Til den fattige, kultur- og kærlighedshungrende studerende

KOA-2_foto_grob_webNu kan du og en ven komme i teatret for kun 1 billets pris. Og oveni købet blive overøset med kærlighed samtidig.
Teater GROB på Nørrebro byder indenfor til det århusianske teaterkompagni Teater O’s rørende og sjove forestilling KÆRLIGHEDEN OVERVINDER ALT!

Forestillingen handler om to mænd, der giver sig for at undersøge kærlighedens væsen. Hvornår opstår den? Hvornår forsvinder den igen? Og er det egentlig i orden at elske sin kat højere end sin søster?

Læs mere om forestillingen på http://www.grob.dk/forestillinger.asp?page=15&id=780

Hvis du er under 25, får du 2 billetter til kun 70 kr. Hvis du er over 25, koster 2 billetter 130 kr. Det er halv pris!
For billetter: Skriv til billet@nullgrob.dk og mærk mailen ”2 for 1”.

Kommunikationspraktikant til videnskabsfestival og konference

Er du stærk til sociale medier? Styrelsen for Forskning og Innovation søger praktikanter til EuroScience Open Forum i København

EuroScience Open Forum er den største tværvidenskabelige konferencen på europæisk plan. ESOF2014 vil foregå i København den 21.-26. juni 2014 i Carlsbergbyen og vil have i størrelsesorden 4-5.000 delegerede.

I forbindelse med det danske værtsskab for ESOF2014 tilbydes 1-2 studerende praktikstillinger som en del af jeres uddannelse. Som praktikant vil du primært skulle bidrage til kommunikationsarbejdet på de sociale medier. Vi arbejder både nationalt og internationalt på en række sociale medier og du vil få ansvaret for strategiudvikling og udviklingen af vores online community samt skulle fungere som community manager på en række af vores digitale platforme. Du vil også få opgaver inden for pressearbejde, eventarbejde, markedsføring og interessenthåndtering.

Ansøgningsfrist den 9. december 2013 kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Kommunikationspraktikant til Forskningens Døgn

Uddannelsesministeriet afholder hvert år videnskabsfestivalen Forskningens Døgn sammen med en lang række samarbejdspartnere. I 2013 bød Forskningens Døgn på langt over 400 arrangementer og foredrag i hele landet. Forskningens Døgn afholdes den 24., 25. og 26. april 2014.

Som praktikant får du blandt andet muligheden for at arbejde med kampagnekommunikation på de sociale medier. Vi har ansvaret for den nationale markedsføringskampagne og skal understøtte vores mange samarbejdspartnere. Kampagnen omfatter alt fra outdoor-annoncering til brug af sociale medier op til og under videnskabsfestivalen. Særligt de sociale medier kommer du til at skulle arbejde selvstændigt med. Du kommer til at være med hele vejen fra udvikling af kampagnestrategien for hvordan Forskningens Døgn 2014 skal gøre brug af sociale medier. Herudover kommer du til at skulle hjælpe den kommunikationsansvarlige med relevante markedsføringsopgaver.

Ansøgningsfrist d. 9. december 2013 kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

ARTIST TALK: Cathrine Raben Davidsen: Masken som motiv

kukua3

Kom med når samtidskunstner Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) onsdag d. 4. december kl. 17.30,  fortæller om sin motivverden, befolket af marionetter, harlekinfigurer, dansere og masker.

Temaerne er kendt fra kunsthistorien i slutningen af 1800-tallet og det tidlige 1900-tal og optræder også hos den belgiske kunstner James Ensor (f. 1860), der er udstillingsaktuel på Ordrupgaard netop nu.

Til slut tager Cathrine Raben Davidsen os med ind i Ensors udstilling, hvor hun fortæller om udvalgte værker og inspirationen fra Ensors univers.  

Arrangementet er gratis når entréen til museet er betalt.
Gratis for medlemmer af Klub Ordrupgaard
Tilmelding på ordrupgaard@nullordrupgaard.dk
Varighed ca. 60 minutter

Oplev Eggs Laid By Tigers’ forunderlige Dylan Thomas univers i aften!

Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 og har i løbet af de sidste år spillet utallige roste koncerter i Danmark. Den afdøde walisiske poet Dylan Thomas’ forunderlige digte danner grundlag for bandets sange, som svæver i et ærligt landskab af intime sekvenser, folkelige rytmer, alternative ballader og erotiske valse.

Trioens mystiske fjerdemand, Dylan Thomas, er kendt for at have inspireret nogle af vor tids største kunstnere, blandt andre John Cale, Bob Dylan, John Lennon. De kan, med dette band, selv se hvordan også nye bands vedkender sig deres idolers karaktertræk. Som Thomas’ selv beskrev det: “I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers.” (D.T. 1951)

I aften spiller bandet på Stengade 30 i aften, Torsdag d. 28. november kl.21. 60 kr i døren.

– Få mere info på Stengades hjemmeside HER og på facebook eventet HER.

– Eed varmer op. Mere info om Eed HER.

– Tjek Eggs Laid By Tigers’ video til nummeret “Admit The Sun”, lavet af Laurits Flensted, ud HER.

 

Den Frie Udstillingsbygning søger informationsmedarbejder med interesse for kommunikation og samtidskunst

Den Frie Udstillingsbygning søger snarest en engageret og serviceminded studerende fra Kunsthistorie, Moderne Kultur, Kommunikation, Dansk eller andet relevant fag til at indgå i et ungt, velfungerende team af informationsmedarbejdere.

Arbejdet består af receptionsarbejde, hvilket bl.a. involverer servicering af vores besøgende, billetsalg og omvisninger. Men jobbet indeholder også løbende projekt- og udstillingsassistance.

Du vil fungere som et af udstillingsbygningens ansigter udadtil og formidle udstillingerne til vores gæster.

Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, er god til at løse problemer, elsker at kommunikere med mange forskellige mennesker, gerne kommer med nye idéer og ikke er bange for at have mange bolde i luften.

Arbejdet ligger i weekenden og på enkelte hverdage.
Tid: ca. 10 timer ugentligt.
Arbejdssted: Den Frie Udstillingsbygning

Der er ansøgningsfrist d. 20. november 2013 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til:
info@nulldenfrie.dk

eller

Den Frie Udstillingsbygning
Oslo Plads 1
2100 Kbh. Ø
www.denfrie.dk

 

DEBAT: MIKKEL BOLT & ANDERS MICHELSEN 3/12 KL. 19

Tid: Tirsdag d. 3/12 kl. 19.00

Sted: bureau publik, Vesterbrogade 111, st., 1620 København V., www.bureaupublik.dk


Begyndelsen på en afslutning? 35 års systemkrise og den nye protestcyklus

I anledning af udgivelsen af Mikkel Bolts Krise til opstand. Noter om det igangværende sammenbrud (Antipyrine, 2013) diskuterer Mikkel Bolt og Anders Michelsen bogen.

Krise til opstand. Noter om det igangværende sammenbrud er en analyse af forløbet fra finanskrisen i 2008 til de verdensomspændende protester i 2011. Ifølge Bolt er krisen udgangspunktet for alle protesterne, hvad enten de sker i Nordafrika, Sydeuropa, USA eller i Kina. Den neoliberale kapitalismes gældsbaserede kriseregime er ved at falde fra hinanden, og der opstår hele tiden nye brændpunkter. Vi er med andre ord på vej ind i en stormfuld periode, det igangværende sammenbrud lader sig ikke begrænse, men vil tværtimod blot accelerere.

Mikkel Bolt er lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet og har publiceret en række bøger bl.a. Avantgardens selvmord (2009) og En anden verden (2011).

Anders Michelsen er lektor i visuel kultur ved Københavns Universitet og har publiceret bøger og artikler om teknologi, globalisering og samtidskunst, senest Transvisuality – The Cultural Dimension of Visuality (2013).

Specialisterne #2 – Kindle, Kulturarv og Læs for livet

Onsdag d. 4. december 2013 kl. 17.00. Københavns Hovedbibliotek.
Arrangementet finder sted på 3. sal i lokalet bagved sundhed/medicinbøgerne (grp. 61).

Anden runde af Specialisterne står i kulturens og læsningens tegn, når 3 nye specialister fortæller. Bliv klogere på verden og bliv måske inspireret til dit eget speciale. Du kan opleve:

E-læserens medialitet
Patrick Arendal Johansen er fra Moderne Kultur og Kulturformidling, KU og hans speciale handler om, hvordan e-læseren som en moderne teknologi har brudt litteraturen op og stiller den over for en ny virkelighed.

Patrick skriver selv:
Den trykte papirbog har de sidste ca. 500 år indtaget rollen som litteraturens medie. Med e-bogen kan litteraturen også læses på computer, tablet eller e-læser. […] Spørgsmålet er derfor, om det er den samme oplevelse, læseren har ved at sidde med en e-læser som med en papirbog? Når der sker disse omvæltninger, er det vigtigt at stoppe op og se nærmere på den nye og anderledes materialitet og medialitet, man præsenteres for med e-læseren.

Og det gør han i specialet ved hjælp af teoretikere som bl.a. Gilles Deleuze og Félix Guattari.

Fremtidssikring af fortiden – digital formidling af kulturarv
Line Juhler Schmidt fra ITU skriver om sit speciale:
Begrebet kulturarv har i stigende grad været på den kulturpolitiske dagsorden siden 1990’erne.  Det er et slagord som bruges i forskellige henseender og med forskelligt mål, men der er en bred konsensus om at det er vigtigt og noget, vi skal hæge om.

Kulturministeriet har oprettet Kulturarvsstyrelsen til at sikre at vi varetager vores kulturarv hensigtsmæssigt, og storstilede projekter er lanceret for at bevare, digitalisere og formidle de aspekter og genstande, der udgør vores kulturarv.

Jeg beskriver i mit speciale en helt konkret case, men jeg vil ved denne lejlighed gerne fortælle lidt om hvad det diffuse begreb kulturarv dækker over, hvordan det varetages, og hvilke initiativer, der er taget for at tilgængeliggøre og fremtidssikre vores kulturarv.

Læs for livet
Rachel Röst fra Litteraturvidenskab, KU beskriver sit speciale således:
Specialet er et stykke aktionsforskning, hvor jeg undersøger det projekt, jeg selv har startet: Læs for Livet, som indsamler bøger og indretter små børne- og ungdomsbiblioteker på institutioner med udsatte børn, såsom børnehjem og asylcentre. Jeg skriver om, hvordan projektet modtages af det socialpædagogiske personale, hvilke konflikter der opstår, hvordan det står til med litteraturen på det sociale område, hvordan børnene modtager bøgerne m.m.

Læse mere om Læs for livet projektet HER

Vi glæder os til at se dig
– og ikke mindst til at blive klogere, når specialisterne deler ud af deres viden.

Specialisterne er Hovedbibliotekets nye arrangementsrække, hvor nyslåede eller vordende kandidater formidler deres unikke speciale i kort og kontant form. 

Litteraturaften om Allen Ginsbergs ‘Howl’

Allen Ginsberg – Howl

‘Howl’ er et af hovedværkerne inden for den såkaldte beatlitteratur, som den udformede sig i 1950’ernes USA. ‘Howl’ handler ikke kun om stoffer, syretrip og vilde ture i den urbane karrusel, men også om religiøse syner. Ved udgivelsen i 1956 blev værket genstand for en retssag pga. det homoseksuelle indhold. Frifindelsen har senere dannet præcedens for, hvad der er legalt at skrive om i skønlitteratur.

Information har inviteret professor ved Aarhus Universitet Svend Erik Larsen og forfatter og musiker T.S. Høeg til at holde to korte foredrag. Anmelder ved Information og lektor ved Københavns Universitet Erik Skyum-Nielsen er ordstyrer.

Hvis du vil have et levende indtryk af Howl, kan du i denne optagelse fra 1975 høre Allen Ginsberg læse op af ‘Howl’ parts 1 and 2 på poets.org.

Tid & sted: Onsdag d. 4. december kl. 17-18.30 i Informations kantine, St. Kongensgade 40, 1264 Kbh. K

Pris: 75 kr. (125 kr. for ikke Informationsabonnenter)

Køb billet her: