Gallery Poulsen søger galleriassistent

Gallery Poulsen søger en galleriassistent med tiltrædelse snarest muligt, senest 1. marts 2024.

Har du en sælger gemt i dig? Skriver du fængende, levende pressetekster? Har du et skarpt æstetisk blik og lysten til at præge den visuelle identitet i et galleri med en international profil?

Gallery Poulsen søger en galleriassistent med tiltrædelse snarest muligt, senest 1. marts 2024.
Assistenten bliver en del af galleriets daglige gang med ansvar for markedsføring og formidling af galleriets udstillinger og aktiviteter på alle platforme. Vi tilbyder en travl og alsidig hverdag i et internationalt miljø, der spænder vidt fra salgsarbejde, opsætning af udstillinger til afholdelse af events og digital formidling.

Arbejdsopgaverne:

  • Formidle salg til såvel bestående som nye kunder
  • Møde vores samlere med godt humør og imødekommenhed
  • Producere kommunikationsmateriale og pressetekster til nyhedsbreve, hjemmeside, artguides og SoMe
  • Opdatere værk- og kundedatabase
  • Deltage på messer, både i ind- og udland
  • Opdatere og producere indhold til hjemmeside
  • Løbende kontakt og koordinering med galleriets kunstnere (primært udenlandske)
  • Lave digitale flyers i InDesign og fotoredigering i Photoshop
  • Hjælpe til med opsætning af udstillinger samt assistere under ferniseringer og events

Du har:

  • Digitalt flair og arbejder rutineret i Photoshop, InDesign og CMS
  • Lyst til at sælge og formidle kunst på et professionelt og internationalt niveau
  • Skarpe formidlingsevner i både skrift og tale
  • Proaktive evner og kan skabe din egen hverdag
  • Et dybdegående kendskab til alle sociale medier
  • Engagement, gåpåmod og er ikke bleg for at tage initiativ og tage fat, hvor der er behov
  • Et flydende sprog på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Gerne kørekort

Send os en kortfattet ansøgning med CV hurtigst muligt, dog senest 10. februar, i en samlet PDF til info@nullgallerypoulsen.com


Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge, hvis du mener, vi mangler lige netop din profil.


Du kan læse mere om galleriet på: www.gallerypoulsen.com

Ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, da der vil være en del oplæring.
Arbejdstid: ca. 24-28 timer ugentligt (ml. onsdag-lørdag)

Vi glæder os til at høre fra jer!

Gallery Poulsen

Staldgade 32

1699 København V

Kødbyen søger en ambitiøs studentermedhjælp

Kødbyforeningen, som består af lejere og aktører i Kødbyen, har brug for en skarp og energisk studentermedhjælper, som vil være med til at gøre Kødbyen til Københavns fedeste byområde.

Der er tale om en spændende og alsidig stilling på 15-20 timer om ugen.

Arbejdsopgaverne kan kategoriseres under overskrifterne: Informationsarbejde, netværkskoordination, medlemsservicering og administration.

Som et område i rivende udvikling og med mange forskelligartede aktiviteter indenfor samme fredede fysiske rammer er det nødvendigt med et højt internt informationsniveau, som løbende opretholdes via udsendelse af elektroniske nyhedsbreve. Samtidig ønsker vi, at vor mange eksterne brugere, gæster og kunder og øvrige interessenter altid skal kunne finde aktuel information om aktiviteter og aktører på www.kødbyen.dk.

Så har du administrativ erfaring og interessere du dig for kommunikation, byudvikling, events og foreningsudvikling, og har du lyst til at tage medansvar for Kødbyens udvikling så send os fluks en ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.

 

Ansøgningsfrist er mandag den 1. maj 2012.

 

Kontakt:

Ditte Højgaard
Student // Kommunikationsmedarbejder for Kødbyforeningen
T: 2338 1808 E: ditte.hoejgaard@nullgmail.com