Lær at bruge DR’s radioarkivsamlinger

DR Arkiv & Research inviterer forskere, DR journalister og studerende til seminar om at tilgå DR’s radiosamlinger. Samlingerne rummer mere end 1 1/2 million timers lyd, hvor en stor del af de mange udsendelser er tilgængelige på digitale platforme (Mediearkivet, LARM.fmdr.dk). Seminarets mål er dels at øge brugerens viden om de mange samlingers indhold og tilgængelighed – digitale eller ej. Det sker gennem introduktioner til DR’s radio- og arkivhistorie, til søgning i store arkiver og til forståelse af metadata. Endelig diskuteres måder at skabe overblik over store digitale arkiver.

Dato: 8. november, kl. 9.30 – 14.45
Sted: DR, København S
Tilmelding: Per Holst, per@nulldr.dk

 

 

Program

09:30 – 10:00 KaffeVelkomst (Arkiv & Research:  Mette Charis Buchman)
10:00 – 10:30 Introduktion til DR’s radioarkivers historie (Arkiv & Research: Klavs Lund, Per Holst, Simon Leth Stolzenbach, Tine Lund)
10:35 – 11:25 Præsentation af de elektroniske og manuelle indgange til radioarkivsamlingerne (Arkiv & Research: Klavs Lund, Per Holst, Simon Leth Stolzenbach, Tine Lund)
11:30 – 12:00 Visualiseringer af arkivet: projektet ”Wood for Trees” (Peter Koraca, Kolding Designskole)
12:00 – 12:45 Frokost
12:45 – 13:15 LARM.fm – Tekniske muligheder og begrænsninger i adgangen til radioarkivsamlingernefor forskere (TU Innovation: Andreas Røll Larsen, Peter Overgaard
13:20 – 13:50 Erfaringerne med P8 Jazz projektet (Arkiv & Research: Klavs Lund, Simon Leth Stolzenbach)
13:55 – 14:15 Afrunding på workshoppen
14:20 – 14:45 Rundvisning i radioarkiverne

 

 

Gør overgangen til arbejdsmarkedet lettere – få en karrierementor i alumneforeningens mentorprogram!

Husk at du kan få inspiration til dine karriereovervejelser med en mentor i alumneforeningen Kubulus’ mentorprogram for kandidatstuderende – ansøgningsfristen er 1. november 2012.

Din mentor er ansat i en af de 30 mentorvirksomheder og –organisationer, f.eks. Kulturministeriet med styrelser, Wonderful Copenhagen, Berlingske Tidende, Det Kongelige Bibliotek, Udenrigsministeriet, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Beskæftigelsesministeriet, Røde Kors, Københavns Kommune, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering m.fl.

 Du kan bl.a. bruge din mentor til at få:

  • Indblik i en virksomhed/branche/jobfunktion du synes er spændende
  • Værdifuld sparring på dine erhvervsplaner og karrieremuligheder
  • Input til at folde dine jobmuligheder bredere ud
  • Hjælp til at sætte ord på dine kompetencer
  • Råd om jobsøgning, CV og jobsamtaler
  • Nye kontakter og netværk

Du får 5-7 face-to-face møder med din mentor over et år, med start i januar 2013. Der er knap 200 pladser til kandidatstuderende fra alle fakulteter.

Ansøgningsfristen er torsdag 1. november 2012 kl. 12:00.

Læs mere om programmet, se virksomhederne og hvordan du søger: http://alumni.ku.dk/mentorprogram/

 

Praktikant hos LiteraturHaus/ Nørrebro:Litt

LiteraturHaus søger en praktikant

Som praktikant vil du blive koblet på de projekter Nørrebro:Litt allerede har gang i. Men du vil også være med til at finde på, hvordan vi kan udvikle litteraturen på Nørrebro endnu videre. Du vil være med til at skabe store ting for små penge, og til at tage det udfordrende arbejde før og efter, foran og bagved linjerne.
Som praktikant vil du have dit skrivebord. Du vil således være med til både at holde Nørrebro:Litt kørende og planlægge arrangementer i LiteraturHaus.

Du vil få mulighed – efter interesse og lyst – at arbejde med PR og strategisk kommunikation, at arrangere litterære arrangementer, idéudvikle og bare helt generelt være med bag linjerne i den daglige drift af en kulturinstitution.

Hvis du vil være med, skal du sende en mail til info@nullliteraturhaus.dk. Så indkalder vi dig til en samtale, så vi kan se hvordan, vi kan få dine og vores ønsker til at passe sammen under de vilkår og perioder, der gælder for din praktikordning.
Hvis du har spørgsmål skal du endelig ringe til Paul Opstrup i LiteraturHaus på telefon 28 44 01 04.

Invitation til release fest for Eggs Laid By Tigers i aften!

3 års fordybelse med de poetiske mesterværker af den afdøde walisiske poet Dylan Thomas udgør essens af Eggs Laid By Tigers’s første album: Under The Mile Off Moon som nu bliver udgivet af pladeselskabet og musikerkollektivet ILK Music.

Udgivelsen som udelukkende bliver tilgængelig på vinyl og download bliver fejret i den stemningsfulde gamle biograf Byens Lys på Christiania, d. 24. Oktober kl. 19.30.

Aftenen vil bl.a. byde på film-visning af Laurits Flensteds nye musik-video “Admit The Sun” og koncert med Song For Wendy, inden 7 mand høje Eggs Laid By Tigers går på scenen.

Eggs Laid By Tigers blev dannet i 2009 af Jonas Westergaard (fra bandet Murder), Martin Dahl (aka Prins Nitram) og Peter Bruun (Django Bates trio m.m.).
Bandets mystiske 4. mand – den afdøde walisiske poet Dylan Thomas, hvis forunderlige digte har dannet grundlag for sangene, fortæller om at skabe: “I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers. (D.T. 1951). Under The Mile Off Moon er det første album i en triologi der bliver afsluttet på Dylan Thomas’s 100 års fødselsdag i 2014.

Politiken har omtalt eventet HER!

Vi ses!

 

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur torsdag den 25. okt. 2012 kl.15-16

Kom til fagrådsmødet inden Mieke Bal-arrangementet!

Dagsorden:
1. godkendelse af referat
2. Valg af referent
3. Nyt fra Studienævnet
4. Nyt fra Fagudvalget
5. Evt.

Og hvis du er ved at skrive din bacheloropgave og trænger til et par gode råd, så kom allerede kl.14.30 og snak med en studerende eller to, der har været igennem processen!

Energidebat for studerende med danske topfolk og klima-, energi- og bygningsministeren

121017_energi_web

Ren energi! Ren forretning?

Dronningesalen i Diamanten forvandles til et debatforum for studerende, når kommunikationschef for Siemens Danmark John Finnich Pedersen og direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg sammen med klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard indtager scenen.

Debat og dialog om energi er dagsordenen, og vi jagter svar på spørgsmål som: Der er mange udfordringer for store private virksomheder. Hvordan skaffer man tilstrækkelig og ren energi til en konstant globalt voksende økonomi? Danmark bærer den gule førertrøje på energi-området. Men hvordan beholder og udnyttes 1. pladsen? Og så skal vi naturligvis høre om eksportsuccesen over dem alle: vindmøllerne.

Se mere: www.studentsonly.dk

Vær med til at lave et kunstværk på det nye KUA2

Har du et yndlingsord eller et yndlingcitat?

Mit navn er Peter Callesen. Jeg er billedkunstner og arbejder i øjeblikket på en større udsmykning med titlen White Words til et større gangareal med ovenlys på det ny KUA2. Ideen er at skabe et 12 m højt spiraltårn af et 30 m langt og 1 m bredt hvidt bånd i plast (se skitse). I tårnet er udskåret forskellige bogstaver, ord og tekster. De udskårne bogstaver og ord vil efterfølgende blive limet på de omkringliggende vægge og malet i samme hvide farve som væggen, således at de blot fremstår som svage skygger. De fleste ord og tekster finder jeg selv, men jeg tænkte, at det også kunne være interessant at få hjælp og inspiration til udsmykningen fra universitets studerende og ansatte.
Så hvis du har lyst at være med i projektet og har et yndlingord eller et yndlingscitat, eller flere, så send dem til info@nullpetercallesen.com senest d. 18. oktober – og skriv White Words i overskrften.
Jeg kan ikke garantere at alle ord og citater vil blive brugt, da jeg endnu ved hvor mange jeg skal bruge.
Projektet skal efter planen stå færdig til indvielsen KUA2 i slutningen af januar 2013 sammen med en række andre udsmykningsprojekter.
Herunder kan du læse om nogle af mine tanker med projektet.

Mange hilsner og foreløbig en stor tak for hjælpen.
Peter Callesen

Symposium tilegnet professor emeritus Peter Madsen

25-26. oktober, KUA, lok. 27.0.47

 

Torsdag d. 25. oktober:

 

10.30-10.45:     Velkomst ved Martin Zerlang

10.45-12.00:     BEGIVENHED, KUNST OG ERFARING (ordstyrer Christian Dahl)

                             Torben Grodal: Kunstritualer. Hvordan man gør det almindelige særligt

                             Anne Ring Petersen: Værket som begivenhed. Om Jeppe Heins performative installationer

                             Helge Rønning: Mediebegivenheder – litterære begivenheder

 

12.00-13.00      Frokost

 

13.00-14.15      BRYDNING, TID OG STED: (Ordstyrer Martin Zerlang)

                             Anne Fastrup: 1683 og Slaget ved Wien

                             Gert Sørensen:  Piazza Fontana, december 1969

                             Tania Ørum: Thylejren 1970 som begivenhed

 

14.15                  Afrunding og kaffe

 

 

Fredag d. 26. oktober:

 

9.30-10.45        HISTORIEN SOM DRAMA (ordstyrer Martin Zerlang)

                             Christian Dahl: ”Beware the Ides of March!” Tid og begivenhed I Shakespeares Julius Caesar

Tue Andersen Nexø: Brecht som republikaner. Korruption, begivenhed og agens i Mahagonny

Mikkel Bolt Rasmussen: Revolution, begivenhed, kommunisme

10.45-11.00      Kaffe og the

 

11.00-12.30      LITTERÆRE BEGIVENHEDER (ordstyrer Christian Dahl):

                             Isak Winkel Holm og Frederik Tygstrup: Litteraturen som begivenhed

                             Jens Lohfert: Litteratur som talehandling

Lilian Munk Rösing: En ren samvittighed og en jordemoder! Om den uhørte begivenhed i Henrich von Kleists Marquise von O

 

12.30-13.30      Frokost

 

13.30-14.45      BEGIVENHED OG DOKUMENTATION (Ordstyrer Martin Zerlang):

Peter Larsen: ”Hvert enkelt Fotografi, der kom til Kjøbenhavn, var en Begivenhed.” Om åbningen af den synlige verden

Mette Sandbye: Den store dag foreviget. Om forholdet mellem exceptionel begivenhed og standardiseret hverdagsritualitet i familiefotografiet

Henrik Reeh: Yes we camp: Er dette en begivenhed? Om Plaza Puerta del Sol, Madrid, maj 2011

 

14.45-15.00      Kaffe og the

 

15.00-16.15      KUNST OG BEGIVENHEDSKULTUR (Ordstyrer Anne Fastrup):

                             Peter Duelund: Kulturkanoner som national begivenhed

                             Anne Dvinge: Jazzfestivalens performative modsætninger

                             Nils Gunder Hansen: I begivenhedernes centrum. Institut for litteraturvidenskab i 1970’erne

 

16.15-16.30      Afrunding ved Anne Fastrup

16.30                  Reception for Peter Madsen på Mette Sandbyes Institutlederkontor, byg. 21.2.50

 

Med venlig hilsen

 

Anne Fastrup (fastrup@nullhum.ku.dk)

Christian Dahl (cdahl@nullhum.ku.dk)

Martin Zerlang (Zerlang@nullhum.ku.dk)

Karen Blixen i nyt lys

1. november kl. 17.00-18.30

Information markerer 50-året for afskeden med en af Danmarks største forfattere, Karen Blixen, med en debat og to korte foredrag om hendes forfatterskab.

Vi har inviteret to danske eksperter, lektor på RUC Charlotte Engberg og ph.d. Mads Bunch, for tiden ekstern lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, til at tale om Blixens forfatterskab og om den nyeste forskning på området.

Køn og kulturmøder og Søren Kierkegaards indflydelse på Blixens forfatterskab er nogle af de emner, som vi skal høre om.

Informations litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen vil i dagens anledning være ordstyrer, og efter oplæggene vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Foredraget foregår i Informations kantine, Store Kongensgade 40C, Skt. Annæ Passage, 1264 København K.

Læs mere og bestil billet her: http://ishop.information.dk/foredrag-og-debat-3/karen-blixen-i-nyt-lys-et-halvt-aarhundrede-efter-471.html

De gudsforladtes Gud. Kristendom efter postmodernismen

Foredrag i Studenterkredsen torsdag med post.doc. Lars Sandbeck.

Post.doc. Lars Sandbeck fortæller om sin nye bog “De gudsforladtes Gud”. Han tager stilling til teologien i det postmoderne, og i den forbindelse præsenterer hans sit eget bud på, hvordan vi i dag kan tale om Gud. Sammen med postmodernisterne afviser han forestillingen om den almægtige Gud og hævder i stedet, at kristendommens Gud må forstås i lyset af Kristi råb på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” ’De gudsforladte’ betegner den store gruppe af moderne kristne, som ønsker at tale om og tro på Gud, men som samtidig føler sig fremmedgjorte overfor metafysiske og overnaturlige konceptioner af det guddommelige.
Med guden på korset har disse tvivlere imidlertid en allieret: en Gud, som mister troen på sig selv, som tvivler på sig selv, og som gør sig en erfaring af, hvad det vil sige at være forladt af Gud. Denne Gud kræver ikke religiøs tilbedelse eller fromhed, men retfærdiggør i stedet mennesket i dets ikke-tro og gudløshed. Den centrale påstand er i den forbindelse, at denne udlægning af korset peger i retning af en kristen ateisme, en ateisme, som paradoksalt nok er sanktioneret af Gud selv.

Torsdag den 25. oktober kl. 20

Vartov. Farvergade 27, opgang H, 1463 København K
Entré: 25,- / semestermedlemskab: 60,-

Find arrangementet på Facebook HER.

Studenterkredsen arrangerer en række foredrag inden for felter som teologi, filosofi, æstetik og politik. Håbet med disse arrangementer er at kombinere universitetets høje faglige niveau med højskoleforedragets nysgerrighed i forhold til livet og dets insisteren på livets væsentlige spørgsmål.