Praktik i H+ARKITEKTER

Brænder du for formidling, branding, sociale medier samt videooptagelse og -redigering?
Vi søger en kommunikationspraktikant, der har lyst til at arbejde med fortællinger fra tegnestuen og formidling af vores projekter og kompetencer.

Om os
H+ARKITEKTER har mere end 30 års erfaring med alle byggeriets facetter. Vi holder til på Nørrebro og er 60 dedikerede medarbejdere. Vi udvikler og projekterer undervisnings-, kultur-, sundheds- og erhvervsbyggerier samt boliger. Vi arbejder med en lang række indretnings- og transformationsopgaver og med byggeledelse på nogle af hovedstadens mest markante byggerier. I H+ARKITEKTER udvikler vi vores projekter i tæt samarbejde med alle byggeriets parter. Vi henter en stor inspiration fra de input, vi får fra brugerne og bygherre, ligesom vi afsøger de tekniske muligheder, så vi optimerer byggeriet og sikrer byggerierne længst mulig levetid.

Som kommunikationspraktikant hos H+ARKITEKTER bliver du en del af vores kommunikationsteam og kommer til at arbejde med formidling til forskellige kommunikationsplatforme. Vi har masser af historier, vi gerne vil fortælle, og vi ser frem til at formidle historierne i samarbejde med dig. Du vil få stor indflydelse på dit arbejde og få erfaring med kommunikation af fagligt stof, branding og videoproduktion.

Om dig
Vi forestiller os, at du er under uddannelse eller nyuddannet måske fra medievidenskab, visuel kultur eller moderne kultur og kulturformidling. Din specifikke faglighed er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har flair og interesse for formidling og sociale medier, og vi ser gerne, at du har stærke kompetencer inden for videooptagelse og -redigering. Vi forventer, at du er udadvendt og er klar på at være opsøgende overfor kolleger og samarbejdspartnere.

Send din ansøgning og CV til Ina Gouliaev, ig@nullhplus.dk, hurtigst muligt. Vi er fleksible i forhold til opstart, men vi ser gerne, du kan starte i januar 2020. Vi glæder os til at høre fra dig.

Værksted/kontorplads til leje

Ny istandsat rum med ovenlysindfald og lille thé-køkken til leje.
Hvor: Værkstedvej 24, nær Ny Ellebjerg St./Valby.
Areal: 12 km2.
Mulighed for at leje et andet rum på 10km2, par terre, også ny istandsat, med indbygget bænk. Meget velegnet til kontorplads.
Kun erhverv, ej bolig.

Lejen er henholdsvis 1.900kr (12km2), 1.100kr (10km2). Begge inklusiv el og varme.
3 måneders indskud. Til leje fra 1.november, 2014.
Fremvisning efter aftale.

Skriv til julie_sass@nullhotmail.com
Skriv VÆRKSTEDVEJ i emnefeltet, tak.

Fremleje af bolig til kunstnere

I forbindelse med en kunstudstilling, der åbner i foråret, kommer to internationale kunstnere til København på et længere ophold. I den forbindelse leder vi efter to lejligheder, hvor kunstnerne kan bo og arbejde, mens de er i Danmark.

En japansk/amerikansk kunstner har brug for en lejlighed fra 1. marts til 10. april, og en amerikansk kunstner er i København fra d. 19. marts til 10. april, hvor han har behov for en lejlighed.

Der kommer desuden nogle kunstnere fra d. 1.-6. april, som vi også skal finde bolig til.

Har du lyst til og mulighed for at leje din lejlighed i København ud i en af ovenstående perioder, så send en mail til ina@nullgouliaev.dk, så kan vi aftalte nærmere.

Vil du være med til at realisere udstillingen ”Minimal Baroque”?

2 assistenter søges til et teambaseret samarbejde omkring realiseringen af udstillingen ”Minimal Baroque” på Rønnebæksholm. Udstillingen åbner d. 5. april 2014 og forløber frem til d. 29. juni 2014.

Udstillingen er kurateret af kunstnerne Julie Sass og Bodil Nielsen samt den amerikanske kurator Courtney J. Martin og bliver til i samarbejde med udstillingsleder Eva Skibsted, Rønnebæksholm.

På udstillingen præsenteres værker af danske og udenlandske kunstnere, der arbejder indenfor forskellige medier. Fælles for værkerne er deres relation til den barokke og den minimalistiske kunst. Værkerne udforsker og udfordrer de gængse forestillinger om genrerne.

Assistenterne vil tage del i tilblivelsen af udstillingen i et tæt samarbejde med kunstnere og kuratorer. Det teambaserede arbejde vil blandt andet omfatte katalog- og hjemmesideplanlægning, logistik (transport og kunstnernes rejse), opfølgning på aftaler med kunstnerne, arrangering af de udenlandske kunstneres besøg, netværksaftaler og planlægning af artisttalks. Størstedelen af planlægningen vil foregå i to perioder; i august 2013 og i marts 2014 op til åbningen af udstillingen. I den mellemliggende periode vil der være mindre opfølgende opgaver.

Jobbet er ulønnet.

Hvis du er interesseret i at være med i projektet, så send en kort præsentation af dig selv til Julie Sass julie_sass@nullhotmail.com senest mandag d. 27. maj. Oplys gerne telefon nummer. Der afholdes samtaler onsdag d. 29. maj.