Fyraftensmøde torsdag d. 26. april. 2012 kl. 17.00

Om film!

Hvad laver en kandidat fra Teatervidenskab i et projekt med at lave små film til smartphones på Assistens Kirkegård?

Hvordan kan det lade sig gøre at få filmstøtte i forbindelse med udarbejdelsen af sit speciale?

Hvorfor hænger det at studere på producerlinjen på Filmskolen sammen med at have en bachelor i Litteraturvidenskab?

Hvis du lyst til at få svar på disse spørgsmål, så kom til fyraftensmøde om film i Roland Bar d. 26. april kl. 17.00!

Efterfølgende vil der selvfølgelig være mulighed for at drikke en kop kaffe med din nuværende eller tidligere studiekammerat i Roland Bars hyggelige omgivelser.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld dig arrangementet på Facebook her

Program

Kl. 17.00 Charlotte Isabella Aarøe Jerne fortæller om sin medvirken i et projekt, som skulle gøre Assistens Kirkegård mere interaktiv

Kl. 17.20 Cæcilie Østerby Sørensen fortæller om sit projektspeciale som fik filmstøtte

KL. 17.40 Claudia Saginario fortæller om sammenhængen mellem Filmskolen og Litteraturvidenskab

IKK Alumne – Nyhedsbrev januar 2012

Så er det her!

 

Læs om forårets arrangementer, generalforsamling, IKK festival, og hvad der ellers sker på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab i løbet af foråret.

 

Du kan bl.a. læse om fyraftensmøde om radio, virksomhedsbesøg på Hovedbiblioteket i København og Overgaden, samt et arrangement hvor du får præsenteret et udsnit af IKKs specialer.

 

Læs hele nyhedsbrevet her

 

Vi glæder os til at se dig i foråret 2012!

 

De bedste hilsner

 

IKK Alumne

Tag med IKK Alumne på besøg i Skuespilhuset

Tag med IKK Alumne på besøg i Skuespilhuset

Tag med og se hvordan Det Kongelige Teaters Skuespilhus tager sig ud fra begge sider af tæppet den 12. december klokken 16.30. Oplev den grottelignende Store Scene, Portscenen og Lille Scenes sorte rum, og kom med bag scenen, hvor kulisserne skiftes ud og bygges op, mens belysningen til aftenens forestilling justeres.

Rundvisningen koster 40 kr. (normalpris er 100 kr.) og tager cirka 75 minutter. Der er plads til 30 deltagere. Du tilmelder dig ved at overføre 40 kr. til IKK Alumnes konto, reg. nr. 2104 kontonummer 0714 394 177. Skriv ”Skuespil, Dit navn” i overførslen. Tilmeldingen er bindende og tilmeldingsfristen er fredag d. 25. november. Hvis du har spørgsmål omkring arrangementet, så skriv til fannysaemund@nullhotmail.com.

På selve dagen mødes vi kl. 16.15 i Foyeren

Læs mere om IKK Alumne her

Du kan også finde os på Facebook her

Besøg på Statens Museum for Kunst

Den 3. november kl. 14 arrangerer IKK Alumne et besøg på Statens Museum for Kunst. Berit Anne Larsen, formidlingschef på Statens Museum for Kunst, holder en times oplæg om museets arbejde. Efter oplægget vil der være mulighed for at se museets særudstillinger og permanente udstilling.

Arrangementet er gratis, og vi mødes kl. 14 ved museets hovedindgang. Der er plads til 25 deltagere, og det er først til mølle.

Du tilmelder dig arrangementet ved at sende en mail til madsemilkristensen@nullhotmail.com. I mailen skal du skrive dit navn og hvad du læser/har læst på IKK.

Fyraftensmøde hos IKK Alumne i Roland Bar

IKK alumneforening holder fyraftensmøde torsdag d. 6. oktober kl 17 i Roland Bar – alle IKK’ere er velkomne!

Alumneforeningen er for studerende og færdige kandidater fra IKK. Her kan man mødes til både faglige og sociale arrangementer og
på den måde mødes med tidligere (med)studerende, nuværende studerende og undervisere.

IKK Alumne-foreningens første event handler om nye trends i undervisningen, i forskningen, i samarbejde med verden udenfor instituttet og om hvad der egentligt sker efter uddannelsen afsluttes?

Vi slutter af med snak og hygge i Roland Bars hyggelige omgivelser.

se mere  her på Facebook: http://www.facebook.com/event.php?eid=199001096836336

se mere her på vores hjemmeside: http://ikkalumne.dk/arrangementer/

IKK Alumne

Foreningen for tidligere studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab går i luften fra september 2011. Det er muligt at finde os på Facebook, på Kubulus og på vores hjemmeside IKKalumne.dk.

Du kan allerede nu tilmelde dig vores nyhedsbrev, som udkommer første gang den 15. september 2011. Det er ikke forpligtende, og giver dig et indblik i de spændende arrangementer, der vil finde sted i efteråret og vinteren 2011.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på IKKalumne.dk

Tutor på IKK?

TUTOR 2011 på IKK?
– Vær med til at skabe et godt studiemiljø!

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab søger nu tutorer til studiestarten 2011. Vær med til at løfte en af de allervigtigste opgaver på IKK: at give de nye studerende en SUPER studiestart!

Vi opfordrer erfarne tutorer såvel som nye interesserede fra forskellige årgange til at melde sig. Vi søger tutorer fra Litteraturvidenskab, Musikvidenskab, Teatervidenskab og Kunsthistorie.

Arbejdet giver dig mulighed for at lære medstuderende, undervisere og administration bedre at kende samtidig med, du får erfaringer inden for projektledelse, kommunikation, formidling planlægning af arrangementer som f.eks. studiestart, intro-uge, rus-tur og evaluering.

Arbejdet består bl.a. af:

  • Deltagelse i tutortemamøder med de andre uddannelsers tutorer i løbet af foråret 2011.
  • Udarbejdelse og udsendelse af velkomstbrevet om optagelse på uddannelsen samt rusmappen.
  • Planlægge og afholde introdage og rustur for din uddannelse.
  • Planlægge og afholde fælles rus-fest, velkomstdag og andre institutinitiativer sammen de andre fags tutorer.
  • Introducere instituttets og uddannelsens identitet, struktur og faglige og sociale studiemiljø.
  • Samarbejde med Vejledningscenter IKK om oplæg i studiestarten.
  • Introducere studiekortet og selvbetjeningssystemer: KUnet, Absalon, sis.ku.dk og undervisningstilmelding på uddannelsen.
  • Sikre løbende kontakt til de nye studerende i det første år.
  • Evaluere studiestartsforløbet.

Uddannelse af tutorer
Instituttet og Vejledningscenter IKK afholder et fælles opstartsmøde for alle tutorer på IKK. Herefter vil der være ca. 3 møder i løbet af foråret/sommeren 2011, hvor alle tutorer på IKK skal deltage. Derudover er det en forudsætning for ansættelse, at du kan deltage i fakultetets uddannelsesdage (hhv. 13. april + 10. eller 11. august 2011), som er obligatorisk for alle tutorer på humaniora.

Ansættelse og ansøgning
For at sikre en mere ensartet studiestart på humaniora og styrke samarbejdet mellem tutorer og institut har fakultetet udarbejdet fælles retningslinjer for studiestarten på humaniora. Tovholder for studiestarten på IKK leder af Vejledningscenter IKK AC-vejleder Jacob Sander Bojsen.

Ansættelsen er på i alt 80 timer, fordelt mellem forberedelse i foråret 2011, studiestartsaktiviteter i august/september måned samt opfølgende arbejde i løbet af efteråret og foråret året efter. Tutorer aflønnes efter HK-studentermedhjælpssats med kvalifikationstillæg (122,93 kr/t + feriepenge).

Hvis du har lyst til at være tutor 2011, skal du sende en helt kort ansøgning til Jacob på bojsen@nullhum.ku.dk og fortælle lidt om dig selv og hvorfor du vil være tutor.

Send den hurtigst muligt og allersenest d. 18. marts 2011, kl. 12.