Kæmpe semesterstartsfest: Reverend Shine Snake Oil Co. (US/DK) + DJ’s: Graded, Dixone & LeBon + Senior Storm + Yamama

Fredag d. 11. februar kl. 21 | Studenterhuset, Købmagergade 52 – 1150 Kbh K
Kun for studerende | Fri entré

Studenterhuset holder kæmpe semesterstartsfest for alle studerende med fantastisk livemusik!

Reverend Shine Snake Oil Co. blev dannet i 2007 af New Yorkeren Claudius Pratt og hans makker Justin Moses Gunn. De fik snart selskab af Martin Ollivierre på bas, Matthias Klein på trommer og Niko Høi på en blandet bunke tangenter og percussion.
På beskidt og oprigtig vis bliver Negro-spirituals og den amerikanske folk-tradition blandet med afrikansk polyrytmik og punk-rockens dissonans. Det svinger og rocker, og er på samme tid sarkastisk og sentimentalt – ikke ulig en brølende Tom Waits som ser djævlen i øjnene efter en lang nat på værtshuset.

Før og efter koncerten spiller en perlerække af DJ’s op til fest og farver! Det store team består af prominente navne som DJ Graded, Dixone, LeBon, Senior Storm og DJ Yamama.

www.studenterhuset.com

Ekko-snigpremiere med Jesper Christensen

Kom til Ekko-release på tirsdag med snigpremiere på En familie og mød instruktør Pernille Fischer Christensen og Jesper Christensen, der tabte fjorten kilo til rollen.

”Jo mindre folk ved om mig, jo bedre. Jo mindre de ved, jo nemmere går min figur ind.”

Citatet stammer fra skuespilleren Jesper Christensen, som bevæger sig ubesværet fra den iskolde Bond-skurk Mr. White til bumsen på bænken.

Han giver sjældent interviews og optræder næsten aldrig offentligt. Nu får du imidlertid en enestående mulighed for at møde Jesper Christensen, når Filmmagasinet Ekko inviterer læserne til release på det nye blad og samtidig præsenterer hans seneste film En familie — to uger før premieren.

Nomineret til en Guldbjørn
En familie er en far/datter-historie med Jesper Christensen som bagerfamilien Rheinwalds dødsmærkede patriark, der lige til det sidste vil bestemme over både bageriet og familien.

Lene Maria Christensen spiller datteren, der for sin far står som den eneste kandidat til at overtage bageriet. Men da hun får tilbudt et kunstgalleri-job i New York, må hun vælge mellem sin egen lyst og forpligtigelsen over for det stolte familieforetagende.

Filmen var nomineret til en Guldbjørn ved sidste års filmfestival i Berlin, og Jesper Christensen leverer en helt ekstraordinær præstation som skræmmende autoritært familieoverhoved, der kæmper mod kræft.

Skældt ud af læger
”Jeg tabte fjorten kilo. Jeg er blevet skældt meget ud af nogle læger bagefter, for det må man ikke. Så det er slut med det, og nu her bagefter kan jeg også godt huske dengang med Robert De Niro, der tog en masse kilo på til Raging Bull. Det skal man ikke gøre,” siger Jesper Christensen til Ekko.

Efter filmen tager Ekkos Peter Schepelern en snak med Jesper Christensen og filmens instruktør, Pernille Fischer Christensen.

Det finder sted i Empire Bio på Nørrebro tirsdag 8. februar kl. 20 og koster 95 kr. Med i prisen følger et friskbagt eksemplar af Filmmagasinet Ekko, der udkommer dagen efter, og et par mundfulde procentstærk alkohol efter filmen.

Bestilling på empirebio.dk eller tlf. 3536 0036

Landsforeningen Bifrost søger lønnet aktivitetskoordinator

Aktivitetskoordinator

Bifrost – Landsforeningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge søger en aktivitetskoordinator til, at opstarte og koordinere organisationens aktiviteter og udvikle organisationen i samarbejde med forretningsudvalget og repræsentantskabet.

Stillingen
Vi søger en profil der kan bidrage til organisationens fortsatte udvikling; en proces der vil rumme store muligheder for at gøre sig erfaring med ledelse og organisationsudvikling. Såvel nyuddannede akademikere som ansøgere med erfaring andetssteds fra vil blive taget i betragtning. Det essentielle er, at du har ambitioner, lederpotentiale og viljen til at føre ting ud i livet. Arbejdsstedet er organisationens sekretariat i Kbh NV. Stillingen er en 37 timers stilling, og der vil forekomme aften og weekendarbejde. Det skal dertil siges, at stillingen er en helt ny stilling, og du vil derfor i høj grad selv være med til at definere din rolle.

Opgaverne består bl.a. i:

  • Udvikling af aktiviteter
  • Fundraising til aktiviteter og egen løn
  • Være sparringspartner for lokalforeningerne
  • Dokumentere lokalforeningernes aktiviteter

Vi forventer, at du:

  • Er visionær, har drive og gode idéer
  • Har en relevant akademisk uddannelse eller praktisk erfaring, der er relevant
  • Har overblik og er struktureret
  • Har erfaring med arbejde i en frivillig organisation, gerne med ledelse af frivillige

Om Bifrost
Bifrosts medlemsaktiviteter omfatter bl.a: Rollespil, Re-enactment, Hardball og Brætspil.
Vi har 32 lokalforeninger med 3300 medlemmer.
Vi er lige nu i gang med at udvikle os fra kun at arbejde for rollespil til at arbejde mere idébestemt med, at udvikle børn og unge ved at bruge fortællinger, leg og spil til at udvide horisonter.

Løn
Der gives løn efter kvalifikationer. Lønnen er derudover afhængig af den ansattes egen fundraising.

Frist
Ansøgningsfrist er mandag d. 21.2 kl. 12.00. Med samtaler umiddelbart efter.

Kontakt
Anders Gredal Berner
agberner@nullgmail.com
50 57 33 90

Forlagspraktik forår 2011

Forlaget Herreværelset søger praktikanter.

Vil du gerne arbejde som forlagsredaktør?

Her har du muligheden for at prøve kræfter med samtlige processer i forlagsarbejdet fra redigering, oversættelsesredigering, korrekturlæsning og ombrydning i InDesign til PR-arbejde, udarbejdelse af salgstekster, kontakt til distributør og boghandlere med meget mere.

Herreværelset udgiver bøger, der tager mandens hverdag og interesser seriøst, og i år kan du komme til at arbejde med bøger om Totalfodbold, Manderoller, Mount Everest, The Daily Show with Jon Stewart, Amerikansk fodbold, Computerspillenes historie, Standup-komikeren Bill Hicks mm.

Hvis du er en selvstændig og nysgerrig person, som behersker det danske sprog til punkt og prikke og synes, at ovenstående lyder spændende, er det lige netop dig, vi leder efter.

Praktikforløbet er ulønnet og varer tre måneder på fuld tid, et halvt år på halv tid eller tilsvarende. Arbejdstider og -perioder kan vi aftale indbyrdes, så du har mulighed for at passe studie eller studiejob ved siden af praktikforløbet.

Du kan søge en praktikplads pr. mail på info@nullhrforlag.dk. Vil du gerne høre nærmere om forlaget eller praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Bjørn Erik Niss på tlf: 27 13 02 82.

Kalender for LARM-arrangementer i foråret

vitale-arkiver

På www.larm-archive.org/vitale-arkiver kan I se kalenderen for arrangementer i LARM-regi i foråret. Der bydes blandt andet på arrangementer omkring LARM Radio, lyttetræning, ophavsret, sprognormer samt artist talks, højskolebesøg og meget andet.

LARM Audio Research Archive har også en FB-side på
www.facebook.com/larmarchive

IKK Festival ´11 er lige om hjørnet!

Torsdag d.3 og fredag d.4 marts 2011 åbner Institut for Kunst og Kulturvidenskab atter dørene for IKK Festival.

2 dage med performances, forelæsninger, debatter, digtoplæsninger, koncerter, værkpræsentationer, artist talks, fest mm.

Dette års festivaltema er Identitet. Under overskriften (Af)Sløringer undersøges grænselandet mellem identitet og ikke-identitet, samt de mange ansigter hvormed den kommer til syne. Festivalen griber fat i temaer fra kønsidentitet og queer til nationalisme og identitetspolitik, fra fankultur og Zeitgeist til Second Life og multiidentiteter. Performativitet, autenticitet, maskerader, selviscenesættelse, identificering undersøges og udfordres af akademikere såvel som kunstnere.

Festivalprogrammet er lige på trapperne og vil om kort tid kunne læses på www.ikkfestival.dk

Blandt bidragsyderne til årets festival findes: Martin Glaz Serup, Mette Sandbye, Rune Gade, Erik Steinskog, Liminal.dk, Lilian Munk Rösing, Peter Madsen, Jacob Lillemose, Anne Ring-Petersen, Ali Sufi, Kristine Ringsager, Jens Toft, Torben Kjærgaard, Mette Obling Høegh, Michael Eigtved, LARM, Jens Tang Kristensen, Lars Angaard, Simone Aaberg Kærn, Ilja Bergh, Esther Dischereit, Spillemændene, Doktor Lond, My French Friend, Line Henriksen, Amalie Smith, Mikkel Wallentin, Kasper Skovsbøl, Naja Vucina Pedersen, Marie Louise Herløvsen mfl.

Følg os på Facebook: http://www.facebook.com/pages/IKK-Festival/148209595209926

Info: Det er gratis at deltage i IKK Festival!

Studiejob: Projektkoordinerende leder søges

 

Genopslag!

TeaterHUSET søger en ny projektkoordinerende leder pr. 1. marts

TeaterHUSET ønsker et bredere ansøgerfelt og slår derfor stillingen op igen.

TeaterHUSET er en prøvelokaleforening i hjertet af København med over 300 medlemmer, der laver independentteater. Vi har til huse i et stort kontor- og organisationsfællesskab med andre frivillige kulturforeninger i HUSET i Magstræde.

Læs mere om TeaterHUSET på www.teater-huset.dk.

Da vores nuværende projektkoordinerende leder Liv Helm søger nye udfordringer, leder vi efter en ny medarbejder pr. 1. marts, der sammen med den administrative leder Silje Rosengren skal stå for daglig drift og ledelse af TeaterHUSET.

Vi søger en person med:

  • Erfaring med og lyst til organisatorisk og administrativt arbejde
  • Kendskab og interesse for independentteatermiljøet i København
  • Tid og lyst til at engagere sig i miljøet
  • En udadvendt personlighed
  • Gode mundtlige såvel som skriftlige kommunikationsevner
  • Lyst til at tage ansvar
  • Kendskab til projektledelse 
  • Erfaring med kunstneriske projekter

Hvad kan jobbet i TeaterHUSET tilbyde dig?

  • Indblik i independentteatermiljøet
  • Et stort netværk inden for Københavns independentteatermiljø
  • Et alsidigt administrativt og kreativt arbejde
  • Et fleksibelt (studie-) job i det aktive kulturliv
  • Erfaring med ledelse, administration og PR

Den projektkoordinerende leders arbejdsopgaver:

  • Booking af lokaler
  • Let rengøring og oprydning/eftersyn af prøvelokaler
  • Kontakt til medlemmer
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere (HUSET i Magstræde, relevante foreninger, organisationer m.fl.)
  • Varetage TeaterHUSETs kommunikation udadtil: opdatering af hjemmeside, facebook samt nyhedsbrev mm.
  • Koordinering og planlægning af aktiviteter (fx kurser) i TeaterHUSET i samarbejde med bestyrelsen og medlemmer
  • Kunstnerisk sparring med og vejledning af producerende teatergrupper i TeaterHUSET

 

Stillingen er lønnet med 102 kr. i timen, 12 timer om ugen.

Der forventes fleksibilitet med hensyn til arbejdsopgaver og -tider, således at der i nogle uger arbejdes flere timer, og andre uger tilsvarende mindre.

Ansøgning på max 1 A4 side + relevant CV (max 1 A4 side) sendes til projekt@teater-huset.dk

Frist: d. 10. februar kl. 12.00.  Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at skrive en mail eller kontakte os i åbningstiden mandage og onsdage kl. 15-19. på tlf. 35 10 25 22.

Samtaler finder sted mandag 14. februar i tidsrummet 15-20. Oplæring finder sted umiddelbart efter ansættelse!

Artist Talk: SPARTACUS CHETWYND (UK), 28 January 2011, 6.30pm at IMO

SPARTACUS CHETWYND (UK)

Artist Talk
28 January 2011, 6.30pm

This Friday British artist Spartacus Chetwynd will give an informal talk about her work at IMO. Chetwynd is best known for her eclectic performances involving her performing troupe of mainly friends and family, but she also works in video, sculpture and painting. Drawing together many disparate sources from popular culture to epic narratives her work, whatever the medium, introduces an element of the carnivalesque into everyday life.

Recent solo shows and projects include ‘Money’, Witte de With, Rotterdam (2009), ‘The Snail Race’, Massimo dex Carlo Gallery, Milan (2008), ‘Help! I’m Trapped in a Muzuzah Factory’, Le Consortium, Dijon (2008) and ‘The Humanzee Theatre Company. Presents Giotto’s Play‘,  Migros Museum, Zurich (2007).

Forthcoming performance in Copenhagen: A Tax Heaven Run by Women (2010), Kunsthal Charlottenborg, 5 March 2011

This talk is presented in collaboration with Kunsthal Charlottenborg and Line Ellegaard.
Supported by the British Council

For more information contact IMO: +45 33 79 72  72 or info@nullimo-projects.com

IMO
Ny Carlsberg Vej 68 OG
DK-1760 Copenhagen
+ 45 3048 7324
www.imo-projects.com

Nyuddannet: På vej til kommunikationsbranchen?

4. februar kl. 10.00 – 15.00, Vesterbro

Nyuddannet: På vej til kommunikationsbranchen?

Kom og hør, hvad Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef kigger efter, når han ansætter.

Og få hjælp af eksperterne til at få et godt job med en god løn.

Tilmeld dig gratis på

http://journalistforbundet.dk/Karriere/Kalender/2011/Februar/Startboks-2011—nyuddannet-og-pa-vej-mod-kommunikationsbranchen/

 Vi glæder os til at se jer!

 Jonas

_____________________

Uddannelse & Karriere

 Dansk Journalistforbund

Gl. Strand 46 – 1202 K

// AFART I GUDS HUS //

AFART #31Kunstmagasinet AFART har fået en unik mulighed for at afholde releasefest fredag den 28. januar kl 17-22, og alle er velkommen!!

Hellig Kors Kirke lægger lokaler til kunstmagasinets nyeste udgivelse! Der vil foruden kunstudstilling ved den lovende kometkunstner Kristian Touborg, være gratis magasiner og en episk battle imellem de to DJs Jonas Hahn (Studiestrasse Rec.) og Sapriori (Ritz og Culture Box), der sammen skal dyste imod Jacob Mouritzen ved det store kirkeorgel!

Kl. 19 vil der være Kunsttjeneste ved Pastor Erik Bock, der for nyligt har gjort sig bemærket ved at have bisat Claus Beck Nielsens silikonelig på Assistens Kirkegård!

Hellig Kors Kirke, Kapelvej 38, 2200 Kbh N. Fredag d. 28. januar kl. 17-22.

Kom forbi!

AFART : www.afart.dk
Kirkerummet : http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/76/Hellig_Kors_Kirke_Copenhagen_interior.jpg
Kunstneren : www.kristiantouborg.com