Boglancering: Ny Agenda 2

Ny Agenda 2-lille Kom i Dansk Arkitektur Center og mød Kim Dircknick-Holmfeld, kendt som arkitektur-forfatter og bl.a. også som tidligere direktør for Arkitektens Forlag, der netop har udgivet en ny bog om Dansk Landskabsarkitektur gennem de sidste 5 år.

“Ny Agenda 2” viser Dansk Landskabsarkitektur gennem de sidste 5 år, og dagsordenen er skiftet med klimatilpasning og byrum, der inviterer til fysisk aktivitet som værn mod livsstilssygdomme.
”Dyrk din by” og andre projekter giver beboerne medejerskab til offentlige arealer. ”Midlertidighed” er en ny metode til udvikling af nye byområder som f.eks. Fredericias industrihavn; men også traditionelle projekter som revitalisering vores historiske arv er et stort tema.

Arrangementet foregår den 28. oktober, hvor bogen også udkommer.

>> Læs mere her 

Eksklusivt for studerende: Mød Anders Fogh Rasmussen i Den Sorte Diamant

Meetings of the Defence Ministers at NATO Headquarters in Brussels - Press Conference NATO Secretary General

Få chancen for at stille spørgsmål direkte til den tidl. generalsekretær for NATO, når Anders Fogh Rasmussen stiller op til et ”Town Hall Meeting” og fortæller om tiden i spidsen for forsvarsalliancen og giver sin vurdering af den internationale politiske situation.

torsdag 6. november kl. 16
Anders Fogh Rasmussen
Students Only! Town Hall
Dronningesalen – Den Sorte Diamant
Interveiwer: Michael Ehrenreich, Formand for Det Udenrgispolitiske Selskab
Gratis – tilmelding nødvendig via
www.studentsonly.dk

Kom til åbning af Frederik Næblerød udstillingen Næblerød & Næblerød 31. oktober 16-19

Frederik Næblerød er skånselsløs når han portrætterer mennesket. Alt det pæne er barberet væk, og vi får serveret den skinbarlige sandhed om dele af den menneskelige natur og kultur helt uden filter. Den kontroversielle unge kunstner er tredjeårsstuderende på Det Kongelige Kunstakademi, men han har allerede udstillet i Los Angeles, New York, Barcelona og Korea. Næblerøds kunstneriske univers indeholder en dualitet – det ultranaivistiske udtryk og det præcist formulerede indhold – det hurtige møder det velovervejede – det smukke indeholder det grimme. Kompositionerne og farveholdningerne har dog rødder i den klassiske kunst “We do not care for pretty, but we love beauty”. 

Yoga i det Fri 2014 Olie på lærred 34x46 cm
Yoga i det Fri 2014
Olie på lærred 34×46 cm

Udstillingen er dobbeltkurateret, hvor Bredgade Kunsthandels Kåre Nissen og kurator Rasmus Fischer hver giver deres syn på kunstneren. Vi håber at se jer alle til en fernisering som I aldrig glemmer.

Velkommen BREDGADE KUNSTHANDEL

Bredgade 69, 1260 København K

tirs – fre 13-18 & lør 11-15

www.bredgade-kunsthandel.dk

sidste dag 22. november

WUNDERGRUND FESTIVAL ER LIGE OM HJØRNET!

Fra imorgen den 24. oktober og frem til den 15. november løber Wundergrund Festivalen af stablen i København.

Programmet er spækket med spændende kunstnere fra ind- og udland, som er kommet for at berige, udfordre og overraske publikum med deres musik og performances.
Der er alt fra performanceikon til opera uden sang. Fra impro til verdenskendt strygekvartet.
Fra spirrende komponister til overset lydkunstner! 

Åbningen er på Hofteatret imorgen den 24. oktober fra kl. 20.00!

Dyk ned i programmet her og læs mere!
Der er selvfølgelig studievenlige priser.

Spar 150 kr. når du abonnerer på magasinet kunst

Magasinet kunst har indført studierabat på årsabonnement.

Vil du gerne holde dig opdateret på kunstfronten? Som studerende kan du nu få Danmarks kunstmagasin ind af døren seks gange om året for kun 245 kr. (normal pris 395 kr.)

Magasinet kunst udkommer 6 gange årligt og tager pulsen på aktuelle begivenheder og strømninger inden for kunsten. Her kan du læse kvalificerede anmeldelser, spændende interview og reportager, essays, portrætter og meget andet godt fra både ind- og udlandet.

Det får du:

• Et års abonnement på magasinet kunst
• 6 numre fyldt med nyt fra kunstens verden leveres lige til døren
• Temasektion: ca. 20 sider hvor vi går i dybden med et emne (fotokunst, malerkunst, performance, kunst på festival, installation etc.)
• Vi dækker: Udstillinger, museer, gallerier, arkitektur, design, performance, auktioner, dansk og international kunst.
• En kalender der viser de vigtige udstillinger på museer og gallerier
• Prisen er inkl. forsendelse og moms.

Du kan læse mere om rabatordningen og tegne abonnement på www.magasinetkunst.dk

Følg os på Facebook https://da-dk.facebook.com/pages/Magasinet-KUNST/148001447793

På Stedet: Byens hegn – “og de nominerede er…”

Vesterbros mangfoldighed 1 - SBV

Hegnene omkring Metro Cityringens 21 byggepladser bliver alle brugt til kunst, installationer eller skæve og finurlige kommentarer til det lokalmiljø, hvor byggepladsen befinder sig. Hvert år nomineres et udvalg af Byens Hegn. Nu har du chancen for at komme med ud at se alle de nominerede projekter, inden du afgiver din stemme. Det foregår den 29. oktober.

Byens Hegn er mere end blot et hegn. Det er en måde at gentænke en funktion i byen til at kunne mere, til at skabe en ny opmærksomhed og give noget tilbage til byen.

Kunsten på væggen skiftes løbende, og sådan får nye kunstnere og formidlere hele tiden mulighed for at få en plads. Hvert år uddeles prisen for det bedste værk på hegnet, den såkaldte ‘Hegnspæl’. En særligt udpeget jury tildeler juryprisen, og vi, os publikum, kan stemme på, hvem der skal tildeles publikumsprisen.

Vi har lejet en bus hvor landskabsarkitekt og lektor Bettina Lamm fortæller om sit syn på denne måde at gentænke funktioner i byen. Derudover deltager Mimi Larsson, der er projektleder på Byens Hegn hos Metroselskabet.

Deltagere på busturen vil modtage samlet materiale med præsentation af alle de nominerede – samme materiale som juryen får – og der vil være let forplejning undervejs.

Busturen starter kl. 16.00 ved hovedindgangen til Østerport Station og slutter på Kongens Nytorv kl. 19.00.

Tag med og følg udviklingen.

Læs mere og tilmeld dig her

Oplev LiteraturHaus’ egenfrekvens fremført af stort orkester

Søndag d. 26. oktober kl.19.30 opfører improvisationsensemblet LEMUR værket ’Critical Band’ i LiteraturHaus, i samarbejde med 13 danske musikere, heriblandt saxofonisterne Lotte Anker og Mette Rasmussen.

‘Critical Band’ blev til i 2010 på en tur til New York, hvor ensemblet samarbejdede med nogle af de bedste akustikere i Arup Acoustics studierne. Det blev efterfølgende uropført i Norges største katedral, Nidarosdomen. ’Critical Band’ bliver for hver opførelse tilpasset rummet, det skal opføres i. Da Lemur opførte værket i Trondheim i Norge, gik de i samarbejde med Arup Acoustics på opdagelse i den store Nidarosdomens klang, lyd og egenfrekvens for at skabe den helt rigtige lyd. Ensemblet har efterfølgende lavet samme studier af rummet op til koncerten i LiteraturHaus, så denne aften kan kulminere i en enestående produktion skabt til det højloftede kirkerum.

Billetter købes i døren. 50 kr for studerende.

Mere info på facebook og wundergrund.dk

LEMUR_CPH_PLAKAT_lille

Overgaden LECTURES: Art + Science – Towards a Third Culture?

e-flux
Fredag d. 24. oktober kl. 10-18
Lørdag d. 25. oktober kl. 10-17.30

Art + Science – Towards a Third Culture? er en del af Overgadens nye konferenceserie, Overgaden LECTURES, der blev lanceret i 2013, og som én gang årligt går i dybden med fremtrædende tendenser på samtidskunstsscenen.
På dette års konference stiller vi skarpt på den aktuelle interaktion mellem kunst og naturvidenskab; to discipliner, som traditionelt er blevet betragtet som væsensforskellige erkendelsesformer. De seneste år har man ikke desto mindre kunnet spore en øget interesse for at bringe dem sammen, bl.a. i form af residency-programmer, tværfaglige uddannelsesinitiativer samt utallige udstillingsprojekter. Men på hvilke måder og præmisser – hvis overhovedet – kan kunst og naturvidenskab siges at krydsbefrugte hinanden i dag?
Dette spørgsmål udgør omdrejningspunktet for konferencen og vil i løbet af de to dage blive belyst gennem en række samtaler, debatter og oplæg af førende repræsentanter inden for feltet samt eksempler på konkrete erfaringer og resultater af samarbejder mellem kunstnere og videnskabsfolk.
Konferencen foregår på engelsk og er åben for alle. Tilmelding er ikke nødvendig.

Deltagere:Heather Barnett (UK), Ernst Peter Fischer (DE), Ljiljana Fruk (HR), Iréne Hediger (CH), Mette Høst (DK), Ryszard W. Kluszczy?ski (PL), Jean-Marc Lévy-Leblond (FR), Roger Malina (US), Geert Mul (NL), Thomas Söderqvist (DK), Susann Wintsch (CH).

MERE INFO & PROGRAM: http://overgaden.org/events

——————————————————————————————–

Friday 24 October 10am – 6pm
Saturday 25 October 10am-5.30pm

Art + Science: Towards a Third Culture? is part of Overgaden’s conference series Overgaden LECTURES, which was launched in 2013 to provide an annual opportunity to explore key tendencies in the field of contemporary art in depth. This year we are focusing on the interaction between art and science and examining the current hype surrounding the phenomenon.

This year’s conference focuses on the current interaction between art and science, two fields that have traditionally been perceived as mutually exclusive epistemologies. Despite this, in recent years there has been an increasing interest in joining the two in residency programmes, interdisciplinary educational initiatives, as well as numerous exhibitions. But how and on which conditions – if at all – can art and science be seen to cross-pollinate each other today?
This is the guiding question of the conference, which over the course of two days will be explored through a series of dialogues, debates and presentations by leading experts in the field, as well as a range of concrete examples of the experiences and results of collaborations between artists and scientists.
The conference will be in English, and everybody is welcome. Registration is not required.

Speakers: Heather Barnett (UK), Ernst Peter Fischer (DE), Ljiljana Fruk (HR), Iréne Hediger (CH), Mette Høst (DK), Ryszard W. Kluszczy?ski (PL), Jean-Marc Lévy-Leblond (FR), Roger Malina (US), Geert Mul (NL), Thomas Söderqvist (DK), Susann Wintsch (CH).

MORE INFO & PROGRAMME: http://overgaden.org/events

Praktik som udstillingsassistent på Heerup Museum.

November 2014 – jan. 2015.

Har du lyst til at prøve dig selv af i det praktiske arbejde på et kunstmuseum og være med til at skabe en udstilling fra A-Z? Du vil bl.a. komme til at arbejde med værkudvælgelse og værkhåndtering, kontakt til kunstner, formidling til mange målgrupper, udarbejdelse af katalog, opsætning, PR mm.

Heerup Museum er en lille institution med kort vej fra ide til praksis og højt til loftet. Vi tager alle fat, hvor der er brug for det, og alles kompetencer er i spil for at skabe den bedst mulige oplevelse for vores museumsgæster.

Vi har brug for en engageret og effektiv kollega, som kan hjælp os med forårets udstilling; en dialogudstilling med Henry Heerup og Leif Sylvester, som vises på hhv. Heerup Museum og efterfølgende Silkeborg Bad i forår/sommer 2015. Da der kun er kort tid, skal du kunne starte snarest muligt og være i stand til at lægge timer i arbejdet frem til udstillingsåbningen i slutningen af januar. Museet er i stand til at yde et mindre honorar.

Kontakt museumsleder Anni Lave Nielsen på 40 97 94 24 eller send en kort ansøgning til heerupmuseum@nullrk.dk, hvis du er interesseret..