Modernismens mande- og kvindebilleder på GL STRAND

BLOMSTEN OG CIGAREN Modernisme fra ARoS

26. januar – 12. maj 2013

FERNISERING fredag d. 25. januar kl. 16.30 for presse og inviterede

Image

Nu kan du få et helt nyt perspektiv på dansk modernisme. Med udstillingen BLOMSTEN OG CIGAREN. Modernisme fra ARoS. sætter Kunstforeningen GL STRAND fokus på det maskuline og feminine, på sex og hvad dertil hører. Udstillingen er en fascinerende præsentation af det bedste af dansk modernisme. Det er sprudlende og eksperimenterende maleri med fokus på maleriets kunstneriske midler: form, farve, linje og rum inspireret af avantgarde bevægelser rundt om i Europa.

Værkerne i udstillingen repræsenterer et nyt, ekspressivt maleri fra perioden 1908-41. Samtidig fortæller udstillingens figurbilleder, landskaber og stilleben om tidens kvindelige og maskuline fantasier og idealiseringer. Malerierne er flankeret af citater af kunstnerne fra samtiden og deres kritikere og gør datidens holdninger nærværende for et nutidigt publikum. Indrammet af denne levende formidling vil udstillingen sætte fokus på den kunstneriske fornyelse, hvor det modernistiske konfronteres med tidens maskuline og feminine sider. Dermed skabes et helt nyt og medrivende indblik i en række af dansk modernismes hovedværker.

”Det er en fantastisk at se værkerne folde sig ud i en helt ny sammenhæng. Ikke kun i forhold til de nye formelle idéer i tiden, men også som kulturelle dokumenter om forholdet mellem mænd og kvinder og om kunstnernes forestillinger om det mandlige og det kvindelige”, siger udstillingens tilrettelægger, dr.phil. Lennart Gottlieb, der også stod i spidsen for ARoS’ store publikumssucces MODERNISME. Maleriets fornyelse 1908-41, som BLOMSTEN OG CIGAREN er baseret på.

 Kunstnere på udstillingen: Ebba Carstensen, Franciska Clausen, Harald Giersing, Karl Isakson, Carl Jensen, Jens Adolf Jerichau, Svend Johansen, Vilhelm Lundstrøm, Albert Naur, Olaf Rude, William Scharff, Christine Swane, Sigurd Swane og Edvard Weie.

Se mere på: www.glstrand.dk

Kunstforeningen GL STRAND

GL STRAND 48

København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kom i praktik på Ekko!

ekko_praktikEkko søger en-to praktikanter (m/k), som kan tiltræde 1. februar. Praktikstillingen er fire dage om ugen og varer et halvt år.

Som praktikant på Ekko får du mulighed for at arbejde med:

* Journalistiske opgaver (nyheder, interviews, anmeldelser) til hjemmesiden
* Mindre tekster til magasinet
* Research, redigering og billedsøgning
* Sociale medier
* Dvd-produktion og Ekkos nye kortfilmhitliste
* Kontakt til danske distributionsselskaber
* Markedsføring og PR
* Events
* Administrativt arbejde

Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på forefaldende opgaver.

Du skal være dygtig til at skrive, have gennemslagskraft og lyst til en hektisk dagligdag med korte deadlines og mange bolde i luften. Du skal udføre opgaver, som bliver udstukket af redaktionen, men også selv komme med initiativer og ideer.

Praktikstillingen er ulønnet.

Filmmagasinet Ekko er Danmarks største uafhængige blad. Magasinet har med markeret sig stærkt i filmdebatten, og der har ofte været blæst om magasinet, senest i efteråret, hvor Peter Aalbæk farede i flint over et essay. Magasinet har højt kvalificerede læsere, blandt andet gennem kollektive abonnementer med Danske Filminstruktører, Producentforeningen, Danske Dramatikere, Journalistforbundets tv-gruppe og Filmarbejderforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.

Send en kort ansøgning, et cv samt to eksempler på mindre skriftlige arbejder (artikler) til medredaktør Jacob Ludvigsen på jacob@nullekkofilm.dk. For yderligere oplysninger: Ring på tlf. 8838 9292.

Ansøgningen skal være hos os senest 25. januar kl. 12. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.

Med venlig hilsen,

Redaktionen

 

Kommunikationspraktikanter søges

Dansk Arkitektur Center søger to praktikanter til alsidigt kommunikationsarbejde i forbindelse med et stort samarbejdsprojekt mellem Dansk Arkitektur Center og DR, som lanceres i foråret 2013.

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver, hvor du blandt andet skal skabe formidling via tekst og billeder til både web og print, servicere pressen, være med til at udvikle nye samarbejdsrelationer og hjælpe til med projektkoordinering, så kunne praktikstillingen være noget for dig.

Jobbet
Vi søger to praktikanter, som skal indgå i et engageret projektteam og tilknyttes en række spændende og udfordrende opgaver i perioden 1. marts – 1. august 2013. Som praktikant vil du spille en rolle i et stort arkitektur- og medieprojekt, som tager afsæt i midlertidig arkitektur. Projektet har til formål at skabe en bred, landsdækkende debat om arkitekturens potentiale til at skabe nye rammer for liv og fællesskaber. Projektet indeholder blandt andet en konkurrence, en realisering af fem arkitektoniske projekter, et tv-program på fem afsnit, en formidlingstourné rundt i Danmark, en hjemmeside og forskellige aktiviteter.

Du vil være forankret i DAC, men arbejde tæt sammen med DR på forskellige dele af projektet og bl.a. være en del af en sekretariatsfunktion for hele projektet som skal servicere pressen og tage imod andre henvendelser.

Du er

  • ved at være færdig med en videregående kommunikationsfaglig uddannelse på kandidatniveau f.eks. cand.merc.kom., cand.kom. eller lignende
  • interesseret i arkitektur og formidling, og har måske tidligere arbejdet med dette enten i studiejob eller i projektsammenhæng på studiet
  • trives i en hektisk men afvekslende hverdag, hvor opgaverne kan være vidt forskellige fra dag til dag
  • i stand til at arbejde selvstændig og formulerer dig godt på skrift
  • god til Office-pakken og ikke bange for f.eks. at anvende Excel til databehandling

Dine opgaver

Du vil selv få ansvar for en række spændende og udfordrende opgaver, men vil også arbejde tæt sammen med projektleder og projektmedarbejdere i forskellige opgavesammenhænge.

Dine opgaver vil bland andet bestå af:

  • nyheds- og artikelskrivning til web, samt anden projektkommunikation
  • planlægning af arbejdsprocesser
  • udformning af interne arbejdsdokumenter
  • at opsøge nye samarbejdsparter og skabe nye samarbejdsrelationer for projektet
  • servicering af presse
  • andet forfaldende arbejde, som også kan være af mere praktisk karakter

Vi tilbyder

  • en praktikplads fra 1. marts – 1. august 2013
  • en spændende projektfase, hvor du vil have mulighed for at påvirke både proces og projekt
  • sparring og opbakning
  • en stillingsmæssig forankring i Dansk Arkitektur Center
  • et dynamisk arbejdsmiljø med højt tempo

Din ansøgning

Send din ansøgning og CV til hh@nulldac.dk senest fredag den 31. januar 2013 kl. 12 og skriv ”Ansøgning: kommunikationspraktikant” i emnefeltet. Vi forventer at gennemføre samtalerne i uge 6 og 7.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektmedarbejder Hulda Hallgrímsdóttir på hh@nulldac.dk / 6114 6080.

Reception for Trappe Tusind #8

Pige-mindfucks og plakatknep, ametystens beskyttende virkning, ukrænkelighedens princip og virkeligheden oven på virkeligheden –

Trappe Tusind byder velkommen til slipfest for udgivelsen af nr. 8 i forsamlingshuset 5e i den grå kødby, onsdag den 23. januar.

Vi skal i fællesskab fejre at det endnu engang er lykkes at producere et Trappe Tusind-nummer, som vi er glade og stolte over. Nr. 8 rummer otte bidrag; nyskrevne artikler om Imre Kertész, Olga Ravn, Rudolf Schwarzkogler og dOCUMENTA(13), prosa af Amalie Laulund Trudsø, digte fra flere aldre af Sternberg, samt oversættelser af Bruno Schulz’ “Drømmenes republik” og Rudolf Schwarzkoglers uopførte partiturer.

Amalie Laulund Trudsø og Sternberg læser op af deres bidrag, ligesom Malte Tellerup, Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis præsenterer deres respektive oversættelser af Schwarzkogler og Schulz.

Kom og mærk pejsen, den elysisk rosenduftende brise, lyt til oplæsningerne, køb et eksemplar til en klejn pris og drik et glas portvin med os.

Øl og vin til overkommelige priser!

Vi åbner kl. 19, og oplæsningerne starter 19.30. Vel mødt!

Der vil også være livemusik! (glæd dig!)

Lyd+Litteratur i NV: Q & Morten Søndergaard/UKON & Njurmännen (SE)

Q & Morten Søndergaard + UKON & Njurmännen (SE)
26. januar, kl. 20.00 (døre åbnes 19.30)

ukon_lilleLyd+Litteratur præsenterer endnu en runde fabulerende møder mellem poesi og musik på BIBLIOTEKET i Nordvest. Denne gang med fornemt besøg fra Sverige i form af UKON & Njurmännen, der spiller en sjælden dansk koncert.

UKON er både psykoanalytiker og poet og skaber et særligt univers mellem lakoniske registreringer, syrlig kritik, absurde opremsninger og stærk sprogbevidsthed. Med den excentriske elektroduo Njurmännen har han senest udgivet pladen “Standardmodellen”, der er blevet sammenlignet med både bob hund og Hans Appelqvist.

Samme aften optræder Q & Morten Søndergaard. Få har i dansk sammenhæng udforsket poesi som lyd og klang så gennemført som Søndergaard, og med trommeslageren Q har han skabt en unik blanding af slagtøj, støj og digtopløsning. En sjældent fysisk og ofte overvældende omgang med sproget.

BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76
Koncertstart 20.00 (døre 19.30)
Entré: 50 kr. (husk kontanter!)

Læs mere på Lyd+Litteraturs hjemmeside:
http://www.lydpluslitteratur.dk/

Eller på Facebook

ARTIST TALK: DIMENSIONS OF SHARING

Dimensions of Sharing

Lørdag den 19. januar fra kl. 14 til 16 diskuterer de fire kunstnere Suzanna Asp, Maija Luutonen, Sini Pelki og Pilvi Takala deres forskellige tilgange til krydsfeltet mellem det private og det offentlige med udgangspunkt i udstillingen Dimensions of Sharing. Freelance kurator Elina Suoyrjö vil fungere som moderator for samtalen.

FRI ENTRÉ Udstillinger og events på Overgaden er altid gratis, og alle er velkomne!

Overgaden. 
Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

Tirsdag-søndag: 13-17, torsdag: 13-20.

Varm og vild lyd hos ILK til Vinterjazz i februar!

Danmarks førende avantgarde label fylder 10 år i 2013 og er kendt for at præsentere kompromisløs musik uden grænser bygget på vildskab, skønhed, eksperimenter, improvisation og alternative lydoplevelser. Det tætpakkede program til ILK’s vinterjazz-sessions indeholder nye og gamle ILK konstallationer samt gæsteoptrædender fra bl.a. saxofonlegenden Evan Parker, den svenske pianist Sten Sandell, Tomasz Dabrowski, komponist Simon Christensen, Francesco Bigoni, Peter Danstrup, Nikolaj Hess og mange flere..
ILK er vært for hele tre scener i år, og præsenterer oplevelser for alle slags ører. Go get some ILK!

PROGRAM:

ILK @ 5e / Kødbyen’s mest rå musikscene hvor blodet driver ned ad væggene når pejsen er tændt.

1. februar: 20:00 Klökkeblömst + 21.30 Rosor och Tulpan plays Evert Taube + 23:00 Sekten

2. februar: 20:00 Edition•S – music¬sound¬art presents Simon Christensen feat. LIFT + 21.30 Søren Kjærgaard/Peter Bruun Duo + 23:00 Tom Trio

3. februar: 15:00 Stefan Pasborg Solo + 16.30 Løvdal/Setien/Allpass

ILK @ KoncertKirken / Den stemningsfulde kirke på Blågaards Plads emmer af ophøjede eventyr.

7. februar: 20:00 Toxværd/Anderskov Phonebook
+ 21.30 Mark Solborg Trio feat. Evan Parker + 23:00 PET – Provis/Ericson/Toldam

8. februar: 20:00 Nils Bo Davidsen Solo + 21.30 Lotte Anker & Sten Sandell
+ 23:00 Anderskov Euro Agnostics

9. februar: 20:00 Anders Banke/Nikolaj Hess Duo + 21.30 Anders Filipsen’s The White Nothing + 23:00 Emanuele Maniscalco Trio

ILK & LOCO @ Islands Brygge Kulturhus / En aften ved vandet med ILK’s alternative/indie acts.

14. februar: 20.30 Twelfe Sisters (Elena Setiens debutprojekt) Releasekoncert! 22.30 Travelling Tribes (intens og storladen naturkraft), 23:00 Eggs Laid By Tigers (Dylan Thomas’ ord omsat til originale musikværker)

Meld dig til på Facebook HER!

Pris: 50 – 80 kr

ILKnytlogo

FABRIKKEN søger kommunikationsmedarbejder (løntilskud)

Kan du skrive, fotografere og formidle kunst? Så er du måske vores næste kollega på FABRIKKEN for Kunst og Design.

DIN OPGAVE
Bliver at varetage vores eksterne kommunikation bl.a. ved at:

– Fotografere og skrive tekster om FABRIKKENs kunstnere og produktion. Især til vores hjemmeside ffkd.dk

– Opdatere facebook, twitter og instagram

– Udsende nyhedsmails

– Sørge for presseomtale

– Være kontaktperson for foreningen FABRIKKENs Venner

– Og meget andet

KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du:

– Har en kunst- eller kommunikationsfaglig akademisk uddannelse

– Skriver godt på både dansk og engelsk og til web og print

– Kan fotografere og behandle billeder i Photoshop

– Har erfaring med at opdatere hjemmesider og andre digitale platforme

– Er parat til også at give en hånd med, når det gælder praktiske ting. Fx til vores årlige kunstmesse, artist talks og andre arrangementer.

Du skal være berettiget til et job med (offentligt) løntilskud og kommer til at dele kontor med, og arbejde tæt sammen, med vores administration, residency-koordinatorer og øvrige personale.

Send ansøgning og CV til camilla@nullffkd.dk senest fredag den 18. januar, men gerne før. Vi kalder løbende til samtale.

Stillingen skal besættes hurtigst muligt.

FABRIKKEN for Kunst og Design
Sundholmsvej 46
2300 København S
Tlf. 32 54 94 24