Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling til foråret 2018

Er du STUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED  FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED AT ARBEJDE MED FILM INTERNATIONALT?

DFI’s internationale afdeling tilbyder en praktikstilling i hjertet af dansk film. Vi kan tilbyde en stilling som giver indsigt i den danske filmbranche og i den internationale filmverden med alsidige opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til det internationale filmfestivalarbejde, hvor fokus er at få eksponeret dansk film bedst muligt i udlandet.

Du kan være fra Film- og Medievidenskab, Kulturformidling eller anden relevant uddannelse – måske med erfaring fra filmbranchen. Studerende fra CBS og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan også søge.

Vi forventer at du er:

  • serviceminded og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt
  • er velformuleret på engelsk og dansk
  • har viden om digitale filmformater
  • er lidt af en teknisk haj og har viden om gængse filmformater
  • er indstillet på, at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver.

Praktikantens arbejde består bl.a. i:

  • kommunikation med internationale festivalkontakter
  • indsamle og uploade film til DFI’s streaming service
  • tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
  • indsamle informationsmateriale til festivalkatalog i samarbejde med DFI Kommunikation
  • bearbejdning af stills og tekstmateriale til DFIs website.

Efter fuldendt praktikophold vil du have opnået en grundig og bred forståelse af den danske filmbranche, have høstet praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen er ulønnet og løber fra januar 2018 og ca. 6 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Arbejdstiden er 20 timer om ugen, og du er selv med til at planlægge hvornår du er på DFI. Arbejdsstedet er Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55 i København.

Hvis du er interesseret i stillingen skal du sende din ansøgning med cv til festivalkonsulent Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan også rettes hertil.

Ansøgningsfrist: mandag d. 20. november, 2017 kl. 12.00.

KUNSTLØRDAG – EJNAR OG ASTA NIELSEN

Cinemateket og Den Hirschsprungske Samling byder indenfor til filmvisning, musik, foredrag og omvisning i aktuel særudstilling. 

Lørdag den 11. november byder på en rejse gennem både dansk maler- og filmkunst tilsat levende musik. Dagen begynder i Cinemateket. Museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen fra Den Hirschsprungske Samling introducerer maleren Ejnar Nielsen (1872-1956) gennem et illustreret foredrag, hvorefter musikeren Mark Solborg sætter guitar- og ukelele-toner til den 35 min. lange stumfilm ’Dødedansen’ (Urban Gad, 1913). Filmen har en uforglemmelig dødserotisk slutscene: Asta Nielsen som den ulykkelige musiker, der midt i et favntag skærer sine lut-strenge over med en dolk.

Bagefter byder vi på kaffe – naturligvis i Cinematekets Asta Bar – og runder eftermiddagen af med et besøg på Den Hirschsprungske Samling. Her vil Camilla Klitgaard Laursen vise rundt i den nyåbnede, intime Hjørneudstilling Ejnar Nielsen. Blik på den blinde på Den Hirschsprungske Samling. Her kan man opleve, hvordan Asta Nielsen blev direkte inspireret af et af Ejnar Nielsens hovedværker, maleriet Den Blinde (1896-98), i sin rolle som blind muse i filmen Die Ewige Nacht (1918). 

Pris inkl. kaffe, film og museumsentre: 100 kr. / 75 kr. for medlemmer og årskortholdere.

Mødested: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København. 

Køb billet her: 
 

 

VI SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2018!

cpf_logo_negativsortrgb

HVIS DU ØNSKER AT KOMME MED BAG FACADEN OG
SÆTTE DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE OG SEJESTE FOTOBEGIVENHED, SÅ KOM I PRAKTIK HOS
COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL!  

Hos os har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, udstillingsarbejde, sociale medier, video og fotografering.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. Festivalen ligger 7.-17. juni 2018, og vi er lige nu på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring! Se den lille film her og få et levende indblik i årets festival.

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til på Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter.
Du får
HANDS-ON-ERFARING med event- og udstillingsarbejde og bliver rustet til at kunne indgå i projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret til Copenhagen Photo Festival! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaring i forhold til én eller flere af opgaver. Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med
flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme.  
Du kan begå dig uden problemer på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Du har styr på dine IT-kompetencer. Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i februar 2017.
Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

• Event- og udstillingskoordinering

• Koordinering af Den Censurerede Udstilling

• Podcast og video

• Frivilligkoordinering

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Webredaktion

• Realiseringen af Photo City

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med. Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 10/11 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com
Vi glæder os til at høre fra dig!

PR- og kommunikationsbureauet Promote it søger praktikant

skaermbillede-2016-10-17-kl-14-30-06

Er du Promote its nye PR-praktikant i forårssemestret 2018?

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Og brænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it nok noget for dig.

Hos Promote it søger vi to praktikanter til forårssemestret 2018. Vi ønsker, at du som praktikant kan være hos os cirka 30 timer om ugen i minimum 3-4 måneder. Vi ser gerne, at du er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, leisure management, musikvidenskab, performance design, moderne kultur og kulturformidling el. lign. – dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for PR- og kommunikationsarbejde og ønsker at udvikle dig og dine kompetencer indenfor området.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte hos Promote it. Da vi er en lille virksomhed betyder det, at du vil få indsigt i hele PR-processen lige fra det indledende møde med kunden, over fasen hvor målgruppe og mediestrategier fastlægges og til det praktiske PR- og kommunikationsarbejde og den afsluttende evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil konkret bestå i bl.a.:

  • Indledende kundemøder, hvor fx målgruppe fastlægges.
  • Udarbejdelse af mediestrategier.
  • Udarbejdelse af SoMe strategier.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder.
  • Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister.
  • Koordination, fx. af interviews og releasefester.
  • Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder.
  • Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres.

Og desuden mere forefaldende opgaver bl.a.:

  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier.
  • Research.
  • Udsending af produkter.

Vi kan ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med indenfor det danske kulturliv, og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mettelise Larsen på tlf. 27262623.

Send din ansøgning hurtigst muligt og inden den 15. november til mettelise@nullpromote-it.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mange hilsner
Promote it

Promote it! er et PR-bureau, der holder til i Løngangstræde i hjertet af København. Vi arbejder indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents og laver også PR for bogudgivelser og produkter.

Vi har løst opgaver for bl.a. Tidal, DM i Klassisk Cocktail & Flair, Komos Festival 2017, Danish Metal Awards, Club Awards, Sys Bjerre, Erann DD, Fenger//Nordstrøm, Beth Hart, Dans & Lær, smykkekæden SIX, svenske Citadellkliniken samt bøger som ”Livet, det forbandede” (Se&Hør-bogen) og ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder”.

Se mere om os:
https://www.facebook.com/promote.it.pr
www.promote-it.dk

BRÆNDER DU FOR AT KOMMUNIKERE KUNST, KULTUR OG ERHVERVSLIV PÅ SOCIALE MEDIER?

KOM I PRAKTIK HOS HAVE KOMMUNIKATION I KØBENHAVN. VI SØGER LIGE NU EN PRAKTIKANT TIL VORES DIGITALE TEAM.

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Skandinaviens førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for erhvervslivet, NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du et helt unikt indblik i det danske kulturliv. Du er med bag om scenen ved stort anlagte prisuddelinger. Du står på den røde løber ved film- og teaterpremierer. Samtidig kommer du helt ind i mediemaskineriet, når alt fra kulturprojekter og events til private virksomheder, NGO’er og offentlige instanser skal kommunikeres til offentligheden.

Til hverdag befinder du dig på bureauets livlige hovedkontor, som ligger på Nørrebro i København. Her indgår du på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil typisk bestå i følgende:

  • Assistere vores digitale team der består af en rådgiver og en videojournalist
  • Administrere og udvikle content til Have kommunikations Facebook, Instagram og LinkedIn-konti
  • Dække premierer og andre events på Have Kommunikations egne sociale medier
  • Forfatte vores nyhedsbrev og blogs
  • Assistere under videooptagelser
  • Diverse ad hoc opgaver
  • Research

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt branchenetværk.

Det afgørende er, at du er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget, det digitale og sociale medier
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • Kan overholde deadlines og føre opgaver til dørs
  • En team player der ikke er bange for at tage fat
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye projekter
  • Detaljeorienteret og grundig
  • Dygtig til at skrive
  • Praktisk anlagt

Hvis ikke du er berettiget til SU under praktikforløbet, tilbyder vi en tilsvarende løn.
Ansøgningen skal sendes til projektleder Alette Castenskiold, alette@nullhave.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Brænder du for at kommunikere kunst og kultur? Kom i praktik hos Have Kommunikation.

Fra 1. februar 2018 til 1. august 2018

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Skandinaviens førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for erhvervslivet, NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du et helt unikt indblik i det danske kulturliv. Du er med bag om scenen ved stort anlagte prisuddelinger. Du står på den røde løber ved film- og teaterpremierer. Samtidig kommer du helt ind i mediemaskineriet, når alt fra kulturprojekter og events til private virksomheder, NGO’er og offentlige instanser skal kommunikeres til offentligheden.

Til hverdag befinder du dig på bureauets livlige hovedkontor, som ligger på Nørrebro i København. Her indgår du på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil typisk bestå i følgende:

  • Udarbejdelse af pressemateriale
  • Koordinering af interviews
  • Opsøgende pressearbejde
  • Research og dokumentation
  • Planlægning og afvikling af pressemøder og -events
  • Assistere med diverse ad hoc opgaver

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt branchenetværk bestående af både journalister, redaktører, kulturaktører, erhvervs- og kommunikationsfolk.

Det afgørende er, at du er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget
  • Dygtig til at skrive
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • God til at snakke i telefon
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye projekter

Herunder kan du se en række projekter, som du eksempelvis kan komme til at arbejde med.

Hvis ikke du er berettiget til SU under praktikforløbet, tilbyder vi en tilsvarende løn.

Ansøgningen skal sendes senest den 20. november 2017 til projektleder Alette Castenschiold på alette@nullhave.dk. Samtaler afholdes i december.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bodilprisen
Danmarks ældste filmpris, som er blevet uddelt siden 1948. Vi står for konceptudviklingen og afviklingen af det store show – såvel som kommunikationsarbejdet både forud for, under og efter showet.

Heartland Festival
Vi har været med fra den fynske festivals første år. Vi har både stået for kommunikationsindsatsen forud for festivalen og håndteringen af pressen undervejs.

Air France-KLM
Gennem mere end tre år har vi været fast PR-partner for det fransk-hollandske luftfartsselskab. Vi kommunikerer både nye destinationer og organisatoriske ændringer – såvel som historier om, hvordan man kommer flyskræk til livs og bedst rejser med småbørn, samt populære myter om at flyve.

Aarhus Teater
Det største teater i Danmarks næststørste by er en mangeårig samarbejdspartner. Vi har blandt andet hjulpet teatret med en reorganisering af teatrets kommunikation og marketing samt udviklingen af et koncept for indtagelsen af Bispetorv, den historiske plads foran teatret.

Prinsen af Egypten
Vi står for kommunikationen af verdenspremieren på musicalversionen af DreamWorks tegnefilmsucces The Prince of Egypt. Musicalen får verdenspremiere på Fredericia Teater den 6. april 2018 og spiller efterfølgende i København.

Dansk Folkehjælp
Julehjælp, feriehjælp, sommerkoncerter i Knuthenborg Safaripark – og en solid placering af fattigdom i Danmark på mediernes dagsorden. Det er blandt de historier, vi gennem mange år har samarbejdet med Dansk Folkehjælp om at formidle.

X Factor
Vi har igennem 7 sæsoner stået for pressehåndteringen af det populære underholdningsprogram X Factor på DR1 og har igen i år fået opgaven af det, der bliver den sidste sæson for DR. Her er vi indover alt fra medietræning, det opsøgende pressearbejde, afvikling af pressemøder og finalen.

FERNISERING 27. oktober: V1 Gallery præsenterer to soloudstillinger af HuskMitNavn (DK)

V1 GALLERY PRÆSENTERER
Work It og Framework
To soloudstillinger af HuskMitNavn (DK)
Fernisering: Fredag den 27. oktober 2017 fra 17.00 – 21.00.

V1 Gallery er stolte af at præsentere to soloudstillinger med den danske kunstner HuskMitNavn – Work It og Framework.
Udstillingen løber fra den 28. oktober – 18. november 2017.
For yderligere information om udstillingen kontakt venligst: mail@nullv1gallery.com
Alle er velkomne.
Vi håber at se jer,
V1 Gallery

SMK søger to studentermedarbejdere til Den Kongelige Kobberstiksamling

Med godt 240.000 danske og udenlandske tegninger, grafiske blade og fotografier er Den Kongelige Kobberstiksamling landets største samling for kunst på papir. Samlingen, der oprindeligt var i de danske kongers eje, blev åbnet for offentligheden i 1843 og har siden 1896 været hjemmehørende i Statens Museum for Kunst (SMK) i København. Samlingens værker spænder fra 1200-tallet og frem til i dag og kan beses af publikum i den dertil indrettede studiesal, der er åben tre dage om ugen.
 
Arbejdsopgaver
Det er fortrinsvis til at betjene studiesalens besøgende, at der nu søges studentermedarbejdere. 
 
Du skal blandt andet: 
•    Besvare telefoniske og skriftlige kunsthistoriske forespørgsler. 
•    Betjene gæster i studiesalen, herunder fremtage og lægge værker på plads. 
•    Vejlede gæsterne om brug af faglitteratur, holde opsyn, etc. 
•    Opdatere museets kunstdatabase og lave anden form for samlingspleje. 
•    Deltage i udstillingstilrettelæggelse. 
 
Opgaverne udføres i tæt samarbejde med Kobberstiksamlingens inspektører og de øvrige medarbejdere i studiesalen. 
 
Kvalifikationer 
Vi forventer, at du kunsthistorie-studerende og har erfaring med brug af MS Office. 
 
Hvis du får tilbudt en af stillingerne, skal du fremvise en straffeattest. 
 
SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer mfl. i staten. 
 
Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende. 
 
Arbejdstiden er for hver stilling 9,5 timer ugentligt fordelt ligeligt på to dage. Der kan herudover være perioder med ekstra lønnet arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse af samlingens udstillinger. 
 
Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K. 
 
Tiltrædelse hhv. uge 49 i 2017 og uge 1 i 2018 – eller efter nærmere aftale.  
 
Ansøgning mv. 
Du søger stillingen via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne. 
 
Du bedes uploade ansøgning, CV, dokumentation for beståede eksaminer og evt. anden relevant dokumentation. 
 
Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv. 
 
Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 5. november 2017.  
 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 23. november. 
 
Om SMK 
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk
 
Spørgsmål 
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingens indhold, kan du kontakte studentermedarbejderne i Kobberstiksamlingen, der træffes på tlf. 25 52 72 13 fra onsdag til fredag kl. 11.00-15.00.

CINEMATEKET søger praktikanter – forårssemestret 2018

Er du STUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED FILMFORMIDLING?

Hér er muligheden for at arbejde med programlægning og markedsføring af et af verdens største filmprogrammer gennem et helt semester.

CINEMATEKET – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 70 film: Premierer. Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

Som praktikant vil du indgå i arbejdet med tilrettelægning og markedsføring af hele Cinematekets program. Du skal bl.a. være med til at:

• udarbejde pressemeddelelser og materiale til Cinematekets nyhedstjeneste
• redigere indhold til cinemateket.dk og Cinematekets trykte program
• synliggøre Cinemateket via sociale medier
• opdyrke nye målgrupper
• være med til at udforme programindhold

Vi lægger vægt på, at du:

• brænder for at arbejde med filmformidling
• arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
• taler og skriver flydende dansk
• er god til at skrive kort og præcist til både tryk og web
• kan tænke skævt og se nye vinkler i en historie

Som praktikant får du en bred kontaktflade med Det Danske Filminstituts medarbejdere og brugere samt med pressen og filmbranchen. Dette kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til både rutineprægede opgaver og udviklingsopgaver. Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvilke opgaver du skal arbejde med, så opholdet bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.

Stillingen er ulønnet og løber fra 1. februar 2018 og 5 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Læs mere om Cinemateket på cinemateket.dk. Få flere oplysninger hos presse- og programmedarbejder Morten Tang, mortent@nulldfi.dk.

Ansøgningsfrist 6. november 2017 kl. 13.00 via dette link:

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Det Danske Filminstitut har ca. 150 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.

Teaterinstruktør assistent

Helene Kvint & Line Svendsen søger instruktørassistent til en ny musikdramatisk teaterproduktion TÆNDT. 

Prøveperiode 8 jan – 16 marts 2018. 

Forestillingen bliver deviced frem, prøveperioden er fra 8 jan. til 1 marts i København, (vinterferie fri) derefter 15 dages prøver på Momentum i Odense, hvor forestillingen har premiere d 16 marts. Forestillingen spiller derudover i København og Aarhus.

Om TÆNDT

To slukkede kvinder leder efter kontakten, der tænder.

Den anmelderroste, Dj & komponist, Rosa Lux leverer det musikalske univers til denne kollage af fysisk teater, tekst og billedsprog. Ud med modstand mod kroppen og ind med leg og nysgerrighed. En anarkistisk og humoristisk varieté om sanselighed, lyst og skønhed på trods.

Som instruktørassistent vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:

  • Assisterer instruktøren under prøverne, ved blandt andet at tage noter og gennemgå disse ved prøvens afslutning.
  • Sørge for kontakt til de medvirkende og koordinering. Opdatering af produktionsplaner. Anskaffelse af diverse i samarbejde med de medvirkende.
  • Videooptagelser fra prøverne, lettere oprydning og klargøring inden prøvestart.

Det forventer vi af dig: 

  • Engagement, evne til at arbejde selvstændigt, lyst til at involvere dig.

Vi tilbyder:

  • Et indblik i diviced fysisk teater
  • Et aktivt team, der er åben for nye ideer
  • Lydhør iforhold til dine ønsker
  • Arbejdet er ulønnet, der vil blive sørget for dækning af transport omkostninger, samt ophold i Odense.

Skriv max en A4 side om dig selv og din interesse i scenekunst til helene@nullkvint.dk

Ansøgningsfrist: 24 oktober.

Mere info: Gitte Nielsen, gn@nullkicompany.dk +45 27525507

Vi ser frem til at høre fra dig!