Den navnløse vil døbes og genopstå!

Den navnløse vil døbes og genopstå – Bogmesse, dåb og genopstandelses-koncert

Torsdag 19. januar i Kunsthallen Nikolaj & Søndag 22. januar på CaféTeatret.

Efter næsten ti år som navnløs forsøgsperson i Das Beckwerk blev han eller hun den 17. januar 2011 idømt et års karantæne fra den skandinaviske offentlighed. Den 17. januar ophører karantænen, og det bliver fejret med en dobbelt-begivenhed:
Bogmesse og dåb, torsdag 19. januar kl. 17 i Nikolaj Kunsthal

I anledning af 1-års-dagen for lukningen af Das Beckwerk udgiver Das Beckwerk Museum 3-bindsværket Beyond Identity, der omhandler Das Beckwerks ti års eksperimenter med identiteten, der kulminerede i Funus Imaginarium – begravelsen af Identiteten & Statsborgeren. Det bliver fejret med en kombineret bogmesse og dåb i den tidligere Nikolaj Kirke – den nuværende Nikolaj Kunsthal. Højdepunktet bliver dåben af den navnløse: De tilstedeværende repræsentanter for verdenssamfundet vil give den navnløse et navn og dermed åbne døren tilbage til det menneskelige fællesskab.

Program:
17:10: Dåb/Navngivning af den navnløse
17:15: Præsentation af tre-bindsværket Beyond Identity og oplæsning af den afsluttende tekst fra Bind I
17:30: trailer til filmen om Funus Imaginarium vises
17:45: filmen Walking under a Banned Flag fra intervention i Cairo vises

Efterfølgende vil der blive serveret forfriskninger.

Genopstandelseskoncert søndag 22. januar kl. 20 på CaféTeatret – The inevitable and impossible return of … the Banned and his Band

Fra dåben går det direkte videre til et forsøg på at genopstå som et menneske blandt mennesker: Igennem ét enkelt nummer, én enkelt musikalsk ekstase og med hjælp af the Banned Band vil han forsøge at synge sig tilbage i de levendes verden. Spørgsmålet er: Er en genkomst overhovedet mulig? Og hvordan vil genkomsten i så fald se ud?

Yderligere information om koncerten på: www.cafeteatret.dk
På vegne af Das Beckwerk Museum,

Morten Krogh

IKK Festival søger frivillige


Kære studerende på IKK.

I øjeblikket er vi otte studerende fra IKK, der er i fuld gang med at sammensætte et fantastisk program til IKK festival 2011, som bliver afholdt d. 3. og 4. marts.
Men otte mennesker er desværre ikke nok til at få sådan en festival på benene og derfor har vi nu brug for jeres hjælp.
Vi har brug for hjælp til alt fra plakatophængning, barvagter, pr, besætning af infostand og alt muligt andet. Så hvis du kan noget af det eller noget helt andet, så mød op til vores rekruteringsmøde tirsdag d. 8. februar kl. 16 i Roland Bar og bliv en del af IKK festival teamet.

Du kan læse mere om festivalen på ikkfestival.dk

We need you!
Hilsen arrangørgruppen, IKK festival ’11

IKK Festival ´11 er lige om hjørnet!

Torsdag d.3 og fredag d.4 marts 2011 åbner Institut for Kunst og Kulturvidenskab atter dørene for IKK Festival.

2 dage med performances, forelæsninger, debatter, digtoplæsninger, koncerter, værkpræsentationer, artist talks, fest mm.

Dette års festivaltema er Identitet. Under overskriften (Af)Sløringer undersøges grænselandet mellem identitet og ikke-identitet, samt de mange ansigter hvormed den kommer til syne. Festivalen griber fat i temaer fra kønsidentitet og queer til nationalisme og identitetspolitik, fra fankultur og Zeitgeist til Second Life og multiidentiteter. Performativitet, autenticitet, maskerader, selviscenesættelse, identificering undersøges og udfordres af akademikere såvel som kunstnere.

Festivalprogrammet er lige på trapperne og vil om kort tid kunne læses på www.ikkfestival.dk

Blandt bidragsyderne til årets festival findes: Martin Glaz Serup, Mette Sandbye, Rune Gade, Erik Steinskog, Liminal.dk, Lilian Munk Rösing, Peter Madsen, Jacob Lillemose, Anne Ring-Petersen, Ali Sufi, Kristine Ringsager, Jens Toft, Torben Kjærgaard, Mette Obling Høegh, Michael Eigtved, LARM, Jens Tang Kristensen, Lars Angaard, Simone Aaberg Kærn, Ilja Bergh, Esther Dischereit, Spillemændene, Doktor Lond, My French Friend, Line Henriksen, Amalie Smith, Mikkel Wallentin, Kasper Skovsbøl, Naja Vucina Pedersen, Marie Louise Herløvsen mfl.

Følg os på Facebook: http://www.facebook.com/pages/IKK-Festival/148209595209926

Info: Det er gratis at deltage i IKK Festival!