KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival 2016

For 8. gang byder KLANG velkommen til Danmarks største, internationale festival for samtidsmusik og avantgarde i København. Vi er stolte af at kunne præsentere et program, som er større og mere spændende end nogensinde før. I løbet af otte intense festivaldage byder KLANG indenfor til over 20 koncerter og lige så mange uropførelser med danske og internationale topnavne indenfor samtidsmusik og avantgarde.

KLANG præsenterer bl.a. åbningskoncert med Athelas Sinfonietta Copenhagen med uropførelser af Kristian Rymkier og Niels Rosing-Schow. “Pulsing Pipes” for tre pulsejet-motorer og sækkepibe i området mellem Rigshospitalet og Frimurerlogen i Fælledparken af komponisten og instrumentbyggeren Lars Kynde og kunstnerkollektivet Illutron.

Topensembler som Klangforum Wien (A), Distractfold Ensemble (GB) og Uusinta Ensemble (FI). Steve Reichs (USA) legendariske “Music for 18 Musicians” opført af det danske topensemble EKKOZONE samt Bent Sørensens “Rosenbad” med bl.a. Stenhammer Kvartetten, Esbjerg Ensemble og Copenhagen Phil/Tivoli Symfoniorkester i Tivoli Koncertsal!

Fejring af Pelle Gudmundsen-Holmgreen med den danske førsteopførelse af hans strygekvartetter nr. 12, 13 og 14, der tilsammen danner værket “All In One”: De tre unikke strygekvartetter Mivos Quartet (USA), Alba String Quartet og Nordic String Quartet afslutter KLANG 2016 fredag d. 17. juni!

Se hele programmet her

 

Info:
KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største festival for samtidsmusik og avantgarde.

Dato: 10.-17. juni 2016

Spillesteder:
-Teater Republique, København Ø
-Reaktor, København Ø
-Tivolis Koncertsal, København V
-Den Frie udstillingsbygning, København K

Billetter:
Billetter kan købes på klang.dk/billetter/2016

Dagsbillet*: 110 kr. (Studerende 75 kr)
Partoutkort: 350 kr. (Studerende 250 kr)

* Dagsbillet dækker ikke entre til koncerter i Tivoli.

Oplev LiteraturHaus’ egenfrekvens fremført af stort orkester

Søndag d. 26. oktober kl.19.30 opfører improvisationsensemblet LEMUR værket ’Critical Band’ i LiteraturHaus, i samarbejde med 13 danske musikere, heriblandt saxofonisterne Lotte Anker og Mette Rasmussen.

‘Critical Band’ blev til i 2010 på en tur til New York, hvor ensemblet samarbejdede med nogle af de bedste akustikere i Arup Acoustics studierne. Det blev efterfølgende uropført i Norges største katedral, Nidarosdomen. ’Critical Band’ bliver for hver opførelse tilpasset rummet, det skal opføres i. Da Lemur opførte værket i Trondheim i Norge, gik de i samarbejde med Arup Acoustics på opdagelse i den store Nidarosdomens klang, lyd og egenfrekvens for at skabe den helt rigtige lyd. Ensemblet har efterfølgende lavet samme studier af rummet op til koncerten i LiteraturHaus, så denne aften kan kulminere i en enestående produktion skabt til det højloftede kirkerum.

Billetter købes i døren. 50 kr for studerende.

Mere info på facebook og wundergrund.dk

LEMUR_CPH_PLAKAT_lille

Studiepraktikant på Wundergrund Musikfestival 2011

Wundergrund præsenterer for sjette år i træk københavnerne for over 30 koncerter på tværs af genrer, kunstmiljøer, teknologier og landegrænser. Vi søger derfor en studiepraktikant, som vil være med til at gennemføre denne markante begivenhed. Arbejdsperioden løber fra 1. september til 1. december 2011, og foregår på SNYK- ny musik, Gråbrødre Torv 16.

Praktikperioden er ulønnet.

Arbejdet består i at assistere i opgaver som:

? Koncertproduktion
? PR/Kommunikation
? Informationsforvaltning
? Innovation
? Bandcare

Foruden at medvirke til at få en festival ’på vingerne’, får du mulighed for at afprøve dine kompetencer undervejs og blive en uvurderlig del af et engageret hold, der brænder for at skabe mere liv i musiklivet…

Check vores website www.wundergrund.dk
Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til:
jan@nullsnyk.dk – så vi har den senest onsdag den 24. august kl. 12.00.

Musikalske hilsner
Jan Lippert / Tel. 33 93 00 24