SYMPOSIUM KURATERET AF ALEXANDER TOVBORG

alexandertovborg_vednoahsark_opstillet-i-ribe_2015_lille_red
Troens Ridder opstillet ved Ribe domkirke, 2015. Foto: Andreas Johnson.

SYMPOSIUM: SYMBOLET ER GENOPSTÅET

I anledning af Alexander Tovborgs udstilling Troens ridder kuraterer Alexander Tovborg et heldags symposium om symbolets betydning før og i dag. 

Hvornår: Lørdag d. 26. november kl. 11.00 – 16.00

Hvor: SALEN i Kunstforeningen GL STRAND, Gl. Strand 48, 1202 Kbh K, www.glstrand.dk

Pris: 175,- / 55 kr. for medlemmer. Prisen inkluderer entré til udstillingen og forplejning. Vi henstiller til, at afmelding sker senest dagen før kl. 12. Betaling sker på dagen i butikken.

Tilmelding tilrådes på info@nullglstrand.dk

PROGRAM:

11.00:  Velkomst ved kurator i GL STRAND Pernille Fonnesbech

11.10:  “Symbolet er genopstået” af Alexander Tovborg: sidste prædiken i 2016, en opsummering af året der gik i symbolernes tegn.

11.45:  ”Imaginatio: symbolet mellem religiøs kunst og modernitet?”af Aksel Haaning:

Kan kunst være religiøs? Hvordan eller hvornår bliver et billede eller en tekst til et religiøst billede eller en religiøs tekst? Hvori består det religiøse eller det ”hellige”? Er det iboende værket selv, opstår det i den kreative proces hos kunstneren eller bliver det føjet til af andre senere? I Liber Novus (også kendt som den ”Røde Bog”), udført 1915 – ca. 1928, udgivet posthumt i 2009, forsøger C. G. Jung (1875-1961) at fremkalde dybere, på én gang mentale og kulturhistoriske lag i sproglige og imaginære billeder, delvis i ”religiøst” sprog, men afviser at forstå sig selv som kunstner og opgiver at udgive værket selv – hvorfor?

Med disse spørgsmål in mente vil oplægget præsentere begreberne symbol og tegn i sprog- og idéhistorisk sammenhæng og med yderligere eksempler fra nyere tid diskutere kunstnerens mulige rolle og symbolets funktion som relationsforbindelse til det numinøse eller til den guddommelighedserfaring, der hævdes at være til stede også i modernismen.

Kl. 12.45:  Frokostpause.

Kl. 13.15:  ”Orange er det nye sort” af Lars Trier Mogensen: Om Donald Trump som symbol og præsidentkandidat, hvordan han stillede op til præsident, hans retorik, medierne og den kampagne, der endte med at gøre han til præsident.

Kl. 14.00:  Kaffepause.

Kl. 14.15:  ”Alle motivers moder” af Christoffer Emil Bruun: Om Jesus og Maria som ikoner og repræsentationer for Gud på jord.

Kl. 15.00:  Koncert ved Jakob Tvilling Pless (foregår på 3. sal i udstillingen Troens ridder.)

Kl. 16.00:  Tak for i dag!

Skriv et svar