MØD STJERNEFORFATTERE I SKUESPILHUSET

Oplev forfattere, instruktører og skuespillere, der forholder sig til en aktuel forestilling eller udgivelse

Nu præsenterer Det Kongelige Teater og Gyldendal litterære saloner i Skuespilhusets foyer. Her kan publikum møde forfattere, instruktører og skuespillere, der fortæller, diskuterer, synger eller på anden måde forholder sig til en af de aktuelle forestillinger eller en aktuel bogudgivelse.

Alle saloner afholdes i Skuespilhusets foyer og starter klokken 17.30 – gratis adgang

 

Tirsdag den 12. april – JORDBÆR                                                                                      

Henning Jensen taler med Klaus Rifbjerg om dennes nye bog, Jordbær, en roman om Edith, en kvinde i det tyvende århundredes Danmark, om de livsmuligheder, der blev realiseret, og om den, der aldrig blev til noget; om at leve sit liv og slå sig til tåls med bevidstheden om, at det hele måske kunne have været anderledes.

 

Tirsdag den 26. april – HIPPIEBEVÆGELSEN                                                                      

Med udgangspunkt i Jokum Rohdes nye skuespil, Manson, diskuterer journalisten og forfatteren Peter Øvig Knudsen og filminstruktøren Ole Christian Madsen hippiebevægelsen og den udvikling, den gennemløb. Peter Øvig Knudsen skriver for tiden på et tobindsværk om de danske hippier, og Ole Christian Madsen forbereder en film om en af de centrale skikkelser heri, Eik Skaløe.

 

Tirsdag den 3. maj – ERINDRING ELLER DIGT?                                                                   

Både Hanne-Vibeke Holst og Ib Michael har i stor udstrækning brugt selvbiografisk stof i deres litterære produktion. Det samme gjorde Ingmar Bergman i filmen Fanny og Alexander, som netop har haft premiere i en teaterversion på Det Kongelige Teater. Men hvordan er det at skabe litteratur på sin egen historie? Det vil Hanne-Vibeke Holst og Ib Michael diskutere. Johannes Riis er ordstyrer.

 

Tirsdag den 10. maj – RYSTET SPEJL                                                                                        

Søren Ulrik Thomsen læser op fra sin nye digtsamling Rystet spejl – og taler om digtning med Jørgen Leth.

Fagrådsmøde Kunsthistorie og Visuel Kultur

Mandag den 11. april kl. 17.30 – 19.00 i lokale 21.4.26

Dagsorden

1. Nyt fra Studienævn (Line/Maria)

2. Nyt fra Fagudvalget (Anna/Nina)

3. Artist Talk evaluering (status efter de tre første arrangementer)

4. Nyt om Visuel Kulturs fremtid.

5. Evt.

Fagrådsmøderne er åbne for alle studerende ved Kunsthistorie og Visuel Kultur – her kan du blive opdateret om, hvad der sker på vores fag, instituttet og generelt på universitetet. Man skal ikke vælges til Fagrådet – de, der møder op, er fagrådet den dag. Fagrådet har bl.a. mulighed for at påvirke fag og undervisning gennem vores repræsentanter i Fagudvalget og Studienævn. Fagrådet er med andre ord din mulighed for at påvirke din studiehverdag!

Se de nyeste referater på: http://kukua.dk/fagrad/fagradet-pa-kunsthistorie-og-visuel-kultur

og tilmeld dig grupperummet KunstFagråd på intranet.ku.dk, hvor kan du finde referater fra de sidste års fagrådsmøder. Grupperummet er fagrådets arkiv, hvor vi gemmer dagsordner, mødereferater og andre relevante dokumenter.

Stillingsopslag, Teatermuseet i Hofteatret

TEATERMUSEET I HOFTEATRET

 

Stillingsopslag:
Studentermedhjælpere ved Teatermuseet i Hofteatret

Teatermuseet i Hofteatret søger 2 studentermedhjælpere til at varetage følgende arbejdsopgaver:

  1. Registreringsopgaver i museets bibliotek.
  2. Omvisninger i museets faste udstillinger og skiftende særudstillinger.
  3. Museums-, cafe-, boglade- og runderingsarbejde, lettere vedligeholdelse af udstillingslokalerne samt forefaldende administrativt arbejde.

                                                                                                       

Arbejdstiden er variabel, men vil som minimum bestå af minimum 5-10 ugentlige arbejdstimer. Oplæring med løn i arbejdsopgaverne vil finde sted.

Tiltrædelse: 15. maj 2011.

For spørgsmål og lignende kontakt museumsinspektør Mikael Kristian Hansen på tlf. 33 11 51 76.

Ansøgning og CV kan sendes på mail til

teatermuseet@nullteatermuseet.dk eller pr post til

Teatermuseet i Hofteatret
Christiansborg Ridebane 10
1218 København K

Ansøgninger skal være museet senest i hænde den 25. april 2011.

Nordisk Råds litteraturpris

Debat og oplæsning i Møstings Hus

Torsdag den 7. april kl. 20

Valget af de to danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2011 skabte furore i kulturlivet. Var der tale om vennetjenester, var litteraturen for smal, eller havde udvalget valgt helt rigtigt? Anmelder Thomas Thurah leder debatten, når sagens fire hovedpersoner mødes i Møstings Hus denne aften. Medlemmerne fra den danske udvælgelseskomité, Lilian Munk Rösing og Asger Schnack, præsenterer kandidaterne. Josefine Klougart er indstillet for romanen Stigninger og fald, og Harald Voetmann for romanen Vågen. Aftenen byder på oplæsning, samtale og spørgsmål fra publikum.

Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg. Fri entré.

ORDGØGLERI I LIVETS MANEGE

Tag dine bedste barndomsminder om linedansere og tryllekunster og slip så ellers alle forestillinger om, hvad cirkus kan være.

 

I Republiques store ny cirkus show, FIBONACCI, vil sanser, poesi, krop og toner gå op i en højere enhed. Spoken word performeren MC Jabber, som vi kender fra Blue Foundation, vil med en stemme så dyb og britisk som en brønd jonglere med ordene i takt med trapez-spring og balancekunst.

De toptunede artister fra det canadiske cirkuskompagni Les 7 Doigts de la Main har sammen med deres mester, Samuel Tétreault og Republiques kunstneriske leder, Martin Tulinius, skabt en forestilling, som vil gøre alt, den kan, for at få dig med op at flyve.

 

Tallene og ordenes filosofi

Tétreaults verdensomspændende Fibonacci-projekt, som startede i 2007 og nu er nået til København, består af forestillinger, der alle tager udgangspunkt i de 8 første tal i den italienske Fibonacci talrække – 0,1,1,2,3,5,8,13,21. Ud fra dem vil de bedste nordiske og internationale artister, musikere, VJs og ord-ekvilibristen MC Jabber fabulere over alle de små mysterier i verden, som tallene er del af: Lige fra verdens skabelse og befolkningstilvækst over frøene i en solsikke og til det gyldne snit.

Det er sand ord- og kropsmagi fra livets manege, og det er bare at læne sig tilbage, stille fornuften ved indgangen til cirkusteltet og lade sig rive med.

 

FIBONACCI

21 maj – 18 juni 2011

Spilledage og tider: Tir – fre kl. 20.00, Lør kl. 17.00

Spillested: REPUBLIQUE – Store Scene, Østerfælled Torv 37

Pris: 120 – 295 kr. (Se: Prisoversigt)

Billetter: www.republique.dk, tlf.7020 1031

Instruktion: SAMUEL TÉTREAULT & MARTIN TULINIUS

Koreograf: LOUISE HYUN DAHL

Medvirkende: LES 7 DOIGTS DE LA MAIN, SAMUEL TÉTREAULT, Mc JABBER, KAJSA BOHLIN, ANDREAS FALK, LUIS SARTORI DO VALE, SINDRI RUNUDDE. 

Komponist: HENRIETTE GROHT

MØD STJERNEFORFATTERE I SKUESPILHUSET

Oplev forfattere, instruktører og skuespillere, der forholder sig til en aktuel forestilling eller udgivelse

Nu præsenterer Det Kongelige Teater og Gyldendal litterære saloner i Skuespilhusets foyer. Her kan publikum møde forfattere, instruktører og skuespillere, der fortæller, diskuterer, synger eller på anden måde forholder sig til en af de aktuelle forestillinger eller en aktuel bogudgivelse.

Alle saloner afholdes i Skuespilhusets foyer og starter klokken 17.30 – gratis adgang

 

Tirsdag den 12. april – JORDBÆR                                                                                      

Henning Jensen taler med Klaus Rifbjerg om dennes nye bog, Jordbær, en roman om Edith, en kvinde i det tyvende århundredes Danmark, om de livsmuligheder, der blev realiseret, og om den, der aldrig blev til noget; om at leve sit liv og slå sig til tåls med bevidstheden om, at det hele måske kunne have været anderledes.

 

Tirsdag den 26. april – HIPPIEBEVÆGELSEN                                                                      

Med udgangspunkt i Jokum Rohdes nye skuespil, Manson, diskuterer journalisten og forfatteren Peter Øvig Knudsen og filminstruktøren Ole Christian Madsen hippiebevægelsen og den udvikling, den gennemløb. Peter Øvig Knudsen skriver for tiden på et tobindsværk om de danske hippier, og Ole Christian Madsen forbereder en film om en af de centrale skikkelser heri, Eik Skaløe.

 

Tirsdag den 3. maj – ERINDRING ELLER DIGT?                                                                   

Både Hanne-Vibeke Holst og Ib Michael har i stor udstrækning brugt selvbiografisk stof i deres litterære produktion. Det samme gjorde Ingmar Bergman i filmen Fanny og Alexander, som netop har haft premiere i en teaterversion på Det Kongelige Teater. Men hvordan er det at skabe litteratur på sin egen historie? Det vil Hanne-Vibeke Holst og Ib Michael diskutere. Johannes Riis er ordstyrer.

 

Tirsdag den 10. maj – RYSTET SPEJL                                                                                        

Søren Ulrik Thomsen læser op fra sin nye digtsamling Rystet spejl – og taler om digtning med Jørgen Leth.

Kom i praktik på Ekko!

Filmmagasinet Ekko søger to-tre praktikanter (m/k), som kan tiltræde i slutningen af henholdsvis juni og juli måned. Praktikstillingerne er fuld tid og varer et halvt år.

Som praktikant på Ekko får du mulighed for at arbejde med:

* Journalistiske opgaver såsom artikler (nyheder, interviews) til hjemmesiden
* Mindre tekster til magasinet
* Research, redigering og billedsøgning
* Arbejde med sociale medier
* Dvd-produktion
* Kontakt til danske distributionsselskaber
* Bistå med markedsføring og PR
* Arrangere events
* Administrativt arbejde

Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på en række mindre, forefaldende opgaver.

Praktikstillingen er ulønnet.

Filmmagasinet Ekko er Danmarks største uafhængige filmblad. Bladet har markeret sig stærkt i filmdebatten med personlige reportager, dybdeborende interviews og skarpe anmeldelser. Magasinet nyder en bred anerkendelse og har højt kvalificerede læsere, blandt andet gennem kollektive abonnementer med Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Filmarbejderforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.

Send en kort ansøgning, et cv samt to eksempler på mindre skriftlige arbejder (gerne artikler) til Claus Christensen på cc@nullekkofilm.dk. For yderligere oplysninger: Ring på tlf. 88389292.

Ansøgningen skal være hos os senest 15. april kl. 12. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.