Gratis for studerende i Den Sorte Diamant: Clement Kjærsgaard om præsidentvalget i USA

 

clement

Clement Kjærsgaard stiller skarpt på det, der tegner til at blive det vildeste præsidentvalg USA nogensinde.

En måned før det går løs kan du blive en del klogere på dette års mest surrealistiske show: Det amerikanske præsidentvalg. Bliver det reality-stjernen eller politikeren, der vinder?

Tv-vært, forfatter og udgiver af magasinet RÆSON Clement Kjærsgaard tegner først de store linjer op i det uforudsigelige valg – i vanlig veloplagt stil – og svarer efterfølgende på spørgsmål fra publikum. Gratis og kun for studerende!

EKSKLUSIVT: Clement Kjersgaard om det amerikanske præsidentvalg
26. september kl. 16.30, Dronningesalen, Den Sorte Diamant
Kun for studerende + 1 ledsager – gratis adgang – læs hvordan du får billetter på
www.studentsonly.dk

SNYK søger kommunikationspraktikant

IMG_0187_1636x400

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som brænder for at kommunikere den ny musik og lydkunst til en bred målgruppe og på mange forskellige platforme. SNYK arrangerer G((o))ng Tomorrow Festival, som i år finder sted fra 4. november til og med 12. november 2016.   

SNYK søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som vil indgå på lige fod med den øvrige redaktion.

Praktikantens opgaver er:  

  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik – og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk
  • PR og kommunikationsarbejde i forbindelse med musikfestivalen G((o))ng Tomorrow – fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling i forbindelse med  festivalen
  • Løbende kontoropgaver 

Vi forestiller os, at du:   

  • Brænder for at formidle den nyeste musik og lydkunst
  • Brænder for at være med til at skabe en musikfestival
  • Læser på en relevant videregående uddannelse
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken
  • Kan arbejde selvstændigt og fungerer godt i et lille team
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen / natten i hele festivalperioden fra 4. november til og med 12. november

Du vil få erfaring med at skabe en musikfestival, opøve kompetencer i formidling, pressearbejde samt sociale medier. Som praktikant på SNYK og festivalen bliver du en vigtig medspiller på et engageret hold, der har det sjovt og brænder for at puste liv i musikken

Praktikperioden vil være fra den 2. september og er enten 37 timer ugentlig i 3 mdr. eller 25-30 timer ugentlig i 4 mdr. Praktikken er ulønnet.

SNYK ligger på Nyrberggade 29 på Amager, hvor du vil få en kontorplads og computer stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Mie Petri Lind,mie@nullsnyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest torsdag den 18. august 2016 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i ugen efter.

August 17th: Guided walk with city architect Tina Saaby

As a part of SPROUT Talent Week, you can join our exclusive guided city walk from The Danish Architecture Centre to “Papirøen” with Tina Saaby.

Christiansholm – better known as “Papirøen” or The Paper Island – has since 1958 housed the daily newspaper’s paper warehouse. However, those days are over now since big plans on urban development have now been set in motion. These are plans which will also be spread to “Dokøen”, “Arsenaløen” and the old Greenland Dock. The citizens of Copenhagen can amongst other things look forward to an all season harbor bath, a colonial history experience center and an outdoor stage. The Paper Island is to be made alive and popular, says the local committee!

Before the city walk’s end at The Paper Island, you will experience several exciting urban development projects. Tina Saaby will for example share the visions about the harbor as Copenhagen’s new urban space, the expansion of “Krøyers Plads” and the new bridges.

When you get to The Paper Island at 18.00, you will be offered a cold drink. Afterwards you are welcome to relax and enjoy the nice surroundings and dream about the big urban changes that will come.

>> READ MORE AND SiGN UP

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival 2016

For 8. gang byder KLANG velkommen til Danmarks største, internationale festival for samtidsmusik og avantgarde i København. Vi er stolte af at kunne præsentere et program, som er større og mere spændende end nogensinde før. I løbet af otte intense festivaldage byder KLANG indenfor til over 20 koncerter og lige så mange uropførelser med danske og internationale topnavne indenfor samtidsmusik og avantgarde.

KLANG præsenterer bl.a. åbningskoncert med Athelas Sinfonietta Copenhagen med uropførelser af Kristian Rymkier og Niels Rosing-Schow. “Pulsing Pipes” for tre pulsejet-motorer og sækkepibe i området mellem Rigshospitalet og Frimurerlogen i Fælledparken af komponisten og instrumentbyggeren Lars Kynde og kunstnerkollektivet Illutron.

Topensembler som Klangforum Wien (A), Distractfold Ensemble (GB) og Uusinta Ensemble (FI). Steve Reichs (USA) legendariske “Music for 18 Musicians” opført af det danske topensemble EKKOZONE samt Bent Sørensens “Rosenbad” med bl.a. Stenhammer Kvartetten, Esbjerg Ensemble og Copenhagen Phil/Tivoli Symfoniorkester i Tivoli Koncertsal!

Fejring af Pelle Gudmundsen-Holmgreen med den danske førsteopførelse af hans strygekvartetter nr. 12, 13 og 14, der tilsammen danner værket “All In One”: De tre unikke strygekvartetter Mivos Quartet (USA), Alba String Quartet og Nordic String Quartet afslutter KLANG 2016 fredag d. 17. juni!

Se hele programmet her

 

Info:
KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største festival for samtidsmusik og avantgarde.

Dato: 10.-17. juni 2016

Spillesteder:
-Teater Republique, København Ø
-Reaktor, København Ø
-Tivolis Koncertsal, København V
-Den Frie udstillingsbygning, København K

Billetter:
Billetter kan købes på klang.dk/billetter/2016

Dagsbillet*: 110 kr. (Studerende 75 kr)
Partoutkort: 350 kr. (Studerende 250 kr)

* Dagsbillet dækker ikke entre til koncerter i Tivoli.

22. maj: Hvad betyder ‘smart city’ for os mennesker?

Din hverdag bliver smart. Din by bliver smart. Samfundet bliver smart. Men hvad betyder det for vores liv? Vi står ved foden af en digital revolution. Hvad det betyder teknologien for alle os af kød og blod? Den 22. maj sætter vi de smarte byer under lup, når filosoffen Vincent Hendricks og smart city-eksperten Martin Brynskov diskuterer teknologiens påvirkning på os mennesker. Kom og deltag i diskussionen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Copenhagen Solutions Lab_Smartcities

Dit liv bliver smart. Samfundet bliver smart. Byerne er på vej på nettet og er ved at lære at kommunikere med sig selv og med borgerne. Skraldespanden fortæller når den er fyldt og bestiller en skraldemand. Lygtepælen registrerer om det er en fodgænger eller en bil der passerer og tilpasser så lyset. Om 10 år taler bilerne med hinanden og undgår sammenstød, køer og propper.

Det er fremtiden. Og vi kan ikke løbe fra den. Men vi bør diskutere, hvilket smart samfund vi gerne vil leve i nu – og i fremtiden. Derfor har vi sat lektor Martin Brynskov og professor Vincent Hendricks,  to af Danmarks førende eksperter indenfor smart cities og digital adfærd, overfor hinanden i en debat om, hvad den teknologiske udvikling betyder for dig. Det foregår på Dansk Arkitektur Center søndag den 22. maj.

>> Læs mere og tilmeld dig

Martin Brynskov og Vincent Hendricks vil blandt andet diskutere:

  • Hvordan ændrer de smarte teknologier vores liv og byer?
  • Hvilke smarte løsninger kommer til at være en del af vores hverdag i fremtiden?
  • Hvad vi skal gøre for at undgå big brother-tilstande?
  • Hvordan vi kan få mest muligt ud af den smarte teknologi?

Se den aktuelle udstilling

Før og efter debatten vil der være mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen ‘UPDATE – gør byen smart’ og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen UPDATE

Læs videre “22. maj: Hvad betyder ‘smart city’ for os mennesker?”

Mennesket og maskinen – De bedste film

Robotterne kommer, men hvordan? Og hvad betyder det for os mennesker? Den 27. april tager vi på en rejse ind i filmarkiverne med journalist Anders Høeg Nissen og robotekspert Søren Tranberg Hansen, der diskuterer den teknologiske udvikling vi står midt i og som vil påvirke vores liv i fremtiden.

>> Læs mere og tilmeld dig

Gate21_mennesker_maskiner

Vi er tættere end nogensinde før på en verden, hvor robotteknologien indgår som en del af vores hverdag – i hvert fald på et serviceniveau. I den ikke så fjerne fremtid vil det være hverdagskost at møde robotter på gaden. Fx robotten Starship, der er en lille robot, som fungerer som dit personlige bud. Den holder tilbage for dig, når du passerer den på gaden og kan aflæse trafiksignaler. På mange måder minder den om et lille menneske. Det er meget muligt at interaktionen med robotter på et tidspunkt vil være lige så normal som interaktionen med andre mennesker.

>> Læs mere og tilmeld dig

Klip fra de bedste robotfilm
I filmens verden har man altid lige været skridtet foran virkeligheden og har i årtier udforsket hvordan robotter med menneskelige egenskaber vil have indflydelse på vores liv og samfund – og hvordan den kunstige intelligens potentielt kan tage kontrol over vores liv. Robotteknologien er både skræmmende og fascinerende. Den udfordrer ideen om at ting kan have menneskelige egenskaber og sætter derved relationen mellem mennesket og maskinen på spidsen.

Ved dette arrangement undersøger vi forskellige bud på robotteknologiens indtog i vores liv – og hvad det betyder for os. Vi tager sammen med journalist, Anders Høeg Nissen, og robotekspert, Søren Tranberg Hansen, på en rejse gennem filmarkiverne op til i dag og ser klip fra de bedste robotfilm gennem tiden.

>> Læs mere og tilmeld dig

Se den aktuelle udstilling
Du har mulighed for at på opdagelse i den aktuelle udstilling ‘UPDATE – gør byen smart’ før arrangementet og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen ‘UPDATE

Zulu Comedy Festival og Huset-KBH søger praktikant

Kunne du tænke dig at være en del af Zulu Comedy Festival? Har du flair for eventplanlægning og lyst til at få erfaring med projektledelse samt afvikling af Danmarks største comedyfestival?

TV-produktionsselskabet Immergut, der producerer Zulu Comedy Festival og spillestedet Huset-KBH søger en praktikant til at være en del af planlægningen og afviklingen af festivalen som finder sted fra d. 1. til d. 11. sept. 2016. Arbejdet vil indebære strategi, planlægning, og koordinering af festivalen i tæt samarbejde med festivallederne og Huset-KBH. Praktikken vil bestå af både administrativt og praktisk arbejde og foregå hos Immergut i Valby og Huset-KBH i Indre København.

Om Zulu Comedy Festival 

Zulu Comedy Festival er Danmarks største og sjoveste comedy festival uden sammenligning. Festivalen tager pulsen på comedybranchen og sammensætter et tætpakket program med over 100 danske og internationale komikere og mere end 200 shows i København og Aarhus. Zulu Comedy Festival er en ikke-kurateret festival, der foregår fra d. 1. – 11. sept. 2016 og er et partnerskabsprojekt mellem TV 2 Zulu og Immergut ApS.

Om Huset-KBH

Huset-KBH (det tidligere Huset i Magstræde) er Danmarks første og største kulturhus med omkring 1400 årlige arrangementer fordelt på 10 forskellige scener. Huset udgør en tredjedel af hele comedyfestivalens program og har op til 12 shows pr. dag under festivalen.  Festivalen finder sted i Huset-KBH fra d. 2. – 10. sept. 2016.

Om dig

Du interesserer dig for events og projektledelse. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare overblikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og serviceminded.

Er det lige dig, så send en ansøgning til info@nullimmergut.dk senest d. 5. april 2016.

Ansættelsesperioden er d. 11. april – 11. september 2016.

Praktikperioden fordeler sig således:

Halv tid i april og maj

Fuld tid i juni, august og start september. Juli vil være ferielukket.

Tiden vil være fordelt mellem Immergut og Huset, dog vil august og start september foregå primært i Huset. Perioden kan evt. ændres efter behov og er fleksibel ift. evt. studie.

Præcis arbejdstid og tidsperiode vil blive aftalt nærmere med praktikanten.

Praktikstillingen er ulønnet.

Du kan læse mere om Immergut og festivalen her: http://immergut.dk/da/events/zulu-comedy-festival/

Du kan læse mere om Huset-KBH her: http://www.huset-kbh.dk/om-huset/

Vi glæder os til at høre fra dig!

Athelas Sinfonietta præsenterer: Den spektrale Orient

Den spektrale orient

Lørdag 19. Marts 2016 kl. 16.00

Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K

Ved koncerten d. 19. marts sætter Athelas 5 komponister op imod hinanden – 5 komponister der på forskellig måde spejler hinanden – umiddelbart 2 og 2; men for en nærmere betragtning på et utal af måder!

Med udgangspunkt i nogle langsigtede planer om at få etableret en festival med nutidig kunstmusik fra den orientalske verden – der findes et stort antal komponister med arabisk eller mellemøstlig baggrund, der skriver samtidsmusik som i vesten – vil vi afprøve ideen ved at præsentere den unge kvindelige komponist Busrah El-Turk på et program hvor hun sættes sammen med den danske komponist Anders Brødsgaard, der har skrevet et stykke der tager udgangspunkt i den arabiske Maqam. Busrah El-Turk er en af de spændende og fine komponister med rødder i en såkaldt fremmed kultur, der skriver fin musik på “vores” måde – dvs. på noder og med vestlige instrumenter.

Det er en rigt ornamenteret musik der klinger i disse værker og denne ornamentik spejles i den franske komponist Tristan Murails spektrale musik, hvor overtonernes leg og lyd danner en klangligt rig ornamentik.

En kvindelig komponist fra en anden del af verden er den i Danmark bosatte Li-Ying Wu, der stammer fra Taiwan, men bl.a. er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hendes musik er sart og skrøbelig, men kan alligevel vise tænder i en form hun selv betegner som mere skulpturel end dramatisk – man kan også sige at musikken i højere grad skaber tilstande end den fortæller historier. Værket Flow som vi præsenterer blev uropført i Hong Kong i 2009 og indbragte senere Li-Ying Wu den fine Bisballepris!

Hvor Li-Ying Wu skaber en tilstand forsøger Martin Stauning i sit Verdorrte Räume (indtørrede rum) at sætte to tilstande op overfor hinanden, for så – lidt efter lidt – at lade dem tørre ind i hinanden, afspejle hinanden eller så at sige ud- eller afvikle hinanden. Der ligger en lille historie gemt i musikken, der på Mahlersk vis munder ud i en begravelsesmarch: Wie ein Kondukt

Så vi har den direkte inspiration fra Orienten, det ornamenterede, det diskret fortællende, det skulpturelle og det klangligt forførende i 5 værker af ret væsensforskellige komponister, der dog har det til fælles at de skriver en musik der er velklingende, kommunikerende og sanselig – ja man kan næsten sige forførende – som 1001 nat!

Til at lede Athelas ved denne lejlighed har vi genoptaget samarbejdet med Jean Thorel, den franske nymusik-ekspert der har ører som ikke mange andre. Han har ved flere lejligheder arbejdet tæt sammen med Murail og Brødsgaard og har en tæt kontakt til dansk musikliv. En kontakt vi gerne vil være med til at fastholde.
Program:

Martin Stauning (f. 1982): Verdorrte Räume

Anders Brødsgaard (f. 1955): Maqam

Bushra El-Turk: Murmurations

Li-Ying Wu (f. 1978): Flow

Tristan Murail (f. 1947): l’esprit des dunes

Standard: 100 kr.
Studerende: 50 kr.

KØB BILLET via Billetto.dk

Iscenesatte beboerfortællinger fra 15. sal på Peder Lykkes Vej 61 + Reumert-salon om politisk kunst

Teaterkollektivet FAMILIENs »En landsby på højkant«

Gæsteforestilling hos Teatergrad
1.—10.3.16 & 15.—24.9.16

Højhuset
Peder Lykkes Vej 61
2300 København

En landsby på højkant — fortællinger fra 15. sal

En kølig forårsaften mødes publikum ved indgangen til Peder Lykkes Vej 61. Beboerne omtaler huset som ’en landsby på højkant’, mens den høje betonklods, der forsvinder op i den københavnske himmel, for andre blot ser grå, ramponeret og trøstesløs ud.

Publikum er kommet for at møde husets beboere og teaterkollektivet FAMILIEN. Beboerne har været her længe, mens FAMILIEN flyttede ind i februar. Her har de ladet sig opsluge af døgnets gang i huset, de er kommet ind på beboernes liv og har lyttet til deres fortællinger. Nu, denne aften, guider de gæsterne rundt, viser frem og giver fortællingerne krop og ansigt. Og det skal gøres nu. Lige nu. Om lidt står Amagers første højhus her ikke mere, og de 240 beboere vil, som betonstøvet, være spredt for alle vinde.

Teatertkollektivet FAMILIEN debuterede på de københavnske scener i marts 2014 med forestillingen HANKØN, som blev startskuddet for deres undersøgelse af det moderne danske fællesskab. I sæson 2015/2016 arbejder de med interaktive forestillinger, hvor de i december undersøgte nye fællesskaber, traditioner og familiestrukturer omkring julen som institution dmed forestillingen HYG!. Forår 2016 kigger de på et fællesskab under afvikling på Peder Lykke Centret med forestillingen LANDSBY PÅ HØJKANT.

Medvirkende Rosa Sand, Gry Guldager + musiker Nils Foss
Instruktør Lene Skytt
Dramaturg Tine Byrdal
Scenograf Katrine Gjerding
Lysdesign Martin Danielsen
Rekvisitør Anna-Karin Holm Sørensen
Producent FAMILIEN

REUMERTSALON: Nytter politisk kunst?

Afholdes d. 3.3 2016, kl. 17- 18.30 i fælleslokalerne i Højhuset
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Book billet til salonen på billet@nullfamilien.nu
Sted: Højhuset, Peder Lykkes Vej 61, 2300 København S

Teaterkollektivet Familien er flyttet ind i Højhuset i Urbanplanen for at skabe borgerinddragende kunst, der portrætterer en landsby på højkant, hvor mennesker med lave indkomster bor i gamle plejehjemsboliger med gratis telefoni mellem lejlighederne og fælles køkken og tv-stue. Et nedrivningstruet højhus, hvor betonen smuldrer og altanerne blive holdt oppe af midlertidige bjælker. Familien skaber politisk kunst sammen med beboerne og stiller spørgsmål om husets fremtid og om hvem, der skal være plads til i København. Men nytter det over hovedet? Kan politisk kunst ændre noget for beboerne, for publikum og for de ansvarlige politikere?

Moderator
Rie Hammer, redaktør for Teater 1

Panel
Lene Skytt, instruktør og medlem af Kunstnerkollektivet FAMILIEN.
Niels Bjørn, urbanist ph.d., arkitekt & filminstruktør, formand for tænketanken URBAN
Torben Joensen, beboerformand for Højhuset
Kenneth Balfelt, Billedkunstner


Vild med ny, eksperimenterende musik og lydkunst?! – SNYK søger studentermedhjælper

snyk_logo_rød_3

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst – søger en studentermedhjælper i en 15 timers stilling med tiltrædelse 1. april 2016.

Arbejdet vil primært bestå i at være redaktør på SNYK & Seismografs KoncertKalender og skrive artikler om aktuelle begivenheder. Derudover deltager studentermedhjælperen i udviklingen af SNYKs arbejde på sociale medier, afviklingsarbejde i forbindelse med SNYKs arrangementer og assisterer ved forefaldende arbejde på tværs i organisationen. Weekend- og aftenarbejde i forbindelse med arrangementer må påregnes.

Vi søger en studentermedhjælper med interesse for og indsigt i scenerne for ny, eksperimenterende musik og lydkunst. Du har nogle år tilbage af sine studier, og er selvstændig, udadvendt og ansvarsbevidst. Du er en god kommunikator i tale og på skrift på såvel dansk som engelsk, hurtig på tasterne, systematisk og grundig i dit arbejde. Erfaring med hjemmesideopdatering, sociale medier, Word, Excel og afvikling af arrangementer er en fordel.

Som studentermedhjælper i SNYK bliver du en del af et dynamisk projekt-team, og vi kan tilbyde et selvstændigt og fleksibelt studenterjob i musikmiljøet, som i eksamensperioder kan tilrettelægges efter aftale.

Send en kort ansøgning og CV vedhæftet som PDF til snyk@nullsnyk.dk senest den 29. februar kl. 12.00. Vi afholder samtaler i perioden 7.-10. marts 2016.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Leder Thorbjørn Tønder Hansen, thorbjorn@nullsnyk.dk, tlf 53 73 90 01
Kommunikationsansvarlig Mie Petri Lind, mie@nullsnyk.dk, tlf 53 73 90 02


SNYK er genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst og arbejder inden for en rammeaftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. SNYK arbejder med projekter, formidling, netværksarbejde, rådgivning og international transportstøtte og har til formål at fremme scenen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst i Danmark og dansk ny, eksperimenterende musik og lydkunst i udlandet.

SNYK arrangerer den årlige G((o))ng Tomorrow festival i København.
www.snyk.dk // www.gongtomorrow.dk
Du kan orientere dig i Koncertkalenderen her 

snyk logo sort150x150