Dostojevskijs 200 års fejring

Roskilde Domkirke fejrer Dostojevskij med teater, samtale og russiske bobler.

Verden over markeres 200-året for forfatteren Fjodor Dostojevskijs fødsel. Dostojevskij blev født d. 11. november 1821. Vi fejrer den store forfatter i Roskilde Domkirke med Dostojevskijs mest gådefulde værk “Et latterligt menneskes drøm”.

Forfatteren Vladimir Nabokov sagde, at enhver forfatters største drøm er at forvandle læseren til tilskuer. På denne store aften, 200 år og én dag efter Dostojevskijs fødsel, bliver denne forfatter-drøm til virkelighed.

Stort tillykke med fødselsdagen, Fjodor Mikhailovitj!

Det sker fredag den 12. November, 2021 Kl. 19.

Billetter kan allerede nu reserveres på www.roskildedomkirke.dk

Forestillingen Et latterligt menneskes drøm er iscenesat af den anerkendte instruktør Slava Kokorin (1944-2017), der har bidraget til den stærkt autentiske russiske stemning. Musikken er sammensat og improviseret af accordeonisten Adam Ørvad. I forestillingen indgår værker af Hanne Ørvad, Erik Højsgaard, Mogens Christensen og Pjotr Tjajkovskij.

Fortællingen rummer elementer fra Dostojevskijs hele, samlede forfatterskab, og gennem Viktor Melnikovs følsomme, men usentimentale indkapsling af det latterlige menneske tændes et lys i syndens mørke og giver os håb om, at livet kan og skal leves – både gennem smerte og glæde.

Et latterligt menneskes drøm havde urpremiere d. 20. november 2013 i Teater Kapellet på den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Teater med fordybelse og eftertanke.

Glæd dig til flere begivenheder i løbet af Dostojevskijs fejrings år. Hold øje med – “DET SKER 2021” – kalender på www.200YearsDostoevskyAnniversary.info

DOSTOJEVSKIJ I KØBENHAVN

Åbning af særudstilling i anledning af Dostojevskijs 200 år

København fik i oktober 1865 besøg af den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij. Besøget dannede rammen om et historisk vendepunkt i forfatterens liv, der findes et ”før” og et ”efter”. Dostojevskij aflagde et ti-dages visit hos ungdomsvennen baron Aleksandr Wrangel, der var tilknyttet den kejserlige russiske legation.

I udstillingen kortlægger vi Dostojevskijs færden, hans liv, hans forfatterskab og hans venskaber igennem en række kronologiske spor, der tager udgangspunkt i byen København i oktober 1865.

Vær med til den festlige åbning og få en ganske særlig oplevelse i selskab med festtalere, sceniske optrædener og boblende russisk champagne …

Udstillingsåbning finder sted torsdag, den 14. oktober, kl. 17:30 i Ruslands Hus, Vester Voldgade 11, København.

Køb din billet HER

Celebrating the universal author with the special exhibition, on occasion of the 200th Anniversary of the birth of Fyodor M. Dostoevsky (1821 – 1881). A chronological tour in several chapters traces Dostoevsky, his life, work and friendship. Exhibition “Dostoevsky in Copenhagen. A Tribute to Art, Literature and Humanity.

Glæd dig til flere begivenheder i løbet af Dostojevskijs fejrings år. Hold øje med – “DET SKER 2021” – kalender på www.200YearsDostoevskyAnniversary.info

Udstillingen ”Dostojevskij i København” kan opleves frem til 20. november i Ruslands Hus i København ved Vester Voldgade 11 og derefter på Ballerup Museum og Frederiksberg Hovedbibliotek frem til 5. december.