TOWER SESSION: THE TOUR af Eva la Cour

Kom til filmvisning i Nikolaj Kunsthal og mød kunstneren bag filmen.

The Tour er en verbal montage baseret på en guidet taxatur omkring Longyearbyen på Svalbard. Tre taxichauffører fra henholdsvis Norge, Danmark og Rusland viser forskellige sider af Longyearbyen, dens indbyggere og deres ideer, drømme og fantasier. Filmens visuelle side er en mosaik af skæve og brudte billeder, der tilsammen med lyden viser Longyearbyen og Svalbard fra en anderledes vinkel.

Varighed: 37 min.

Eva la Cour er visuel kunstner og medlem af kunstgruppen YNKB. La Cour er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi samt Visual and Media Anthropology fra Freie Universität, Berlin.

Torsdag den 22. marts kl. 17-18

TAASINGE Nordens største kærlighedstragedie i Pumpehuset

TAASINGE
ELVIRA MADIGAN OG SIXTEN SPARRE

Hun er feteret cirkusprinsesse med fremtiden for sig. Han er adelig officer, respektabel ægtemand og far.
De har alt at tabe og intet at vinde!
Men kærligheden forfører og besætter dem, og der er ikke nogen vej tilbage – de stikker af og løber til de ikke kan komme længere.
Rejsen slutter tragisk i en skov på øen Tåsinge syd for Svendborg.

Vil du med en tur i skoven?

På scenen: THERESE DAMSGAARD og NILS P. MUNK // Instruktør: LASSE BO HANDBERG Scenograf: SIMON HOLK WITZANSKI // Dramatiker: TROELS CHRISTIAN JAKOBSEN // Lyddesigner: ERIK CHRISTOFFERSEN // Lysdesigner: MADS NIELSEN // Producent: BAGGÅRDTEATRET
SPILLER I PUMPEHUSET, STUDIESTRÆDE 52, 1554 KØBENHAVN K 22. MARTS – 14. APRIL
BESTIL BILLET: nanna@nullbaggaardteatret.dk

”Meget vellykket gendigtning af dramaet om Elvira Madigan og Sixten” Fyns Amts Avis
***** Fyens Stifttidende

Debat: Let’s do it together? Torsdag d. 22. marts

I disse år ses en stigende tendens til, at kunstinstitutioner indgår i forskellige netværk og samarbejder, som f.eks. Copenhagen Art Festival, der er et samarbejde mellem Københavns fem kunsthaller. Formålet med aftenens debat er at diskutere, hvordan disse samarbejder kan fungere, og hvilken funktion de kan have i forhold til både udstillere og publikum.

Vi har inviteret Binna Choi, leder af Casco – Office for Art, Design and Theory i Utrecht og Alessio Antoniolli, leder af Gasworks i London, til at fortælle om deres erfaringer og visioner på området, da begge institutioner indgår i en række netværk både på et lokalt, nationalt og internationalt plan. Debatten foregår på engelsk og er en del af Copenhagen Art Festival.

 
Tid: Torsdag d. 22. marts kl. 17-19
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
Gratis entré
www.overgaden.org

 

Strygekvartet for Feinsmeckere

De startede som Sjostakovitjs ”egen” kvartet og har opretholdt det høje og intense niveau i 66 år. Borodin Kvartetten besøger Den Sorte Diamant lørdag 24. marts med Sjostakovitjs Strygekvartet nr. 3 og nr. 5 – og den nærmest ikoniske én-satsede Grosse Fuge af Beethoven.

Borodin Kvartettens fortolkninger af Sjostakovitjs værker emmer af historie. Det skyldes den ganske særlige grund, at kvartetten har indstuderet en række af strygekvartetterne sammen med komponisten selv. Selvom medlemmerne løbende er blevet udskiftet i de forgangne årtier, lever ånden fra Sjostakovitj stadig i fortolkningerne.

Borodin Kvartetten er blevet udnævnt til verdens længst eksisterende kvartet i Guinnes Book of World Records og er kendt for at have opretholdt sin markante spillestil, stabilitet og et meget stort musikalsk og teknisk overskud. Besøget af den markante kvartet vil fylde Dronningesalen med hårdtkrydret kammermusik for feinschmeckere.

Koncerten koster blot 125,- for studerende. Billetter kan købes online på Billetlugen.dk og i Informationen i Den Sorte Diamant.

  • Lørdag 24. marts 2012 kl.16
  • Dronningesalen, Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek. Søren Kierkegaards Plads 1. København K.

60Seconds Festival 2012 / Short films in the move, -from March 19th to the 24th. 2012.

The 60Seconds Short Film Festival in Copenhagen is back for the fifth time with fresh 1minute silent films from all over the world, showing both in the City Metro and in the streets of Copenhagen. In 2012 the International 60Seconds Film Festival will focus on human rights in a collaboration with the Danish Institute for Human Rights 25 Year Anniversary.

The 60Seconds Short Film Festival in Copenhagen is back for the fifth time with fresh 1minute silent films from all over the world, showing both in the City Metro and in the streets of Copenhagen.

The films are shown around the clock during the festival week, at the Metro and in the streets. Everybody is welcome to participate by voting for their favorite film at the festival’s home page where the films will also be screened:

http://60sec.org/

The 20 films from the Audience Award competition, where the prize is 8.000.-kr. Are displayed in shop windows in Copenhagen Inner City, and screened on the Internet.

Anyone can go to our website (www.60sec.org) and vote for their favorite film.

Voting ends on Friday 23/3 at 24.00

AWARDS 2012:

60Seconds 2012 films are competing for the following prices:

First Prize/Jury prize: 15.000 DKK

Human Rights Special Mention: 8.000 DKK

Audience Prize: 8.000 DKK

The festival winners and the prices awards will be announced at an event will be held on Saturday, March 24, at. 15.00 at Café Charlottenborg Nyhavn 2, 1051 Copenhagen, where the jury will reveal the winners of all 3 categories.

Both events are open to the public.

60Seconds 2012 films are competing for the following prices:

First Prize/Jury prize: 15.000 DKK

Human Rights Special Mention: 8.000 DKK

Audience Prize: 8.000 DKK.

Jury 2012:

Martin Strange-Hansen. Director and program Chef for Odense International Festival 2013.

Thierry Geoffroy also known as Colonel, Danish-French artist living in Copenhagen.

Director and documentarist Eva Mulvad.

The festival has been made with support from:

Clear Channel Denmark, National Arts Council, The Danish Film Institute, FAF, SDS, Danish Film Directors and Metro.

 


Kommunikationspraktikant søges til Asbæk Art Consulting

Asbæk Art Consulting søger en engageret og initiativrig kommunikationspraktikant, med interesse i kunst.

Vi er kunstrådgivere med 100% fokus på samtidskunsten, vores primære arbejde består i at vejlede vores klienter omkring de muligheder, der ligger i denne verden – åndelige, brandingmæssige og økonomiske.

Vi er en lille virksomhed, men har mere end 40 års erfaring fra galleri og kommunikationsbranchen. Vi var nogle af de absolut første i Danmark til at formalisere kunstrådgivningskonceptet, og vi har nu raffineret det igennem 4 år. Vi er pt. 4 medarbejdere og det går strygende. Vi vokser os hele tiden større og derfor har vi brug for en kvalificeret person, der kan hjælpe os med en masse forefaldende opgaver

  • Opdatering og videreudvikling af vores medieplatforme. Herunder facebook, blog og hjemmeside
  • Vedligeholdelse af vores kundedatabase
  • Research og udformning af månedlige markedsanalyser
  • Vedligeholdelse af kunstnerdatabase
  • Pressemeddelelser og kontakt til medier
  • Forefaldende kontorarbejde

Det giver sig selv, at du skal have en interessere i kunst, kommunikation og PR. Det kommer til at gå stærkt, og du skal kunne tænke selv og tage ansvar.

Vi kan tilbyde praktikplads i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at samle erfaring og få en grundlæggende forståelse for, hvad der sker på den internationale kunstscene, og hvordan det foregår. Kort sagt kan vi tilbyde dig en indsigt i de mekanismer, der udgør samtidskunsten – og en uddannelse indenfor det at rådgive og navigere i denne fantastiske verden.

Vi ønsker en praktikant for 1 år (evt. 6 måneder). Vi regner med, at du kan tage din SU med og vi kan supplere med yderligere 2.000,- pr. måned – der vil være stor chance for ansættelse i en studenterstilling efterfølgende.

Vi forventer, at du investerer omkring 30 timer om ugen i Asbæk Art Consulting. Så der vil være mulighed for at du kan tage et fag sideløbende og vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamen.

Start 15. april eller evt. senere.

Hvad vi helt konkret forventer af dig:

  • I gang med en videregående uddannelse
  • Gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • Mac bruger
  • Du kender din Office pakke til mere end husbehov
  • Gerne kendskab til Photoshop

Send en mail med dit CV og en ansøgning til tania@nullasbaekartconsulting.dk. Har du et par uddybende spørgsmål, kan du kontakte Tania Grønvald på 51 80 80 54 eller sende en mail til ovenstående adresse.

Ansøgningsfristen er d. 25. marts 2012.

Se mere om os på www.asbaekartconsulting.dk

Vil du være frivillig i et C:NTACT-projekt?

For 5. år i træk skal C:NTACT i gang med et Romeo og Julie-teaterprojekt, som involverer skoleelever og professionelle kunstnere. 130 skoleelever fra 5 8. klasser deltager i projektet sammen med deres lærere.

 Idéen bag teaterprojektet er at samle tre folkeskoler fra Københavns Kommune og skabe et samarbejde på tværs af skolerne og en synergi mellem skole, undervisning og læring og teatrets verden og udtryksformer. Forestillingen har Shakespeares ”Romeo og Julie” som rammehistorie, men da den personlige historie er grundstammen i C:NTACTs arbejde, vil den klassiske historie blive mixet med elevernes egne fortællinger, tekster og tanker om livet. Forløbet med at skabe forestillingen vil være bygget op af workshops og træningsforløb varetaget af et professionelt team af undervisere i ex. skuespil, dans, rap, musik, parkour, stunt, sang og sangskrivning osv.

 Hvem er C:NTACT?

C:NTACT er en fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Den kunstneriske forudsætning for C:NTACT er de medvirkendes egne historier. C:NTACTs formål er gennem kunstneriske og kreative processer at udstyre unge mennesker med redskaber til at fortælle deres egne historier. Dialog og historiefortælling hvor man lader unge på tværs af kulturer mødes, er centralt i dette arbejde. www.contact.dk

Vi har brug for dig

Brænder du for at lave teater med unge? Har du erfaring med undervisning og/eller teater – eller vil du gerne have det? Har du lyst til at få indblik i kreative processer og vil du gerne udvide dit netværk? Vil du være del af vores produktionsteam og være med til at skabe rammerne for dette års projekt?

Så er det måske noget for dig at være frivillig assistent/praktikant.

Du vil komme til at samarbejde med workshopledere, projektleder, lærere og ikke mindst med eleverne, når vi sammen skal realisere årets Romeo og Julie-forestilling på Betty Nansen Teatret. Vi vil efter bedste evne tilpasse opgaverne til dine kompetencer og ønsker.

Hvornår?

April – starten af juni 2012: Efter påskeferien starter vi op med prøve- og workshopforløb, hvor eleverne går i skole om formiddagen og kommer på teatret til workshops og prøver om eftermiddagen.

 

Kontakt os!

Synes du ovenstående lyder spændende og har du lyst til at være med, eller vil du gerne høre mere, så kontakt Henriette Hertz på 20 86 45 21 eller henriette@nullcontact.dk .

 

Klub Kurz 22/3: Fire af de fineste kortfilm

Programmet til KLUB KURZ’ filmvisning torsdag den 22. marts er nu klart, og vi kan byde på en aften med en række af vidt forskellige kortfilm. Der bliver både plads til dem, der sætter pris på æstetik, men også dem, der elsker det grimme og afskyvækkende.

GHOST (2011) er en fortælling, som ignorerer alle regler inden for almen fortælleteknik. Helt uden dialog og med fokus på stemning og atmosfære bliver karakterernes indre univers afspejlet og historien fortalt. Resultatet er en ekspressiv og eksperimental kortfilm med et stærkt visuelt univers.

Instruktør: Tobias Boesen
Længde: 8 min.

Ghost

Ghost 2

SPRINGET (2010) er en fryd for øjet. Med smagfuld æstetik og poesi fortælles historien om at være ny i byen – som til tider kan være usikkert og ensomt. Vi møder en pige, som står på toppen af en bygning og skuer ud over byen – tydeligt oprevet og splittet omkring sin fremtid. Hvert minut føles som et år, mens hun forsigtigt kigger ud over kanten og ned – langt, langt ned på gaden. Filmen har vundet prisen Skarpeste Skud på Medievidenskabs filmfestival – Guldægget – i Odense og er siden blevet vist på Flensburger Kurzfilmtage i Tyskland.

Instruktør: Jørgen Bjørn Hansen
Længde: 9 min.

Springet

PAUSE: 10 min.

THE SAGA OF BIÔRN (2011) er en kreativ og flot udført animationsfilm om en viking med store ambitioner – at dø værdigt, så han kan komme til Valhalla. Her kan han blive belønnet med druk og udskejelser på ægte vikingemanér! Biôrn, som er vikingens navn, har besluttet sig for at opnå sit mål ved at dø i en hæderfuld kamp. Han finder dog hurtigt ud af, at det ikke er ligetil at dø på den helt rigtige måde.

Instruktør: Benjamin Kousholt
Længde: 7 min.

The Saga of..

DET SORTE FÅR (2011) ligner til at starte med en simpel fortælling om en ganske almindelig mand ved navn Robert. Det skal dog vise sig, at denne almindelige mand lever et dobbeltliv. I det ene liv er han en velfungerende ægtemand, familiefar og forretningsmand. I det andet liv holder han sin storebror Magnus indespærret i et barrikaderet hus på landet.

Instruktør: Søren Grinderslev
Længde: 20 min.

Det sorte får

Følg med på siden her: www.facebook.com/klubkurz

Eller på bloggen her: klubkurz.wordpress.com

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde. Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Fagrådsmøde onsdag den 21. marts 2012 kl.17.15-18.30 i Kantinen (1. sal)

Dagsorden

1) valg af referent og ordstyrer
2) nyt fra Studienævnet
3) nyt fra Fagudvalget
4) Artist Talks – forårets talks; hvordan går det?
5) BA-projekt – får man info nok? er der hjælp at hente?
6) evt.

Vi forkæler de fremmødte med kaffe og kage!