SønDok: When Castro Seized the Hilton

When Castro Seized the Hilton
Søndag den 4. oktober kl. 14:30 i Cinemateket. Entré 25 kroner

When Castro Seized the Hilton er en fascinerende fortælling om revolutionen på Cuba. Historien er centreret om det Hilton hotel, der blev revolutionens epicenter og et af de mest betydningsfulde symboler på Cubas omvæltning.

Branding af Danmark

havfrue

Branding af Danmark

 

Rødgrød med fløde og den lille havfrue. I årtier har vores idé om den danske identitet været lig med H.C. Andersens lille eventyrland mod nord. En nation hvis kendetegn var Danish Design, klaphatte, hygge og Grøn Tuborg. Alt var som det skulle være.

 

Men pludselig skete der noget. Efter at en række avistegninger i 2005 med ét forvandlede Danmark til problembarnet på den internationale politiske scene, blev politikerne bevidste om værdien i at markedsføre landet. I 2007 indgik regeringen en handlingsplan for global markedsføring af Danmark. Målet var at lade Danmark fremstå som et brand, der ville stå stærkt i den globale konkurrence om turister, studerende, investeringer og globale markedsandele. Nøgleordene er national branding. 

 

Men kan man overhovedet markedsføre en hel nation? Og hvordan brander man et land som Danmark?

 

Mød Klavs A. Holm, leder af udenrigsministeriets markedsføringsindsats Public Diplomacy, og Henrik Merkelsen, lektor i kommunikation på CBS, når de taler i Den Sorte Diamant, og sammen vil diskutere hvorfor man fra politisk hånd vælger at markedsføre en hel nation, hvad processen indebærer, og om hele indsatsen i sidste ende overhovedet virker.

 

Onsdag 30. september kl. 19 i Den Sorte Diamant

 

Billetpriser: 60 kr. / Diamantklub: gratis / studerende: 30 kr. – i Diamantens reception, på www.billetlugen.dk samt i Fona-butikker

 

For kontakt omkring arrangementet: kulturproducent Lise Bach Hansen, 3347 4364, lbha@nullkb.dk

Læs mere på www.densortediamant.dk

DEBAT OM KUNST, BY OG BOLIGOMRÅDER

kunst-by-og-boligomrader

Torsdag d. 1. oktober kl. 18-20
Kunst i forstaden
I forbindelse med Arkitekturens Dag vil billedkunstnerne Lise Skou og Lasse Lau fortælle om udfordringen at lave kunstprojekter i betonforstaden. De to interesserer sig for, hvordan den modernistiske byplanlægning har udviklet sig fra utopi til realitet og er bukket under for sociale og politiske forhold. Dernæst vil billedkunstneren Kenneth A. Balfelt fortælle om projekter, han har lavet i sociale boligområder, og åbne en debat om den urbane kunsts muligheder og faldgruber.
Arrangementet er støttet af Arkitekturens Dag.

Tirsdag d. 20. oktober kl. 16-19
Identifikation af terrain vague
Hvad sker der, når byer og mennesker ændrer værdier, indhold og holdninger? De fleste har hørt om sociale boligområder, men ikke været der – eller fortrængt, at de har. Vi ved ikke længere, hvad steder som Farum Midtpunkt og Avedøre Stationsby egentlig rummer, bare at de trænger til en programmæssig gentænkning. Arkitekt og formand for Docomomo Ola Wedebrunn, billedkunstner Mette Kit Jensen samt museumsleder Poul Sverrild fra Kulturarvskommune Hvidovre holder oplæg og åbner derefter diskussionen. De vil fra hver deres vinkel fortælle om steder, betragtninger og storytelling.

Overgaden. Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@nullovergaden.org
+45 3257-7273

Klangeksperimenter, lyrik og musik i litteraturhaus, 26.9.

 Yoko Tawada & Shadi A. Bazeghi

 

Lørdag d. 26. september 2009 kl. 20 i LiteraturHaus

 

 

En musikalsk aften med klangeksperimenter fra den tysk-japanske forfatter Yoko Tawada samt poesi og musik fra den dansk-iranske digter Shadi A. Bazeghi. Med sig har de litteraturhistorikeren Bettina Brandt og dj-en Mikael Emok Dalgaard.

 

 Tysk-japanske klangeksperimenter med en hilsen til surrealismen:

Den alsidige tysk-japanske forfatter Yoko Tawada (foto) inviterer publikum ud på en poetisk rejse, hvor hun eksperimenterer med sprog, oversættelse og kulturel forskellighed. Sammen med sin medforfatter, litteraturhistorikeren Bettina Brandt (Montclair State University), sprænger Yoko Tawada rammerne for en konventionel lyrikaften og udforsker sprogforståelsens grænser – på både tysk, japansk, engelsk, fransk, hollandsk og dansk.

 

Yoko Tawada har siden 1987 skrevet romaner, fortællinger og lyrik. Hun har modtaget en lang række priser for sit forfatterskab. Læs mere på: www.tawada.de

 

 Yoko Tawada får selskab af “Messy Spaces“, der består af den dansk-iranske digter Shadi Angelina Bazeghi (foto) og musikeren og dj-en Mikael Emok Dalgaard. De to har komponeret elektronisk musik til Shadis digte, og resultatet kan man høre denne aften, hvor Shadi reciterer digtene med musikledsagelse. Aftenen fortsætter med dj-musik.

 

Shadi Bazeghi er bl.a. uddannet på Forfatterskolen og vandt i 2006 Gyldendal og Berlingske Tidendes litteraturkonkurrence ”Nye stemmer” for forfattere med anden etnisk baggrund end dansk.

 

 

Arrangører: Syddansk Universitet, Den Tyske Ambassade og Goethe-Institut Dänemark.

 

 

 

Yoko Tawada & Shadi A. Bazeghi

– poesi, musik og klangeksperimenter

 

Lørdag d. 26. september kl. 20

 

LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N

 

Entré: 50 kr.

 

 

 

For yderligere information kontakt venligst:

Claudia Marchegiani

tlf. +45 33 36 64 51

mail: marchegiani@nullkopenhagen.goethe.org

www.goethe.de/danmark

IKK festival

Kom til festival om avantgarden torsdag d. 5 og fredag d. 6 november!

I begyndelsen af november 2009 vil IKK for første gang slå dørene op for en tværfaglig, tilbagevendende festival. Festivalen er arrangeret af studerende ved kunsthistorie, litteraturvidenskab, teater- og performancestudier og musikvidenskab. I år er IKK Festivals overordnede tema avantgarden – som historie, skandale, kanon, retro og kitsch.

Tilmelding til workshops på ikkfestival@nulllive.dk

IKK festival 

PERFORMA

FINAL_PERFORMA Invite 4“Performa is the new Black!” – Cindy Sherman

Performa is a non-profit multidisciplinary arts organization established by RoseLee Goldberg in 2004, dedicated to exploring the critical role of live performance in the history of twentieth century art and to encouraging new directions in performance for the twenty-first century. Performa launched New York’s first performance biennial, Performa 05, in 2005, followed by Performa 07 in 2007.

Performa 09, the third edition of the internationally acclaimed biennial of new visual art performance presented by Performa, will be held in New York City from November 1–22, 2009. The three-week festival will showcase new work by more than 100 of the most exciting artists working today, in an innovative program breaking down the boundaries between visual art, music, dance, poetry, fashion, architecture, graphic design, and the culinary arts. Presented in collaboration with a consortium of more than 40 arts institutions and 25 curators, as well as a network of public spaces and private venues across the city, Performa 09 will ignite New York City with energy and ideas, acting as a vital “think tank” bringing audiences together for new performances, exhibitions, broadcasts, screening, installations and public education programs across all disciplines.

Follow this link and become a fan of Performa on Facebook for updates and exclusives:

http://www.facebook.com/pages/PERFORMA/31463548749?v=wall&ref=ts

FilmPlatform med: Crème de la Crèpes Cogez Mix

En inspirerende cocktail af L.A. Underground, art-fagget-rabbit video, 8mm perversion og prisvindende kortfilm.
Søndag d. 27 september 2009
OBS. NY TID: kl 15.00 i CaféTeatret.
(Programmet er uegnet for mindre børn)
cogezmix2
Program:
Magnetic North,
Dir. Miranda Pennell, 2003 / 9 min.
Our Neck of The Woods,
Dir. Rob Connolly, 2008 / 16 min.
Afraid So,
Dir. Jay Rosenblatt, 2006 /
3 min.
A life for m-80,
Director Dir. Jaffe Zinn, 2001/ 15 min.
PAUSE med moonspoon surprise !!!
Reare Views
(anonim) 8 mm. / 3 min.
Wundershutzen,
Dir. John Lee & Vernon Chatman of PFFR/ 23 min.


Specialeworkshop på IKK: “Kom godt igang med specialet!”

Er du på nippet til at begynde på specialet eller er du lige gået igang? Så se her:

Vejledningscenter IKK afholder Specialeworkshop tirsdag d. 29. sept. kl. 13.00-16.00 for studerende i begyndelsen af deres proces. Her kan du høre om specialeprocessen set fra en vejleders og fra tre studerende perspektiv samt få inspiration og sparring til dit eget speciale. Der er tale om en workshop, hvorfor programmet består både af oplæg og øvelser.

Tilmeld dig på: http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/vejledningscenter/arrangementer/speciale/
Lokaleoplysninger vil blive sendt ud efterfølgende.

Med Venlig Hilsen
AC-vejleder Jacob Sander Bojsen

Internationalt seminar om teater, billedkunst og politik

After the Fall – internationalt seminar om teater, billedkunst og politik 20 år efter Murens fald

 

24.-25. oktober 10-17

Portscenen i Skuespilhuset

Tilmelding via Statens Teaterskole Efteruddannelse: www.teaterskolen-efteruddannelsen.dk . Deltagergebyr 50 kr.

I forbindelse med seminaret vises Christian Lollikes forestilling Fremtidens historie. Billetter kan rekvireres til en særpris af 100 kr. + gebyr. Link til bestilling af billetter til særforestilling udleveres ved tilmelding til seminar. 

 

Med udgangspunkt i 20-året for Berlinmurens Fald stiller konferencen After the Fall skarpt på Europas kulturelle og politiske situation lige nu.

 

Hvilke nye utopier – hvis nogen – har åbningen mod henholdsvis Øst og Vest ført med sig? Hvilke nye kunstneriske udtryksformer? Har det veritable boom af kunstbiennaler og teaterfestivaler, som har fundet sted op igennem 1990erne og 00erne, bidraget til en egentlig kunstnerisk udveksling eller snarere til en global standardisering af det kunstneriske udtryk? Hvordan påvirker den aktuelle finanskrise vores opfattelse af de sidste 20 års historie? Står vi foran et nyt historisk vendepunkt, og skal vi til at omfortolke de sidste årtiers begivenheder?

 

Alt dette har vi inviteret en række markante stemmer i den internationale kunst- og samfundsdebat til at diskutere, bl.a. Svetlana Boym (kunstner, kurator og professor v. Harvard Universitet), Nikolaus Müller-Schöll (dramaturg og professor v. Hamborg Universitet), Loretta Napoleoni (økonom og journalist, Italien), Uffe Østergård (idéhistoriker og professor v. Copenhagen Business School), Frederik Tygstrup (leder af Copenhagen Doctoral School in Cultural Studies), Matthias Lilienthal (leder af Hebbel am Ufer, Berlin), Mikolaj Grabowski (leder af Stary Teatr, Krakow), Staffan Valdemar Holm (teaterinstruktør og tidligere chef for Dramaten, Stockholm), Emmet Feigenberg (skuespilchef, Det Kgl. Teater), Sanne Kofoed Olsen (leder af Museet for Samtidskunst, Roskilde), Mikkel Bolt (kunsthistoriker, Københavns Universitet), Malene Vest Hansen (formand for Foreningen af danske kunstkritikere).

 

Moderatorer er Monna Dithmer (teateranmelder og -redaktør v. Politiken), Adam Holm (historiker og studievært på Deadline) og Torben Sangild (kunstanmelder v. Politiken)

 

I forbindelse med seminaret vises Christian Lollikes forestilling Fremtidens historie og Erwin Wagenhofers dokumentarfilm Let’s Make Money. Desuden udstilles værker af Svetlana Boym på Kunstakademiets nye udstillingssted BKS Garage på Carlsberg-grunden (Ny Carlsberg Vej 68).

 

 

Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem Det Kgl. Teater, Goethe-Instituttet, dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Statens Teaterskole – Efteruddannelsen og kulturmagasinet Lettre Internationale.

 

Seminaret er støtte af Oticon Fonden

 

Ret til ændringer forbeholdes

Vend dig om og se det fremmede i øjnene

Vend dig om og se det fremmede i øjnene

Dansesolo inspireret af Michael Strunges digte.

Et eksperiment i dans, musik og lys.

Dans og koreografi: Lene Boel

Musik: Rex Casswell

Lys: Jesper Kongshaug

Forestillingen opføres på Kulturcenter Assistens, Kapelvej 2, Nørrebro

Man. d. 21 til og med søn. d. 27 september, kl. 20.00

Billetter: BILLETnet 70 15 65 65

NB! Forestillingen er udsolgt 21, 22 & 23 september