FOKUS Videokunstfestival Uge 2

FOKUS Videokunstfestival Uge 2

Nikolaj byder velkommen til Københavns nye festival for Videokunst: FOKUS

Festivalen finder sted fra d. 5.-22. maj 2011 og præsenterer ud over et mangefacetteret videoprogram artist talks, performances og events.

Læs det fulde program via Issuu:

http://issuu.com/jonasmarkussen/docs/fokus_program

UGE 2 / 12. MAJ – 15. MAJ:

TORSDAG D. 12. MAJ

18.00 / PERFORMATIV VIDEO

Louise Midjords Gaobie

Balletdanserne Louise Midjord og Constantine Baecher opfører en performance som akkompagnement

til Midjords nye videoværk Gaobie – et poetisk og meditativt afskedsritual om at give slip på det, man har mistet. Koreografi af Louise Midjord og kostumer af Vilsbøl de Arce. Gaobie vises som videoinstallation (uden performance) indtil d. 15. maj.

19.00 / PERFORMATIV VIDEO

Louise Midjords Gaobie

Danseperformance opføres igen (se beskrivelse ovenfor).

FREDAG D. 13. MAJ

19.00 – 22.00 / VJ DELIGHTS

Dark Matters

Dark Matters overtager scenen med et vildt visuelt live show. Dark Matters har arbejdet med live vj-ing siden 2002 og består af Lasse Andersen (Same Same) og Rune Brink Hansen. Cocktails kan købes i festivalbaren.

LØRDAG D. 14. MAJ

13.00-16.00 / NY DANSK VIDEOKUNST 2

Mød nogle af den danske videokunstscenes mest spændende navne ved en kombination af screenings og atist talks. I fokus denne eftermiddag:

Sonja Lillebæk Christensen, Jeanette Land Schou og Jette Hye Jin Mortensen.

19.00-20:30 / CROSSOVER – MODEVIDEO

Fashion in Film Festival og designduoen Vilsbøl de Arce gæster FOKUS

Få et fascinerende indblik i grænsefeltet mellem modevideo og videokunst, når kuratoren Inga Fraser fra den fremadstormende Fashion in Film Festival gæster FOKUS. Fraser fortæller om den videoserie, som London-festivalen har kurateret specifikt til FOKUS og får selskab af den danske designduo Vilsbøl de Arce, som viser nogle af deres eksperimenterende modefilm.

SØNDAG D. 15. MAJ

14.00-16.00 / KURATORPROGRAM

Eva Koch præsenterer…

Den anerkendte danske videokunstner Eva Koch fortæller om de banebrydende værker i den videoserie, som hun har kurateret til FOKUS.

Entrépris: 40 kr

Partout-kort til hele festivalen: 80 kr.

OBS: Særlige åbningtider: tors – lør: 12-22, søn: 12 – 17.

Torsdag d. 5. maj: 17-22

Mandag – onsdag: lukket

 


 

Studentermedarbejder til Den Hirschsprungske Samling

STILLINGSOPSLAG

Studentermedarbejder

Den Hirschsprungske Samling søger en studentermedarbejder. Arbejdsopgaverne vil have relation til besvarelse af faglige forespørgsler, booking af omvisninger, museets håndbibliotek, deltagelse i udstillingsarbejde, webredigering, samt andre forefaldende praktiske opgaver.

Arbejdet vil være 2-3 dage ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst med HK. Stillingen forventes besat snarest muligt.

Din ansøgning skal indeholde et CV samt oplysninger og dokumentation for studieforløb og evt. anden faglig beskæftigelse. Endvidere bedes du oplyse, hvor mange dage du ugentligt vil kunne påtage dig.

 Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på:               

                 – kendskab og interesse til det 19. århundredes kunst

                 – at du er fortrolig med Office-pakken

                 – at du har sans for systematik og detaljer

Den Hirschsprungske Samling er en mindre statslig institution, hvor vi lægger vægt på et nært samarbejde mellem de forskellige faglige grupper. I det daglige er vi syv fuldtidsansatte i administrationen og herudover er der på deltidsbasis ansat både vagter, omvisere og kunsthistoriestuderende.

Skriftlig ansøgning sendes til Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. Ansøgningen skal være museet i hænde senest mandag den 23. maj 2011 kl. 12.

Alle kvalificerede uanset baggrund, alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til museumsinspektør Anna Schram Vejlby på tlf. 35 42 03 36.

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum. Museets ansvarsområde er det 19. århundredes danske kunst. Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle dansk kunst fra det 19. århundrede.       

Mød JD Wilkes Mulitikunstner og frontfigur I LEGENDARY SHACK SHAKERS

Foredrag og danseforestilling DANSEhallerne, Lille Carl, Pasteursvej 20, 1799 Kbh. V
Tirsdag den 17. maj 2011, kl. 18.00 – 21.00

LEGENDARY SHACK SHAKERS gæster ekstraordinært Danmark for at medvirke i Mute Comp. Physical
Theatre ?s nye forestilling F.U.B.A.R / ”Fucked Up Beyond Any Recognition” der kan opleves fra d. 14. maj – 4. Juni 2011 i DANSEhallerne i København. Forestillingen tager fat om illegal våbenhandel og er anden del af
Mute Comp. ?s trilogi om de store kriminelle økonomier – sex, våben og narko.
Helt eksklusivt åbnes dørene d. 17 maj 2011 for et møde med JD Wilkes, Mulitikunstner og frontfigur I LEGENDARY SHACK SHAKERS. Udover at være kendt for sin musik og ikke mindst meget energiske og uforudsigelige sceneoptræden, er JD Wilkes en anerkendt forfatter, illustrator, billedkunstner og filminstruktør. I dette eksklusive foredrag fortæller Wilkes om sin musik, kunst og om sydstatskulturen og dens traditioner, som er en stærk gennemgående inspirationskilde og et kendetegn for hele hans kunstneriske virke.

Efter foredraget åbnes dørene op for dansekompagniet Mute Comp. Physical Theatre’s danseforestilling F.U.B.A.R. Forestillingen er anden del af kompagniets trilogi om verdens store kriminelle økonomier – Sex, Våben og Narko.

I LEGENDARY SHACK SHAKERS møde med Mute Comp. Physical Theatre er der lagt op til en gedigen energiudladning både fysisk og musikalsk. Sammen inviterer de publikum med ind i våbens bizarre verden fra våbenhandlerens skruppelløse natur, børnesoldatens trøstesløse liv til den grundlæggende fascination af våben.

Prisen for hele arrangementet er: Kr. 70,- / Unge u. 25: Kr. 35,- Billetter reserveres på: billet@nullmute-comp.dk . Oplys venligst navn og telefonnummer. Billetter afhentes og betales i forbindelse med temaaftenen, tirsdag den 17. maj.

Mere information på: www.mute-comp.dk

 

Galerie Birch søger praktikant

Galerie Birch søger en praktikant i 6 mdr. i sommeren/efteråret 2011 med henblik på efterfølgende ansættelse.

Vil du gerne have erfaring med at arbejde i et internationalt galleri, der har specialiseret sig i salg og formidling af moderne kunst i over 60 år – så er det måske dig vi søger.

Vi søger en praktikant, der kan indgå i den daglige drift af galleriet, her vil du få erfaring med salg af kunst, formidlingsopgaver i forbindelse med PR og presse samt andel i den kuratoriske tilrettelæggelse af udstillinger.

Estimering af arbejdstimer afhænger af den pågældende studieordning.

Galerie Birch tilbyder en symbolsk løn under praktikken.

Send en kort ansøgning samt CV til Laura Goldschmidt: lg@nullgaleriebirch.com

Galerie Birch – Bredgade 6, 1260 København K – www.galeriebirch.com

 

 

 

 

Galerie Birch søger assistent

Galerie Birch søger en assistent, der er interesseret i at arbejde i et internationalt galleri der har specialiseret sig i moderne kunst. Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. ugen samt assistance i forbindelse med ferniseringer.

En af hovedopgaverne i den første periode vil være at arbejde med galleriets værkdatabase samt vedligeholdelse/fornyelse og opdatering af vores hjemmeside.

Herudover vil du indgå i arbejdet med salg og service, tilrettelæggelse af udstillinger, pressearbejde samt pleje af galleriets netværk.

Om dig:

–       kunsthistoriestuderende på min. 2. Semester

–       Tidligere erhvervserfaring

–       Meget gerne flydende på engelsk eller fransk

–       Computerflair er en nødvendighed, da du skal varetage arbejdet på vores hjemmeside

–       arbejder selvstændigt og struktureret

 

Stillingsopslaget er gældende fra dags dato med ansættelse hurtigst muligt (vi er opmærksomme på at det er eksamens tid og er fleksible med dage og timer) og oplæring hen over sommeren.

Send en kort ansøgning samt CV til Laura Goldschmidt på: lg@galeriebirch.com.

Galerie Birch – Bredgade 6, 1260 København K – www.galeriebirch.com

 

 

 

Gratis billetter til Thomas Iratus

Som bruger af KUKUA har du nu mulighed for gratis at komme ind og se forestillingen Thomas Iratus på lørdag d. 7. kl. 17. og søndag d. 8. kl. 15 på Københavns Musikteater.

Så længe billettter haves kan disse reserveres på billet@nullkobenhavnsmusikteater.dk eller afhentes på Musikteatret Kronprinsensgade 7, fra én time før forestillingen. Husk at henvise til invitationen på KUKUA.

Thomas Iratus spiller også mandag d. 9. kl. 20, hvor der efter forestillingen vil være mulighed for at stille spørgsmål til dramatiker og instruktør Kristian Husted.

Thomas Iratus

af Kristian Husted og Teater Yel Kayé

Et afro-europæisk samtidsteaterprojekt om fortidens sår og Historiens genkomst

Thomas Iratus er frugten af et møde imellem en rådvild dansk studerende og en ægte, men lettere manisk, vestafrikansk historiefortæller tilbage i 2005. Seks år senere mødes de igen i et fælles forsøg på at rense samtiden for had og forsmåelse, uvidenhed og fremmedfrygt. Med dans, djembe og det levende ord som eneste våben kaster de sig ud i et umuligt forsøg på at læge fortidens sår.

Thomas Iratus er et enestående samarbejde imellem Afrika og Europa. Pengene er europæiske, og rytmerne er afrikanske. Men budskabet er universelt.

Forestillingen er på fransk med danske undertekster og spiller på Københavns Musikteater Kronprinsensgade 7, 1114 København K følgende dage:

fredag d. 6. maj kl. 20 / lørdag d. 7. maj kl. 17 /søndag d. 8. maj kl. 15 / mandag d. 9. maj kl. 20.

Billetter koster 120 kroner i løssalg, 50 kroner for unge under 25 år, og 35 kroner hvis I er en gruppe på minimum 5 unge.

Billetter kan købes på Københavns Musikteater, hverdage mell. 13 og 15 på telefon 3332 5556, eller bestilles pr. mail: billet@nullkobenhavnsmusikteater.dk samt online på billetten.dk

Læs mere på: www.thomasiratus.eu

LÆR at LAVE RADIO – Ugekursus med LARM på Vallekilde Højskole


En uges lydlegeplads: Undersøg verden med ørerne, få erfaring med direkte eller redigerede interviews, find ud af hvordan man fanger nuet og få tips til optage- og redigeringsteknikker.

Workshops om billedskabende radio, live radio og eksplorativ radio.

Hele herligheden krydres af lyttebiograf, inspirerende oplæg og fri adgang til den landlige idyl omkring Vallekilde Højskole.

Bliv undervist af:
Kirsten Laumann, radioproducer, Montagen, DR
Sabine Hviid, radioproducer, Ultralyd, DR
Susanna Sommer, radiovært og reporter, DR
Jacob Kreutzfeldt, post doc i auditiv kultur, KU
Sandra Lori Petersen, antropolog, KU

Pris: 4200 kr
Suderende: 2500 kr

TILMELDING SENEST 31.05.2011

Facebook: http://www.facebook.com/event.php?eid=180961798619319

Læs mere og tilmeld dig her: http://vallekilde.dk/ugekurser/larm/

LARM Audio Research Archive: www.larm-archive.org

SØREN ULRIK THOMSEN OG JØRGEN LETH I SKUESPILHUSET TIRSDAG DEN 10. MAJ KLOKKEN 17.30

Kom til forårets sidste litteratursalon i Skuespilhusets foyer tirsdag den 10. maj klokken 17.30.                                                                                    

Søren Ulrik Thomsen læser op fra sin nye digtsamling Rystet spejl – og taler om digtning med Jørgen Leth.

Gratis adgang.

Litteratursalonerne er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og forlaget Gyldendal. Salonerne fortsætter til efteråret.

Marianne Ping Huang stopper som Institutleder.

Kære IKK’er,

jeg fratræder stillingen som institutleder ved IKK i midten af juni og tiltræder umiddelbart derefter som prodekan for uddannelser ved Aarhus Universitets Kulturvidenskabelige Fakultet – også kaldet Arts. 

Jeg har været meget glad for at være institutleder v. IKK, hvilket i stort og småt også skyldes jer. Min overbevisning om, at kulturvidenskabelige uddannelser er et af de vigtigste bidrag til samfund og civilsamfund og min tro på alt det, som studerende kan, er bare blevet styrket af mine år ved IKK. 

Det har været en stor og udelt fornøjelse at arbejde sammen med jer. Jeg tager mange indtryk af initiativrige IKK-studerende og jeres kreative studiemiljø med mig og jeg kommer til at sende jer mange tanker i mit nye arbejde med uddannelser v. AU, som jeg om et øjeblik kaster mig ud i. 

Tusind tak
Mange hilsner
Marianne Huang

Anders Bendixen l Den tredie verden l 5. – 28. maj

Anders Bendixen
Soloudstilling

“Den tredje verden”

Fernisering torsdag d. 5. maj kl. 16-21

Hvad nu hvis den tredje verden ikke var et sted man kunne finde på kortet?, men en sindstilstand vi kan bevæge os i, når vi lidt dagdrømmende blander vores virkelighed med fiktion.

Anders Bendixens soloudstilling ”den tredje verden” tager udgangspunkt i en verden der er en blanding af den virkelige verden vi er en del af, og den fiktive vi alle udlever i hovedet.
Hverdagsobjekter der ellers ikke figurerer i vores bevidsthed bliver lige pludselig præsenteret i et nyt lys, og får liv. Alting kan gøres spændende og unikt ved at tage en uventet drejning,
– kom og se hvordan…

Velkommen

Alexander Gingold
BREDGADE KUNSTHANDEL
Bredgade 69 – 1260 København K – +45 33135041 –
www.bredgade-kunsthandel.dk – tirs – fre 13-18 og lør 11-15
Sidste dag 25/5
collage på papir 59×42 cm