Programkonsulent – kunsthistorie – deltid

Folkeuniversitetet i København søger en programkonsulent, som skal være med til at planlægge og udvikle vores kursusudbud inden for faget kunsthistorie med tilgrænsende fag. Sammen med vores programredaktør og en anden programkonsulent skal du sørge for, at Folkeuniversitetet hvert semester kan tilbyde en spændende pakke med relevant undervisning til vores mange engagerede kursister.

Vores nye programkonsulent skal være kreativ og have fingeren på pulsen, så kursusprogrammet hele tiden er opdateret. Samtidig søger vi en medarbejder, der trives med administrative opgaver og kan arbejde systematisk med forskellige IT-systemer.

Dine hovedopgaver

Kunsthistorie har i mange år været det største fag på Folkeuniversitetet i København. Vi udbyder årligt ca. 100 kurser og forelæsningsrækker, hvor underviserne alle er uddannede kunsthistorikere. Vi har et godt samarbejde med mange af hovedstadens museer og andre kulturinstitutioner. Din hovedopgave bliver at indhente kursusforslag og koordinere kursusprogrammet, som udgives to gange årligt. Du skal også opsøge nye samarbejdspartnere og sikre, at lærerstaben trives og udvikles.

Endelig er der nogle administrative opgaver i forbindelse med kursusprogrammet, som handler om at redigere tekster og finde billeder til det trykte kursusprogram samt hjemmesiden.

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du er cand.mag. i kunsthistorie og eventuelt har erfaring med undervisning og/eller undervisningsplanlægning. Du har gode kontakter og netværk inden for kunstverdenen, og du kan skrive fejlfrit og læse korrektur. Erfaring i brug af IT til administrative opgaver vil være en fordel.

Som person har du både gennemslagskraft og empati, så du kan formidle Folkeuniversitetets værdier til en meget bred skare af samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og løsningsorienteret med fokus på tilfredse kursister og undervisere, og du skal kunne bidrage positivt til et godt teamwork hos underviserne og i administrationen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/3-2018 eller snarest derefter. Der er tale om en deltidsstilling på 18,5 timer om ugen med løn efter statens overenskomst + 17,1% i pension. Ansættelse sker på prøve i de første tre måneder.

Ansøgning

Ansøgning med CV og evt. anbefalinger/referencer sendes til programredaktør Mathilde Holmen på mail: holmen@nullfu.ku.dk senest fredag d. 26. januar 2018 kl. 12. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathilde på 35 32 87 05 eller holmen@nullfu.ku.dk

Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School samt hovedstadens museer og kulturinstitutioner. Vi er fem fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 600 forskere og undervisere pr. år. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er i Læderstræde 34, 2. sal. Læs mere på www.fukbh.dk

Skriv et svar