Stuk-publikumsarrangement på Det Kongelige Teater

Frank Castorf og den danske klassikerarv

Den tyske instruktør Frank Castorfs iscenesættelse af Herman Bangs roman Stuk på Det Kongelige Teater har skilt vandene – både hos anmelderne og publikum. Til publikumsarrangementet Frank Castorf og den danske klassikerarv vil skuespillerne Jens Albinus og Tammi Øst (som begge er Reumert-nominerede for deres skuespilpræstation i Stuk) og forestillingens scenograf Christian Friedländer fortælle om deres samarbejde med den berømte tyske instruktør. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Deltagere: Jens Albinus, Christian Friedländer og Tammi Øst
Moderator: Solveig Gade
Dato: 1. april kl. 16.30-17.30
Sted: Lille Scene, Skuespilhuset
Arrangementet er gratis.

Vel mødt!

PERFORMANCE OG LAUNCHING PÅ OVERGADEN

Fredag d. 27 marts kl. 17.30 bliver Radiant Copenhagen sluppet løs på Overgaden med en apokalyptisk dj-performance, foredrag og præsentation af et bevidsthedsudvidende internetprojekt. Billedkunstnerne Anders Bojen og Kristoffer Ørum samt litteraturforsker Rune Graulund har i det sidste halve år samarbejdet med et hold arkitekter, billedkunstnere, coolhunters, forfattere, designere, journalister og musikere om at skabe en fremtidsvision for København, en fiktionalisering af vores fremtid som svar på nutiden. Fælles for projektets mange deltagere er interessen for alternative virkeligheder, og hvordan disse gennem internettet og forskellige andre medier spiller en stadig større rolle for vores fælles forståelse af verden. Det vil være muligt at booke en bustur i Radiant Copenhagens fiktive København den følgende dag, lørdag d. 28. marts, på booking@nullradiantcopenhagen.net.

Se www.overgaden.dk eller på på opdagelse i fremtidens København på http://radiantcopenhagen.net/index2.html

OVERGADEN. OMVISNING OG LITTERÆR BALKAN-SALON

Kom til litterær salon opbygget omkring Amel Ibrahimovic’s udstilling “Interrupted Game” torsdag d. 2. april kl. 18. Først vil Amel Ibrahimovic give en personlig introduktion til sin udstilling. Herefter vil Ditte Marie Munch-Hansen præsentere den nyudgivne alternative kanon “Verdenshistorier”. Bogen samler skønlitterære tekster fra de lande, der gennem flygtninge og indvandrere har den største repræsentation i Danmark. Desuden vil bla. den Bosnisk-fødte lyriker Milena Rudez, som har udvalgt bidraget fra Bosnien-Hercegoviva til bogen, læse op fra en af sine digtsamlinger. Der vil være kaffe og te – vel mødt!
Arrangementet foregår på dansk. Se www.overgaden.org.

KritikerSalon

Torsdag d. 26. marts kl. 20-22 tager et nyt kritikerpanel to etablerede 90’er forfattere under kærlig behandling. Christina Hesselholdt læser op fra Camilla and the horse, Thøger Jensen fra Høfde Q. Panelet består til denne anden salon af Søren Schou, Elisabeth Friis og Mads Eslund. Som altid vil et engageret publikum blande sig i debatten.

Arrangementet finder sted i Forfatterskolens lokaler, Peder Skrams Gade 2A, København K. Vi glæder os til at se jer.

HUSK SEMINAR OM INGER CHRISTENSEN I MORGEN

I morgen, d. 25. marts, udgiver tidsskriftet TRAPPE TUSIND et særnummer om Inger Christensen. Særnummeret består af en række spontant indhentede essays, småtekster og skønlitterære bidrag og er det første i en forhåbentlig længere række af særnumre af TRAPPE TUSIND, der, modsat tidsskriftet, vil fokusere på et enkelt emne.

I forbindelse med udgivelsen afholder vi et seminar-arrangement, hvor tre af bidragsyderne, nærmere bestemt Lilian Munk Rösing, Anne Gry Haugland og Henning Fjørtoft (N), suppleret af Tue Andersen Nexø som ordstyrer, vil diskutere centrale aspekter af forfatterskabet med hinanden og det fremmødte publikum. Herudover vil der være tostemmig oplæsning af Det ved digterne Lars-Emil Woetmann og Peter-Clement Woetmann og, hvis vi får klaveret stemt i tide, eventuelt sang. Herefter vil der være rig mulighed for at nyde godt selskab, musik fra stereo, øl osv.

Arrangementet foregår d. 25. marts kl. 17.00 i Roland Bar på Københavns Universitet, Karen Blixens vej 1, bygning 21, lokale 21.0.15 (stuen).

Det er gratis og alle er hjerteligt velkomne.

Særnummeret vil kunne købes ved lejligheden til en fin pris. Læs mere om særnummeret på www.trappetusind.dk

FILM SKAL SES I METROEN

60SECONDS KORTFILMFESTIVAL I KØBENHAVNS METRO

Så er der igen kortfilmfestival i den Københavnske metro. I perioden 23.28 marts, kan man om aften hverdag mellem 20-21 /lørdag 14-16 se film på de 6 reklameskærmene på alle perronerne. Hvær film varer 60 sekunder, så hvad man ikke ser på den ene side af perronen, når man at se på den modsatte -eller måske på den næste metrostation.

Festivalen er en anderledes og nytænkende kulturaktivitet, der førsøger at nå folk som overraskelser og tankeinput på rejserne rundt under den københavnske overflade.

Genrerne spænder fra animation over dokumentarisme til kunstfilm. Kunstnere er fra både Danmark, Sverige, Portugal, Irland og Tjekkiet, og selvom de har fået frie hænder, hvad angår emne, handling, effekter og tekniker, bindes filmene sammen af de 60 sekunder og ønsket om at give passagerene et filmisk indtrykk med videre på rejsen. Metrorummet indbyder i karft af syne rene og enkle flader samt sit klare arkitektoniske formsprog synet til opmærksomhed i ventetiden.

70 kunstnere har indsendt film, som en jury har udvalgt 26 film om at konkurrere om publikumspris (5.000 kr.) på sitet www.60sec.org, og af dem er 10 film bliver udpeget som vinder og vist i metroen. 

1. premie er på 10.000 kr. og dommerkomiteen bestå af: 

-Ingen Frygt (DK-IS)

-Max Kestner (DK)

-Mikkel Munch-Fals (DK)Mere info om 60seconds festival:

www.60sec.org

www.facebook.com/group.php?gid=33724636754

Praktikant søges

Er du vild med bøger og leder du som et led i din uddannelse efter et spændende sted at komme i praktik, så kan vi fra 1. april 2009 og senere tilbyde praktikophold på C&K Forlag i 1-3 måneder. Vi er to forlæggere med årelang brancheerfaring, som vi gerne deler ud af, samtidig med at du på vores nystartede forlag vil få rig mulighed for at deltage stifte bekendtskab med såvel de litterære som de salgsvendte sider af moderne forlæggeri.
I det daglige arbejde vil du kunne følge udgivelsesprocessen i alle dens faser, fra antagelse af manuskript til der foreligger en færdig bog. Du vil få lejlighed til at læse manuskripter, skrive udtalelser og under vejledning arbejde med redigering af skønlitterære tekster og oversættelser. Du vil lære noget om hvordan man finder det rigtige omslag til en bog, få indblik i forlagsjura- og økonomi, og du vil stifte bekendtskab med markedsføring, presse- og salgsarbejdet. Det forventes også at du i en vis grad deltager i det praktiske arbejde på forlaget.
Hvis du synes ovenstående lyder som noget for dig, så ring til forlægger Charlotte Jørgensen på 30600429.
Yderligere oplysninger på www.ckforlag.dk

Guerrilla-musical i DagmarTeatret: Spændende debat om kunsten som våben

Guerilla-musical i Dagmar Teatret: Spændende debat om kunsten som våben

Premiere!

Syngende terrorister? Én af de mest kontroversielle internationale kunstnere præsenterer sin nye musical om den colombianske guerilla FARC.

Kan kunsten være et våben? I dialog med publikum inviterer kunstneren Dror Feiler til debat.

Med kunstværket ’Snehvide og sandhedens vanvid’ har svensk-israelske Dror Feiler tidligere skabt diplomatisk krise mellem Sverige og Israel.

Dror Feiler besøger Danmark for at præsentere sit nyeste filmværk: Sange fra rygraden. Filmen bygger på optagelser hos FARC-guerillaen i Colombia.

Se filmen, hør musikken, deltag i debatten.

i Dagmar Teatret, Jernbanegade 2, København V.

Mandag 23. marts kl.16.00
Filmen starter 16.30 præcis.

Surrealistisk weekend på Statens Museum for Kunst

I anledning af den nye udstilling Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! byder museet på et intensivt program med bl.a. sjældne surrealistiske film, ballet, surreel spoken word, debatter, foredrag og ikke mindst urpremieren på kunstgruppen Ingen Frygts behårede hyldestværker til Freddie. Lørdag aften efter lukketid flytter surrealismen til Den Hvide Kødby, hvor Ingen Frygt har etableret en surrealistisk bar på Karrierebar. Se mere på museets hjemmeside:

http://www.smk.dk/smk.nsf/docs/ef32bcc1479af5eec12571e600392e00.