset antal pladser – tilmelding efter ”først til mølle princippet”.

Dress code: Gummistøvler og varme sokker.

Læs mere og tilmeld dig her