Programkonsulent – kunsthistorie – deltid

Folkeuniversitetet i København søger en programkonsulent, som skal være med til at planlægge og udvikle vores kursusudbud inden for faget kunsthistorie med tilgrænsende fag. Sammen med vores programredaktør og en anden programkonsulent skal du sørge for, at Folkeuniversitetet hvert semester kan tilbyde en spændende pakke med relevant undervisning til vores mange engagerede kursister.

Vores nye programkonsulent skal være kreativ og have fingeren på pulsen, så kursusprogrammet hele tiden er opdateret. Samtidig søger vi en medarbejder, der trives med administrative opgaver og kan arbejde systematisk med forskellige IT-systemer.

Dine hovedopgaver

Kunsthistorie har i mange år været det største fag på Folkeuniversitetet i København. Vi udbyder årligt ca. 100 kurser og forelæsningsrækker, hvor underviserne alle er uddannede kunsthistorikere. Vi har et godt samarbejde med mange af hovedstadens museer og andre kulturinstitutioner. Din hovedopgave bliver at indhente kursusforslag og koordinere kursusprogrammet, som udgives to gange årligt. Du skal også opsøge nye samarbejdspartnere og sikre, at lærerstaben trives og udvikles.

Endelig er der nogle administrative opgaver i forbindelse med kursusprogrammet, som handler om at redigere tekster og finde billeder til det trykte kursusprogram samt hjemmesiden.

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du er cand.mag. i kunsthistorie og eventuelt har erfaring med undervisning og/eller undervisningsplanlægning. Du har gode kontakter og netværk inden for kunstverdenen, og du kan skrive fejlfrit og læse korrektur. Erfaring i brug af IT til administrative opgaver vil være en fordel.

Som person har du både gennemslagskraft og empati, så du kan formidle Folkeuniversitetets værdier til en meget bred skare af samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og løsningsorienteret med fokus på tilfredse kursister og undervisere, og du skal kunne bidrage positivt til et godt teamwork hos underviserne og i administrationen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/3-2018 eller snarest derefter. Der er tale om en deltidsstilling på 18,5 timer om ugen med løn efter statens overenskomst + 17,1% i pension. Ansættelse sker på prøve i de første tre måneder.

Ansøgning

Ansøgning med CV og evt. anbefalinger/referencer sendes til programredaktør Mathilde Holmen på mail: holmen@nullfu.ku.dk senest fredag d. 26. januar 2018 kl. 12. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathilde på 35 32 87 05 eller holmen@nullfu.ku.dk

Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School samt hovedstadens museer og kulturinstitutioner. Vi er fem fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 600 forskere og undervisere pr. år. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er i Læderstræde 34, 2. sal. Læs mere på www.fukbh.dk

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i efter­året 2018.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:

www.acdan.it/stipendier.html

Frist: 12. februar 2018

SMK søger en studentermedarbejder til Maleri- og Skulptursamlingen

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en studentermedarbejder til Samlings- & Forskningsafdelingen med tiltrædelse 1. februar 2018 eller snarest derefter. Som studentermedarbejder vil du assistere inspektørerne i Maleri- og Skulptursamlingen med de daglige museale opgaver. Stillingen knytter sig især til samlingen af modernisme og tidlig samtidskunst, dvs. perioden fra 1900-1990. Men du vil skulle løse opgaver indenfor hele kunsthistorien.

Samlings- og Forskningsafdelingen har ca. 25 medarbejdere tilknyttet og består af Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling, Den Kongelige Kobberstiksamling og Den Kongelige Afstøbningssamling. Afdelingen har til formål at udbygge samlingerne gennem nyerhvervelser, at registrere kunsthistoriske data, at forske i kunstværkerne og kunstnerne i museets samlinger samt at formidle forskningen i forbindelse med udstillinger og publikationer mv.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være følgende:

  • Samlingspleje, herunder registrering i database
  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige, kunsthistoriske forespørgsler
  • Eventuel assistance i forbindelse med udstillingstilrettelæggelse

Opgaverne løses i tæt samarbejde med museumsinspektørerne og de to andre studentermedarbejdere i Maleri- og Skulptursamlingen.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du studerer Kunsthistorie eller Moderne Kultur og Kulturformidling.

 

Det betyder meget, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner i et miljø, der er præget af engagement og høj faglighed.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl.
Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen fordelt på 2 ugentlige arbejdsdage.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse 1. februar eller snarest derefter.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 15. januar 2018.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4, den 25. og 26. januar.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studentermedarbejderne i Maleri- og Skulptursamlingen på tlf. 2552 7209 i tidsrummet kl. 10.00-12.00 alle hverdage.

Råderum søger praktikant indenfor feltet kunst i det offentlige rum

Er du interesseret i at få indblik i processerne bag kunst i det offentlige rum? 
Som vores kommende praktikant i Råderum får du konkret, hands-on erfaring med de praktiske processer omkring produktion af større kunstudstillinger i de offentlige rum, idet du bliver en del af teamet på vores aktuelle kunstudstilling #VærkdinVerden.

Vi søger en praktikant, der har lyst til at indgå i en en proces med mange aktører og samarbejdspartnere, og som har mod på en bred vifte af opgaver indenfor kuratering, formidling, kommunikation og produktion. Konkret kommer du til at være med ind over udvikling og vedligeholdelse af projektets nye hjemmeside, sociale medier, koordinering og afvikling af aktiviteter og events.

Du skal gerne have interesse for samtidskunst, flair for formidling og interesse for at udvikle skriverier på en let og flydende måde med udgangspunkt i, til tider, svært tilgængeligt stof.

Råderum arbejder i hele 2018 med#VærkdinVerden, som er en udstilling med deltagelse af 8 danske samtidskunstnere. Den foregår 6 steder i Danmark og på sociale medier.  Som praktikant kommer du til at spille en central rolle i forbindelse med forberedelse, afvikling og koordinering af udstillingens aktiviteter . Du vil få indblik i det kuratoriske og kommunikative arbejde med at opbygge projektet samt god mulighed for at skabe netværk.

Vi tilbyder et spændende arbejdsområde, som du kan få indflydelse på fra start til slut. Det kræver blot, at du har evner til at tænke kreativt, ud af boksen og samtidig kan være struktureret og strategisk.

Råderum er startet af kurator Charlotte Bagger Brandt og har til formål at udvide, udfordre, sprænge og pege på de konventionelle rammer for kunst – det være sig i det offentlige rum, på etablerede institutioner, i mødet med arkitekturen og byrummet eller igennem seminarer og enkelte events.

I Råderum er vi et mindre team, hvor alles bidrag og meninger bliver værdsat, og på kontoret er der ikke langt fra idé til handling. Vi ser gerne, at du er hos os minimum 1-2 dage om ugen i ½ år med start fra januar eller februar 2018. Praktikken er ulønnet. Send en motiveret ansøgning og dit CV til Charlotte Bagger Brandt på: charlotte@nullraaderum.com

Læs eventuelt mere om os på www.raaderum.com eller på vores facebook.

FERNISERING 8.12: XMAS’17 THE ANNUAL WINTER GROUP SHOW

Traditionen tro er Galleri Christoffer Egelund stolt af at kunne præsentere den store årlige gruppeudstilling XMAS’17. Her vil galleriets etablerede kunstnere vise deres værker side om side med særligt inviterede gæste kunstnere. XMAS’17 er en spændende mulighed for at opleve kunstnernes udvikling og se, hvor de er på vej hen på dørtærsklen til 2018.
Diversitet er det overordnede koncept for udstillingen XMAS’17, som belyser den bredde der er i medier og stil, der kendetegner samtidskunstens dynamiske felt. Galleriets lokaler vil flyde over med så forskellige kunstværker som minutiøse fotorealistiske malerier, tekstil skulpturer, foto, installation, tegninger og abstraktioner til mere konceptuelle værker.
Som en tidlig julegave, har vi fornøjelsen at introducerer de specielt udvalgte kunstnere for XMAS’17. Det har været overvældende hvor mange kunstner som har takket ja til invitationen og vi er meget stolte af at kunne vise værker af:
AARON FINK (US), ARMANDO MARINO (CU), CRYSTEL CERESA (CH), CHRISTOFFER JOERGENSEN (CH/DK), DANIEL M. THURAU (DE), EAMON O’KANE (UK), EMIL ROBINSON (US), FARZANEH OMIDVARNIA (IR), FRODO MIKKELSEN (DK), GORDON CHEUNG (UK), HEIKO MULLER (DE), JET-TE L. RANNING (DK), JOE SUZUKI (JP/US), JOHAN DECKMANN (DK), JOHANNE HELGA HEIBERG JOHANSEN (DK), JOHN NORRIS (US), JUSTIN BOWER (US), MARCO EVARISTTI (DK/CL), MAZJA HILLESTRØM (DK), METTE MAY (DK), METTE RISHØJ (DK), MICHAEL JOHANSSON (SE), MIKAEL CHR. STRØBEK (DK), NUNZIO PACI (IT), OLIVIA STEELE (US), PAUL BRAINARD (US), ROB TUCKER (NZ), SIMON GANSHORN (DK), STEFAAN DE CROOCK (BE), STEINUNN THORARINSDOTTIR (IS), SUE WILLIAMS A’COURT (UK), THIERRY FEUZ (AU/CH), VICENTE MATTE (CL), YUICHI HIRAKO (JP), WILHELMINA WYBRANDT (DK). Se værker
Fra galleriet til Jer alle: En rigtig Glædelig Jul!
Meld dig til ferniseringen på Facebook her
Udstillingen løber indtil den 20. januar. 2018. Åbningstider: tirsdag-fredag kl. 11-18, lørdag kl. 12-16. For yderligere informationer om udstillingen samt henvendelser vedr. køb, kontakt venligst galleriet på: hello@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00.

Kan kunst forbinde os på tværs af geografiske og mentale grænser?

Hvad forbinder Sápmi, Surinam og Schweiz? Hvilke fællestræk har kristendom og Vodun? Deler Karen Blixen og Fidel Castro samme holdninger?

Hvad der kan synes fjernt fra hinanden har dybereliggende sammenhænge. Publikationen BAT: Bridging Art + Text, netop udgivet på forlaget Hurricane Publising, viser komplekse historiske og nutidige forbindelser gennem værker og tekster af internationale kunstnere, kuratorer og forfattere.

“Kulturer, ideer og genstande er blevet spredt ud over verden, fjernet fra deres oprindelsessted under den vestlige kolonisering og slavehandel. Derfor befinder mange af os, som arbejder med historien, vores rødder og religion, vidt forskellige steder i verden,” forklarer kunstner og kurator Michelle Eistrup.

Den kunstneriske styrke
Derfor samlede hun internationale kunstnere og forskere til en workshop på Karen Blixen Museet. Her delte de deres professionelle erfaringer med at arbejde i forskellige kulturer og kontekster, og fandt inspiration i hinandens kunstneriske strategier.

“Når vi skaber forbindelser på tværs af Atlanten og fra nord til syd, og vi kan mødes ansigt til ansigt, kan vi bryde den følelse af isolation, som mange af os oplever både personligt og i vores professionelle arbejde – og vi kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål, som vi ofte arbejder med på forskellig vis,” uddyber Michelle Eistrup.

En dybdegående publikation
Publikationen er i 3 bind, mere end 800 sider, for Eistrup ønsker at vise en omfangsrig værkpræsentation af de udvalgte kunstnere. Sammen med tekstredaktør Annemari Brogaard Clausen og producer Anders Juhl har hun i montage koblet kunstværkerne med artikler, citater, digte og sangtekster.

Første bind præsenterer kunst, performance og spiritualitet. Det andet bind præsenterer kunstnerne, som modarbejder racisme og diskrimination, og fremmer forskellige stemmer og identiteter. Det tredje bind fokuserer på kritik af historiske hændelser og deres påvirkning af vores samtid.

Overførslen af kulturel og spirituel viden fra Afrika til Sydamerika og Amerika og videre til Europa viser styrken i den fælles kulturarv på tværs af kloden. Ved at samle alle de kulturelle udtryk, som har været spredt, er det muligt at skabe en styrke og en forståelse, som forbinder os.

Køb bogen her: https://hurricane-publishing.com/#!/products/bat-bridging-art-text

BAT: Bridging Art + Text er kurateret af Michelle Eistrup, redigeret af Eistrup og Annemari Brogaard Clausen, produceret af Anders Juhl, udgivet hos Hurricane Publishing. Publikationen er støttet af Statens Kunstfond og Karen Blixen Museet.

BLIV FRIVILLIG PÅ NJORD 2018 / VOLUNTEER AT NJORD 2018

BRÆNDER DU FOR NY MUSIK, NORDISKE SAMARBEJDER OG TVÆRKUNSTNERISKE MØDER? – SÅ ER NJORD NEW NORDIC MUSIC BIENNALE OG VORES KORPS AF FRIVILLIGE MÅSKE NOGET FOR DIG!

NJORD byder på ny, nordisk musik, installationer, workshops, foredrag m.m. – alt sammen præsenteret på en række spændende venues i København.

Som frivillig på NJORD 2018 vil du blive en del af vores dygtige festivalteam. Du vil bl.a. få spændende opgaver indenfor artistcare, produktion, distribution og mange andre ting.

Frivillig opslag på Dansk NJORD NEW NORDIC MUSIC BIENNALE 2018 (pdf).

ARE YOU PASSIONATE ABOUT NEW MUSIC, NORDIC COLLABORATION AND CROSS-ARTISTIC ENCOUNTERS? THEN JOIN NJORD NEW NORDIC MUSIC BIENNALE AS A VOLUNTEER!

NJORD presents new, Nordic music, art installations, workshops, artist talks and more in collaboration with a number of exciting, cultural venues in Copenhagen.

As a volunteer at NJORD 2018, you will be part of our talented festival team and work with a range of tasks within artist care, production, distribution, and much more.

VOLUNTEER AT NJORD 2018 (pdf).

Kom i praktik på Danmarks største spillefilmfestival

Kom med ind i maskinrummet og vær med til at sætte dit præg på filmprogrammet for CPH PIX 2018.

CPH PIX er Danmarks største spillefilmfestival for filmfans i alle aldre med et program bestående af mere end 180 af de nyeste, bedste og modigste film fra hele verden, koncerter, debatter, workshops og en række andre særevents, der er med til at gøre festivalen til en af Københavns mest profilerede kulturbegivenheder. Næste udgave finder sted i efteråret 2018, men vi har allerede nu brug for din hjælp til at få stablet festivalens skoleprogram, BUSTER, på benene.

Som praktikant på CPH PIX får du rig mulighed for at sætte dit eget præg på festivalen. Vi lover en masse ansvar, spændende udfordringer og en social arbejdsplads med plads til skøre ideer og højt til loftet. Med et omfattende festivalprogram er der lidt for enhver smag, og lige nu kan du blive en del af programredaktionen og være med til at udvælge og formidle filmtitler eller være med til at udvikle nye samarbejder og undervisningsaktiviteter som en del af festivalens børne- & ungeredaktion. Nedenfor kan du læse mere om de enkelte praktikstillinger.

Børn & unge

Brænder du for kulturproduktion og aktiviteter for børn og unge og vil du være med til at udvikle nye workshops og samarbejder for CPH PIX 2018? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som praktikant i vores børn- og ungeredaktion kommer du helt tæt på udviklingen af kampagner, workshops, undervisningsmaterialer og filmvisninger med faglige oplæg for børn, unge og lærere, ligesom du vil have kontakt til flere af festivalens mange samarbejdspartnere omkring nye ideer. Dine arbejdsopgaver består i idéudvikling, fundraising og ikke mindst produktionen, outreach og formidling af årets skoleprogram, som vi lancerer op til sommerferien.

Hos os får du rigeligt med ansvar. Til gengæld forventer vi, at du tænker kreativt, arbejder struktureret og har en brændende lyst til at skabe og formidle kulturtilbud til børn, unge og skoler. Du skal være klar til at tage initiativ til nye opgaver, du er vild med at skrive – og så gør du det godt og fejlfrit. Har du indblik i eller erfaring med undervisning eller udvikling af aktiviteter til undervisningsbrug er det bestemt et plus.

Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Sidsel Søgaard Spas / sidsel@nullcphpix.dk 

Program

Som programpraktikant kommer du helt tæt på udvælgelsen og programlægningen af film, og vil samtidig være med til at udarbejde faglige oplæg, tilknyttet festivalens skoleprogram. Dine arbejdsopgaver består i store dele af research, kontakt med distributører verden over, forhandling af filmtitler, udarbejdelse af filmtekster og ikke mindst produktion og formidling af årets skoleprogram, som lanceres op til sommerferien.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde struktureret, har et sundt forhold til research og selv tager initiativ til nye opgaver. Du kan lide at skrive – og gør det godt og fejlfrit – og du er ikke er bange for at gribe knoglen, når det er nødvendigt. Vi forventer, at du er filmglad, og er du oven i købet velorienteret ud i nogle af filmverdens mange kringelkroge, er det bestemt ikke en ulempe. I løbet af praktikperioden vil der også være noget tastearbejde i festivalens database, så det skal heller ikke afskrække dig. Det er et must, at du kan begå dig på engelsk i skrift såvel som tale.

Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Nikolai Schulz på nikolai@nullcphpix.dk

Praktisk info

Praktikperioden løber fra slut februar til slut juni. Arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer/uge, men kan tilpasses dit studie. Praktikken er ulønnet, og det er derfor vigtigt, at du kan bruge den som led i en igangværende uddannelse.

Sådan søger du

Ansøgningsfrist er fredag den 8. december 2017 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler.

Send en motiveret ansøgning samt CV til praktik@nullcphpix.dk. Husk at bemærk i din ansøgning, hvilken praktikstilling, du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

FERNISERING: ATELIER PICA PICA – SOFT CELL TORSDAG KL. 17 – 20 I EIGHTEEN

FERNISERING: Torsdag den 23. november fra 17 – 20  har vi fernisering på udstillingen Soft Cell med det belgiske kunstnerkollektiv Atelier Pica Pica i V1 Gallerys søstergalleri Eighteen.

Adresse: Eighteen, Slagtehusgade 18c, 1711 Kbh V, Kødbyen.

Alle er velkomne. Vi håber at se jer!

For yderligere information om udstillingen, kunstnerinterviews, pressehenvendelser mv: mail@nullv1gallery.com

Join Facebook eventet her: Opening reception: Atelier Pica Pica – Soft Cell

+1 Artist Talk: Amalie Smith + Laboratoriet for Æstetik og Økologi

+1 ER STOLTE AF AT PRÆSENTERE DEN NÆSTE +1 ARTIST TALK

TID: 6. december 2017 kl. 17.00
STED: IKK Bibliotek, KUA – Karen Blixens Vej 1, Bygn. 21.3

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

+1 har inviteret Amalie Smith, som har valgt Laboratoriet for Æstetik og Økologi (repræsenteret af Dea Antonsen, Elena Lundquist Ortíz og Andrea Fjordside Pontoppidan) som samtalepartner(e)

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Amalie Smith (f. 1985) er forfatter og billedkunstner, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015 og fra Forfatterskolen i 2009. Smiths arbejde spænder over tekst, fotografi, video, performance, billedvævning, skulptur og installation. Siden 2010 har hun udgivet syv hybride bøger, senest romanen ‘Marble’ fra 2014 om antikke skulpturers bemaling og i 2017 den økokritiske essaysamling ‘Et hjerte i alt’ med tekst og billeder fra hendes seneste ti års arbejde.

Læs mere om Amalie Smith her: http://www.amaliesmith.dk/

Laboratoriet for Æstetik og Økologi er en kuratorisk platform for planetariske tilblivelser. De arbejder med udstillinger, udgivelser og samtaler i et tværfagligt felt af koblinger mellem discipliner, arter, stemmer. Utro mod genrer strejfer de omkring i komplekse sammenvævninger af flerartede fortællinger. De forsøger at vedblive i det besværlige ved at (re)præsentere mere-end-menneskelige historier, fordi de tror på disse som potentielle helende praksisser på en såret planet.

Læs mere om Laboratoriet for Æstetik og Økologi her: http://www.labae.org/

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

+1 er artist talks på IKK – Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. En kunstner inviteres sammen med en samtalepartner efter eget valg. Heraf navnet + 1. Ambitionen med +1 er at skabe et rum for at udforske kunsten på samtalens præmisser.

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

+1 vil sørge for forfriskninger. Alle er velkomne.

Vi glæder os til at se jer!

FB: https://www.facebook.com/events/159705751430928/