Visionssalon: Fotografiets magt, betydning og sandhedsværdi anno 2018

Bikubefondens Visionssalon i samarbejde med Fotobiennalen 2018

Torsdag d. 4. oktober klokken 17.00-18.30
Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 København V
Fri entré, men billetbestilling nødvendig her
Billetgebyr 10 DKK pr. billet

Foto: Filter 2018, AVPD

Fotografiet er et medie under forvandling. Bevægelser fra analogt til digitalt har kastet fotografiet ud i en form for værdikrise, hvor mediet ikke længere er garant for billedets troværdighed. I dag er det fotografiske billede oftere i flow mellem forskellige platforme frem for fikseret i en fast form som print eller trykt billede. Forskydninger i opfattelsen af fotografiets sandhedsværdi har rykket ved den måde, som vi i dag forstår og bruger fotografi på.

Men hvilke betydninger og udfordringer har det på den lange bane? I forhold til samfundet, individet og på et mediemæssigt plan? Hvad sker der med vores?kritiske evner og forestillinger om fotografiets relevans i en verden, hvor fotografiet autenticitet står for skud? Og hvad betyder det for opfattelsen af kunstfotografiet? Som et led i Fotobiennalen 2018, som er et samarbejde mellem Brandts i Odense, Galleri Image i Århus og Fotografisk Center i København, inviterer Bikubenfonden i samarbejde med Biennalen til Visionssalon.

Visionssaloner er Bikubenfondens debatformat på billedkunstområdet.

Visionssalonens panel består af:
AVPD – dansk kunstnerduo bestående af Aslak Vibæk (f. 1974) og Peter Døssing (f. 1974). Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har været aktive som AVPD siden 1997.
Nicolai Howalt – fotograf.
Lina Hashim – billedkunstner, studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Sigrid Nygaard – fotochef Dagbladet Information.
Moderator Torben Sangild – Cand.mag. i filosofi og moderne kultur, kunstanmelder og forfatter. Desuden skribent på Kunsten.nu og Zetland.