Højskoleophold til halv pris: Det Arabiske Forår

Tag på Grundtvigs Højskole i Hillerød og deltag i kurset: Det Arabiske Forår

Lær at lave en kampagne i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, som støtter en uddannelsesplatform i Jordan. Rejs med højskolen til Jordan og støt det arabiske forår.

23. oktober 2011 starter Grundtvigs Højskole et helt nyt fag.

Det er et syv måneders forløb, hvor du som elev på faget ‘Arabisk Forår’, får en unik mulighed til at rejse 2 gange 9 dage til Jordan for at opleve det arabiske forår med egne øjne.

Som universitetsstuderende betaler du halv pris for højskoleopholdet!

 

Lav kampagne i Danmark
Tilbage på højskolen skal vi sammen forsøge at omforme den komplekse arabiske virkelighed til en oplysnings- og indsamlingskampagne rettet mod danske unge. Hvordan oplyser og motiverer vi unge til at engagere sig i det arabiske forår?

26. maj afslutter vi højskoleopholdet med en uges rejse til Jordan, hvor vi overdrager de indsamlede og oplever Jordans rige kultur.

 

Oplev det arabiske forår
I Jordan oplever du de sociale, økonomiske og politiske udfordringer, regionen står overfor. Du bliver også undervist i frivillighed, mobilisering og social forandring og kommer på udflugter med besøg hos demokratibevægelser, hvor du i Danmark aktivt kommer til at bidrage til at sprede budskaberne. På den måde vil du gennem egne erfaringer få kendskab til Jordans sociale bevægelser samt den Globale Platform, som Mellemfolkeligt Samvirke har opbygget, og som de indsamlede penge går til. Formålet med den Globale platform er at danne ramme for nye aktiviteter, hvor unge fra regionen og unge, der rejser til Mellemøsten, kan opleve kulturel udveksling og blive trænet i medborgerskab og organisering.  Vi vil lave video, foto og tekster, der skal bruges til kampagnen i Danmark.

Efter syv måneder har du et indgående kendskab til det arabiske forår med et særligt fokus på Jordan, og du har fået et praktisk kendskab til det at lave kampagner, som mobiliserer og oplyser den danske befolkning. Kompetencer, som vil være gavnlige inden for både danske og internationale organisationer og virksomheder.

 

Skema på højskolen
Faget ‘Arabisk Forår’ kører fra 23. oktober -16. december og er et C- og D-fag. Du vælger andre fag i A, B og E. Læs mere om de andre fag her. Til foråret 9. januar-26. maj bliver faget til et A- og B-fag. Du vil her kunne fordybe dig i oplysnings- og indsamlingskampagnen og vælge fag i C, D og E. Læs mere om de andre fag her.

 

FAKTA
Den Globale Platform i Jordan støtter volontører i Syrien, Palæstina, Jordan, Egypten, Libanon og Marokko og tilbyder redskabs- og ledertræningskurser for arabiske unge fra MS’ samarbejdspartnere. MS’ Platform udspringer fra højskolernes visioner om medborgerskab og dannelse. 

 

For nærmere oplysninger
Søren Lerche
Projektleder
E-mail: soren@nullgrundtvigs.dk
Telefon: 50 48 81 92

http://grundtvigs.dk/deltag-i-det-arabiske-forar/

DET DANSKE INSTITUT I ROM. OPHOLD OG STIPENDIUM

Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold i forå 2012 (1. febr. – 31. juli 2012). Der vil desuden fra Dr. Ingrids Romerske Fond være et beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forb. med ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere indenfor alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik, litteratur m.m.) at gennemføre videnskabelige eller kunstneriske studier i Rom.

Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets hjemmeside: www.acdan.it

Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom og indsendes pr. mail til: ansoegning@nullacdan.it

Accademia di Danimarca, Via Omero, 18

I-00197 Roma, Italien

Tel. 0039 063265931 Fax 0039 063222717

Modtagelse kan verificeres ved en oprigning til instituttet.

FRIST: 19. September 2011

KultuNaut søger studentermedhjælper til anmelderredaktionen

KultuNaut, Danmarks største kulturguide på nettet, søger en kulturinteresseret, struktureret og ansvarsbevidst studentermedhjælp til redigering og publicering af anmeldelser inden for teater, film, musik, bøger og kunst. Du skal have flair for web-kommunikation og dansk retstavning, idet du har det endelige ansvar for anmeldelsernes opsætning. Derudover vil du have ansvaret for koordineringen af vores anmelderkorps. Du skal udvælge de arrangementer, som skal anmeldes, fordele dem mellem anmelderne og tage kontakt til diverse kulturinstitutioner ang. billetter og akkreditering.
Stillingen er ca. 15 timer om ugen fordelt på alle ugens hverdage.

Vi tilbyder
– Et spændende miljø, hvor du hurtigt får fingeren på kulturlivets puls
– Et behageligt arbejdsklima i hyggelige lokaler i indre by
– Søde og hjælpsomme kolleger
– Fleksible arbejdstider og frokostordning
– En timeløn på 100 kr. + feriepenge

Ansøgning
Send din ansøgning med CV hurtigst muligt og senest 8. august 2011 til mads@nullkultunaut.dk og mærk den ”Studentermedhjælp”. Vi påregner at afholde jobsamtale i løbet af uge 33 med tiltrædelse snarest derefter.

Corso Multisala – Performance af Hannah Weinberger

Onsdag 13. juli, 19.00
Corso Multisala: Performance af Hannah Weinberger
Weinberger markerer, at udstillingen er midtvejs, med en serie live-værker, der tager udgangspunkt i de forskellige specifikke instrumenter, som er en del af udstillingen.
Udstillingssalene / Gratis adgang

Wednesday 13 July, 19.00
Corso Multisala: Performance by Hannah Weinberger
Weinberger marks the mid-point of the exhibition with a series of live pieces centred on the different, specific instruments that form part of the exhibition.
Galleries / Admission free

DET DANSKE FILMINSTITUT SØGER TRAINEE TIL ARBEJDE MED STØTTEORDNINGER

DET DANSKE FILMINSTITUT SØGER TRAINEE TIL ARBEJDE MED STØTTEORDNINGER
I forbindelse med sagsbehandlingen af støtte til danske film festivaler, importstøtte af film og biografstøtte tilbyder vi traineestilling i hjertet af ”dansk film”, på Det Danske Filminstitut i afdelingen for Børn & Unge / Distribution og formidling fra september 2011.

Vi kan tilbyde en stilling, der giver indsigt i den danske filmbranche med varierende opgaver. Den primære funktion består i samarbejdet med de nationale film festivaler, med biografer og med distributører af importstøttede film. Du kommer til at indgå i et team, der laver sagsbehandling af støtteordninger. Du kommer ligeledes til at indgå i forskellige aktiviteter bl.a. deltage ved film festivaler, se og vurdere film og flere andre ting. Du skal have kendskab til budgetter og regnskaber samt kunne arbejde med exell. Arbejdet kræver evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, detaljeret og omhyggeligt. Du er åben, imødekommende og interesseret i at indgå i forskellige nye opgaver. Vi tilbyder gode kolleger og spændende udfordringer.

Efter fuldendt praktikophold vil du have en grundig og bred forståelse af store dele af filmbranchen og have gode praktiske erfaringer.

Det forventes at du er i praktik i ca. 6 måneder. Der er ikke løn tilknyttet stillingen. Du forventes at arbejde 30 timer ugentligt.

Se mere om støtteordninger og vilkår på: http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoette.aspx

Hvis dette har vagt din interesse, vil blive glade for at modtage din ansøgning og dit cv. Yderligere spørgsmål kan ligeledes rettes til undertegnede efter d. 10. august.

Ansøgningsfrist senest tirsdag d. 16. august 2011. (Mærket: Trainee)

Send ansøgning til:
Line Arlien-Søborg, udviklingskonsulent, Børn & Unge / Distribution og lancering
Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, DK – 1123 København K
Telefon 33743518, Mobil 22869041, Mail lineas@nulldfi.dk
se DFI’s hjemmeside: www.dfi.dk

Mød Søren Ulrik Thomsen på Hovedbiblioteket

Månedens Bog er Hovedbibliotekets litterære flagskib. Hver måned præsenterer stærke forfatternavne deres aktuelle værker for offentligheden. Her kan du møde Jan Guillou, Naja Marie Aidt, Carsten Jensen og mange flere
  

 
 

Mød Søren Ulrik Thomsen på Hovedbiblioteket
Onsdag 6. juli kl. 17-18.30
Fri entré
  
Rystet spejl er Månedens Bog i juni på Hovedbiblioteket.
 
 Digtsamlingen handler om død og erindring og om at have øjnene åbne for alt det, der stadigvæk er tilbage. Det bliver ikke meget større: 

 
Rystet spejl:
  • er Søren Ulrik Thomsens første digtsamling i 9 år
  • markerer 30-års forfatterjubilæum
  • er den bedst solgte digtsamling i mange år
  • får anmelderne til at gå til af fryd:
Et par citater:
“Citizen Thomsen er stadig suveræn på sit felt.” * * * * * Thomas Bredsdorff, Politiken

“Søren Ulrik Thomsen har skrevet 42 fremragende digte fulde af fravær og smerte, men også af sanseligt nærvær, atmosfære, erkendelse af vilkår og accept. Det er den slags digtsamlinger, det er værd at vente længe på.” * * * * * Jørgen Johansen, Berlingske

“Men mest af alt har digtene i Rystet spejl en stor ro i sig. Man føler sig godt tilpas, på en måde hjemme i de her digte.” Tue Andersen Nexø, Information

Da digtene også opleves ”som velklingende, blød, melankolsk jazzmusik” er det kun passende at arrangementet afholdes mellem to koncerter midt under Copenhagen Jazz Festival.
Læs mere om Søren Ulrik Thomsen og Månedens Bog her: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket/blog/maanedens-bog-juli-rystet-spejl-soeren-ulrik-thomsen

 

 

Alt_Cph11 Encounters søger frivillige kunsthistoriestuderende

Alt_Cph11 Encounters søger tre frivillige kunsthistoriestuderende fra d. 1. august til tre kunstprojekter fra USA. Jeres opgave vil være at tilvaretage kommunikationen med kunstnerene, herunder svare på spørgsmål om stedet, konteksten etc., samt være med når de ankommer, og assistere i forbindelse med installationen af kunstprojekterne.

Lidt om messen:

Alt_Cph er den årlige alternative kunstmesse for kunstnerdrevne udstillingssteder på Fabrikken for Kunst og Design. Hvert år tænkes og kurateres den på ny i forhold til relevante temaer og indgangsvinkler. I år vil fokus være på det offentlige rum og hermed forbundet kunstnerisk handling. Alt_Cph11 Encounters vil som en tredages messe d. 16.-18. september 2011 danne et mødested, hvor der skabes nye netværk og dialog mellem alternative kunstnerdrevne udstillingssteder og organisationer. Begivenheden skal indgå aktivt og i udveksling med det omkringliggende lokalmiljø.

Messen kurateres af kunstnerisk leder Anja Franke og formidler Marie Bruun Yde fra den kunstnerdrevne udstillingsorganisation Instant HERLEV Institute

Hvis du er interesseret, så send en email til Anja, anjafranke@nullmail.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Mange hilsener

Projektgruppen for Alt_Cph11 Encounters