JAZZHOUSE ÅBNINGSWEEKEND 1-3. JUNI

 

Efter ti måneder er Jazzhouse endelig klar til at invitere publikum indenfor og introducere det nye hus med masser af jazz.

1. JUNI – ÅBNINGSAFTEN M. LUNDIN/PASBORG, MASHTI & AL AGAMI, STEFAN PASBORGS ODESSA X-TRA LARGE + KIRA SKOV

Fredag den 1. juni klokken 20.00 skydes åbningsfesten i gang af duoen Lundin/Pasborg og et særligt DJ-set fra Mashti & Al Agami, der tager udgangspunkt i Jazzhouses 20-årige historie. Fredag aftens anden afdeling varetages af Stefan Pasborgs Odessa X-tra Large og af sangerinden Kira Skovs hyldest til Billie Holliday, »Memories of Days Gone By«.

2. JUNI – JOHN PATITUCCI TRIO, CHRISTINA DAHL TRIO, LOVEDALE
Lørdag den 2. juni er der fornemt internationalt besøg af basvirtuosen John Patitucci, som blandt andet er kendt fra Chick Coreas band og Wayne Shorter Quartet. Lørdag aften kan man desuden opleve Christina Dahls Trio og Jesper Løvdals band Lovedale, der i aftenens festilige anledning har inviteret en masse gæster med på scenen.

2. JUNI – LILLE SCENE INDVIES M. GUD ER KVINDE + MX ORKESTER
Gud Er Kvinde og MX Orkester indvier Lille Scene lørdag eftermiddag klokken 16.00. Den danske duo MX debuterede sidste år med det tranceskabende, verdensmusik-inspirerede album ”Ni Runder Modsols”, og Yoyooyoy-projektet Gud Er Kvinde er en improduo med Maria Bertel på trombone og Johs Lund på barytonsax.

1+2. JUNI – NATJAZZ (JAZZKAMIKAZE + THE SECRET JAZZHOUSE SOCIETY)
I den første weekend er der også premiere på Jazzhouses nye natteprogram Natjazz. Fredag den 1. juni klokken 23.00 med albumaktuelle Jazzkamikaze, og lørdag den 2. juni klokken 23.00 med det nystiftede husprojekt The Secret Jazzhouse Society. Den 1.-2. juni er Natjazz-koncerterne som et særligt tilbud inkluderet i aftenentréen.

3. JUNI – BØRNEJAZZ M. SIMON TOLDAM TRIO & RUNE T. KIDDE
Jazzhouses åbningsweekend rundes af søndag klokken 15.00 med et børnejazz-arrangement, hvor et nyt samarbejde mellem Simon Toldams trio og forfatter, fortæller og musiker Rune T. Kidde præsenteres. Jazz og ordmagi for børn og barnlige sjæle.

Vi glæder os til at slå dørene op og byde dig velkommen i et nyt Jazzhouse den 1. juni! Du kan læse meget mere på vores hjemmeside eller på Facebook.

Kunst i Kantinen på Statens Museum for Kunst

Pieter Bruegel den Ældre, Fastens Strid med Fastelavn, Ca.1550-60

 

SMK inviterer til en ny form for forelæsninger under overskriften “Kunst i Kantinen”. Forelæsningerne er til alle dem, der er sultne på lækker suppe og dybdegående viden om moderne kunst. Mens suppen simrer, introducerer museets forskere og formidlere udvalgte værker som eksempel på særlige tematikker, tendenser, problematikker og konsekvenser inden for den moderne kunst og samtidskunsten.

 

Den amerikanske kunstner Robert Smithson er omdrejningspunktet 16. maj. Smithson udlagde i et interview begrebet polemisk entropi som Humpty Dumpty. Humpty Dumpty som billedet på en gang på struktur og uorden. Han var dybt optaget af geologi og naturvidenskab og især af entropi, som et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system. Med afsæt i værket Eight-Part-Piece undersøger formidlingschef Berit Anne Larsen det termodynamiske begreb entropi og hvad det betyder for Smithsons opfattelse af at skabe et værk og rollen som kunstner.

Efter forelæsningen serveres suppen i museets medarbejderkantine, hvor der også er tid til spørgsmål og debat.

Hvornår: Onsdag d. 16. maj kl. 18-20

Hvor: Statens Museum for Kunst. Vi mødes i museets forhal.

Pris:75 kr. (Studerende og medlemmer af Museumsklubben 50 kr.) Suppe og en øl eller sodavand er inkluderet i prisen.
Billetter købes hos Billetlugen: http://www.billetlugen.dk/andet/24056/kunst-i-kantinen-robert-smithson-begrebet-entropi/

Kommende Kunst i Kantinen arrangementer:
30/5 Asger Jorn: I begyndelsen var billedet
13/6 Danh Vo: Den materialiserede historie
12/9 Palle Nielsen: Menneskets eksistens
26/9 Elmgreen & Dragset: Det adfærdsregulerede begær

Specialeindsigt på IKK – et spørgsmål om faglighed

• Interesserer du dig for specialeviden, faglighed og videndeling på IKK, så kom til “Specialeindsigt” torsdag den 24. maj • Bliv inspireret af de faglige oplæg og deltag i diskussionen om IKKs muligheder for videndeling.

IKK Alumne er glade for at kunne invitere til det første arrangement om faglighed og videndeling på IKK.

Med over 2000 indskrevne studerende, 41 fastansatte adjunkter, lektorer og professorer, 10 post.doc.’er og 14 ph.d.-stipendiater har instittuttet en stor skare af akt…ører. Der bliver skrevet et uoverskueligt og ukendt antal opgaver, og specialerne og specialeskriverne mangler sparring og modtagelse.
Hvordan får vi mere ud af disse strukturer og får klogere mere dynamiske studerende?

Til “Specialeindsigt” den 24. maj vil vi nyde den faglighed og substans der gemmer sig i instituttets dimittender. Derudover vil vi diskutere spørgsmål om, hvordan vi deler vores akademiske viden og kunnen, og ikke mindst hvordan vi bliver bedre til dette.

At kunne dele og udvikle idéer og viden er i dag et grundelement i kommerciel og kulturel overlevelse. Derfor er det interessant at spørge til IKK uddannelsernes forhold til studerende, specialer og viden.

Via tre oplæg fra nogle af instituttets nyeste dimittender får man til Specialeindsigt syn for instittuttets faglighed, og altså ikke kun indsigt i studieteknik. Derudover er der besøg fra CBS, hvor Izabela Chomicz fra Erhvervsøkonomi og filosofi vil give et kort oprids af perspektiverne for videndeling.

Efter oplæggene vil der være åbent i Roland Bar og plads til hygge, snak og diskussion om og med de implicerede.

Vel mødt
Christian og IKK Alumne

PROGRAM:

17:05 – velkomst ved Christian Baun, IKK Alumne

17:15 – Uffe Pedersen, litteraturvidenskab
“Tematikker i fremstillingen af profeten Muhammed i udvalgte middelalderlige europæiske tekster”

17:35 – Jeppe Greve, musikvidenskab
“Højskolesangbogen i forhold til forståelser af begrebet “musikalsk danskhed”

Kl. 17:55 – Sissel Langkilde, moderne kultur og kulturformidling
“Scala Ludens (den legende trappe) – når trapper eskalerer leg”

18:15 – Izabela Chomicz, Erhvervsøkonomi og filosofi på CBS
“Generelle perspektiver for videndeling”

18:30 – løs afslutning, hygge og snak …

 

• FACEBOOK •

MRes Art in Exhibition Studies

 

MRes Art: Exhibition Studies
Deadline for applications – 30 June 201
2

MRes Art: Exhibition Studies, run by Afterall’s editorial team, is accepting applications for its second academic year. Located at the new campus of Central Saint Martins College of Art and Design in King’s Cross, the course examines how contemporary art exhibitions shape the way art is both seen and made. Visiting lecturers have included art historian Claire Bishop and Roger Buergel, curator and artistic director of documenta 12. The application deadline is 30 June 2012. To learn more about the course, please visit the MRes Art: Exhibition Studies course page.

Festival

CaféTeatret sætter spotlight på international scenekunst med en helt ny festival. Det høje internationale format i Europa og USA flytter grænser konstant og åbner nye døre. Fra d. 14. – 17. maj kan det københavnske publikum opleve udvalgte eksempler.

Temaet i år er Global Emotional Dialogue. Festivalen peger på tre prisvindende fremadstormende kvindelige performere, der alle optræder for første gang i DK. De tre kunstnere undersøger følelsernes intensitet og kompleksitet, og afsøger grænselandet mellem det offentlige og det personlige rum.

Festivalen kunsterne griber bl.a. fat i nutidens teknologiske tidsalder, hvor digitale medier og internettet har gjort udtrykket: ’being together apart’ til et eksistensvilkår i den medierede verden på linje med det at trække vejret.

 

Billetter: Unge u/25:   60,-  |  Gruppe Ung (min 6):   35,-  |  Almindelig billet:  90,-  og billetterne kan købes via teaterbilletter.dk eller på CTs billettelefon.

Program – GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE

 

Symposium – GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE (hurtig tilmelding www.teaterskolen-efteruddannelsen.dk – det kan stadigvæk nås!)

 

 

GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE
– GED-festivalen i folkemunde
De internationalt anerkendte performere er:
Sanja Mitrovi? (YUG/NDL)
Anna Mendelssohn (AUT)
Brina Stinehelfer (DEU/USA).

 

Alle har de udvist grænseoverskridende
kunstnerisk kaliber og tilhører en
opsigtsvækkende gruppe af kvindelige
kunstnere, der lige nu sætter nye standarder
for scenekunst i Europa.

Alle har de vundet priser på internationalt anerkendte festivaler det seneste år.

 

Sanja Mitrovi? afprøver bl.a. spørgsmålet om, hvor meget man egentlig frivilligt er med på en lytter, når man møder de private oplevelser og følelsesudbrud i det globale rum.

 

Brina Stinehelfer skaber nye momentane globale fællesskaber ved at forbinde to simultane live performances på to forskellige kontinenter via Skype – en i København og en i New York.

 

Anna Mendelssohns formeksperimenter med monologen som genre kommenterer på den medierede verdens klimaretorik, hvor hun sammenkæder den ydre og den indre klimakatastrofe og skyder med skarpt på talking heads og opinionsdannelse.

 

GLOBAL EMOTIONAL DIALOGUE er støttet af Statens Kunstråd og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg

 

Festivalens forestillinger

  • Sanja Mitrovi? med forestillingen A Short History of Crying – a stand-up tragedy (2010)
  • Anna Mendelssohn med forestillingen Cry Me a Rivera solo-climate-summit (2010)
  • Brina Stinehelfer med forestillingen Skype Duet an intercontinental, international theater piece (2011)

 

 

Tid og Sted
D. 14. – 17. maj 2012

CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 Kbh. K

Vi ses på CT!

 

De bedste hilsner

CaféTeatret

 

 

Køge Kommune udskriver åben idékonkurrence om ”Fremtidens Kulturhus”

Om idékonkurrencen:

Hvad?
Vi forestiller os, at bidragsyderne f.eks. kan præsentere en nytænkning af de funktioner som på forhånd er givet, komme med forslag til nyt indhold samt skabe en idé om et fremtidigt kulturhus organisation, struktur, rumlighed og lign.

Hvorfor?
Vores håb er, at forskellige faggrupper vil finde sammen i besvarelser til idékonkurrencen (men det er ikke et krav), og at nogle af disse teams kan bæres videre ind i den efterfølgende indbudte projektkonkurrence.

Hvem?
Konkurrencen er åben for alle, der har et bud på fremtidens kulturhus i Køge.

Konkurrenceprogram offentliggøres den 27.04.2012 på http://www.koege.dk/nytkulturhus.

Louisiana Dance – Levende billeder under åben himmel 18., 20. og 26. maj 2012

Louisiana Dance – Levende billeder under åben himmel
Dansk Danseteater opfører uddrag fra tre succesforestillinger
Fredag den 18., søndag den 20. og lørdag den 26. maj 2012 kl. 15-15.45
Louisiana har længe ønsket at vise dans i Louisiana skulpturpark. Det er nu lykkedes i et samarbejde med koreografen Tim Rushton, som netop har modtaget Bikubens Hæderspris 2012, og Kim Brandstrup, en anden af tidens førende koreografer. Dansk Danseteater opfører uddrag fra tre anmelderroste danseforestillinger i skulpturparken fredag den 18., søndag den 20. og lørdag den 26. maj kl. 15-15.45.

”Vi har glædet os meget til samarbejdet med Louisiana. På Louisiana er kunsten og arkitekturen i verdensklasse, og de smukke, skulpturelle omgivelser skaber en unik ramme, der passer perfekt til moderne dans. Og så er det altid noget særligt med forestillinger under åben himmel.” siger Tim Rushton.

På programmet er:
Uddrag fra Kim Brandstrups ’Rocking’ samt Tim Rushtons Monolith’ og uddrag fra ’Love Songs’.

Dansk Danseteater indleder deres optræden med Kim Brandstrups værk ’Rocking’, som var en del af Dansk Danseteaters Danmarksturné i 2012. Værket består af seks korte duetter, hvoraf Tim Rushton har valgt den ene til programmet på Louisiana. Derefter opføres ’Monolith’, som Tim Rushton skabte i 2011 til Rambert Dance Company i England. Og sidst, men ikke mindst, vises uddrag fra Tim Rushtons succesforestilling ’Love Songs’, der blev modtaget med stor jubel og stående ovationer, da den blev opført på Det Kongelige Teater.

Dansk Danseteater på Louisiana Dance
Koreografi: Tim Rushton, Kim Brandstrup
Musik: Caroline Henderson, Peteris Vasks mfl.
Kostumer: Charlotte Østergaard
Medvirkende: Dansk Danseteaters internationale dansere

Billetter
Der er gratis adgang for Louisianas gæster.

Tim Rushton

Tim Rushton (MBE) er født i Birmingham in 1963 og uddannet ved the Royal Ballet Upper School, London. I midten af 1990’erne sluttede han sin karriere ved Den Kongelige Ballet for at hellige sig koreografien. I 2001 blev Tim Rushton kunstnerisk leder af Dansk Danseteater. Under hans ledelse har Dansk Danseteater udviklet sig til et internationalt, prisvindende kompagni, der nyder stor anseelse. Tim Rushton regnes i dag blandt Nordeuropas førende koreografer. Hans koreografier har fire gange vundet Årets Reumert for bedste danseforestilling, og i maj 2011 blev han tildelt den engelske hædersorden MBE, Member of the Order of the British Empire, for sin indsats for dansen. Og som nævnt har han netop modtaget Bikubens Hæderspris 2012.

Kim Brandstrup
Kim Brandstrup (f. 1957) har skabt koreografier til store, internationale scener og kompagnier som London Contemporary Dance Theatre, The Royal Ballet, London, Metropolitan Opera, Les Grands Ballets Canadiens og Den Kongelige Ballet. Kim Brandstrup er en af tidens førende koreografer og vandt i 1989 og 2009 Laurence Olivier prisen og i 2004 the London Evening Standard Award.

Dansk Danseteater
Dansk Danseteater er Danmarks toneangivende kompagni inden for moderne dans med 60-80 forestillinger årligt, national og international turnevirksomhed og kulturskabende projekter som Copenhagen Summer Dance.

Louisiana Dance er støttet af Knud Højgaards Fond og Statens Kunstråd.
Bodum. Hovedsponsor for Louisiana.

www.louisiana.dk  – Følg os på Facebook

 

Louisiana Literature 2012 – Patti Smith åbner festivalen

Louisiana Literature 2012
Torsdag 23. – søndag 26. august 2012
Rockpoeten Patti Smith åbner Louisiana Literature 2012
For tredje år i træk afholder Louisiana Museum of Modern Art litteraturfestivalen Louisiana Literature i dagene torsdag den 23. – søndag den 26. august. Et af hovednavnene er den amerikanske digter og musiker Patti Smith, som åbner festivalen.
Patti Smith vil optræde med sin erindringsbog Just Kids, der bl.a. indbragte forfatteren den fornemme litterære pris i USA, The 2010 National Book Awards, da den udkom samme år.

www.louisiana.dk  – Følg Louisiana Literature på facebook.

 

Invitation til generalprøve

 

Invitation til generalprøve på

 

festivalen MELLEMRUM/vesterbro

 

Kom med på en helt usædvanlig byvandring og oplev Vesterbro fra nye sider!

9 performancekunstnere fra ind- og udland udforsker Vesterbro og skaber hver deres

stedsspecifikke forestilling til 9 udvalgte locations i bydelens rum. 2 guider kæder

forestillingerne sammen til 3 byvandringer. Omkring 40 lokale Vesterbroere spiller med.

Tid og sted:

 

Første MELLEMRUM vandring: FOR DE MORGENFRISKE!

 

Generalprøver onsdag 9/5 kl 07 og kl 08

Performances ved Aino Junka, Don*Gnu

,

Sture Ericson/Kitt Johnson & co.

 

 

(Første MELLEMRUM tur er desværre ikke egnet for børn under 16 år)

 

Anden MELLEMRUM vandring:

 

Generalprøver onsdag 16/5 kl 13 og kl 14

Performances ved Lilibeth Cuenca Rasmussen, Thomas Hejlesen, Steen Koerner & co.

 

Tredje MELLEMRUM vandring:

 

Generalprøver onsdag 23/5 kl 21.30 og kl 22.30

Performances ved Theofanis Melas, Luis Lara Malvacias, Angela Brouskou

Vandringerne varer ca. 2 timer og foregår alle på Vesterbro, nærmere startsted oplyses efter

tilmelding.

 

Tilmelding til generalprøver:

 

Kontakt Eva Nordhagen på presse@nullkittjohnson.dk

 

Der er kun 25 pladser til hver generalprøve, så tilmeld dig hurtigst muligt og senest en uge før

den pågældende generalprøve.

Se mere om festivalen på www.mellemrum.info

Vi glæder os til at se dig!

Kitt Johnson X-act