Forfatter: Jesperandersen

Webradios historie

casestudier med DR som eksempel
————

Lokale 21.0.49
Københavns Universitet, Amager
6. juni, kl. 10-13
Med Janne Nielsen og Niels Brügger

.
“Webradios historie — casestudier med DR som eksempel” er den sidste af tre foredragssessioner under hovedoverskriften ‘Radioarkiv og -forskningsinfrastruktur’ om radioarkiver og radioforskning i det 21. århunderede. Dette forårs foredragssession vil give eksempler på, hvordan webradios historie — med DR som eksempel — kan se ud, på baggrund af de arkiver og den forskningsinfrastruktur, der er til rådighed. Der er foredrag ved ph.d.-studerende Janne Nielsen og lektor Niels Brügger, begge Aarhus Universitet. Den første foredragssession (forår 2012) fokuserede på, at radio ikke længere ‘bare’ er radio, men et medie i tæt samspil med en hel mængde andre digitale medier såsom internettet, tablets og smart phones , mens den anden foredragssession (efterår 2012) diskuterede de fordringer, som de digitale radioformer stiller til arkiver og forskningsinfrastruktur.

Webradios historie i DR — hvad kan man egentlig sige om det?
v. Niels Brügger

Med afsæt i en kort indkredsning af hvad der kendetegner webradioens form og funktion, samt af hvilken radioforskningsinfrastruktur og hvilke radio- og webarkiver, der i dag er tilgængelig for webradiohistoriografi, vil dette foredrag give eksempler på, hvordan webradioens historie kan se ud. Der vil primært blive kigget på DR, og fokus vil være på, hvordan man kan finde studieobjektet — webradio — på DRs website dr.dk, ligesom det kort vil blive berørt, hvordan webradio teknologisk har udviklet sig, begge dele med afsæt i materiale fra to webarkiver samt larm.fm. Foredragets hovedspørgsmål er således: Hvad betyder webradios væremåde samt de eksisterende samlinger og forskningsinfrastrukturer for, hvad man rent faktisk kan skrive af webradiohistoriografi med DR som case?
Niels Brügger er lektor og leder af Center for Internetforskning, Aarhus Universitet. Han forsker i webhistorie, er ved at skrive dr.dks historie, og har senest redigeret bøgerne Web History (Peter Lang, 2010) og Histories of Public Service Broadcasters on the Web (m. M. Burns; Peter Lang, 2012).

Radio i nye samspil på web
v. Janne Nielsen

Foredraget tager afsæt i ph.d.-projektet Medierne som skole, som undersøger, hvordan DR – siden de i 1930’erne begyndte at supplere radioens sprogundervisning med lærebøger – har kombineret medier i voksenundervisning. Med web kom en ny platform til, som ikke alene tilbød nye typer indhold, men også integration af eksisterende indhold og medieplatforme. Afrika på DR Online fra 1997 og Danskernes Akademi fra 2010 og frem er eksempler på undervisning, hvor DR har kombineret radio, tv, web og bøger. Denne flermedialitet giver nye udfordringer for den historiske forskning, men heldigvis har den digitale udvikling også betydet nye muligheder i form af digitale arkiver og forskningsinfrastukturer. Foredraget beskriver, hvordan de tilgængelige arkiver og forskningsinfrastukturer kan bruges i konstruktionen af Afrika på DR Online og Danskernes Akademi som cases, samt hvilke muligheder og udfordringer der følger med. De to cases illustrerer samtidig, hvordan radio på web kan fungere på forskellige måder, og hvordan rollefordelingen og samspillet mellem medierne kan variere.

Janne Nielsen er ph.d.-studerende ved Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Digitale korpusser. Hvilke spørgsmål kan man stille, og hvordan får man dem besvaret?
Dorthe Duncker, INSS, KU
Torsdag den 6. juni, 14.15-16.00, KUA lokale 21.0.49

Det er ingen kunst i dag at få adgang til at søge i store digitale tekstkorpusser, men hvad kan man forvente at finde i korpusserne, og hvordan skal man bære sig ad for at finde det? Korpuslingvistikken har udviklet sig med rivende hast gennem de seneste årtier og dyrkes ikke længere kun blandt en lille kreds af specialister, men er blevet mainstream. Storstilede humanistiske infrastrukturprojekter lægger op til at alle og enhver skal kunne bygge korpusser selv, men hvad kan man overhovedet med et korpus, hvad kan man ikke, og hvad kræver det af brugeren eller selvbyggeren? Hvordan undgår humanister at ende som digitale amatører? I oplægget vil jeg diskutere hvad et korpus er, hvilke forskellige typer der findes, og hvilke overvejelser man har brug for at gøre sig, for at kunne få et fornuftigt udbytte af at bruge dem. Jeg vil give eksempler på konkrete undersøgelser og diskutere deres metoder og resultatfortolkning.

Dette er det ottende og sidste foredrag i en serie om ’metoder og perspektiver i digitaliseret humaniora’. Alle er velkomne.

Pervasive games, snyd, kreativitet og læring

Stine Ejsing-Duun, Aalborg Universitet
Onsdag den 22. maj
KUA, lokal 21.0.49, 14.15-16.00

Pervasive games er, populært sagt, digitale spil der bryder computerens rammer og spilles i fysiske rum. Et eksempel på pervasive games er spil der udnytter mobiltelefoners gps-oplysninger som basis for spiloplevelsen. Pervasive games spilles således i hybride rum mellem ’computerens’ interface og den fysiske verden.

I den senere tid har pervasive games vundet stor udbredelse, dels fordi spilteknologierne (mobiltelefoner mm.) er blevet lettere at transportere ud i den fysiske verden, dels fordi man har anerkendt at den hybride form mellem computer og virkelighed giver nye og hidtil uprøvede muligheder for læring.

Når vi spiller i hybride rum og spilreglerne er tvetydige, gives der plads for kreative løsninger og snyd, og nye læringspotentialer opstår. Oplægget er baseret på forskning i pervasive games gennem de senere år og særligt et nyere case-studie fra en gymnasial kontekst.

Dette er det syvende af i alt otte oplæg under overskriften Metoder og teknologier i digitaliseret humaniora. Alle er velkomne.

Maria og Michelle skal i forbindelse med en eksamensopgave lave en brugerundersøgelse af hhv. Det Informationsvidenskabelige Akademis  og det Humanistiske biblioteks online søgegrænseflade. Til dette skal de bruge helst 5 personer (studerende) fra Københavns Universitet. Så hvis du er interesseret i at hjælpe og være forsøgperson, vil mariam_lange@nullyahoo.dk blive rigtig glad for en mail fra dig.

Tag med radioprojektet LARM på Vallekilde Højskole og bliv reporter eller vært for en uge. Få inspiration fra nogle af landets dygtigste radiofolk inden for reportage, montage, drama og live radio og vær med til at forvandle højskolen til en pulserende radiostation med daglige udsendelser.

Kurset henvender sig både til folk med radioerfaring og dem, der vil prøve kræfter med mediet for første gang. Kurset er en uges lydlegeplads, hvor du undersøger verden med ørerne, fanger nuet og får tips til interviewteknik, optagelse og redigering. Alt sammen krydret med lyttebiograf og hyggeligt samvær.

Hele programmet kan ses her på siden inden længe.

Med Søren Knudsen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Onsdag den 24. april kl. 14.15-16.00, KUA lokale 21.1.18

I et forskningsprojekt under Human-Centered Computing ved Datalogisk Institut Københavns Universitet er man i gang med at udforske hvordan forskere og andre kan analysere store mængder data ved hjælp af informationsvisualisering på meget store skærme – for eksempel skærme der fylder hele vægge. Deraf projektets navn WallViz. Redskaberne er bl.a. hidtil usete hastigheder for datasøgning, multitouchskærme i vægstørrelse og interaktiv computer-grafik til håndtering af komplekse datasamlinger.

Som sit ph.d.-projekt arbejder Søren Knudsen med de muligheder enorme mængder skærmplads giver for at arbejde med dataanalyse. For eksempel interviewede han personer der arbejder med at analysere data (forskere, analytikere, økonomer, etc.) om de data de arbejder med og deres analyseopgaver. På baggrund af dette afholdt han workshops med hver af de interviewede personer og deres kollegaer, hvori disses analyseprocesser blev forsøgt afviklet ved at lade som om at man havde adgang til store skærme og brugergrænseflader der understøttede deres arbejde. Omdrejningspunktet for disse workshops blev hvordan den enorme skærmplads ændrede på mulighederne for at se og undersøge data.

Oplægget vil blandt andet dreje sig om disse workshops, samt hvilke nye muligheder der åbnes op for i analysearbejde med inddragelsen af denne intuitive adgang til data.

Dette er det femte af foreløbig otte foredrag under overskriften Digitaliseret Humaniora.

DIGITAL KULTURARV – Foredrag med Mads Kullberg, Institut for Kunst for Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Torsdag 11. april, 14.15-16.00
KUA, 24.2.07

Med udgangspunkt i samtidskunstmuseet vil jeg komme ind på nogle af de problemstillinger, der kan rejse sig i samlingsregi, når nye kunstformer udfordrer og påvirker eksisterende metoder – særligt hvordan museer beskriver og tilføjer information om værkerne i deres samlingsdatabaser. Jeg kommer ind på udformningen af informations- og registreringssystemer på kunstområdet – og trækker linje mellem forskellige datamodeller på kulturarvsområdet generelt.

Dette er det fjerde af foreløbig otte oplæg under titlen ”Metoder & perspektiver i digitaliseret humaniora”.

Alle er velkomne.

Onsdag 3. april, 14.15-16.00
KUA lokale 21.1.18

Opmærkning af tekster (markup) med brug af XML er en måde at gøre det implicitte i en teksts struktur eksplicit. XML (Extensible Markup Language) er et metaopmærkningsprog, en syntaks hvormed man kan lave et opmærkningssprog, en applikation, til et bestemt formål, for eksempel opmærkning af historiske kilder eller litterære værker. Den mest udbredte applikation til netop disse formål i dag er TEI (Text Encoding Initiative).

Matthew Driscoll: Jeg vil indledningsvis sige noget om teorien bag opmærkning og vise nogle eksempler på tekstuelle aspekter som kan gøres ”eksplicitte”, og hvad fordelene med det så kan være. Derefter præsenterer to postdocer fra Den Arnamagnæanske Samling deres projekter som ”case studies”.

Silvia Hufnagel: Håndskrifter er blevet fremstillet af forskellige grunde af forskellige mennesker. Nogle ville gerne demonstrere deres magt eller status med et dyrt kulturgenstand, andre ville gerne have en bog til underholdning. Med XML-opmærkning og -analyse kan man belyse nogle af disse grunde og skrivernes baggrund. Jeg præsenterer forskelle i håndskrifternes materialitet (margenstørrelse, dekorationsgrad og -type, mængde af tekst på en side) og en inddeling i forskellige håndskrifttyper baseret på disse forskelle: Der er pragtfulde statusobjekter; enkle brugsobjekter uden udsmykning; håndskrifter til underholdning med en del dekoration; og håndskrifter til forskning.

Alex Speed Kjeldsen: Med udgangspunkt i mit arbejde med det islandske kongesagahåndskrift Morkinskinna vil jeg tale om udnyttelsen af XML-opmærkede tekster i lingvistiske/sproghistoriske undersøgelser. Med nogle udvalgte eksempler vil jeg forsøge at illustrere hvilke nye muligheder opmærkede tekster giver os i forhold til traditionel excerpering.

Dette er det tredje af foreløbig otte oplæg under titlen ”Metoder & perspektiver i digitaliseret humaniora”.

Friday, March 15 at 2pm
University of Copenhagen
Njalsgade 80, room 10.1.54

Begrebet ’digitale medier’ – er det et begreb? – Niels Ole Finnemann, Aarhus Universitet
Torsdag den 28. februar – Københavns Universitet Amager

Computerens historie er ikke blot en historie om voksende udbredelse og videreudvikling af en bestemt teknologi, men også og især en historie om forskellige konceptualiseringer, der igen danner baggrund for udvikling af maskiner baseret på forskelligartede funktionelle arkitekturer.

En hovedlinje i udviklingen får fra mainframe computeren, der blev forstået som en maskine, der tilbød en regelbestemt behandling af homogene datasæt  over de ’personlige’ computere, der blev forstået som redskaber og værktøjskasser, der kunne tilpasses skiftende anvendelsesformål frem til et begreb om netværksforbundne digitale  medier, der er karakteriseret ved en variabel funktionel arkitektur. Denne variable relation udfoldes i dag både på hardware niveau i form af et hastigt voksende repertoire af gadgets/devices  med deres specifikke funktionelle arkitektur og på softwareniveau i form af et hastigt voksende antal af softwareformater og genrer.

I lyset af denne udvikling taber de tidligere forståelser af computeren deres kraft som generel tolkningsramme af digitale medier, men  de fortsat kan have betydning som lokalt gyldige fortolkninger. Der kan således argumenteres for at udskifte begrebet om computeren som en regelbestemt maskine, der bearbejder homogene datasæt, med en forståelse af digitale medier, der er karakteriseret ved en variabel relation mellem heterogene, digitale materialer, digitale søge- og analysemetoder, samt digitale repræsentations og kommunikationsformater.

Ved at flytte vægten fra det Alan Turing i sin tid kaldte ’The universal computing machine’ over på det han kaldte ’The choice machine’ kan vi samtidig endelig indplacere de digitale medier på deres retmæssige plads i mediehistorien.