IPOD BATTLE – FINALE (HUM vs. SUND el. SAMF)

Nu på onsdag skyder vi hele to ipod-battles af. Første dyst er mellem LIFE og SUND og anden dyst er selve FINALEN, hvor der er 5 Roskildebilletter på højkant til de vindende 5 dj’s.

Der er spænding til det sidste. HUM er sikret den ene plads, men SAMF og SUND kæmper fortsat om den anden finaleplads. SUND skal have 4 point mod LIFE i første dyst for at ryge sikkert i finalen.

Intet er afgjort, for det er publikum, der i sidste ende bestemmer, hvilket fakultet, der spiller den svedigste musik.

Så KOM OG STØT dit fakultet. KOM, KOM, KOM, KOM… DET ER NU DET GÆLDER.

Reglerne:

iPod Battle på Studenterhuset er mellem KU’s fakulteter. Reglerne er simple. Fem fra hvert fakultet stiller op med hver deres iPod, fyldt med den fedeste musik. Så gælder det ellers om, at fylde rummet med toner, der får huset til at hoppe. Efter hver iPod-dyst bestemmer publikum med klapsalver og hujen hvem, der har vundet. Aftenens vinder, vinder øl til de fremmødte fra fakultetet – og i finalen koncertbilletter.

Kopenhagen Art Institute søger praktikanter

Kopenhagen Art Institute søger en praktikant til at deltage i produktionen af bogen “Ny Dansk Kunst 2011”.

Praktikforløbet som redaktionsassistent er ulønnet og løber frem til 30. september. Vi afholder samtaler løbende fra d. 1. juni. Arbejdstiden er på 30 timer pr. uge.

Som praktikant vil du primært komme til at beskæftige dig med:

  • Produktionsstyring
  • Research
  • Rekvirering af billedmateriale
  • Korrekturlæsning

Det er en fordel hvis du har:

  • Ordenssans
  • Gode retskrivningskundskaber
  • Kan betjene Indesign og Photoshop
  • Erfaring med redaktionelt arbejde

“Ny Dansk Kunst” udkommer årligt og forsøger at indkredse hvem og hvad, der markerede sig indenfor samtidskunsten den foregående sæson, for dermed at give et billede af kunstscenen netop nu. Som praktikant på Kopenhagen vil du derfor få et enestående overblik over og indblik i kunstscenen i dag, samt erfaring med redaktionelt og formidlingsmæssigt arbejde.

Vi er fleksible i forhold til eventuelle eksamener i juni.

Ansøgning sendes til: info@nullkopenhagen.dk

Lokal Global Plan – en udstilling om det ordinære og oversete byrum

Altan. Performance af Jens Axel Beck. Foto: Malene Nors Tardrup

13 danske og udenlandske kunstnere intervenerer i byrummet på den forblæste gennemfartsvej Ålekistevej i udkanten af København. Hvor kunst i stadig højere grad bruges som et led i sociale kvarterløft, der skal tiltrække pengestærke tilflyttere, viser Lokal Global Plan derimod, at kunst kan arbejde imod ensretningen af byrummet. Udstillingen reflekterer over, hvilken betydning det oversete og ordinære har for et steds ånd og identitet; hvad der sker med naboskab, det offentlige rum og den lokale særegenhed, når globalisering og byfornyelse trænger sig på; og ikke mindst hvad vores egen rolle i byens liv er?
Medvirkende kunstnere: Akvilé Anglickaité (LT), Lars Arrhenius (SE), Jens Axel Beck (DK), Anne Bennike (DK), Osman Bozkurt (TR), Heidi Hove (DK), Ben Kinsley & Jon Rubin (US), Berit Nørgaard (DK), Didem Özbek (TR), Pulsk Ravn (DK), Daniel Svarre (DK) og Sixten Therkildsen (DK)

20. maj – 5. juni 2011
www.lokalglobalplan.dk

 

ARRANGEMENTER

Torsdag d. 19. maj kl. 17-20
Åbning
Vi byder på øl, håndmadder og koncert ved Pavlovskis Balalajka Orkester! Guidet tur kl. 18.

Tirsdag d. 24. maj kl. 19-21
Performance, filmvisning og debat:
Global confusions, local solutions
Hvordan skaber vi udveksling mellem dem, som er indenfor og udenfor, mellem kunstnere og lokale fællesskaber og mellem det, som foregår på globalt niveau, og det, som foregår på lokalt niveau?
Performance og oplæg ved kunstner Ben Kinsley (US), filmvisning og oplæg ved Didem Özbek og Osman Bozkurt (TR) fra det Istanbul-baserede projektrum PiST samt oplæg ved kunstner og Professor ved California College of the Arts Ted Purves (US).

Torsdag d. 26. maj kl. 19-21
Filmaften
Lokal Global Plans kunstnere præsenterer egne kortfilmsproduktioner, der handler om forholdet mellem det private og det offentlige rum.

  • Jens Axel Beck: S/M/L/XL. En humoristisk film om en mand, der forsøger at lave en fodgængerovergang af hvide A4-papirer hen over en trafikeret gennemfartsve
  • Pulsk Ravn: Direktoratet og BSSD – Brooklyn Street Star Department af RACA / Pulsk Ravn & Johan Carlsson. Filmene dokumenterer to projekter i det offentlige rum – bl.a. et projekt, hvor 200 sofapuder med Københavns Kommunes logo blev placeret på bænkene på Sønder Boulevard som en kommentar til den manglende kommunikation mellem byplanlæggere og beboere i området.
  • Sixten Therkildsen: The Story Came Off. Små film lavet af fundne smalfilmsoptagelser fra 1960ernes USA. På billedsiden ser vi private festligheder, men på lydsiden hører vi om storpolitiske begivenheder.

Tirsdag d. 31. maj kl. 19-21
Debat:
Kunstværket som handling
Hvordan kan kunst gøre noget? Hvornår er kunst kunst, og hvornår er kunst liv? Og hvordan går man til kunsten som publikum, når der ikke længere er tale om materielle objekter som f.eks. maleri og skulptur?
Oplæg ved billedkunstner Berit Nørgaard, kunstkritiker og museumsinspektør ved Arken Camilla Jalving, kurator og medlem af Publik Johanne Løgstrup samt kunstner og kurator Kerstin Bergendal. Moderator: Rasmus Kjærboe.

Lørdagsrundvisninger d. 21. og 28. maj samt 4. juni kl. 13-14.30. Begynder ved Ålekistevej 101.

 

 

 

 

Finnish literature students calling for fellow students in Copenhagen!

There are 9 of us coming to Copenhagen on 17-19th of May. We all study comparative literature in Turku university and would love to hang out with Danish literature students while we are in town.
We arrive on Tuesday 17th and on 18th we have the whole day to explore the city. If there’s anyone – one person or a group – who would like to hang out with us, go for a couple of beers, or go to a museum with us on 18th we’d be delighted.

Please contact me via email ansosah(at)utu.fi by Sunday 15th of May and we’ll make some plans! See you in Copenhagen!

Vi mangler stadig deltagere til performance på ACTS – Festival for Performativ Kunst, Museet for Samtidskunst


28. maj kl. 11-22 + 29. maj 2011, kl. 12-17,
www.samtidskunst.dk/acts

Som et helt nyt tiltag afholder Museet for Samtidskunst en ny årlig begivenhed i form af lyd- og performancefestivalen ACTS- Festival for Performativ Kunst. Med festivalen ønsker Museet for Samtidskunst at etablere en festival for den nyere kunst, som sprænger museets udstillingsrammer og inddrager det offentlige rum som scene.


Deltag i
Elisabet Apelmo & Marit Lindbergs performance Blod, Sved og Kløe

Tid: Lørdag d. 28. maj mellem kl. 14.00-15.00
Sted: Hestetorvet v. Dom Apotek

Prøve: onsdag d. 18. maj kl. 17-19. Mødested: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, Roskilde
Generalprøve: lørdag d. 28. maj kl. 13-13.30. Mødested: Dom Apoteket, Hestetorvet

Elisabet Apelmo & Marit Lindberg opfører på ACTS performancen Blod, Sved og Kløe ved Dom Apotek på Hestetorvet i Roskilde. Til denne søger vi 30-40 frivillige, som har lyst til at være med i denne performance som talekor. Performancen varer ca. 15 minutter, hvor de frivillige enkeltvis og i samlet flok gentager ord og sætninger, som en skuespiller fremsiger. Apelmo og Lindberg vil på forhånd instruere de frivillige, som også vil øve i fællesskab med skuespilleren.
Museet for Samtidskunst dækker alle frivilliges transportomkostninger til og fra festivalen (Roskilde og Kbh’s området).

Skulle dette have vagt din interesse, så send os fluks en mail på: frivilligmsfk@nullgmail.com.
Spørgsmål i forhold til arbejdsopgaver rettes til frivillig-koordinator Mette Woller, tlf. +45 3064 0449.

Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, Dk-4000 Roskilde. www.samtidskunst.dk

Frivillig på Athelas New Music Festival

Athelas New Music Festival nærmer sig, og d. 27. maj – 4. juni går det løs på Republique, København Ø, men vi har brug for din hjælp som frivillig!

Athelas New Music Festival 2011 sætter fokus på dansk og tysk musik, teater og litteratur: Ni dage, 25 koncerter, cd- og boglanceringer, laboratorium, præsentation af den nyeste teknologi inden for elektronisk musik og meget mere. For første gang i dansk sammenhæng kan du opleve ny tysk og dansk musik i et omfattende program med verdensberømte danske og udenlandske ensembler, solister, performere, videnskabsfolk, komponister, litterater og teaterfolk.

Som frivillig på festivalen kan du få mange forskellige arbejdsopgaver, f.eks. billettering, personaleforplejning, backstage-arbejde, og hvis du har kørekort; runner eller musikerchauffør.

Du får adgang til alle koncerter i festivalens caféprogram og i muligt omfang også på festivalens store scene.
Inden festivalen går i gang, vil du blive inviteret til infomøde og få mulighed for at lære teamet bag at kende.

Vi glæder os til at høre fra dig, og håber du vil være med til at skabe en fantastisk festival sammen med os.

Kontakt Anne Sophie på mail: sophie@nullanmf.dk

Se hele programmet og læs mere om festivalen her

DOXBIO extra: Min Avatar og Mig

Kom med til en verdensbegivenhed d. 18. maj kl. 19 i Grand Teatret eller Empire Bio

DOXBIO extra blænder op for en verdensbegivenhed: En simultan-premiere i Second Life og i ‘den virkelige verden’ på den nye danske dokumentarfilm Min Avatar og Mig. Filmen vises i begge virkeligheder på samme tid. Herefter vil der være en debat om virkelighed vs. virtualitet i begge verdener og verdenerne imellem. Det er aldrig set før (såvidt vides).

Om Min Avatar og Mig

En uheldig filminstruktør beslutter sig for at prøve lykken i den virtuelle online-verden Second Life. Her møder han den smukke avatar Helena, som hjælper ham i gang med en strålende karriere. Da succesen stiger ham til hovedet ender han med at miste alt, han har opbygget i den virtuelle verden – og er tæt på at miste alt i den ‘virkelige’ verden, som på mystisk vis blander sig i den virtuelle og omvendt.

Se filmens trailer her:Min Avatar og Mig – DANSK FORFILM / Danish trailer from Fenris Film & Multimedia on Vimeo.

 

Debat i flere dimensioner

Mange tror Second Life er et dødt fænomen, men platformen lever i bedste velgående med støt stigende indbyggertal. Den 18. maj vil avatarer fra biografer i Second Life kunne kommunikere med publikum ude i biografsalene i Danmark og omvendt. Spørgsmålet om virtualitet vs. virkelighed, og i forlængelse heraf kærlighedens vilkår i den teknologiske tidsalder, vil blive diskuteret blandt publikum, avatarer og et kvalificeret panel bestående af instruktør og medvirkende i filmen, Mikkel Stolt, fremtidsforsker Peter Hesseldahl, den kosmiske tykmester Master Fatman samt ordstyrer Henrik Føhns, kendt fra Harddisken. Med fra Second Life vil være en af filmens hovedpersoner, Helena, og fra USA, opfinderen af supercomputeren og medvirkende i filmen, Danny Hillis.

Book billetter nu

Det er en one-off visning af filmen og debatarrangementet i Grand Teatret og Empire Bio, så skynd dig ind at reservere billetter via biografens hjemmeside. Filmen uden debat får efterfølgende premiere på DR2 Dokumania den 24. maj.

Produceret af Milton Media og Fenris Film & Multimedia ApS i samarbejde med R-Film. Med støtte fra DFI – New Danish Screen, Arte/ZDF, EU Media.

Nomineret og udvalgt til en lang række filmfestivaler, herunder bl.a. IDFA i Amsterdam 2010, CPH:DOX 2010, Nordische Filmtage i Lübeck 2011.

Læs mere på www.doxbio.dk, eller find DOXBIO på www.facebook.com/dokumentar.

 

BRFkredit søger studentermedhjælper med flydende pen og flair for webkommunikation

Jobbet

I BRFkredits kommunikationsenhed søger vi en studentermedhjælper til interne kommunikationsopgaver, herunder intranet, medarbejderblad, korrekturopgaver og sproglig rådgivning.

Kvalifikationer
Du har gode formidlingskompetencer og sproglige færdigheder på højt niveau, og du har lyst til at løse interne webopgaver. Du er i gang med eller skal til at begynde overbygningen på dit studie (cand.mag., cand.comm. eller lignende).

Du er med andre ord:

  • En god kommunikatør – både på papir og web
  • En stærk sprogbruger med god analytisk og strategisk sans
  • Nysgerrig og sulten efter at omsætte din teoretiske viden til praksis
  • Lydhør og god til at indgå i en dialog med mange forskellige mennesker
  • God til at holde de (berømte) mange bolde i luften
  • Nem at omgås og har humoristisk sans

Ansættelsesvilkår

  • Du er interesseret i at arbejde for os i den resterende del af din studietid
  • Du kan tiltræde hurtigst muligt
  • Du får en ugentlig arbejdstid på 20 timer, som vi kan tilpasse dine studier
  • Du skal arbejde på Klampenborgvej 205 i Lyngby
  • Lønnen er 149 kr. i timen inkl. pensionsbidrag, og du vil blive omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet

Flere oplysninger

Ring til kommunikationskonsulent Stine Brondbjerg Erichsen på 45 26 28 68 eller kommunikationskonsulent Liza Bech på 45 26 28 75 og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit.

Ansøgningen

Mærk din ansøgning ’Studentermedhjælper i PØS’ og send den sammen med dit CV og et eksempel på en tekst, du har skrevet, til hr@nullbrf.dk senest den 1. juni 2011.

Vi glæder os til at høre fra dig.

FOREDRAG I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING

THOMAS BJØRNSTEN KRISTENSEN – AUTONOME PIXELS OG FARVERIGE FESTABER / Torsdag d. 12. maj kl. 19.30-20.30
Thomas Bjørnsten Kristensen fortæller om det overlap, der finder sted mellem kunstnere, musikere, designere og andre æstetisk interesserede grænseflade-udviklere. Han er ansat ved afdeling for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet.

KAREN LISA SALAMON – DESIGNEREN SOM TRICKSTER
/ Lørdag d. 14. maj kl. 11.00-12.00
Karen Lisa Salamon fortæller om den ’’skæve tilgang’’ og designeren som en tricksterfigur, en slags legende lurifaks, der sikrer den væsentlige forandring og fornyelse i vores samfund.  Hun er etnograf og uafhængig forsker, formidler og rådgiver indenfor kultur og ledelse.

Sted: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 kbh Ø

Foredrag: Sorg og Camping

Hør den danske forfatter og digter Lone Hørslev fortælle om sin nye og anmelderroste roman Sorg og Camping i et foredrag på ARKEN den 18. maj.

Det er en kold vinterdag i 1985. Oppe i privaten over købmandsbutikken i Løkke vågner Marianne tidligt med en underlig drøm i baghovedet. Det er Jørgens fødselsdag, og julepynten skal op. Det er to dage siden Gunnhildur forsvandt i sin røde Nissan. Gunnhildur der i sommer tog Marianne i hånden og sagde Kom vi løber.

I marts udkom digteren Lone Hørslevs seneste roman Sorg og Camping. Her følger man en række personer gennem én begivenhedsrig dag i en lille jysk provinsby – Løkke. Som læser kommer man helt ind under huden på romanens personer og får del i deres tanker om sig selv og hinanden, om valg, drømme og skuffelser.

Lone Hørslev går i foredraget på ARKEN bag om sin nye roman og vil også læse uddrag fra bogen. Her vil forfatteren desuden fortælle om det digt, som hun har skrevet om Anna Ancher-værket Ane Brøndum, kunstnerens mor specielt til ARKENs aktuelle udstilling med den kvindelige skagensmaler. I forbindelse med arrangementet vil Lone Hørslev signere eksemplarer af Sorg og Camping, der denne aften kan købes til en fordelagtig særpris.

Foredraget er gratis for gæster med entré til museet og kræver ingen tilmelding.

Foredrag med Lone Hørslev
Onsdag den 18. maj kl. 18.10
ARKEN Museum for Moderne Kunst

Lone Hørslev (født 1974) er dansk forfatter og digter. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og debuterede i 2001 med digtsamlingen TAK. Hun udgav i 2009 digtsamlingen Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte. For romanen Naturlige fjender (2008) modtog hun Jytte Borberg Prisen.