Vil du med til Mars?

KØBENHAVNERPREMIERE på ENTROPOLIS af Cantabile 2

I ENTROPOLIS har videnskaben udset sig den røde planet som vores næste destination – vores nye hjem. Næste kapitel i historien om mennesket skal ikke skrives på Jorden men på Mars.

En lille gruppe særligt udvalgte sendes til Mars uden returbillet og får til opgave at lægge grundstenen for en ny menneskelig civilisation. Denne grupper bliver nøje udvalgt ud fra deres helt særlige egenskaber. Men hvilke egenskaber, skal de besidde? Hvilke kvaliteter er det, vi leder efter hos dem, der skal skabe en ny civilisation? Hvilke mennesker er det, vi vil sende til Mars med det ansvar at skabe fundamentet for et nyt samfund? Kunne det være dig? Har du, hvad det kræver at starte forfra?

I ENTROPOLIS bliver du som publikum udfordret til at overveje, hvilke kvaliteter, du mener, den nye verdens grundlæggere skal besidde. Kunne du være kandidat? Kunne du skifte tilværelsen på Jorden ud med en ny på Mars?

ENTROPOLIS er blevet til i samarbejde med svenske Bombina Bombast, der arbejder med nye og innovative teknologier i scenekunsten. Forestillingen blander disse nye muligheder med Cantabile 2’s Human Specific form og skaber herved en oplevelse, der både er personlig, udfordrende og nytænkende.

Se trailer

ENTROPOLIS spiller på TEATERØEN, William Wains Gade 11, Refshaleøen:

12.-16. januar, hverdage kl. 20.00, lørdag kl. 17.00

Teaterbussen kører gratis fra Christianshavns Torv 30 min. før hver forestilling.

Køb billetter

 

Bag forestillingen

Instruktør: Nullo Facchini

Performere: Eva Isolde Balzer, Emma Bexell, Siri Facchini Haff, Tilde Knudsen, Karolina Pietrzykowska, Stefan Stanisic

Musik: Mads Facchini (sang) Liv Jørgensen (bratsch) Laura Torp (cello) Anne Elizabeth Turner (arrangement)

Video design: Stefan Stanisic & Emma Bexell (Bombina Bombast)

Støttet af: Statens Kunstfond

Alder: 16 år+

Varighed: 1 time

Se mere på www.teateroen.dk

Skriv et svar