Specialeplads

Kære studerende!
Skriver du speciale – eller er du kommende specialestuderende, som godt kunne tænke sig at have et sted, hvor du kan koncentrere dig om specialet i selskab med andre ligesindede, så læs endelig videre …

Vi har ledige specialepladser fra 1. juni, 1. juli, og 1. august i vores hyggelige specialekontor: Edisons Venner, beliggende centralt på Frederiksberg (Edisonsvej nr. 9 – en sidevej til Gl. Kongevej tæt på Frederiksberg rådhus).

Kontoret er privat etableret af en række studerende, og vi er i øjeblikket 25 studerende. Vi er fordelt på 5 kontorer med 4-7 pladser i hvert kontor.

Vi bliver tit spurgt, om det er muligt at søge pladser som specialegruppe. Det er muligt at arbejde i grupper hos os, så længe der blot er arbejdsro i kontorerne. Samtaler og mobilsnak skal derfor foregå i køkkenet eller uden for, eller man holder så bare møder osv. uden for normal kontortid, når de andre i kontoret ikke er der, for eksempel om aftenen eller i weekenderne. Ellers ligger der en masse gode caféer lige i nærheden, hvor man kan holde
møde.

Det koster 685 kr. om måneden inklusive alle faste udgifter (inkl. internetadgang, 100 print i gennemsnit per måned og kaffekasse). Der er et køkken, hvor du kan tilberede din mad. Du skal desuden betale et depositum på 2.200 kr., som du får tilbage, når du stopper herinde.

Edisons Venner er en forening. Det vil sige, at alle medlemmer har ansvar for, at de praktiske ting fungerer i Edison. Vi har en rengørings- og indkøbsordning, vi holder desuden generalforsamling to gange om året. Vi har et forretningsudvalg, der tager beslutninger i det daglige, en kasserer der står for økonomien, en netværksansvarlig der sørger for at internet- og printeradgangen fungerer samt undertegnede, der står for kontakt til nye medlemmer.

Selvom du måske ikke har tænkt dig rigtig at starte op med specialet før senere end de nævnte datoer, kan det dog klart anbefales at få sig en specialeplads inden, da du ellers kan risikere lang ventetid på en plads.

Hvis du er interesseret så kontakt mig gerne pr. mail: edison@nulllive.dk

 

Venlig hilsen ventelisteadministratoren, Edisons Venner

 

 

Få indsigt i international finansiering og produktion af dokumentarfilm

Kom i praktik på EDN og få:
Indsigt i international finansiering af dokumentarfilm
Et internationalt netværk
Viden om co-produktion af dokumentarfilm på tværs af grænser
Kendskab til det globale TV-marked

EDN, European Documentary Network, er en international organisation, der bl.a. arbejder med rådgivning om co-produktion og udvikling af dokumentarfilm.
Hvert år udgiver vi vores unikke publikation ”The EDN Financing Guide”, og derfor søger vi en praktikant til at hjælpe os med at researche og opdatere vores guide. Praktikken forløber tre måneder i efteråret 2011. Helst fuld tid fra midt i august til midt i november, men vi er fleksible i forhold til fordeling af tiden.

The EDN Financing Guide er et essentielt værktøj for internationale producenter og distributører af dokumentarfilm. Guiden indeholder detaljeret information om TV-redaktører & dokumentarindkøbere, distributører & salgsagenter, filmfonde samt VoD-platforme.

Som praktikant hos EDN kommer dine arbejdsopgaver primært til at bestå af research og opdatering af vores ”EDN Financing Guide 2012”. Du vil herigennem få en unik indsigt i international finansiering og co-produktion af dokumentarfilm.

Sideløbende med disse opgaver vil du også få kendskab til EDN’s daglige arbejde med at
• udvikle og gennemføre workshops og seminarer i hele verden
• udgive vores blad DOX
• rådgive vores 1100 internationale medlemmer fra mere end 60 lande.

EDN har til huse i Filmhuset og har et stort netværk i både den danske og internationale dokumentarbranche.

Ansøgningsfrist for praktikantstillingen hos EDN er onsdag den 18. maj.
Samtaler vil finde sted i uge 21.

Du kan søge praktikantstillingen ved at skrive en kort ansøgning og sende den via email til:
Cecilie Bolvinkel
cecilie@nulledn.dk

Spørgsmål til praktikforløbet kan stilles til Ove Rishøj Jensen eller Cecilie Bolvinkel på telefon 33 13 11 22.

Hvis du vil vide mere om EDN så klik ind på www.edn.dk.

Forlaget Jentas søger praktikant

Kunne du godt tænke dig at komme i praktik som forlagsredaktør på et forlag?

Forlaget Jentas søger en praktikant til efteråret 2011. Du vil blive en del af et spændende og travl arbejdsplads og have mulighed til at prøve kræfter indenfor dele i forlagsbranchen.

Dine arbejdsopgaver vil indebære tekstbehandling, redigering, oversættelsesredigering, korrekturlæsning, ombrydning i InDesign til PR-arbejde, markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldelseseksemplarer, udsendelse kontakt til presse mm.

Vi søger en selvstændig, nysgerrig person der har gode samarbejdsevner, og behersker det danske sprog til flydende. Synes du ovenstående lyder spændende er du måske den vi leder efter.

Praktikforløbet er ulønnet og arbejdstiden vil være 37 timer. Praktikforløbet vil vare halvt år, ca. fra 1. august 2011 til 31. januar 2012.

Send din ansøgning per mail info@nulljentas.dk. Hvis du vil høre mere om forlaget eller praktikforløbet kan du kontakte Sigrun Halldors på 35 81 35 00.

Send din ansøgning senest 27. maj. Samtaler vil foregå starten af juni.

Jobbets studierelevans

Dine arbejdsopgaver vil indebære tekstbehandling, redigering, oversættelsesredigering, korrekturlæsning, ombrydning i InDesign til PR-arbejde, markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldelseseksemplarer, udsendelse til presse mm. Du får erfaring indenfor alle processer i forlagsarbejdet.

KUNSTSAMTALER:THOMAS ARVID JÆGER—Bauhaus i et krydsfelt

KUNSTSAMTALER:
Torsdag d. 5. maj kl. 19.30 – 20. 30
THOMAS ARVID JÆGER—Bauhaus i et krydsfelt

Thomas Arvid Jæger, arkitekt, Ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet, fortæller om Bauhaus-skolen og dens tværfaglige tilgang og banebrydende eksperimenter mellem kunst, arkitektur og design.

Sted: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø

FOKUS VIDEOKUNSTFESTIVAL I NIKOLAJ KUNSTHAL: UGE 1

Nikolaj byder velkommen til Københavns nye festival for Videokunst: FOKUS

Festivalen finder sted fra d. 5.-22. maj 2011 og præsenterer ud over et mangefacetteret videoprogram artist talks,
performances og events.

Læs det fulde program via Issuu:
http://issuu.com/jonasmarkussen/docs/fokus_program

Eventprogram Uge 1:

UGE 1 / 5. MAJ – 8. MAJ

TORSDAG D. 5. MAJ
17.30 / PERFORMATIV VIDEO
Marie Kølbæk Iversens RETROACTION VI – a stage, a mise-en-scène. Midt i Kølbæk Iversens interaktive videoinstallation
RETROACTION VI optræder danseren og koreografen Kirstine Kyhl Andersen med en nyudviklet koreografi. Performancesamarbejdet RETROACTION VI – a stage, a mise-en-scène kan ses på festivalens første aften. Installationen (uden performance) kan ses indtil d. 8. maj.

19.00 / OPEN CALL
De tre bedste videoer kåres
Vær med, når festivaljuryen nominerer de ti bedste videoer i Nikolaj Kunsthals open call. Tre videoer kåres som vinderne blandt over 150 videoer indsendt af såvel etablerede som nye videokunstnere.

20.00 / PERFORMATIV VIDEO
Marie Kølbæk Iversens RETROACTION VI – a stage, a mise-en-scène. Performance opføres igen (se beskrivelse ovenfor).

FREDAG D. 6. MAJ
19.30- 20.30 / VJ DELIGHTS
CHIAKI og Ida Bach Jensen
Den japanske mediekunstner CHIAKI og bas-sisten Ida Bach Jensen skaber en totalople-velse af abstrakte visuals og lyd. Cocktails kan købes i festivalbaren.

LØRDAG D. 7. MAJ
13.00-16.00 / NY DANSK VIDEOKUNST 1
Mød nogle af den danske videokunstscenes mest spændende navne ved en kombination af screenings og artist talks. I fokus denne eftermiddag: Johanna Domke og Lea Porsager.

18.00 – 22.00 / CROSSOVER – MUSIKVIDEO
Martin de Thurah, Soundvenue, Fabian Holt og ti unge musikvideo-afficionados
FOKUS afsøger grænserne mellem musikvideo og videokunst. Martin de Thurah fortæller først om sine internationalt berømmede musikvideoer. Derefter præsenterer et panel bestående af unge musikvideo-afficionados og musikmagasinet
Soundvenue de bedste og mest banebrydende musikvideoer netop nu, der indgår i det program, som de tilsammen har kurateret specielt til FOKUS. Fabian Holt, lektor i Performance
Design på RUC er ordstyrer.

SØNDAG D. 8. MAJ
14.00-16.00 / KURATORPROGRAM
Jesper Elg præsenterer…
Jesper Elg fra V1 Gallery fortæller om de banebrydende værker i den videoserie, han har kurateret til FOKUS.

Entrépris: 40 kr
Partout-kort til hele festivalen: 80 kr.

OBS: Særlige åbningtider: tors – lør: 12-22, søn: 12 – 17.
Torsdag d. 5. maj: 17-22
Mandag – onsdag: lukket

 

Kunsten indtager Roskilde! ACTS – Festival for Performativ Kunst

Lyd- og performancefestivalen ACTS – Festival for Performativ Kunst er Museet for Samtidskunst nyeste tiltag: En årligt tilbagevendende begivenhed, som i år foregår i weekenden d. 28. – 29. maj. Festivalen spreder sig over museets arealer – både indendørs og udendørs – og på udvalgte steder i Roskilde by. Museets udstillingsrammer sprænges, kunsten rykker ud og det offentlige rum inddrages som scene. ACTS byder på koncerter, performances, lydvandring og workshop for hele familien.

Med ACTS – Festival for Performativ Kunst præsenterer Museet for Samtidskunst flygtige kunstformer, som umuligt kan vises på traditionel vis i en udstilling: En type kunst, som er tidsafgrænset, foregår ”nu og her”, og som på humoristisk, kritisk eller sanselig vis forholder sig til den verden, vi lever i. Værkerne vil pirre publikums nysgerrighed, tale til både syns-, høre- og smagssansen og rokke ved fasttømrede forestillinger om livet og kunsten. Med festivalens fokus på den performative kunst sætter vi nærværet, interaktionen, det sanselige og ”nuet” i centrum i en ny festival, der både inddrager og udfordrer sit publikum.

Medvirkende kunstnere: Elisabet Apelmo & Marit Lindberg (S), Jörn J. Burmester (D), Christian Falsnaes (DK), Lesley Flanigan (US), Ellen Friis (DK), Mogens Jacobsen (DK), Henrik Plenge Jakobsen (DK), Jane Jin Kaisen (DK), Essi Kausalainen (FI), Tine Louise Kortermand (DK) & Nina Björk Eliasson (IS), Astrid Lomholt (DK), Jette Hye Jin Mortensen (DK), Søs Gunver Ryberg (DK), Jana Winderen (N), Tori Wrånes (N), Überlyd (DK) og Jesper Aabille (DK)

Læs mere om festivalen og kunstnerne på www.samtidskunst.dk/acts

Kuratering:
Festivalen kurateres af projektleder v. Museet for Samtidskunst, Mette Truberg Jensen og direktør, Sanne Kofod Olsen, i samarbejde med leder af SNYK – Ny Musik, Thorbjørn Tønder Hansen.

Festivalen er støttet af:
Statens Kunstråd, Statens Kunstfond, Roskilde Kommunes Kulturpulje, Oticon Fonden, Ernst B. Sunds Fond, OCA – Office for Contemporary Art Norway, Arts Council of Finland, Kulturfonden for Danmark og Finland og SAIR – Sølyst Artist in Residence Center.


Tak til
:
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Roskilde Bibliotekerne, Pusvikar og Visit Roskilde

F.U.B.A.R – En ny forestilling fra Mute Comp. Physical Theatre med live musik af amerikanske LEGENDARY SHACK SHAKERS.

Mute Comp.’s nye forestilling tager os med ind i våbens bizarre verden fra børnesoldatens trøstesløse liv til den grundlæggende fascination af våben, som de færreste kan sige sig frie for. Derfor titlen F.U.B.A.R. – Fucked Up Beyond Any Recognition, et militærudtryk der bruges, når alting er allermest håbløst.Forestillingen er anden del af trilogien om de store kriminelle økonomier – sex, våben og narko.
F.U.B.A.R. er en kulsort, maskulin og fysisk satire over våben, hvor Mute Comp. står ved sin drengede fascination og blander en out-of-this-world-cocktail med de dygtigste dansere, musikere, våben og slet skjulte referencer til B-film, Tarantino og one-liners!
Til forestillingen har Mute Comp. engageret det indtagende amerikanske rockband LEGENDARY SHACK SHAKERS, der med sit “Hell-for-leather live show” og sine eksplosive fortolkninger af bl.a. blues, bluegrass og punk har vundet anerkendelse i både USA og Europa.

Gense første del af trilogien om verdens store kriminelle økonomier: ´Knock on Unpainted Wood` akkompagneret af det polske oprørske rockband THE FLEAS d. 20. – 31. august i DANSEhallerne.  “Knock on Unpainted Wood” tager fat om kvindehandel/trafficking.

F.U.B.A.R. kan opleves fra 14. maj – 4. juni 2011, tir-lør kl. 20 / DANSEhallerne, Pasteursvej 20, 1799 København V.

KNOCK ON UNPAINTED WOOD 2010 Re-premiere: 20. – 31. august, 2011 man – lør kl. 19.30 / DANSEhallerne, Pasteursvej 20, 1799 København V.

Mere information og trailer på: www.mute-comp.dk

 

Plads i arbejdskollektiv – Husleje 1000 kr.

Ledig plads i et hyggeligt og kreativt arbejdskollektiv på det centrale Vesterbro. (V. Enghave Plads)

Kollektivet består af filmfolk, journalister, forfattere og specialepladser, men vi vil gerne have andre kreative, selvstændige brancher ind.
Lokalerne er åbne og lyse. Vi har meget hurtig internetforbindelse,aflåst udstyrsrum, lagerrum, køkken/mødelokale, toilet m/bad, samt Vesterbros bedste gårdhave (kåret af lokaludvalget!).

Huslejen er 1000 kr/mnd

Kontakt:
Mia
brevtilmia@nullofir.dk

Teater Rio Rose søger praktikant(er) til ny teaterproduktion i 2011/2012

Teater Rio Rose er et lille teater med store visioner, der producerer international og prisvindende scenekunst. Vi bestræber os på at skabe nærværende forestillinger med udfordrende kunstnerisk bid og er kendt for det særlige billedpoetiske sceneudtryk, vi har udviklet og forfinet gennem årene.
Alle vores forestillinger skaber vi gennem åbne og kollaborative devisingprocesser.

Vi søger en praktikant, som vil være instruktørens højre hånd under næste produktion, og som ønsker en faglig praksiserfaring med devising strategier. Der vil være stor mulighed for selv at være med til at definere rammerne for praktikken ud fra dine faglige interesseområder og vidensfelter.

Vi har dog brug for en, der samtidig vil synes, at det er interessant at registrere og dokumentere processen – og herved bistå med at:

  • filme og efterfølgende transskribere nogle af de sceniske forsøg
  • notere under prøverne
  • samle og rette manus til, efterhånden som det devises frem.

På grund af Rio Roses kollektive og åbne skabelsesprocesser vil der derudover for den, der har en særlig interesse for det dramaturgiske arbejde, også være mulighed for at indgå i de kollektive diskussioner med overvejelser omkring dramaturgiske greb og strategier.

Praktikken er ulønnet, men du opfattes som en ligeværdig del af en engageret teaterinstitution i konstant bevægelse.

Praksis- og kontaktoplysninger:

Periode: midt nov. 2011- midt mar. 2012 (prøveforløbet falder over to omgange, og vi er fleksible med dine tider i forhold til dit studie og dine øvrige aktiviteter)

Web: www.riorose.dk

Send en kort ansøgning med cv til:

Kontaktperson: Tove Bornhøft (kunstnerisk leder af Rio Rose)

Mail: tove@nullriorose.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Teater Rio Rose

 

Udtale fra tidligere praktikant:

”Jeg kan varmt anbefale studerende at søge praktik hos Teater Rio Rose, der i den grad byder din faglighed velkommen og lader dig blive en del af processen. Som praktikant hos Rio Rose vil du derfor få rig mulighed for gennem praksis at forbedre og udforske din egen faglighed. Du skal være god til og tryg ved at navigere i en proces, der på en gang er struktureret og kaotisk. Og du skal have fornemmelse for at kunne veksle mellem tidspunkter, hvor du sidder med kamera og notesbog og dokumenterer og registrerer processen – og tidspunkter hvor du kan byde ind med et fagligt blik.” (Tine Byrdal, ka-studerende Teater- og performancestudier)

Paul Auster udnævnes til æresalumne ved Københavns Universitet

Mød en af de mest indflydelsesrige engelsksprogede forfattere.

Den ansete amerikanske forfatter Paul Auster udnævnes til æresalumne ved Københavns Universitet.

I den forbindelse afholder alumneforeningen Kubulus et arrangement i Festsalen, hvor Paul Auster vil læse op af sine værker og svare på udvalgte spørgsmål fra publikum.

Tid: Fredag d. 13. maj kl. 12.45 – Husk at komme i god tid, da dørene lukkes!
Sted: Festsalen på Københavns Universitet, Frue Plads 4

Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet her: http://alumni.ku.dk/nyheder/paulauster/