LARM fejrer World Radio Day

UNESCO har erklæret mandag d. 13. februar World Radio Day. Denne markering skal øge bevidstheden om vigtigheden af radio, fremme radio som kilde til information og meningsudveksling og lette samarbejder mellem radioproducenter.
Radio når nemlig flere mennesker end hvilket som helst andet massemedium. Radio er tilgængeligt – det er billigt at producere, distribuere og lytte til, og det er derfor velegnet til kommunikation, oplysning og debat både lokalt og internationalt.

Her på LARM fejrer vi dagen ved at live mixe en radiofonisk mosaik på tværs af tid og landegrænser. Det sker i kantinen på KUA fra 13-15.

Fwd: Responsibility – documentary matters

Stadig ledige pladser!

Tag med til en konference om, hvordan praktisk dokumentationsarbejde ændrer Europas asylpolitik.

Hver dag placerer lande i Nordeuropa ansvaret for tusinder af flygtninges liv på Sydeuropas skuldre ved at fastholde Dublinaftalens logik. Flere sydeuropæiske lande er holdt op med at behandle ansøgninger om beskyttelse, og det har medført et asylretsligt vakuum i Europa. Flygtningen er én, ingen vil tage ansvaret for. 

Lørdag den 18. februar kl. 13 sætter vi med konferencen Fwd: responsibility fokus på, hvordan et foto taget med en mobiltelefon og en rundrejse i Grækenland kan ændre Europas fælles asylpolitik. Vi stiller skarpt på facts finding som en ny politisk kampplads for NGO’er, aktivister, politi og politikere.

Sted: Center for Sundhed og Samfund (CSS), Lokale 1.1.18.

Tid: Lørdag den 18. februar 2012 kl. 13-17.30

Gratis tilmelding (navn + email): fwd_r@nullymail.com

Find os også på FACEBOOK: fwd:responsibility

Hør:

Lorenzo Pezzani, kunstner og forfatter, Phd. Centre for Research Architecture, Goldsmiths University of London. Deltager i forskningsprojektet Forensic Oceanalogy under ledelse af Eyal Weizman, hvor begrebet om retsmedicinsk arkitektur defineres og udforskes som en praksis og analytisk metode til at undersøge de politiske og sociale historier, der er indskrevet i bygninger og rum. Lorenzo er netop nu i gang med en særlig kortlægning af de dele af Middelhavet, hvor tusinder af nordafrikanske flygtninge er druknet i forsøget på at nå Sydeuropa. Kortlægningen er bestilt af organisationerne GISTI og Migreuop, der kæmper for migranters rettigheder, i forbindelse med deres sagsanlæg mod NATO-EU-Frontex for deres manglende assistance til de mange flygtninge.

Ida Jordal og Maria Pitz Jacobsen, jurastuderende og aktive i de norske studerendes retshjælp Jussbuss i Oslo. Har været i Italien for selv at dokumentere de problematiske forhold, asylansøgere i Norge berettede om.

Dominik Bender, advokat i Frankfurt og aktiv i det tyske netværk Proasyls kortlægningsarbejde om modtageforhold for asylansøgere i Europa. Netop hjemvendt fra dokumentationsarbejde i Italien.

Mary Lisa Jayaseelan, jurist i Asylafdelingen, Dansk Flygtningehjælp. Arbejder til dagligt med Dublin-forordningens og domstolenes konsekvenser for praksis på flygtningeområdet.

Undersøgelse af rytmer

 

Frivillige deltagere søges til tværkulturel undersøgelse

af indtryk af rytmer i musik og dans

 

Kan du godt lide musik eller dans? Er du interesseret i at deltage i en tværkulturel videnskabelig undersøgelse på internettet?

 

I så fald vil vi gerne invitere dig til at lytte til nogle rytmer og besvare nogle spørgsmål på internettet.

 

  • Du kan deltage fra enhver computer med internet og afspilning af lyd.
  • Undersøgelsen varer ca. 60 minutter.
  • Hvis du har travlt, kan du gemme dine midlertidige svar og færdiggøre senere.
  • Dine svar vil blive gemt anonymt.
  • Undersøgelsen afsluttes d. 19. februar 2012, der er sidste dag for deltagelse.

 

Hvis du er interesseret i at deltage, så gå ind på denne internet-adresse:

www.musicinthebrain.com/limesurvey/index.php?sid=61723&lang=da

 

Eller send en e-mail til

aestnth@nullhum.au.dk

Niels Trusbak Haumann, cand.mag., ph.d.-stud.
Institut for Æstetik og Kommunikation
Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, bg. 1580
8000 Aarhus C, Danmark
 

 

Hvis du allerede deltager og har gemt midlertidige svar, så kan du gå ind på den følgende internet-adresse og klikke på ”Åbn gemt spørgeskema” (nederst til venstre på siden):

Lille Valentines-dag i Skuespilhuset: Sonetkonkurrence og Mads Langer-koncert GRATIS ADGANG

Det Røde Rum fejrer kærligheden og publikums poetiske åre med en hel aftens gratis arrangementer lørdag den 11. februar.

Efter ‘Sonetter’ har spillet færdig ved 18.30-tiden, sætter Kristian Jørgensen sig ved pianoet og fylder foyeren med kærlighedsmusik. Der er mulighed for at købe lidt mad.

Kl 20 opføres vinderne af vores sonetkonkurrence. Elisa giver sammen med spillerne nogle hurtige bud på en iscenesættelse…

Så griber Mads Langer sin guitar og spiller for os… ahhh…

Hele molevitten er ganske GRATIS, men af pladshensyn skal du lige forbi teatrets hjemmeside og tilmelde dig:

http://kglteater.dk/da/Alle_forestillinger/11_12/Skuespil/Sonetter/Kaerlighed_paa_scenen.aspx

Arrangementet er sponsoreret af Lauritzenfonden.

Vel mødt!
Kh os i det røde rum!

http://www.facebook.com/det.roede.rum

 

 

KUNST & BØGER I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING.

Fra den 15. til den 18. februar 2012 lancerer Den Frie Udstillingsbygning en 4-dages kunstudstilling om sammenhængen mellem kunst og bøger. KUNST & BØGER giver rum til billedkunstnere, der arbejder med bogen som objekt, eller folk fra bogens verden, der har en billedkunstnerisk kant. KUNST & BØGER vil hver eftermiddag vise mini-udstillinger med relevante kunstnere og forfattere fra ind og udland, huse oplæsninger, foredrag og debat.

15.-18. FEBRUAR 2012. ÅBNINGSTID 16-21 ALLE DAGE. ENTRÉ: 25/45 KR. FOR PARTOUTBILLET.

Fra den 15. til den 18. februar 2012 lancerer Den Frie Udstillingsbygning en 4-dages kunstudstilling om sammenhængen mellem kunst og bøger. KUNST & BØGER giver rum til billedkunstnere, der arbejder med bogen som objekt, eller folk fra bogens verden, der har en billedkunstnerisk kant. KUNST & BØGER vil hver eftermiddag vise mini-udstillinger med relevante kunstnere og forfattere fra ind og udland, huse oplæsninger, foredrag og debat.

Hver dag vil indeholde en ny udstilling, hvor unge kunstnere og forfattere viser, hvad de arbejder med, og hvordan de gør det. Over fire dage får vi fire nedslag, der viser hvilke tendenser, der rører sig, hvor bogen og kunsten clasher. Oplev for én aften bl.a. Kasper Hesselbjerg, medstifter af det eksperimenterende forlag Emancipa(t/ss)ionsfrugten, der vil udgive kunstkogebogen ”Pensée Lasagne etc. Soufflé” og afholde en japansk inspireret te-seance. En anden aften leger internetforfatterkollektivet Errararea (Frederik S. Nielsen, Richard R. Jensen og Rasmus Halling Nielsen) med måden forfattere producerer tekst på. Dette inddrager både publikum og en gammel saxofon.

Det vil også være muligt at opleve mere etablerede aktører på KUNST & BØGER. Vi viser f.eks. kunstprojektet 24 Advertisements, som er kurateret af Jacob Fabricius. Her har 24 forskellige kunstnere hver indrykket en annonce i et måneds-eller kvartalsmagasin. For første gang bliver de 24 reklamer nu vist samlet på Den Frie Udstillingsbygning. Se bidrag fra bl.a. Danh Vo, Wolfgang Tillmans, Henriette Heise, Tauba Auerbach, Jeuno Je Kim, Sue Tompkins og Jonathan Monk.

På KUNST & BØGER vil du også kunne opleve udstillinger, installationer og talks med blandt andre Torben Ribe, forlaget After Hand, ARK-mappen og C.I.R.K.A., der præsenterer hvordan fisk, aber, mus og rotter kan benyttes til at producere tekst. Desuden flytter det anerkendte mikroforlag Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale sin enmandsproduktion ind i udstillingssalene og viser menigmand, hvordan bogen skal syes. På samme måde flytter Møllegades Boghandel ind og viser deres store udbud af spændende og skæve udgivelser .

I løbet af udstillingens fire dage, vil der blive afholdt talks med relevante kunstnere, forfattere og kuratorer. Der vil være oplæsningsarrangement med bl.a. Amalie Smith, Rasmus Graff, Ida Marie Hede og Glenn Christian, der alle er kunstneriske i deres tilgang til bogen. Sidste år fik Amalie Smith både æren af at romandebutere på Gyldendal og prisen for bedste smalle udgivelse af Weekendavisens Lars Bukdahl.

Alle medvirkende på KUNST & BØGER:

ARK-mappen, After Hand, C.I.R.K.A.(Lasse Krog Møller og Anders Visti), Torben Ribe, Michal Wolinski/Piktogram, Signe Frederiksen & Anne Mette Schultz, Errararea (Frederik S. Nielsen, Richard R. Jensen og Rasmus Halling Nielsen), Mette Clausen, Kasper Hesselbjerg, Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale, Mikkel Carl, Litterær Salon, Amalie Smith, Ida Marie Hede, Rasmus Graff, Glenn Christian, Møllegades Boghandel, Sanne Kofod Olsen, Peter Holm,Gerd Laugesen, 24 advertisements (Lorna Macintyre, Henriette Heise, Tauba Auerbach, Wolfgang Tillmans, Andrea Fraser, Olivia Plender, Keren Cytter, Tamar Guimaraes, Goldin+Senneby, David Robbins, Oraib Toukan, Sue Tompkins, Christodoulos Panayiotou, Iñaki Bonillas, Özlem Altin, Mandla Reuter, Jay Chung & Q Takeki Maeda, Sara Mackillop, Young-Hae Chang, Josef Strau, Danh Vo, Jonathan Monk, Alejandro Cesarco og Jeuno Je Kim).

 

SPANSK FOR BEGYNDER

SPANSK FOR BEGYNDER II
Tirsdage 18?20.30
Stardato: d. 21. Februar
Slutdato: d. 03. April
Pris: 995,?DKK
Du mener, at du ikke kan spansk men alligevel rejser du tit til Barcelona, eller
du læst en gang lidt spansk for mange år siden eller du er vant til at se spanske film og
lytte til spansk musik…
Du vil starte forfra men du forstår “Me llamo Søren” og “dos cervezas frías, por favor”, så kan vi
helt sikkert hjælpe dig med at genopfriske din spanske. Du vil lære at udtrykke din mening, at
bestille mad på en café, at fortælle om dig selv…
Undervisnigen foregår på dansk
Lærebog: Nuevo ven 1( kan købes med fordel ?10% rabat? I rayuela)
Tilmelding senest d. 17. Feb.
Kontakt: rayuela@nullrayuela.dk

Kunsten som revolutionens selvkritik: Bevidsthedsundersøgelse og verdensomlægning

Seminar om Mikkel Bolts nye bog ‘En anden verden’, som analyserer de sidste 30 års kampe mellem på den ene side den neoliberale kapitalisme og på den anden side en række antikapitalistiske satsninger i kunst og aktivisme.

Oplægsholdere: Remi Nilsen, Gert Sørensen, Arnstein Bjørkly, Jeppe Wedel-Brandt, Tania Ørum, Rasmus Graff, Grit Uldall-Jessen, Eskil Halberg, Cecilie Høgsbro, Carsten Juhl og Mikkel Bolt.

Seminaret fokuserer på de fem emner, bogen behandler: forholdet mellem neoliberalisme og antikapitalisme, venstrekommunisme, terrorisme og billedpolitik, systemkritisk kunst og kontrolsamfundet.

Seminaret finder sted fredag den 17. februar fra kl. 10.15 til 16.00 i auditoriet i Hirschsprung, Det kgl. Danske Kunstakademi, Peder Skramsgade 2, 3B.

Mere info om ‘En anden verden’ samt download på http://nebulabooks.dk/

FOKUS 2012 videokunstfestival i Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal er tilbage med efterfølgeren til sidste års store succes FOKUS videokunstfestival.
København har for alvor fået en platform for videokunsten – den etablerede og den eksperimenterende.  Festivalen finder i år sted fra 9. februar – 26. februar 2012, hvor Nikolaj Kunsthal i tre uger fra torsdag til søndag forvandles til én stor videokunstscene, der inviterer ind i mørket til et fyldigt videoprogram med kunstnere fra ind- og udland, talks og events.

ARTREACH i Nikolaj Kunsthal

10. – 26. februar 2012 bliver der mulighed for på udstillingen ArtReach at se resultatet og processen bag outreach-kunstprojektet af samme navn, der har engageret kunstnere og lokale beboere i aktivt at skabe relevante og sociale bidrag til byen. Nikolaj Kunsthal har samarbejdet med tre kombinerede biblioteker og kulturhuse – Kulturanstalten på Vesterbro, Blågårdens Bibliotek og Støberiet samt Sundby Bibliotek og Kvarterhuset – som hver især har haft tilknyttet en lokalt forankret kunstner eller kunstnergruppe, som er gået i dialog med lokale om samtidskunsten.