FOTOGRAFISK CENTER SØGER VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT/LØNTILSKUD 

Fotografisk Center søger en kuratorassistent/producent til 30 – 37 timer om ugen fra slut maj/start juni eller hurtigst muligt herefter.

Stillingen indebærer at assistere med det praktiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder kuratering, udarbejdning af formidlingsmateriale, planlægning, kommunikation og markedsføring på sociale medier, m.v. Herudover vil kuratorassistenten betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer.

Vi forventer, at du er uddannet indenfor kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur, kommunikation eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med udstillingsarbejde, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er god til at arbejde selvstændigt, holde mange bolde i luften og er imødekommende. Arbejdstiden ligger fortrinsvist mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 9 – 18/20 (ifm. arrangementer). Det er en betingelse, at du er berettet til virksomhedspraktik eller løntilskud.

Kort om Fotografisk Center og ansøgningen

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Herudover arrangerer vi foredrag, seminarer, filmvisninger og artist talks. Vi har også et scannerværksted og en specialboghandel for fotografi. 

Send en kort motiveret ansøgning samt CV med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 19. april 2022. Ansøgningen mærkes virksomhedspraktikant/løntilskud og mailes til Fotografisk Center på info@nullfotografiskcenter.dk

For spørgsmål eller yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Fotografisk Center på 3393 0996 eller info@nullfotografiskcenter.dk. Læs mere om kunsthallen her: www.fotografiskcenter.dk

Udstillingspraktikant Den Frie Udstillingsbygning

Ønsker du at forstå og tage del i processen at skabe udstillinger?

Den Frie Udstillingsbygning søger en udstillingspraktikant til foråret 2022. Ansøgningsfrist er 20. januar 2022 kl 12.00. Fristen er kort, så skriv kort om dig selv, din motivation og så tager vi en snak.

Læs hele opslaget her: https://denfrie.dk/om-os/job-og-praktik/

Gas9Gallery søger praktikant

Interesserer du dig for dansk og international samtidskunst? Og har du lyst til at prøve kræfter med galleriarbejde f.eks. udstillings- og messeplanlægning m.m? Så send os en motiveret ansøgning max 1. side samt CV til Nanna@nullgas9.dk senest d. 20 december 2021.

Gas9 er et nyetableret galleri på Vesterbro i København, stiftet af gallerist og kunstrådgiver Christina Wilson. Gas9 repræsenterer en række danske kunstnere, der arbejder med en bred vifte af kunstneriske udtryk og medier; fra maleri til installation samt performative værker. I 2022 planlægger vi hele seks udstillinger, deltagelse på diverse messer og skal have etableret den bedste organisation og dagligdag i galleriet. Til det har vi brug for en nysgerrig praktikant til forårssemesteret 2022, som:

  • har viden om og stor interesse for samtidskunst og kommunikation
  • er i færd med at uddanne sig inden for kunsthistorie eller anden lignende uddannelse
  • er selvstændig og har en solid ordenssans
  • vil hjælpe til med diverse ad. hoc opgaver, og er klar til at smøge ærmerne op
  • er fleksibel ift varierende arbejdstider
  • er en god kollega, engageret og imødekommende

Som praktikant hos Gas9 vil du primært yde faglig og praktisk assistance til galleriets daglige leder Nanna Saplana i forbindelse med bl.a. forberedelse af udstillinger; diverse indkøb, formidlingstekster, koordinering og opsætning samt hjælpe til med lageropdatering og kommunikation. Ud over de praktiske opgaver i dagligdagen, vil vi aftale en række specifikke og selvstændige arbejdsopgaver i din praktik-kontakt med Universitetet.

Vi tilbyder en praktikstilling i perioden februar – juni 2022. Praktikstillingen tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

SoMe Akrobat søges!

  • Har du brug for en praktikplads til at udfolde din teoretiske uddannelse?
  • Er du nysgerrig og sulten på ny viden?
  • Spørger du altid hvordan og hvorfor og søger efter svaret?
  • Interesserer du dig for kultur og scenekunst?
  • Har du øje for de gode historier og har du redskaber til at formidle dem til sociale medier?
  • Har du blik for nye tendenser og indhold i en hurtigskiftende digital verden?
  • Kan du dykke ned i algoritmer og kan du tilpasse vores profiler til dem?
  • Kan du producere og redigere videoer/billeder lynhurtigt men også kreativt?
  • Vil du helst bygge din karriere op i et meget effektivt og kreativt legerum?
  • Har du godt humør, og mister du det ikke af at arbejde tæt sammen med 3 smukke og kloge kvinder?
  • Skriver du sms’er med to hænder?
  • Så er vi en MATCH!

Praktikpladsen er ulønnet og der er stort potentiale for at blive tilbudt fuldtidsjob efter praktikken, alt efter vores fælles oplevelse.

Praktikperioden varer fra 3 måneder til 2 år, alt efter din uddannelse. Arbejdstiden vil være fleksibel derefter.

Vil du vide mere om os?

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler har siden 2013 årligt tilbudt overraskende og spektakulære kulturoplevelser midt i gadebilledet: En vifte af de bedste gadeteaterforestillinger fra hele verden turnerer rundt i Danmark til 10 danske byer i løbet af to uger i august og forvandler gader til festlige teaterscener – gratis for publikum. Festivalerne har ca. 50.000 besøgende om året og støttes af Kulturministeriet, Statens Kunstfond, private fonde og værtskommunerne.

Dan Size Fits All Productions ApS står bag festivalerne samt en række andre projekter. Vi har et mindre, fast team af 3 personer, der arbejder i løbet af året og i sommermånederne en større stab, der træder til for at realisere vores ?agskibsevent.

Arbejdspladsen er i midt på Strandvejen i Hellerup, kun 5 min gåafstand fra Hellerup Havn og Hellerup St.

Se mere om vores festivaler: http://www.gadeteaterfestival.dk/

Facebook @gadeteater

Instagram @gadeteater

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte festivalleder Zelis Niegaard, 40 98 71 43. Send din ansøgning til zelis@nullgadeteaterfestival.dk

Ansøgningsfristen er 20. december. Vi kalder løbende til samtaler.

Kommunikationsstærk og kunstinteresseret praktikant til mindre kunstbogsforlag med store ambitioner

Er du interesseret i kunst og kultur, og vil du være med til at indgå i en udgivelsesproces helt fra idé og fundraising til salg og formidling af den endelige bog? Så er det måske dig, vi søger som praktikant i kunstforlaget Roulette Russe fra midten af januar 2022. 

Læs hele praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/11/Praktik_rouletterusse.pdf

Kunst- og kulturbureauet Creator Projects søger praktikanter til foråret 2022

Er du interesseret i kunst og kultur, og kunne du tænke dig at få hands-on erfaring med arbejdet på et kunst- og kulturbureau, der skaber ambitiøse og nytænkende kunstprojekter gennem samarbejder med private og offentlige aktører, samt en række danske kommuner og museer både lokalt og internationalt? Så er det måske dig, vi søger som praktikant i kunstforlaget Roulette Russe fra midten af januar 2022.

Vi har i øjeblikket tre praktikopslag for studerende:

Praktikant til kommunikation og markedsføring. Læs mere om praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/2021/11/Praktik_CP_kom.pdf

Praktikant til kunstprojektet M.M.S. (Much.More.Shit.) #2. Læs mere om praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/2021/11/praktik_CP_MMS.pdf

Praktikant til en ny tværinstitutionel kunstbegivenhed i 2022. Læs mere om praktikopslaget her: https://creatorprojects.com/…/2021/11/praktik_CP_AID.pdf

Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Studierelateret praktikforløb på O – Overgaden (NB: kort ansøgningsfrist)

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der ligger unikt i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber. Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. 

Vi kan tilbyde:

Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. I praktikperioden bliver du en fast del af vores kernestab og derfor inkluderet i alle daglige opgaver, vigtige samtaler og ugentlige fællesmøder. Du vil få indblik i alle de forskelligartede opgaver, der findes på kunsthallen, du får mulighed for at prøve kræfter med opgaver fra kommunikation, eventarbejde, assisterende kurateringsopgaver, udstillingskoordinering og administration på kunsthallen. Vi tilbyder bred vifte af opgaver, hvor din hjælp vil være afgørende for os. Men vi vil også meget gerne lære dig at kende, så vi kan forsøge at dreje opgaver i retning af det, du interesserer dig mest for og gerne vil fokusere på at udvikle.

Helt konkrete opgaver vil være:

  • Research og planlægning af udstillinger, events og nye tiltag
  • Udstillingsproduktion, især ugen op til ferniseringer
  • Administration
  • Planlægning, markedsføring og afvikling af events
  • Fondsansøgningsarbejde
  • Formidling og kommunikationsopgaver (nyhedsbreve, SoMe, kommunikation af arrangementer på eksterne platforme etc.)
  • Opgaver relateret til opbygning af ny hjemmeside
  • Pasning af aktuelle udstilling; værtskab og formidling til gæster

Vi forestiller os, at du…

  • Er i gang med en videregående uddannelse, da praktikforløbet indgår som del af uddannelsen.
  • Har viden om eller interesse for samtidskunst.
  • Har lyst til at engagere dig og modet til at kaste dig over en masse nye og forskelligartede opgaver.
  • Er initiativrig, struktureret, servicemindet og du bliver motiveret af en hverdag med mange skiftende projekter og varierende deadlines

Vær opmærksom på, at opslaget her har kort ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og dit CV bedes (max. en side hver) til Line Brædder, lb@nullovergaden.org   med emnet ”Praktikansøgning” senest d. søndag d. 14. november – men gerne tidligere, da vi løbende indkalder få kandidater til samtale. Vi afholder samtaler allerede onsdag d. 17. november.

Vi glæder os til at høre fra dig!