Ordrupgaard søger 1-2 kunstfaglige praktikanter

Kopi af Ordrupgaards logo

På Ordrupgaard er hverdagen fuld af spændende udfordringer, og som praktikant vil du få indsigt i en dynamisk museumsvirksomhed og få erfaring med såvel det daglige arbejde som den strategiske udvikling, der er retningsgivende for Ordrupgaard.

Du vil arbejde side om side med museets kunsthistorikere med såvel Ordrupgaards samling som tilrettelæggelsen af særudstillinger og derigennem få indgående erfaring med praktisk, kunsthistorisk arbejde. Du vil blive inddraget i arbejdet vedrørende kommende særudstillinger, herunder research, indhentning af billedmateriale og redaktion samt bidrage med udfærdigelsen af ophængsplaner. Ordrupgaards udlånsarbejde og opdatering af museets kunstfaglige bibliotek vil også være blandt de områder, du vil få kendskab til. Derudover vil du arbejde med formidling på både dansk og engelsk.

Din profil:

Du er bachelor med en relevant uddannelse, fx kunsthistorie eller lignende. Du er dynamisk og løsningsorienteret, engageret og forstår at formulere dig i et alment tilgængeligt sprog. Du arbejder selvstændigt, struktureret og evner at bevare overblikket samtidig med, at du har sans for detaljer.

Stillingen er ikke lønnet. Ordrupgaard foretrækker derfor ansøgere, der kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb. Praktikperioden skal være 4 måneder og kan være 6 måneder; arbejdstiden er som udgangspunkt 20 timer om ugen, men kan variere efter nærmere aftale. Der skal for alle ansatte ved museet forevises en straffeattest ved ansættelse.

Ansøgning med eksamensudskrift sendes senest den 5. juli 2013 til ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din ansøgning ”Praktikant – kunsthistorie”.

Ordrupgaard er et dynamisk statsligt kunstmuseum beliggende nord for København i smukke omgivelser. Museet huser en betydelig samling fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede og viser særudstillinger, design og arkitektur i verdensklasse – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Skriv et svar