Gratis udstillingsdag for studerende i Den Sorte Diamant

På tirsdag er der gratis adgang hele dagen for studerende til den anmelderroste kunstudstilling OPSLAG NEDSLAG – Danske Kunstnerbøger

Det er det Det Kgl. Biblioteks kulturnetværk Students Only!, der arrangerer en særlig udstillingsdag for studerende. Udover gratis adgang til udstillingen er der også omvisning med udstillingens kurator samt særlige rabatter i butik og café. Der er desuden særpris på en klassisk koncert samme aftenen.

OPPSLAG NEDSLAG – Danske Kunstnerbøger

21. februar 2017 i Den Sorte Diamant. Udstillingen er åben kl. 10-19. Omvisning kl. 16. Koncert kl. 20. Gratis adgang – kun for studerende – læs mere på www.studentsonly.dk eller på Facebook Event

Nyt intensivt kursus om kritik og kuratering af film og kunst på CPH:DOX 2017

DOX:ACADEMY udbyder i dagene 21-24 marts tværfaglige kurser for studerende med film, workshops, seminarer og eksklusive talks med nogle af de mange danske og internationale instruktører, journalister og kunstnere, festivalen samler!

Meld dig til CRITICS’ CLASS på CPH:DOX 2017 – et intensivt firedages-kursus om feltet mellem kritik og kuratering. Her får kritiker- og kuratorspirer mulighed for at udvikle deres evner til at tale om, formidle og fascilitere film og kunst. På CRITICS’ CLASS diskuteres filmkritikkens rolle overfor det ekspanderende og foranderlige dokumentarformat, men også, hvordan dokumentarfilm kan kurateres i for eksempel festivalprogrammer og det crossover, der heri ligger til kunstverdenens kurative praksisser. Deltagerne på kurset vil få mulighed for at møde en række toneangivende instruktører, kritikere og kuratorer, men også blive del af et forum for faglig og kreativ udveksling på tværs af discipliner, fag og tilgange. Kurset modereres af en af redaktørerne for filmtidsskriftet Krystalbilleder, Daniel Flendt Dreesen.

Alle studerende med interesse i kritik og kuratering kan deltage. De endelige deltagere vælges af CPH:DOX på tværs af uddannelsessteder og fagområder for at sammensætte et differentieret hold af studerende med forskellige perspektiver og indgangsvinkler til feltet. Hvorfor kurset også vil foregå på engelsk.

Sådan ansøger du:

Søg om studenter-akkreditering og upload en kort motiveret ansøgning på http://cphdox.dk/mere-end-film/doxacademy/ inden 1. marts. Til den reducerede pris 750 ,- får du som studerende ikke bare adgang til DOX:ACADEMY, men også til hele festivalens program med film, seminarer, events og meget mere.

Se mere om DOX:ACADEMY på https://cphdox.dk/mere-end-film/doxacademy/ eller skriv til academy@nullcphdox.dk

Bogreception / Surfing / Al Masson

BOGRECEPTION FREDAG 24. FEBRUAR KL.17-19

I forbindelse med den store soloudstilling ‘Surfing’ af Al Masson udkommer nu bogen ‘Surfing’ af Al Masson, som Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel præsenterer til en bogreception fredag d.24. februar 2017.

Bogen ‘Surfing’ udgives af forlaget Rabbithole. ‘Surfing’ henviser til den måde Al Masson skifter mellem forskellige medier og udtryk, herunder maleri, tegning, fotografi, installation, skulptur, video og performance, for efter eget udsagn at undgå at blive ”formaliseret”.
Behovet for at dyrke forskelligheden kan relateres til Massons opvækst, hvor han tidligt opdagede, at han havde en anden følsomhed, smag og seksuel længsel end de fleste andre i sin omgangskreds. Hans familie var en del af den franske arbejderklasse, hjemmet var konservativt og faldt man udenfor normernes rammer, var det ilde set. Både kunstnerisk og personligt har Masson siden forsøgt at gøre op med normerne – forsøgt at undgå at blive ”formaliseret”.

Læs mere om Al Masson på hans hjemmeside

Bogudgivelsen er støttet af Statens Kunstfond

 

Find eventet på Facebook / Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel

Udstillingen ‘Surfing – Al Masson’ vises fra 6. januar – 11. marts 2017 hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel

SOMMERPRAKTIK PÅ MØN

SOMMERPRAKTIK

KUNSTHAL 44 MØEN søger to praktikanter der studere Kunsthistorie, Visuel Kultur,  Moderne Kultur eller Kulturformidling på Københavns Universitet i perioden eller en del af perioden 22.5. – 27.9 2017

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen. I skal hovedsalig arbejde med kunstformidling.

Praktikpladserne indebære:
1. PR nationalt og lokalt.
2. Planlægning og formidling af udstillingerne overfor børn og unge.
Kunsthal 44 Møen i dialog med børn og unge.

44_facade

Vi kan tilbyde:
— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag i 30 timer
— cykelafstand til stranden
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere , kunststuderende og kuratorer

Kunstforeningen 44 Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44 Møen i 2008. I 2012 satte foreningen en gæstebolig ved siden af kunsthallen i stand, så unge nationale og internationale kuratorer, kunstnere og kunsthistorikere har mulighed for at studere og være en del af stedet og i 2013 udvidede foreningen sit virke ved at skabe et Arkiv der giver unge komponister adgang til Henning Christiansens kompositioner, og et Levende Arkiv der skaber mulighed for at publikum kan opleve, og de unge kunstnere kan udvikle, lydkunst.

I år er Callum Ross (A) den kurator-i-residens, som årets praktikanter skal bo og arbejde sammen med.

For yderligere information og året program: www.44moen.dk
Og Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2392 7119

Ansøgningen sendes pr e-mail inden 13.3.17 til
E-mail: info@null44moen.dk
Kunsthal 44 Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
DENMARK

Oplæsning af Omeros ved skuespiller Nis Bank-Mikkelsen

Den Vestindiske Kulturambassade inviterer indenfor i varmen til en hyggelig fredag eftermiddag med oplæsning ved skuespiller Nis Bank-Mikkelsen af Derek Walcotts store caribiske digt Omeros. Derek Walcott fik med Omeros i 1992 tildelt Nobel Prisen i litteratur. Digtet er oversat til dansk af forfatter Jon Høyer.

Samtidig kan du besøge vores aktuelle fotoudstilling om søfartens betydning for havnenes udvikling og bådebygning på De Vestindiske Øer, og se arkivbilleder og gamle søkort over øerne St. Thomas og St. Croix.

Hvor: Den Vestindiske Kulturambassade, Frederiksberg Runddel 1a.
Hvornår: Fredag d. 9. februar kl. 16.30.
Entré: 50 kr.
Entré for studerende: 30 kr. (Husk studiekort)
Vin kan købes.

Se endnu flere af vores arrangementer her.

Nu 1000 klip på ‘Danmark på film’

LEVENDE DANMARKSHISTORIE. Den 9. april 1945 gik alt i stå på Rådhuspladsen i to minutter, da befolkningen mindedes Frihedskampens ofre. Optagelsen, hvor hipomænd umiddelbart efter højtideligheden begyndte at skyde løs på folkemængden, er klip nummer 1000 på streamingsitet ‘Danmark på film’.

Framegrab fra optagelse fra 9. april 1945, hvor hipomænd skyder på folkemængde på Københavns Rådhusplads.

Det Danske Filminstituts streamingsite ‘Danmark på film’ rummer nu dobbelt så mange historiske klip, som da det åbnede i oktober 2015. Siden da er mange flere optagelser fra Filmarkivet blevet digitaliseret, og i dag runder sitet 1000 klip. Blandt de nydigitaliserede film er der sjældne optagelser fra Besættelsestiden og fra en række Thuleekspeditioner.

Særligt markante er en række nazistiske ugerevyer fra 1944-45. De viser hverdagslivet i det besatte Danmark, men indeholder også propagandistiske optagelser fra Hitlertyskland og krigens fronter.

På danmarkskortet er der nye filmklip fra Frederikshavn, Vejle, Aarhus, Thisted, Odense, Hirtshals, Orø, Storebælt, Slagelse, Gedser, Marielyst, Stubbekøbing, Silkeborg, Thorø, Nyborg og mange flere steder.

“‘Danmark på film’ gør historien levende, og giver borgerne mulighed for at opleve livet i Danmark – fra helt små hverdagsforeteelser til store historiske begivenheder. Der er klip fra hele landet, og det er skønt at opleve den store interesse fra brugerne for at dele og berige indholdet. Nu er der takket være en ekstrabevilling på finansloven dobbelt så mange klip at dykke ned i,” siger Henrik Bo Nielsen, administrerende direktør på Det Danske Filminstitut.

København under Besættelsen: 2 minutters stilhed 9. april 1945 ender i kaos (1945)
Nye temaer på ‘Danmark på film’:

Grønland og Arktis
Grønland har været mål for et utal af ekspeditioner og forskningsrejser i tidens løb. I temaet ”Grønland og Arktis” kan man bl.a. se optagelser fra nogle af Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner. I begyndelsen af 1900-tallet brugte man det nye filmmedie som etnografisk dokumentation og til at formidle grønlændernes levevis. De blev ofte fremstillet som ”de ædle vilde” eller ”det glade naturfolk”. Temaet introduceres af arkivchef Lisbeth Valgreen fra Arktisk Institut.

Skøjter, ski og sivsko
Der er fart over feltet, når danskerne kaster sig over vinteraktiviteterne. Skøjteløbere myldrer rundt på de tilfrosne søer, og tilskuere må springe for livet, når kælke jager ned ad bakkerne i Dyrehaven. Vi oplever også vinterbadere, skihoppere og ishockeyspillere i denne samling af film fra 1907-1945. Gunnar Nu Hansen speaker til flere af klippene.

Hygge
I udlandet er der for tiden stor efterspørgsel på bøger som How to Hygge og The Book of Hygge. Herhjemme er ’hygge’ netop blevet udvalgt som en af de ti værdier for fremtidens samfund i Kulturministeriets Danmarkskanon. Hvordan hyggede danskerne sig i gamle dage? Vi har fundet filmklip med sommerhygge og vinterhygge, royal hygge og nordjysk hygge, fornøjelig hygge og – selvfølgelig – hygge omkring kaffebordet.

Se nogle af de nydigitaliserede optagelser på ‘Danmark på film’:

Filmklip: Kaptajn Jespersen bag mikrofonen (1932)

Filmklip: København under Besættelsen: 2 minutters stilhed 9. april 1945 ender i kaos (1945)

Filmklip: Isvinter på Storebælt (1945)

Filmklip: Dr. Clod-Hansens nøgne gymnaster (1900)

Filmklip: Kvinder ved samlebåndet – der produceres 15 mio. glødepærer årligt i Danmark (1945)

FAKTA
Danmark på film er en selvstændig webportal på Filminstituttets streamingsite Filmcentralen. Projektet er støttet af Kulturministeriets UMTS-midler 2013-15. En særbevilling på finansloven på 17 mio. kr. i 2016 gør det muligt over fire år at digitalisere og tilgængeliggøre en stor del af de mange historiske dokumentarfilm og filmoptagelser i DFI’s filmarkiv.
www.danmarkpaafilm.dk

THE PAST, PRESENT AND FUTURE OF ULTRASHORTS

Kom til eventet og se hvilen Koreanske film vises i metro i Seul, og hvordan andre organisationer viser ultrakorfilm i offentlige steder. Med mulighed for at mode Kwangsoo Son screenwriter og programansvarligt for SESIFF (Seoul international Extreme-Short Image & Film Festival) og SMIFF (Seoul Metro International subway Film Festival).

We are delighted to invite you to a 60Seconds Festival event, a screening and presentation with the participation of Kwangsoo SON, curator at SESIFF & SMIFF Korea

 

Friday, February 10 at 4:30 PM – 5:30 PM, at Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København

At this event we will be airing ultrashorts from Seoul Metro International Subway Film Festival, and The One Minutes Foundation
Kwangsoo SON, curator at SESIFF & SMIFF Korea, will participate with an introduction of the series and his festival at the event.
After the screening will be happy to hold Q&A with the audience.
Kwangsoo SON has written various scripts including several horror screenplays like “Bloody Beach”(1999) and “Cinderella”(2007). He is a programmer at Seoul International Extreme-Short Image & Film festival and Seoul Metro international subway film festival. He taught theory of multimedia at Korea National University of Arts (2012). He wrote and directed “Live TV (2014)”. “Live Tv” was screened at Busan International Film Festival as Midnight Passion. His latest screenplay is “The Proxy Soldiers”, 20th Century Fox International have wrapped up production and the film will premiere in Korea, June 2017.
SESIFF (Seoul international Extreme-Short Image &Film Festival) launched in 2009 as the first festival for extreme-short films in Asia, celebrates its 9th edition this year.
SMIFF(Seoul Metro International subway Film Festival) launched in 2000, cerebrates its 8th edition this year.
Their aim is to seek diverse possibilities through innovative visual culture and to offer opportunities to better enjoy it. Anyone willing to experience a new kind of visual culture is heartily welcomed at SESIFF & SMIFF, a young film festival that intends to communicate with the audience through innovative imaginations.
The One Minutes is a global network devoted to moving image. Since 1998, The One Minutes has produced and distributed more than 17,000 video works by artists from more than 120 countries.
Every month, The One Minutes Foundation puts out a new series of 60-second films that investigate how we perceive and engage with moving image. Museums and cultural organisations around the world subscribe to the series.
Arrangementet er gratis for alle deltagere i dette års festival,
Indgang for studerende (20.-dk.) Andre (40.-dk.)
Made possible with the generous support from: Det Danske Filminstitut, Danske Filminstruktører, Københavns Kommune Kulturfond., Statens Kunstfond.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi modtager fra nu af meget gerne bidrag til Trappe Tusind nr. 1

Hey!

Vi modtager fra nu af meget gerne bidrag til Trappe Tusind nr. 16!

Deadline er 5. marts 2017

Send dit bidrag til os på trappetusind@nullgmail.com – enten i form af ca. 1 sides beskrivelse af din idé eller et mere eller mindre færdigt bidrag.

Lidt mere om det hele:
Alle er velkomne til at bidrage! Som udgangspunkt opererer tidsskriftet ikke med temastruktur, så der er, udover den litterære vinkel, ingen særlige restriktioner at forholde sig til. Essays, artikler, dispositioner, endnu ukendte skriftformer, polemikker, kollektiv-tekster – det hele er velkomment. Formen er med andre ord fri, udnyt det gerne. Vi modtager ikke anmeldelser, men gerne læsninger i en bred forstand. Vi er også interesserede i oversættelser, både af artikler, teoretiske tekster og af skønlitteratur.
Igen, vi tager med glæde imod udkast og dispositioner. Send i alle tilfælde og hellere før end senere. Vi glæder os til at høre fra jer.

Tranen inviterer til åbning af Mathias og Mathias Artie

Fredag d. 3 februar kl. 17 – 19 inviterer Tranen til sæsonlaunch og fernisering på ‘Artie’ af kunstnerduo’en Mathias og Mathias, som åbning af ‘Art & Life – Social Aesthetics Obscured’ sæsonen 2017.

»What are all these people doing in the café … And, and where is the art?« said one official with apprehension in her voice. »The art has fled the building.« »Yes! It seems utterly to have disappeared,« one official consented. »The art has what!?« »The art has fled. It’s gone, vanished into thin air.« »Damn!« she cried out, tiptoeing and stretching her neck to its maximum to better scan the full area of the cafe. »Such a diva. Exhibitionist with integrity, ha! That doesn’t exist. Dialectical BS, just a primadonna. Search the area. It can’t have gone far,« she commanded. A group of officials, curators, and art people ran off looking for the art with the art handlers lackadaisically tailing the people at the back of the group. The audience remained in the café, watching with perplexity and surprise the desperation of the professionals.”
– uddrag fra udstillingens tekst af Mathias & Mathias

Mathias & Mathias åbner ‘Art & Life’ sæsonen med udstillingen ‘Artie’ 4. februar – 2. april 2017, der kridter debatten mellem oplevelsesøkonomi og kunst op. Tranens særlige placering på kanten af virkeligheden tippes, da cafemiljø, event-kultur og ’publikum’ flyder ind over kunstrummet i udstillingen.

‘Art & Life – Social Aesthetics Obscured’ sæsonen februar – august 2017 på Tranen er dedikeret eksperimenter med udstillingsformatet, og kunstnere der udforsker grænserne mellem kunst og liv. ‘Art & Life’ ser på, hvad kunstens rolle og plads er i dag. Kan kunsten stille sig i kritisk opposition til samtidens kultur og udgøre en transformerende kraft – eller er den blot en del af oplevelsesøkonomien i en forfinet variant?

Podcastkursus 15 timer i april

Podcastkursus 

 Tid: d.10.11.12 april 2017, kl 11-16.

 Sted: Den2radio, Aldersrogade 6 E 2.sal,  Østerbro.

 Pris : 900 kr. betales seneste 2 uger før på kontonr.: 7980-1034186, mrk. kursus 17.

Max deltagere 6, efter først til mølle princippet.

Før podcast kommer det gode håndværk og det vil vi give dig nogle redskaber til.

Den gode lyd og den gode historie går hånd i hånd sideløbende med din lyst til at fortælle. Det er det der driver værket. 

 mandag d.11. 04  kl 11-17. Den gode lyd

Introduktion ved oplæg, eksempler og øvelser.
Den digitale optager og dens funktioner. Lydprøven forudsætningen for den gode lyd.

Vi introducerer Hindenburg (redigeringssystem) og fortæller om organiseringen af lydfiler og gennemgår den elementære redigering,

Forberedelse/research og vinkling af historien. Nærværet. De forskellige interview–typer. Hovedspørgsmål og de uddybende spørgsmål, pausernes betydning.

tirsdag d.12.04 kl. 11-17

De mange lag i en reportage: reallyden, speaken/fortællestemmen, interviewet og eller samtalen.

Eksempler. Hvem identificerer man sig med? Strukturen, fakta og følelser i historien. Billedskabende ord og lyd. Det dramaturgiske forløb. Optagelser af  historier og redigering.

onsdag d. 13.4. kl.11-17

Lydeksempler. Redigering af historien. Tips og redigering af egne optagelser.

Undervisningen er en vekselvirkning mellem input, optageøvelser og redigering. Vi egner med at I kan bruge hinanden til øvelserne.

Vi kan også vejlede dig, hvis du allerede har en historie du går at bokser med.

Undervisere er Journalist Anne Eggen og Karl Johan Mikkelsen. Se vores cv på .den2radio.dk : Folkene bag.

Medbring : pc/mac, download Hindenburg redigeringsprogram (gratis en måned) og digitaloptager.

De bedste hilsner Anne Eggen

Anneeggen@nullgmail.com , mobil 23416366