Fotografisk Workshop: Bending the Frame

Vil du gerne blive bedre til at skabe fortællinger med dine fotografier? Så er Fotografisk Centers todages workshop d. 13. & 15. oktober måske noget for dig.

Gustavo Germano: "Ausencias (Argentina)", 2006

Gustavo Germano: “Ausencias (Argentina)”, 2006

 

Med udgangspunkt i udstillingen Bending the Frame inviterer Fotografisk Center til en fotografisk workshop, som giver mulighed for at fordybe sig i udstillingens værker og centrale emner, samt at få et nyt fotografisk perspektiv og inspiration til nye fotografiske udtryksformer. Forløbet vil have særligt fokus på tematisk framing, æstetik og fortælleformer.

Fotografisk Workshop henvender sig til den ambitiøse og erfarne amatør eller den unge professionelle fotograf, som ønsker feedback, inspiration og sparring til skærpelse af sit billedsprog.

Workshoppen består af to sessioner, som forløber over to adskilte dage: Torsdag d. 13. oktober kl. 18-20 og lørdag d. 15. oktober kl. 10.30-17.30

Torsdag d. 13. oktober kl. 18-20: Første session starter med en rundvisning på udstillingen Bending the Frame, derefter oplæg til diskussion med fokus på tre forskellige temaer fra udstillingen, som der derefter stilles en opgave ud fra. Herefter vil deltagerne have et døgn til at løse den første opgave og til at skabe sit første billede under workshopforløbet.

Lørdag d. 15. oktober kl. 10.30-17.30: Anden session vil begynde med en gennemgang af den enkeltes opgaveløsning, på basis af hvilke der herefter stilles individuelle opgaver. Der vil herefter være ca. 3-4 timer til opgaveløsning, hvorefter vi slutter med en endelig gennemgang, hvor der også inddrages eksempler fra udstillingens kunstnere.

Workshoppen vil give et øget fokus på hvordan man med sine billeder kan gøre en forskel, og workshoppen har til formål at udfordre deltagerne til at eksperimentere med forskellige fortælleformer i mediet.

­­­­___­_

Fotografisk Workshop er etableret som et samarbejde mellem Fotografisk Center og et fagligt team med fast tilknytning til kunsthallen. Denne gang er underviserne foto- og billedkunstnerne Ida Arentoft (The Glasgow School of Art) og Lisbeth Johansen (Fatamorgana, stud mag visuel kultur), mens Laura Ifversen (Cand. Mag. Kunsthistorie og medkurator på udstillingen) står for torsdagens omvisning.

 

Pris:  875,- / person

Book plads ved at kontakte weekend@nullphotography.dk med emne ”Fotografisk Workshop oktober 2016”

Deadline for tilmelding og betaling: fredag d. 7. oktober 2016.

2-2

Skriv et svar