Vitale Arkiver: Søgning i digitale arkiver

Humanistiske forskningsspørgsmål og matematiske løsninger. Workshop i samarbejde med Jan Larsen og Lasse Mølgaard, DTU.

Workshoppen vil præsentere værktøjer til søgning i digitale lydarkiver, videreudviklet ved hjælp af deltagernes beskrivelser af programmer på DR-workshoppen. Deltagerne vil få mulighed for at arbejde med værktøjerne, vurdere deres anvendelighed og drøfte muligheder for videreudvikling med DTU-forskerne.

Denne workshop tematiserer som de foregående, hvordan humanistens arbejde med digitale arkiver betinges af nye teknologiske løsninger, og den peger frem mod et nyt humaniora med et udviklet samarbejde med de tekniske videnskaber. Der vil derfor blive anledning til at diskutere dette samspil mellem humaniora og teknologi nærmere.

Fredag d. 14. maj, kl 9 – 16
lokale 21.1.15

Begivenheden på Facebook: http://www.facebook.com/event.php?eid=118879251469073&ref=mf
LARM på Facebook: http://www.facebook.com/group.php?gid=372366076910
LARMs hjemmeside: http://larm.hum.ku.dk/

UK Valgaften

Ukvalgaften_505x174

Debattér med ministre og udenrigsordførere

Kubulus inviterer til valgaften i anledning af det engelske parlamentsvalg torsdag d. 6. maj. Her vil aftenens oplægsholdere give deres bud på hvorvidt et systemskifte er på vej, og hvilke perspektiver det vil få for Danmark, det europæiske samarbejde og udenrigspolitiske spørgsmål. Derudover sætter vi fokus på retorikken i den engelske valgkamp.

I panelet:

  • Klima-, energi-, og ligestillingsminister Lykke Friis (V)
  • Udviklingsminister Søren Pind (V)
  • Udenrigsordfører Jeppe Kofod (S)
  • Udenrigsordfører Steen Gade (SF)
  • Lektor Klaus Kjøller (Institut for Nordisk, KU), ekspert i kommunikation og sproglig rådgivning

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Vi serverer øl, vin, vand og snacks.

Tid: Torsdag d. 6. maj klokken 20.00 – 22.00. Derefter viser vi valg-tv fra BBC og DR indtil kl. 24.00.

Sted: Arrangementet finder sted på Københavns Universitet i Munkekælderen i Lindegaarden (indgang Port A ved Frue Plads eller Nørregade 10).

Arrangør: Alumneforeningen Kubulus

Tilmelding: https://www.kubulus.dk/Aktiviteter/Arrangementer/Sider/UKelection2.aspx

KUNSTSAMTALER

MORTEN SØNDERGAARD er digter, forfatter og Cand. phil. i Litteraturvidenskab og har bl.a. skrevet bogen Må sort dreng dø ren. Morten Søndergaard fortæller om og reflektere over sine udenoms-poetiske værker som ofte har kollektiv karakter.

 

Sted: Den Frie Udstillingsbygning
Oslo Plads 1, 2100 København Ø

Symposium Copenhagen Photo Festival

Symposium Contemporary Art Photography
14. maj 2010 10:00 – 17:00 Det Kgl. Danske Kunstakademi, Festsalen. Kongens Nytorv 1, 1050
København K
————————————-
Mød kunstnerne bag Copenhagen Photo Festivals hovedudstilling Day & Night fredag den 14. maj.
Fotografiets status i kunsten sættes til debat i Kunstakademiets festsal.
Deltagere: Walead Beshty, Anne Hardy, Todd Hido, Mark Hunter, Laurel Nakadate, Jason Nocito,
Peter Sutherland & Shizuka Yokomizo. Moderator: Rune Gade mag.art. i kunsthistorie og ph.d.
Fredag den 14. maj stiller Copenhagen Photo Festival skarpt på syv internationalt anerkendte
fotografer og deres alsidige praksisser inden for fotografiet i dag. Hver kunstner vil præsentere deres
arbejde og debattere teori og praksis. Det er en sjælden udsøgt mulighed for at få indblik i det
kunstneriske medie og det sprog, vi bruger til at videregive virkeligheden. I dag er fotografi det medie,
der måske i allerhøjest grad dominerer vores offentlige rum, men det er samtidigt et af de medier, vi
bruger mindst tid på at reflektere over i vores daglige færden.
Det Kgl. Kunstakademi sætter rammerne for en dag i fotografiets tegn. Hør historierne bag de
udstillede værker, bliv klogere eller stil spørgsmål til fotografiets forunderlige væsen.
Alle er velkomne til at deltage og der vil være forfriskninger i løbet af dagen. Tilmelding og spørgsmål
rettes til eventansvarlig Kristina Valberg: kristina@nullcopenhagenphotofestival.com
Copenhagen Photo Festival. CVR nr. 32503128. Store Kannikestræde 10. 1169 K www.copenhagenphotofestival.com

Mellem fiktion og dokumentation
Symposiet Contemporary Art Photography ser på fotografiets status i dag mellem fiktion og
dokumentation. Fotograferne stiller skarpt på samtiden i en række værker, der positionerer sig et
sted mellem realisme og fiktion og mellem dokumentation og stemningssnapshot. På overfladen er
det aflæselige scener og figurer, vi ser, men betragter man billederne nøjere, blander det
genkendelige sig med poetiske og mentale lag i en form for parallelle virkelighedsbilleder. Det er de
skjulte indre lag, vi alle sanser omverden med, der trækkes frem i mange af disse fotografier.
Day & Night
Day & Night er Copenhagen Photo Festivals hovedudstilling. Internationalt samtidsfoto indtager
Københavns mest besøgte pladser på bannere, billboards og storskærme i København 12. -20. maj.
I en akse fra Tivoli og Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv og Christianshavn. Day & Night spiller op mod
hinanden som to sider af hverdagen: Det, der udspiller sig om dagen og det, der finder sted om
natten eller i skyggelandet og det skjulte. Mens Day udspiller sig i fuldt dagslys blandt
forbipasserende, handlende og trafikanter i det offentlige rum, tændes udstillingen Night først helt ved
skumringstid som projektioner på butiksvinduer, husfacader og skærme.
Day kurateres af Charlotte Sprogøe og Night af Jesper Elg.
Deltagerne på symposiet
Laurel Nakadate, Walead Beshtys , Anne Hardy, Todd Hido, Peter Sutherland, Peter Sutherland,
Mark Hunter, Shizuka Yokomizo og Jason Nocito.
Laurel Nakadate, f. 1975 USA.
I Laurel Nakadates fotografier og film introduceres man for de oversete eksistenser og sentimentale
længsler. Ved Stranden vises fotografier fra serien Lucky Tiger, hvor Nakadate har sat sig selv i
scene som en pin-up-pige og ladet billederne gå på omgang hos en række mænd. Deres sværtede
fingeraftryk sidder som spor efter deres lyst og længsel på fotografierne. Magt og begær, offer og
hersker er temaer i en række af Nakadates fotos, der ofte kredser om forholdet mellem ensomme
midaldrende mænd og den unge kvinde. Cinemateket viser Nakadates film Stay The Same Never
Change 15. maj kl. 19.
Walead Beshtys f. 1976 i ENGLAND
Beshtys animerer konsumverden i en række af hans serier, hvor forbrugeren suges ind i varehylder
og ender i et identitetsløst kollaps. I andre værker arbejder han med typologiske portrætter af forladte
shoppingmalls, der som en art kommercialismens ruiner får deres helt egne poetiske
spøgelseslignede stemninger. På Christiansborg Slotsplads er installeret fire værker fra serien Travel
Pictures. Billederne er taget i den forladte irakiske ambassade i det tidligere Østtyskland. Stedets
forfald og overgang fra en tilstand og funktion til en anden går igen i selve fotografiet –
dobbelteksponeret og forvrænget under transporten i et x-ray skan.
Anne Hardy, f. 1970 i ENGLAND
Anne Hardy opbygger selv sine fiktive scenarier, der ligner hemmelige boliger for vanvittige
eneboere. Overflodens dagligdagsgenstande forvandles til drømmeagtige og foruroligende universer.
Filmiske og drømmeriske men altid menneskeforladte. Struktur og kaos blander sig i hendes værker,
hvor symboler ramler sammen i særegne logikker. Resultatet af vores forsøg på at skabe form og
mening i et kaos af ting og betydninger. Hardy udstiller på Vindebrograde, Nikolaj Plads og Axel
Torv.
Copenhagen Photo Festival. CVR nr. 32503128. Store Kannikestræde 10. 1169 K www.copenhagenphotofestival.com

Todd Hido f. 1968 i USA
Hido udstiller værker af ensomme huse i natten. De er på en gang poetiske og stramt registrerende
samtidigt med, at de straks starter en film fyldt med drama for det indre øje. ”Hvad laver de derinde?
hvad bygger de derinde?” som Tom Waits synger. Efter at have set Hidos billeder af nattens rum, er
det svært ikke at digte videre selv. Det, som før var en nedrullet persienne i lejligheden overfor, bliver
hurtigt til et vindue af muligheder. Hido udstiller på Night, der strækker sig i en akse fra Kongens
Nytorv til Tivoli.
Peter Sutherland f. 1976 i USA
Sutherlands dokumentariske værker kredser om den måde, han anskuer verden på. I serien
Buckshot fokuserer han på mødet mellem natur og kultur. Til serien har han fotograferet hundredvis
af hjorte, især om natten, som rumsterer i vores haver, forcerer vores hegn og indkørsler, mens vi
sover. I andre værker skaber han poetiske øjeblikke i trivielle hverdagsscenarier. På denne måde
minder Peter Sutherland os om, at det, der er omkring os, skifter karakter alt efter, hvordan vi vælger
at opleve det. Sutherland udstiller på Night, der strækker sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Mark Hunter f. 1986 i USA
Hunter har igennem de seneste 7 år rejst rundt i verden og fotograferet festende subkulturer til
koncerter, klubaftener, festivaler og ferniseringer. Med et begejstret og indlevende blik stiller han
skarpt på et innovativt og kreativt natteliv, der giver plads til alle stilarter og typer. I Mark Hunters
fotografier er natten et fristed. Hunter går også under navnet ’The Cobrasnake’. Hunter udstiller på
Night, der strækker sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Shizuka Yokomizo f. 1966 JAPAN
Yokomizo er kendt for hendes portrætserie Strangers. Hun kontakter fremmede anonymt per brev,
hvor hun beder den portrætterede om at stille sig i et bestemt vindue i deres lejlighed med lyset
tændt på et givent tidspunkt i løbet af natten, hvorefter hun fotograferer dem. Den portrætterede og
Yokomizo mødes kun i natten igennem kameraets linse. Yokomizo udstiller på Night, der strækker
sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Jason Nocito f. 1974 USA
Nocito arbejder med fragmenterede hverdagsbilleder, hjørner af forfaldne elektroniske remedier,
skæv grafik på husholdningsgenstande og snapshots af mennesker, der ikke ved de bliver
fotograferet. Resultatet er en poetisk og kaotisk gengivelse af verden omkring ham, hvor lemmer,
lysglimt og hverdagsgenstande er sat sammen til collager i bogform og i blogform som en række
flydende kommentarer til den visuelle overfold, der findes i populærkulturen omkring ham. Nocito
udstiller på Night, der strækker sig i en akse fra Kongens Nytorv til Tivoli.
Om Copenhagen Photo Festival
Copenhagen Photo Festival finder sted 12-20 maj 2010, er støttet af Statens Kunstråd og Københavs
Kommune og vil forme en international platform for samtidens fotografi i København og
hovedstadsregionen. Der bliver sat fokus på danske og nordiske fotografers internationale
anerkendelse og på de omfattende kompetencer og tilbud Danmark rummer indenfor fotoverden,
både for at profilere og for at udvikle feltet internationalt og nationalt.
Copenhagen Photo Festival. CVR nr. 32503128. Store Kannikestræde 10. 1169 K www.copenhagenphotofestival.com

Yderligere information:
Læs mere om Copenhagen Photo Festival på: www.copenhagenphotofestival.com
For yderligere information om Copenhagen Photo Festival, pressefotos eller interviews kontakt
venligst Maria Wernberg på press@nullcopenhagenphotofestival.com el. 25140243.
For yderligere information om Symposium Contemporary Art Photography samt tilmelding kontakt
eventansvarlig Kristina Valberg: Kristina@nullcopenhagenphotofestival.com

Kærlighedsbreve- interview med Lotte Thrane d. 4/5 kl 15

I morgen, d. 4/5 kl 15, afslutter vi vores udstilling om kærlighedsbreve med en udstilling af de originale breve. Bl.a. kan man se et brev fra Søren Kierkegaard til Regine, fra Emil Aarestrup til Caroline, fra Herman Bang til Fritz, fra Denys Finch-Hatton til Karen Blixen samt et brev fra Tove Ditlevsen.

Derudover vil der være et interview med dr.phil og forfatter Lotte Thrane, som har beskæftiget sig meget med den romantiske brevveksling.

Der vil blive budt på en lille kage og en kop kaffe.

Arrangementet starter kl 15 på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek.

Referat af fagrådsmøde 27. april 2010

Referatet fra sidste fagrådsmøde kan du finde i grupperummet KunstFagråd på punkt.ku.

Grupperummet er fagrådets arkiv, hvor vi gemmer dagsordner, mødereferater og andre relevante dokumenter. Det er en topgod idé som studerende at tilmelde sig grupperummet og holde sig opdateret!

Det er også en god idé at komme til fagrådsmøderne – der bliver sendt indkaldelse ud, når tiden nærmer sig…

ARTIST TALK: LUCY RAVEN

Torsdag d. 29. april kl. 18-19

Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K

I en udørk i staten Utah finder man byggeprojektet Daybreak. Bare 10 km derfra ligger USA’s andenstørste kobberproduktion, hvorfra der udvindes kobber 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. På trods af det fokuserer ejendomsmæglerne meget lidt på de aktuelle industrielle forhold og bruger i stedet industriens historie som et salgsargument. Lucy Ravens lysbilledforedrag vil fokusere på mineindustriens genanvendelse og udnyttelse af jorden, dens konstante krav om mere jord til isolering og neutralisering af de millioner tons giftigt affald, der hvert år produceres, samt den amerikanske økonomis aktuelle situation, hvor et af landets største planlagte boligbyggerier bygges på toppen af en gammel bunke industriaffald.

Filmen China Town kan opleves på Overgaden indtil 9. maj. Visningen er kurateret af Milena Høgsberg

————————————

Lucy Raven will present a slide lecture on her research into Daybreak, a large residential development, initiated on the wasteland of the US’s second largest copper production
site in Utah. Although the mine runs 24 hours a day, 7 days a week, only about 6 miles from Daybreak, realtors focus little on the present day conditions of the mining industry, but use its history as a selling point. Raven’s lecture will reflect on the use and reuse of land by an industry, which continuously requires more land for the isolation and neutralization of the millions of tons of toxic waste it produces each year, and on the current
state of the American economy in the building of one of the country’s largest planned communities on top of its old waste pile.

China Town is shown at Overgaden until 9 May.The screening is curated by Milena Hoegsberg

THE TALK WILL BE IN ENGLISH!

LucyRaven_screening

Kom og sig hvordan du kan lide din undervisning

Kom og sig hvordan du kan lide din undervisning (der er nogen, der lytter)
IKK er for tiden igang med at formulere en pædagogisk strategi, der skal fungere som et redskab for underviserne. En del af planen er at lave en såkaldt undervisningstypologi – en form for katalog over forskellige traditionelle og utraditionelle undervisningsformer – med udgangspunkt i best practice, dvs. et overblik over alle de måder at undervise på, der allerede virker (og virker godt).

I den forbindelse har vi studerende en stor, brugbar viden, simpelthen hen fordi vi har været i gennem alle de undervisningsformer, der bliver praktiseret på instituttet. Den må vi hellere dele med dem, der formulerer den pædagogiske strategi. Derfor har vi inviteret Anders Michelsen, Chatrine Cohn og Mette Obling til fællesfagrådsmøde 3. maj klokken 15 i Roland Bar.

Trop op og fortæl om det, der virker. Så kommer der måske mere af det.

Venlig hilsen,

Studienævnsrepræsentanterne på IKK

Praktikanter til filmfestival i Efteråret 2010

Salaam Film & Dialogs skolefilmfestival søger to praktikanter til foråret, meget gerne med start den 4. August.

Vi bor på Islandsbrygge, KBH og er 5 fuld- og deltidsansatte på et super hyggeligt kontor.

Salaam er en multikulturel projektvirksomhed indenfor film & dialogarrangementer samt undervisning og diverse events. Praktikanterne skal assistere med planlægning og organisering af forårets Salaam Filmfestival og efterårets kommende filmfestival, der foregår rundt om i landets lokale biografer. Praktikanterne skal kunne arbejde på fuld tid fra så tidligt som muligt i 2010, gerne fra januar og minimum 4. mdr. frem.

Salaam Film & Dialog præsenterer skoleelever og andre for aktuelle og ofte ’glødende’ temaer indenfor integration, globalisering, etnicitet, identitet og kulturel mangfoldighed. Vores medie er film.

Ved hver filmvisning går vores udvalgte oplægsholdere i dialog med publikum om filmens tematikker og baggrund. Under praktikopholdet skal der koordineres med alt hvad dertil hører, se forneden. Der vil være mange spændende opgaver at løse under Salaam Filmfestival 2009/10 OG i forhold til 2010/11.

Arbejdsopgaver 
Arbejdsopgaverne løses i et positivt og muntert lag på filmfestivalen. De er alsidige og vi overlapper også hinandens funktioner indimellem. Generelt deles vi om de spændende, konceptudviklende opgaver, og også om alle ad-hoc opgaverne, der kan opstå på et lille kontor.

Praktikanterne kunne dele disse overordnede opgaver mellem sig sådan:

Praktikant X

  • Fokuseret direkte PR til pressen, annoncer, spots, nyhedsbreve og nær kontakt til skoleverden og kommuner.
  • Tilrettelæggelse af film & dialog-arrangementerne under dette forårets festivalafvikling
  • Opdatering af Salaam Filmfestivals hjemmeside under det overordnet Salaam Film + Dialog site
  • Henvendelse til kommuner/regioner vedr. kommende filmfestival 2010/11.

Praktikant Y

  • Filmresearch og clearing i forhold til den kommende Salaam Filmfestival 2010/11
  • Spilleplan: Koordinering af film, kontakt til distributører og biografer/kulturhuse, logistik (datoer versus titler)
  • Planlægning af kommende festivals åbning og Salaams deltagelse under My World Images-festival aug./sept.2010
  • Hyre og skrive kontrakt med oplægsholdere 

Dine kvalifikationer
Du interesserer dig for kulturel formidling, filmmediet og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare overblikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk. Du må meget gerne have kendskab til billedbehandling og layout samt filmmediet fx i forhold til klip/betjene kamera.

Salaam tilbyder
Arbejdet er ulønnet, men du får betalt din frokost. Du opfattes som en ligeværdig del af en ung organisation i konstant bevægelse og forandring. Du får erfaring med eventarbejde og får et netværk indenfor brancher, der har med film/kultur/integration at gøre. Du får mulighed for at bruge en bred vifte af dine kompetencer, da du får hovedansvar for opgaver, som vi i fællesskab finder frem til.

Hvis du har lyst til at være vores nye kollega, bedes du sende dit cv samt et par linjer om dig selv og hvorfor du ønsker at arbejde på Salaam Film & Dialogs Filmfestival. Det skal være kortfattet. Send din ansøgning til Solveig Thorborg på e-mail: solveig@nullsalaam.dk. Ansøgningsfrist er 23. Maj og stillingssamtaler vil finde sted i løbet af maj og starten af juni. (Vi svarer altid på uopfordrede ansøgninger hele året.) Læs mere om os på www.salaaam.dk. Du er velkommen til at kontakte nuværende praktikanter på e-mail: ida@nullsalaam.dk, mia@nullsalaam.dk, sisse@nullsalaam.dk

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!