BEYOND REALISM – post-reale tendenser i fotografiet

Screen Shot 2014-01-17 at 16.52.22

Rikke Benborg (DK), Asger Carlsen (DK), Sophia Kalkau (DK), Marie Sjøvold (NO), Isabelle Wenzel (DE), Ebbe Stub Wittrup (DK) 

Udstillingsperiode: 24.01 – 23.03 2014

En ny, eller genkommen, strømning i fotografiet unddrager sig virkeligheden og er i stedet optaget af det surreale – drømmenes og det overnaturliges verden. Udgangspunktet for udstillingen Beyond Realism er at spore disse surrealistiske tendenser i samtidsfotografiet, via en række nedslag i forhold til et overordnet perspektiv omkring surrealisme.

På udstillingen viser seks meget forskellige billedkunstnere hver deres opdaterede version af det surreale. Beyond Realism indeholder både værker, der lægger sig tæt op af en egentlig surrealistisk tematik og værker, der mere konceptuelt henviser til den historiske surrealisme som fænomen. Fælles er dog en afsøgning af det post-reale. Udstillingen har modtaget støtte fra Den Norske Ambassaden i København.

Beyond Realism åbnes fredag den 24. januar kl. 17 af lektor Rune Gade. Pressen er velkommen til at se udstillingen allerede fra kl. 14. I forbindelse med udstillingen vil der blive arrangeret FotoForum og foredrage. For yderligere information, interviewaftaler mv. kontakt Fotografisk Center på 3393 0996.

Beyond Realism – post-reale tendenser i fotografiet
25. januar til 23. marts 2014

Fotografisk Center,
Pasteursvej 14, 1,
DK – 1799 København V
+45 3393 0996
info@nullphotography.dk
www.photography.dk
Ti. – fr. kl. 11 – 17, lø.- sø. kl. 12 – 16.

Pollock og Jorn i krigens slipstrøm ved kurator Jeremy Lewison

LOUISIANA LECTURES
Onsdag den 5. februar kl. 20
Louisiana Lecture: Pollock og Jorn i krigens slipstrøm
Den britiske kurator og forsker Jeremy Lewison, som har skrevet katalog-artiklen “I skyggen af Picasso: Asger Jorn og Jackson Pollock” fortæller i denne lecture om, hvordan Jorn og Pollock som kunstnere efter 2. Verdenskrig stod overfor meget sammenlignelige overvejelser og udfordringer. Kunne de – i lyset af verden efter Auschwitz – uden videre tage maleriet op, eller måtte der ske et brud med maleriet? For Jorn og mange andre europæiske kunstnere handlede det presserende spørgsmål om traditionens rolle – figuration, abstraktion eller skulle der ske noget helt nyt? Og hvordan kunne man give kunsten mening for andre end kunstnerne selv?
I USA stod amerikanerne i krigsårene og årene efter i en overskudssituation, hvad politik og økonomi angik. Kunstnerkredse i New York havde åbnet for diskussioner om afhængigheden af den europæiske modernisme og egne kriterier og traditioner i kunsten. Også Jorn og Pollock fornemmede de mange strømninger og kastede sig fra krigsårene og frem ud i et eksperimenternes årti.
Foredraget er på engelsk. Gratis for museets gæster Pladsreservation på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

OPLEV THOMAS MANN FORTOLKET I GENIALT VANVIDSVÆRK

 

Oplev Doktor Faustus som klassisk vanvidsværk.
Oplev Doktor Faustus som klassisk vanvidsværk.

Hvordan ville Thomas Manns berømte roman Doktor Faustus lyde, hvis den havde været en koncert for cello og symfoniorkester?  Få svaret i det smukke gamle Radiohus på Frederiksberg. Her kan du som studerende opleve en vanvittig verdenspremiere til særpris!

Thomas Manns Doktor Faustus genfortæller sagnet om Faust, som solgte sin sjæl til Djævelen. I Manns version følger vi komponisten Adrian Leverkühn, der indgår en faustisk pagt med djævlen og afskriver kær­lig­hed­en til gen­gæld for 24 år med det kunst­ner­iske genis ev­ne til at op­finde et helt nyt tone­sprog og skrive sublim musik.

Den anerkendte amerikanske komponist Geoffrey Gordon har genfortolket Thomas Manns berømte roman og skrevet et nyt værk særligt til orkestret Copenhagen Phil og cellisten Toke Møldrup. Musikkens 24 minutter afspejler Leverkühns genialitet, men også hans 24 år med intensiverende vanvid.

Det bliver mørkt, uroligt, alvorligt, frustrerende og mystisk på den medrivende måde som kun en cello og et stort klassiske orkester kan få én til at føle – helt ind til knoglerne! Og det bliver med garanti smukt, for musikken rummer også lysglimt af håb indimellem, selvom Thomas Manns roman ikke ligefrem ender håbefuldt.

Kom med til verdenspremieren 31. januar kl. 19:30 til en særlig studiepris på kun 80 kr. (normalpris op til 390 kr.). Reservér din billet nu ved at sende for- og efternavn samt det ønskede antal billetter til jka@nullcopenhagenphil.dk.

Koncerten byder, udover denne unikke verdenspremiere, også på kendte værker af Wagner, Liszt og Sibelius.

Koncert for Cello og Orkester. 31. januar 2014 kl. 19:30 i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg (tidl. Radiohuset).  

Læs mere om koncerten http://www.copenhagenphil.dk/koncerter/2014/1/31/verdenspremiere-med-toke-moeldrup

 

Fremleje af bolig til kunstnere

I forbindelse med en kunstudstilling, der åbner i foråret, kommer to internationale kunstnere til København på et længere ophold. I den forbindelse leder vi efter to lejligheder, hvor kunstnerne kan bo og arbejde, mens de er i Danmark.

En japansk/amerikansk kunstner har brug for en lejlighed fra 1. marts til 10. april, og en amerikansk kunstner er i København fra d. 19. marts til 10. april, hvor han har behov for en lejlighed.

Der kommer desuden nogle kunstnere fra d. 1.-6. april, som vi også skal finde bolig til.

Har du lyst til og mulighed for at leje din lejlighed i København ud i en af ovenstående perioder, så send en mail til ina@nullgouliaev.dk, så kan vi aftalte nærmere.

SWIM LAB 2014 – Scandinavia’s biggest development program for transmedia projects is now open for submission

SWIM lab callAre you a creative content creator or producer within the media field? Do you want to develop concepts, business opportunities and engagement strategies for your transmedia project? SWIM – Scandinavian World of Innovative Media’s development lab is now open for submissions. Apply for it here and you will get: development of your project, training in transmedia tools and methods, business planning, network and international consulting with experts from the digital industry.

This year we are looking for projects within two tracks:
– Impact! Social entrepreneurial projects that want to engage in social change processes.
– So Commercial! Cutting edge projects that want to engage with new media partners and commercial brands..

The lab is designed for content creators working across various creative disciplines such as film, media, journalistm, music, art, design, technology, gaming and communication.
We are looking for innovative projects and teams who want to be part of shaping the future of the new media landscape in Scandinavia.
Deadline for applications: February 12 2014.

SWIM is An initiative by CPH:DOX, in collaborations with Film i Skåne, New Danish Screen and BoostHbg.

For more information and instructions on how to apply please see: www.swimbabyswim.dk
For general enquiries please e-mail: tina@nullswimbabyswim.dk.

Deltidsplads i hyggeligt kontorfællesskab på Vesterbro

Har du brug for ro og faste rammer omkring dit arbejde eller studie to-tre dage om ugen? Så har vi et hyggeligt og lyst kontorfællesskab til dig. Kontoret ligger et stenkast fra Vega og rummer har et stort køkken samt et depot til eventuelt værdifuldt udstyr.

Kontorfællesskabet består af freelancejournalister, tekstforfattere og undervisere, men specialestuderende og arbejdssøgende er også velkomne. Vi har ni pladser – syv faste og to deltidspladser, som du skal dele med to andre deltidsbrugere.

Den månedlige husleje er 750 kr., inkl. internet og rengøring.

Lyder det som et sted for dig, hører vi gerne fra dig. Skriv til os på: r_karkov@nullhotmail.com

Vi glæder os til at møde dig.

Med venlig hilsen
Rasmus Karkov

HOME / Sweet Sundholm

HOME / Sweet Sundholm

– søger kuratorisk assistance i februar-marts 2014

Fabrikken for Kunst og Design søger en studerende, evt. fra kunsthistorie eller Visuel Kultur, som har lyst til – på frivillig basis – at deltage i tilblivelsen af det deltagerbaserede kunstprojekt HOME. Arbejdet vil bl.a. bestå i at hjælpe kunstneren bag projektet, engelske Emma Smith, i hendes researchfase. Projektet involverer møder med lokale aktører i området og socialt udsatte og hjemløse fra Sundholms Herberg.

Kunstneren bag HOME er engelske kunstner, Emma Smith, som arbejder i et social og relationelt kunstnerisk felt, og med sit aktuelle projekt undersøger hun begreberne ‘nærhed’ og ‘tilhørsforhold’ igennem møder og snakke med hjemløse. Kunstprojektet udfolder sig i og omkring Sundholms Herberg i februar og marts måned. Har du lyst til at høre mere om projektet og eventuelt være kuratorisk assistent på hele eller dele af projektet, så kontakt snarest:

Kunstformidler, outreachansvarlig og residencykoordinator,

Mille Winther, info@nullffkd.dk / tlf: 20357778.

Fabrikken for Kunst og Design, www.ffkd.dk

Tjek evt. Emma Smiths hjemmeside:

http://www.emma-smith.com/www.emma-smith.com/Homeindex.ext.html

Fabrikken for Kunst og Design er et produktionshus for 80 professionelle kunstnere og designere – kun fem minutters gang fra KUA.

Praktikopslag: ATLAS Magasin søger universitetspraktikanter

 

ATLAS Magasin søger universitetspraktikanter

 

Vi søger:

Praktikant med hovedvægt på kulturområdet i Danmark og udland.

Praktikant med hovedvægt på politik og samfund i Danmark.

Praktikant med hovedvægt på internationale forhold.

Arbejdsopgaver:

Producere indhold til netmagasinet

Korrekturlæsning, facttjekning og andet redaktionelt arbejde

I samarbejde med magasinets faste journalistiske stab, skal du være med til at definere og udvikle Danmarks bedste netmagasin. Vi forventer, at du er selvstændig, engageret og opfindsom. Vi søger folk, der ligesom os, dyrker fordybelse på nettet og den reflekterede magasingenre, og (eller!) samtidig er interesseret i de nyeste tendenser og udviklinger indenfor kultur og samfund.

Du får en unik chance for at blive del af en mediebranche i en brydningstid. Du får kompetencer indenfor nye medier med fokus på kvalitet og journalistisk håndværk.

Besøg os her: www.atlasmag.dk

Kortfattet ansøgning og CV sendes til Kathrine Tschemerinsky på: kt@nullatlasmag.dk senest den 19 januar 2014

Start er 1. Februar og ugentlig arbejdstid ca. 20 timer, men vi er fleksible mht begge dele.

Praktikken er ulønnet.

 

 

 

 

 

Er det en myte, at feminismen halter bagud i dansk litteratur?

Køns- og ligestillingsdebatterne buldrer af sted på de sociale medier og i avisernes debatsektioner. Blandt de danske forfattere synes der alligevel at være en vis modstand mod at skrive »feministisk litteratur« — man vil tilsyneladende nødigt stereotypificeres eller sættes i bås med 70’ernes kvindelitteratur. Hvor det ikke er vanskeligt at komme i tanke om en hel generation af svenske radikalfeminister som Athena Farrokzhad, Hanna Hallgren, Sara Stridsberg og Jenny Tunedal, virker feministerne i dansk litteratur mere lavmælte.

Er der noget skamfuldt forbundet med at få »feministstemplet« som dansk forfatter anno 2014 — eller er det en myte, at feminismen halter bagud i dansk litteratur?

I en interviewserie med fire danske forfattere undersøger Vagant sagen. Første samtale er med Mette Moestrup, interviewet af Ida Dybdahl Og Sara Hornum Inanloo:

http://www.vagant.no/gift-og-modgift/

Abonnement på Vagant koster det samme i hele Norden og kan bestilles her:

www.vagant.no/abonnement/

Kh
Vagant-redaktionen

Performance på Kunsthal Charlottenborg

JeliliAtiku_charlottenborgMumieforklædt menneskerettighedskunstner sejler ind i NyhavnFørende performancekunstner på det afrikanske kontinent, Jelili Atiku, indviede i 2012 The Tanks på kunstmuseet Tate Modern i London. Nu kommer han til Danmark for at vise sin kunst til et dansk publikum på Kunsthal Charlottenborg i januar.

En rød mumie kommer sejlende gennem Nyhavn i en lille robåd fastspændt et hav af røde balloner. Mumien bevæger sig fra båden med ballonerne mod Charlottenborg for at indtage et udstillingsrum som en del af kunstværket In the Red. Dette scenarie vil udspille sig lørdag 25. januar 2014, når den nigerianske kunstner Jelili Atiku kommer til Danmark for første gang for at minde et dansk publikum om menneskets selvudslettende adfærd og tilbøjelighed til krise.

I sit hjemland og i internationale medier bliver han kaldt for menneskerettigheds-kunstner, fordi han med sine værker stiller skarpt på politisk uretfærdighed og social ulighed. Jelili er pioner indenfor afrikansk performancekunst, og han kommer til Danmark for at formidle sin kunst som en del af et større projekt, der startede med den Danida-støttede dokumentarfilm Lagos in the Red. Filmen formidler Jelili Atikus kunstserie In the Red, som han har arbejdet på siden 2008. In the Red er endnu ikke afsluttet, og Jelili Atiku kommer til Danmark for at udføre den anden sidste performance i In the Red-serien – Obaranikosi, der på Jelili Atikus modersmål Yoruba groft oversat betyder forglemmelse. Serien kommer i sin helhed til at bestå af 17 performanceværker, hvor Jelili Atiku indtager denne androgyne mumielignende skikkelse der, indsvøbt i rødt stof, søger en form for katarsis for menneskets tendens til vold.

Obaranikosi er to parallelle værker: Det første blev udført 12.12.13 i megabyen Lagos, hvor Jelili bor – nærmere bestemt i Makoko – et beboelsesområde i Lagos, der består af øer bygget af skrald på vandet, og i Københavns Nyhavn. En video samt fotos fra Obaranikosi i Makoko vil blive projiceret på væggen i udstillingsrummet på Charlottenborg, hvor Jelili Atiku ender sin Nyhavn-performance.

På Kunsthal Charlottenborg vil Jelili Atiku præsentere projektet In the Red over to dage:

• Onsdag 22.01.14 kl. 18 i Charlottenborgs mezzanin: Visning af Lagos in the Red, præsentation af In the Red gennem billeder og artist talk.
• Lørdag 25.01.14 kl. 13: Live performance af Obaranikosi starter i forhallen

For mere information kontakt kuratorer:
Rine Rodin Flyckt: 28113712 rine.flyckt@nullkunstakademiet.dk
Lotte Løvholm: 22756574 lotte_loev@nullhotmail.com

www.kunsthalcharlottenborg.dk/page/view/144
www.jeliliatiku.webs.com
http://intheredperformance.webs.com
www.lahosinthered.webs.com