ART & LITERATURE PÅ TRANEN

 

Digtoplæsning – Filmvisning – Japansk te ceremoni – Astrid Myntekær udstilling – Introduktion til ung, ny litteratur

Tranen, Gentofte Hovedbibliotek
Mandag d. 28. november, 18 – 19

Kom til ART & LITERATURE på Tranen den 28. november, som denne gang sætter fokus på ny kunst og litteratur, der balancerer på den hårfine grænse mellem skabelse og udslettelse.
Aftenen byder på digtoplæsning af Glenn Christian, japansk te ceremoni, film af Cyprien Gaillard og introduktion til Astrid Myntekærs udstilling samt ny litteratur.

INTRODUKTION TIL NY LITTERATUR
Aftenen igennem kan du blive inspireret til ny læsning, når litterat Christine Fur Fischer præsenterer flere yngre forfattere, der arbejder i tråd med sæsonens tema fra Tranen: “Creation – Mists of Dawn”.

GLENN CHRISTIAN DIGTOPLÆSNING
På denne aften læser digteren Glenn Christian op af sine værker, der er blevet beskrevet som en ”spekulativ meditation på resterne af civilisationen”. Digteren udspænder naturens rå urkræfter som slimspor og stank – og hovedpersoner, der eksisterer på grænsen mellem liv og død.

CYPRIEN GAILLARD FILMVISNING
Samme aften kan man se den verdensberømte franske kunstner Cyprien Gaillard’s ”Cities of Gold and Mirrors”, der besøger Cancun; en mexicansk by fyldt af nedbrudte Maya-templer og forladte turistresorts. Her har planter overtaget den øde, brutalistiske arkitektur og amerikanske collegestuderende drikker om kap i Tequila. Se med når vi viser ”Cities of Gold and Mirrors” der viser en verden, hvor forfaldet kan være på samme tid ødelæggende og skabende.

JAPANSK TE CEREMONI
Til aftenens Art & Literature indleder Mikkel Tullin, der har studeret til temester i Japan, aftenens skabelses-tema med det performative te-ritual.
En japansk teceremoni er et koreograferet ritual centreret omkring tilberedningen af te. I Japan bruger man teceremonien som en spirituel og kunstnerisk måde at være sammen med.

ASTRID MYNTEKÆR UDSTILLING
Oplev også en præsentation af den danske kunstner Astrid Myntekærs anmelderroste udstilling. ”Mana Stash” på Tranen, der tager udgangspunkt i algernes potentiale for både destruktion og skabelse af liv. Alger skabte det første liv på jorden og hyldes (især i asien) for sine energigivende kræfter. Men alger står samtidig for kvælning og død. Med algerne som afsæt sættes fokus på urkræfter, naturens livgivende og ødelæggende karakter – og en vis portion asiatisk spiritualitet.

Fri entré men tilmelding nødvendig via dette link

Arrangementet er en del af Tranens efterårsprogram “Creation – Mists of Dawn”, der efterår og vinter 2016 sætter fokus på spændingsfeltet mellem skabelse og udslettelse. Der er i denne sæson en arkitektonisk skulpturel sensibilitet, der ophæver tid og sted, for i stedet at vække det før-historiske eller post-apokalyptiske igennem det abstrakte, syntetiske, teknologiske eller digitale.

Skriv et svar