Teatergrad søger to engagerede kommunikatører til job med løntilskud eller i praktik

Teatergrad – Københavns nye byrumsteater ­– blev skabt i sommeren 2014 og har siden da været i hastig udvikling. Vores ambitioner er store, vores aktivitetsniveau er enormt, og vores lyst til at skabe en dynamisk og nyskabende kulturvirksomhed er sprudlende, men ressourcerne ikke tilstrækkelige. Derfor søger vi nu to kommunikationsmedarbejdere til at hjælpe os:

1) kommunikatør med fokus på sociale medier og opsøgende publikumskontakt
2) kommunikatør i rollen som koordinator af aktiviteter under CPH Stage og andre lignende events samt opsøgende publikumskontakt

For begge stillinger gælder det, at du både kan arbejde selvstændigt og er en god holdspiller.

Arbejdsopgaver: sociale medier og opsøgende publikumskontakt

  • Udarbejde og implementere strategi for Teatergrad på sociale platforme og andre digitale medier, herunder også skabe indhold til nyhedsbrev, opdatere hjemmeside mm.
  • Udbygge teatergrads publikumsnetværk; personlige møder, telefoniske samtaler og mailkorrespondance mv.
  • Opbygning af ”gymnasiegruppe”
  • Løsning af løbende kommunikationsopgaver og praktiske opgaver

Arbejdsopgaver: koordinator af aktiviteter under CPH Stage og events

  • Være koordinator mellem CPH Stage og Teatergrad samt koordinere hele Teatergrads deltagelse i CPH Stage. Herunder kontakt til gæstespil.
  • Varetage kommunikationen mellem alle interessenter under CPH Stage og sikre Teatergrads lokale synlighed.
  • Opsøgende publikumskontakt.
  • Planlægge og koordinere fremtidige festivalaktiviteter, herunder bl.a. Golden Days, vores børneteaterrepertoire, gadeteaterfestval mm.
  • Opbygning af ”gymnasiegruppe”
  • Løsning af løbende kommunikationsopgaver og praktiske opgaver

For begge stillinger gælder det, at du er en ildsjæl, der brænder for kulturformidling og de gode historier på skrift og i tale. Du har lyst til at skabe kontakt til og være i kontakt med mange mennesker. Du er systematisk, idérig, kan overholde deadlines og formår at komme ned i detaljen uden at miste overblikket. Du er ikke bange for en omskiftelig arbejdsdag, hvor du pludselig skal noget helt andet end du har planlagt, hvor tingene skal gå hurtigt eller opgaver af praktisk karakter skal løses.

Til gengæld kan vi love dig, at du bliver del af et teater i rivende udvikling. I 2014 modtog vi ”Teaterjournalisternes initiativpris”, og vores ambition er at blive sekretariat for al byrumsteater i København. Teatergrad er skabt af de to selvstændige teatre danskdansk og det Flydende Teater. Sammen har de den erklærede mission at sætte handling bag alle skåltalerne om ”outreach”, ”publikumsudvikling”, ”aktualitet” mm. På Teatergrad gør vi noget ved det! Vi arbejder med hele København som vores scene, og vi undersøger nye publikumsinddragende teaterformater. Vi tilbyder dig at være med til at skabe morgendagens teaterformer uden for de traditionelle scener.

Skriv en kortfattet motiveret ansøgning til janne@nullteatergrad.dk. Skriv, hvilken stilling du søger.
Ansøgningsfrist 20. april. Vi indkalder til samtale i uge 17/18. Tiltrædelse snarest muligt.

Print

 

 

Praktikant til redaktionen for dansk skønlitteratur på Lindhardt og Ringhof

FRISTEN FOR ANSØGNING ER UDLØBET

Vi søger en praktikant til at være en del af redaktionen for dansk skønlitteratur i 3-6 måneder med start i september 2015. Redaktionen består af fire redaktører og en redaktionschef samt redaktionssekretær og manuslæser. Lindhardt og Ringhof har en bred udgivelsesportefølje og udgiver både krimier, romaner, digte og kulturlitteratur.

FRISTEN FOR ANSØGNING ER UDLØBET
Læs hele opslaget (pdf).
FRISTEN FOR ANSØGNING ER UDLØBET

Praktikanter til Danmarks Rockmuseum efterår 2015

Danmarks Rockmuseum er i støbeskeen med forventet åbning ved årsskiftet. Arbejdet på museets udstilling er i fuld gang, og vi søger derfor tre til fire praktikanter til assistance af udstillingsteamet. Som praktikant får du en unik mulighed for at bidrage til realiseringen af et nyskabende museum for den danske rock- og popmusiks historie.

Læs hele opslaget (pdf).

IS IT A BIRD SØGER PRAKTIKANT TIL EFTERÅRET

Is it a bird søger praktikant til efterårssemestret 2015, som kan hjælpe os med kvalitativ research og analyse.

Hvem er du?
Brænder du for at forstå menneskelig adfærd og vil du være med til at indsamle og omsætte dyb brugerindsigt til værdiskabende koncepter og kommunikation? Så er det måske dig, vi er på udkig efter. Vi forestiller os, at:

– Du er studerende på kandidatniveau på en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse.
– Du har praktisk og teoretisk viden om kvalitative metoder og brugerinddragelse.
– Du er skarp til at se mønstre samt omsætte viden og data til konkrete løsninger og initiativer.
– Du er fleksibel i forhold til arbejdstider under din praktik.

Arbejdstiden er sædvanligvis 9-17, men feltarbejde kan foregå på alle tidspunkter af dagen og i løbet af ugen.

Vi tilbyder:
IIAB er en ung konsulentvirksomhed i vækst. Vi er kendetegnet ved et tværfagligt miljø bestående af antropologer, sociologer og designere. Da vi er en ny virksomhed (etableret i 2011), vil du blive en del af en pulserende opstartskultur, som du får mulighed for både at præge og mærke suset fra.

Ansøgningsfrist den 1. april

Læs hele opslaget (pdf).

Filmfestivalen Nordisk Panorama Søger Praktikant

Er du vild med dokumentarfilm – og har du lyst til at arbejde med film på tværs af Norden? Så er du måske den praktikant vi søger til Nordisk Panorama – Nordic Short & Doc Film Festival i 2015.

Filmfestivalen Nordisk Panorama viser de bedste nordiske kort- og dokumentarfilm og samler den nordiske branche samt internationale branchefolk i Malmö 18.-23. september.

Nordisk Panorama er en organisation, der året rundt promoverer nordiske kort- & dokumentarfilm og arbejder for at styrke filmenes udbredelse i Norden, Europa og resten af verden. Vi faciliterer samarbejde mellem nordiske kort- & dokumentarfilmskabere og arbejder for at give den nordiske branche det bedste vindue til verden.

Til Nordisk Panorama er vi på jagt efter en praktikant til vores branche-event NP Forum for Co-financing of Documentaries.

Nordisk Panorama Forum

En af Nordisk Panoramas hjørnesten er den nordiske co-finansieringsevent Nordisk Panorama Forum for Co-financing of Documentaries. NP Forum er den primære finansieringsevent for den nordiske dokumentarfilmsbranche. Her præsenteres udvalgte dokumentarfilm in the making for nordiske og internationale financierer samt 200 mennesker i publikum, hvorefter financierer og projekter ser hinanden an i individuelle møder.

Opgaverne på NP Forum består i:

  • at assistere NP Forum teamet i arbejdet med de ansøgende projekter
  • kontakt til deltagende producere, instruktører, financierer og branchefolk
  • behandling af akkrediteringer
  • klargørelse af katalog og website
  • assistere i logistik og planlægning i forbindelse med NP Forum

Praktikstart: midt maj 2015. Varighed: min. 4 mdr.

Deadline for ansøgning: 13. april 2015.

For spørgsmål kontakt Christina Jul Gregersen på mail eller tlf. 3311 5152. Ansøgning sendes til christina@nullnordiskpanorama.com – med overskriften praktik.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du er selvstændig, systematisk og serviceminded, at du er typen, der ser en opgave og hurtigt griber bolden. Interesse for nordiske kort- og dokumentarfilm samt forståelse af mere end et nordisk sprog er en fordel. Engagement og flydende engelsk er en forudsætning.

Praktikken er ulønnet, men vi kan til gengæld tilbyde et unikt indblik i den nordiske kort- og dokumentarfilmsbranche. Praktikken finder sted på vores kontor i København. Festivalen afholdes i Malmö.

Det er også muligt at søge om praktik på andre dele af Nordisk Panorama. Skriv gerne til os.

For mere info se www.nordiskpanorama.com

CPH:DOX søger praktikanter til 2015!

CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder med et rekordhøjt besøgstal på 83.900 gæster i 2014, og er samtidig en international branche-begivenhed med hundredevis af tilrejsende gæster og en massiv interesse fra danske og internationale medier.

Udover selve filmfestivalen består CPH:DOX af branche-platformen CPH:FORUM, transmedia-projektet SWIM, samt den internationale workshop CPH:LAB, der hvert år producerer omkring 10 film.

CPH:DOX afvikles for 13. gang i november 2015, og vi søger allerede praktikanter til planlægningen og afviklingen af den kommende festival. Herunder kan du læse mere om festivalens forskellige afdelinger og praktikområder.

Der er mulighed for at starte i forårs- eller efterårsperioden, og antallet af ugentlige timer kan tilpasses dit studie. Bemærk, at praktikopholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi:

* Praktisk erfaring inden for en lang række områder afhængigt af afdeling,
* Indsigt i kulturmiljø og filmbranche på et internationalt niveau,
* Udvikling af et stort netværk,
* Et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfællesskab.

Læs mere om hvordan du ansøger nederst i opslaget. Da vi altid modtager mange flere ansøgninger end vi har plads til anbefaler vi at søge så snart som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om festivalen på: www.cphdox.dk.

ASSISTANT TIL FESTIVALDIREKTØR TINE FISCHER:

Praktikstart: snarest muligt.

Festivaldirektør Tine Fischer søger en assistent. Opgaver og arbejdstider vil variere, og du vil være i berøring med alle afdelinger på festivalen, samt med samarbejdspartnere og festivalens internationale kontakter. Det prioriteres at du:

* kan formulere dig fejlfrit på engelsk og er skriftligt stærk.
* er kunstnerisk nysgerrig og opsøgende.
* er fleksibel og selvstændig.
* kan være i praktik til og med årets festival.

Kontakt: Tine Fischer / tinef@nullcphdox.dk

PROGRAMREDAKTION, OUTREACH OG EVENT:

Praktikstart: snarest muligt eller 3. august.

Programredaktionen gennemser, udvælger og formidler de film, der vises på festivalen. Derudover udvikles og tilrettelægges en lang række events, debatter, seminarer, talks, koncerter, med meget mere. Der er mulighed for at starte i forårssemesteret eller i efterårssemesteret, men vi anbefaler at man som praktikant i alle tilfælde er med hele året. Afhængigt af interesse og hvornår du starter vil du som praktikant bl.a. deltage i:

* at gennemse og diskutere film i tæt samarbejde med programredaktionen,
* at researche nye og kommende film samt andre filmfestivaler,
* at formidle programmet til publikum, presse og festivalens øvrige afdelinger,
* at assistere programredaktionen med filmbestillinger og indkommende film,
* idéudvikling, produktion og afvikling af events, debatter, seminarer og artist talks,
* outreach til nye publikumsgrupper,
* at tilrettelægge uddannelses-initiativerne UNG:DOX og DOX:Academy.

Kontakt: Mads Mikkelsen / mads@nullcphdox.dk

EVERYDAY – CPH:DOX’S NYE ONLINE MEDIEPLATFORM:

Praktikstart: 1. maj eller snarest muligt.

Everyday er et nyt kollektivt videoprojekt, der giver almindelige danskere mulighed for gennem personlige videofortællinger at blive en del af CPH:DOX og udvikle sig som dokumentarister, samfundsdebattører og dygtige historiefortællere. Everyday er i høj grad et læringsprojekt, der udover en ny, digital platform også byder på workshops, undervisningsforløb og masterclasses til inspiration og opkvalificering af projektets brugere. Everyday skal være et forum for meninger og visioner fortalt og filmet med smartphones direkte fra danskernes hverdag.

Everyday søger en redaktionspraktikant fra 1. maj eller snarest muligt. Vi forestiller os, at du studerer journalistik eller kommunikation og har interesse i dokumentarfilm, digitale medier og brugergeneret video. Vi er fleksible i forhold til ugentlige arbejdstimer, og det er derfor ingen ulempe, hvis du er engageret i andre sideprojekter, der måske endda relaterer til Everyday. Fordi Everyday stadig er i sin opstartsfase vil du få rig mulighed for indflydelse på projektet. Du kommer eksempelvis til at arbejde med:

* research på gode og skæve historier og historiefortællere
* konceptudvikling af projektet fremadrettet
* etablering af eksterne samarbejder
* udvikling af content på den online platform
* idéudvikling, produktion og afvikling af workshops og undervisningsforløb
* outreach til nye brugergrupper

Kontakt: Marie Ørbæk Christensen / marie@nullcphdox.dk

CPH:FORUM – INTERNATIONAL BRANCHEPLATFORM:

Praktikstart: snarest muligt.

CPH:FORUM er et internationalt co-produktionsforum, hvor udvalgte instruktører pitcher nye projekter for en række internationale finansiører herunder tv-stationer, fonde, distributører mfl. med henblik på finansiering af deres nye film. Samtidig præsenteres en række branche-relaterede seminarer, masterclasses og artist talks. Parallelt hermed er det digitale gennemsynsrum CPH:MARKET åbent for branchefolk hver dag under festivalen. CPH:FORUM tiltrækker mange hundrede internationale gæster fra nogle af verdens vigtigste film-, tv- og kulturinstitutioner. Som praktikant vil du bl.a. være med til at:

* researche efter nye og kommende filmprojekter, samt registrering af disse,
* assistere i seminar-idéudvikling og produktion af events,
* være kontaktperson til CPH:FORUM’s deltagere, den danske – samt den internationale filmbranche.
* tilrettelæggelse af hosting program
* vedligeholde, indhente og opdatere vigtige kontaktoplysninger + daglig administration
* koordinering af gæster i samarbejde med gæsteafdelingen på CPH:DOX,
* sørge for at koordinere og formidle nyheder, samt information om CPH:FORUM til presse, samarbejdspartnere, web og festivalens øvrige afdelinger.

Vi lægger vægt på, at du er god til engelsk både i skrift og tale samt, at du er god til at kommunikere, ikke er bange for at tage initiativer og håndtere opgaver selvstændigt. En fordel er også, hvis du er god til at holde mange bolde i luften. Læs mere på: cphdox.dk.

Kontakt: Daniella Eversby / daniella@nullcphdox.dk

CPH:LAB – TALENTUDVIKLING OG FILMPRODUKTION:

Praktikstart: snarest muligt.

CPH:LAB blev grundlagt i 2009 og er en international filmworkshop, der producerer ca. 10 film hvert år. Instruktørerne udvælges og inviteres af CPH:LAB til i teams på to, at udvikle og instruere en film sammen. Som praktikant vil du møde filmskabere fra hele verden og bl.a. skulle varetage følgende arbejdsområder:

* være kontaktperson til CPH:LAB’s deltagere, samarbejdspartnere og advisors både før, under og efter CPH:LAB’s workshop i København under CPH:DOX i november
* medansvarlig for at opdatere hjemmesiden med nyhedsbreve, info om projekterne samt deltagerne
* researche forskellige fonde og filmfestivaler
* hjælpe med at skrive fondsansøgninger
* den daglige administration i huset

Det er vigtigt at du brænder for kommunikation, administration og projektudvikling. Du har gode kommunikationsevner, taler og skriver engelsk flydende – kan du flere sprog er det en bonus, du og vi får gavn af. Du skal kunne arbejde selvstændigt og fokuseret, men også kollektivt og lydhørt. Du er selvsagt familiær med mail, office-programmer og internettet – hvis du kan opdatere hjemmesider er det et stort plus. Og så skal du have et godt humør, også når deadline nærmer sig. Læs mere på: www.cphlab.dk.

Kontakt: Patricia Drati Rønde / patricia@nullcphdox.dk

SÅDAN ANSØGER DU:

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV og kontaktoplysninger til kontaktpersonen ud for den / de afdeling(er) af festivalen du gerne vil i praktik på. Hvis du har nogen spørgsmål er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os først. CPH:DOX vurderer de enkelte ansøgninger og indkalder til uddybende samtale. Vi glæder os til at høre fra dig!

CPH:DOX

Tagensvej 85 F
DK 2200 København N
Tel. +45 339 307 34
www.cphdox.dk

Det Danske Filminstitut søger praktikant til Festival og International Lancering

Det Danske Filminstituts Internationale afdeling søger en praktikant som festivalassistent til Kort – og Dokumentarsektionen.
Vi søger et engageret menneske med interesse for kort- og dokumentarfilm, én som vil være med til at få danske film ud på internationale film festivaler i hele verden.
Du skal være velorganiseret, kunne arbejde selvstændigt, være velformuleret på engelsk og dansk, have viden om digitale filmformater, være en teknisk haj og indstillet på at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver.
Festivalassistentens arbejde består i:
• Kommunikation med internationale festivalkontakter
• Indsamle og uploade film til vores streaming service
• Tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
• Assistere Kort- og Dokumentarfilm Festivaludvalget
• Sammen med DFI Presse og Kommunikation indsamle informationsmateriale til festivalkatalog
• Bearbejde stills og tekstmateriale til DFIs website.
Som Festivalassistent får du indblik i beslutningsprocessen omkring, hvilke danske kort og dokumentarfilm, der når ud på festivaler som Cannes, Berlin og Sundance, du får du indsigt i det internationale festivalmiljø, distribution af danske film i ud-og indland og du får daglig kontakt med producenter og andre interessenter inden for dansk kort- og dokumentarfilm
Jobbet kan søges af en person, der er berettiget til praktikplads gennem en uddannelsesinstitution. Vi forventer at du har en viden om gængse filmformater, er øvet i at arbejde med film digitalt, er service minded og struktureret. Du kan have en baggrund i filmbranchen, være fra Film-og Medievidenskab, Kulturformidling eller anden relevant filmfaglig fortid.
Ansættelse: Snarest
Flere oplysninger hos festival konsulent Anne Marie Kürstein 4041 4697 – kurstein@nulldfi.dk

PRAKTIKPLADS I NEW YORK

Praktikstilling i Kultur & Presse-sektionen ved Danmarks Generalkonsulat i New York.

Kultur & Presse-sektionen arbejder for at facilitere kulturel udveksling mellem danske og amerikanske kunstnere, kulturinstitutioner og interessenter, samt at kommunikere og understøtte eksport af dansk kunst og kultur i New York og på den amerikanske østkyst.

Praktikanten assisterer kulturattachéen og pressechefen i det daglige kommunikations- og kulturudvekslingsarbejde med blandt andre følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af nyheds- og kulturstof til hjemmesiden www.usa.um.dk og Facebooksiden www.facebook.com/consulatedenmarknewyork
  • Besvarelse af diverse henvendelser angående danske samfundsforhold, dansk kunst og kultur m.m.
  • Redigering og udsendelse af dansk kulturnyhedsbrev for New York-området
  • Facilitering af danske kunst- og kulturprojekter i det østlige USA
  • Servicering af dansk og amerikansk presse
  • Opdatering af diverse lister og registre

Ansøgningsfrist d. 15. marts 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

SOMMERPRAKTIK

KUNSTHAL 44 MØEN søger to praktikanter der studere Kunsthistorie, Visuel Kultur,  Moderne Kultur eller Kulturformidling på Københavns Universitet i perioden eller en del af perioden 4.5. – 27.9 2015

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen. I skal hovedsalig arbejde med kunstformidling.

Praktikpladserne indebære:
1. PR nationalt og lokalt.
2. Planlægning og formidling af udstillingerne overfor børn og unge.
Kunsthal 44 Møen i dialog med børn og unge.

44_facade

Vi kan tilbyde:
— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag i 30 timer
— cykelafstand til stranden
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere , kunststuderende og kuratorer

Kunstforeningen 44 Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44 Møen i 2008. I 2012 satte foreningen en gæstebolig ved siden af kunsthallen i stand, så unge nationale og internationale kuratorer, kunstnere og kunsthistorikere har mulighed for at studere og være en del af stedet og i 2013 udvidede foreningen sit virke ved at skabe et Arkiv der giver unge komponister adgang til Henning Christiansens kompositioner, og et Levende Arkiv der skaber mulighed for at publikum kan opleve, og de unge kunstnere kan udvikle, lydkunst.

For yderligere information og året program: www.44moen.dk
Og Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2392 7119

Ansøgningen sendes pr e-mail inden 16.3.15 til
E-mail: info@null44moen.dk
Kunsthal 44 Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
DENMARK

Klub Kurz søger frivillige til PR, Marketing & Afvikling

Har du lyst til at arbejde med film og kultur og på samme tid udvikle dig fagligt og skabe et netværk inden for filmbranchen?

KlubKurz

Klub Kurz søger nu frivillige til PR, Marketing & Afvikling. Du kan læse om opgaverne nedenfor, og hvad de enkelte opgaver kræver af dig.

PR
Som PR-frivillig skal du udvikle PR-strategier og -koncepter, skrive pressemeddelelser og udarbejde andet pressemateriale, samt være i løbende kontakt med journalister hos relevante medier. Det er derfor en fordel, hvis du er udadvendt og har gode skrive- og taleevner.

MARKETING
Som Marketing-frivillig er du med til at udvikle og implementere både offline og online marketingstrategier og -koncepter. Du skal blandt hjælpe med at stable et ambassadørkoncept på benene, udarbejde tekst til brochurer og flyers, samt lave annoncering på Facebook. Her er det vigtigt, du har et kreativt sind og gode formidlingsevner.

AFVIKLING
Som eventafvikler skal du sørge for, at det hele spiller på selve aftenen. Du skal blandt andet stille op og gøre klar, tage imod instruktørerne og stå for visningen – naturligvis i samarbejde med vores andre frivillige. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair, men ikke et must.

Om dig
Vi stiller ikke de store krav, men du må gerne have interesse i film eller kultur og selvfølgelig synes, at det er sjovt at få et arrangement til at køre bedst muligt. Vi kræver heller ikke, at du har den store erfaring. Vi skal nok hjælpe dig i gang og lære dig op.

Om Klub Kurz
Klub Kurz er en månedlig filmklub i Huset KBH. Den 3. torsdag i måneden viser Klub Kurz kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Der er både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og fiktionsfilm på programmet.

Det hele foregår i Analog Bar, som er placeret i Husets kælder. Stemningen er afslappet, og der
er indlagte pauser, hvor gæsterne kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen
er der musik, filmsnak og hygge, indtil baren lukker.

Er du interesseret? Eller har du spørgsmål? Så send en uforpligtende mail til tine_rosenkilde@nullhotmail.com

Læs mere på klubkurz.dk. Eller på vores Facebooside.