Vær med til at lave et kunstværk på det nye KUA2

Har du et yndlingsord eller et yndlingcitat?

Mit navn er Peter Callesen. Jeg er billedkunstner og arbejder i øjeblikket på en større udsmykning med titlen White Words til et større gangareal med ovenlys på det ny KUA2. Ideen er at skabe et 12 m højt spiraltårn af et 30 m langt og 1 m bredt hvidt bånd i plast (se skitse). I tårnet er udskåret forskellige bogstaver, ord og tekster. De udskårne bogstaver og ord vil efterfølgende blive limet på de omkringliggende vægge og malet i samme hvide farve som væggen, således at de blot fremstår som svage skygger. De fleste ord og tekster finder jeg selv, men jeg tænkte, at det også kunne være interessant at få hjælp og inspiration til udsmykningen fra universitets studerende og ansatte.
Så hvis du har lyst at være med i projektet og har et yndlingord eller et yndlingscitat, eller flere, så send dem til info@nullpetercallesen.com senest d. 18. oktober – og skriv White Words i overskrften.
Jeg kan ikke garantere at alle ord og citater vil blive brugt, da jeg endnu ved hvor mange jeg skal bruge.
Projektet skal efter planen stå færdig til indvielsen KUA2 i slutningen af januar 2013 sammen med en række andre udsmykningsprojekter.
Herunder kan du læse om nogle af mine tanker med projektet.

Mange hilsner og foreløbig en stor tak for hjælpen.
Peter Callesen

Skriv et svar