Køns- og ligestillingsdebatterne buldrer af sted på de sociale medier og i avisernes debatsektioner. Blandt de danske forfattere synes der alligevel at være en vis modstand mod at skrive »feministisk litteratur« — man vil tilsyneladende nødigt stereotypificeres eller sættes i bås med 70’ernes kvindelitteratur. Hvor det ikke er vanskeligt at komme i tanke om en hel generation af svenske radikalfeminister som Athena Farrokzhad, Hanna Hallgren, Sara Stridsberg og Jenny Tunedal, virker feministerne i dansk litteratur mere lavmælte.
Er der noget skamfuldt forbundet med at få »feministstemplet« som dansk forfatter anno 2014 — eller er det en myte, at feminismen halter bagud i dansk litteratur?
I en interviewserie med fire danske forfattere undersøger Vagant sagen. Første samtale er med Mette Moestrup, interviewet af Ida Dybdahl Og Sara Hornum Inanloo:
http://www.vagant.no/gift-og-modgift/
Kh
Vagant-redaktionen