Live Art Danmark søger en ulønnet assistent i fire dage.

Vi søger en assistent for den tyske kunstner Florian Feigl 12-15 oktober på S/H.

Den tyske performancekunstner Florian Feigl har i flere år arbejdet med miniperformances for video, der varer præcis 300 sekunder. I denne workshop inviterer han børn og forældre med til at undersøge forskellige tidsopfattelser. Som far til tre kender Florian Feigl alt til børn, der skal ”baare lige..” og selv lover han tit at komme ”lige om lidt”, selvom det tager en halv time.

”JEG SKAL BAARE LIGE…” – workshop i performancekunst

Det er en enestående mulighed for at komme tæt på en af Europas væsentligste samtidige performance kunstnere.

Tidligere performances og videoer fra ”300” serien har været vist på teatre og gallerier i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og adskillige andre lande i Europa og USA.

http://www.florianfeigl.com

Workshoppen er en del af “Live Art For Børn” festivalen på S/H. Live Art for Børn er en festival med performancekunst for børn og voksne, der udfordrer nysgerrigheden og udforsker verden med Lilibeth Cuenca Rasmussens performance MIKADO, Goodiepal&pals musikstue, Daniel Nordbak og Henrik Vestergaards 50 FARLIGE TING (ALLE BØRN BØR PRØVE), Örn Alexander Amundassons SMEAR og Florian Feigls JEG SKAL BAARE LIGE ….

Live Art Danmark blev grundlagt i 2004 for at udvikle miljøet for live art og performancekunst i Danmark gennem nytænkende koncepter og projekter. Siden 2004 har vi organiseret 10 store internationale festivals for børn og voksne, og over 40 andre events – Samtalekøkkener, bogudgivelser, video serier, symposier, residenser og mere indenfor kunst, kritik og dokumentation.  Live Art Danmark modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfond til vores nyskabende arbejde med børn, og holder til på Udviklingsplatformen for Scenekunst (Otto Bussesvej 5a). Arbejdet vil foregå på S/H i Kødbyen. Se mere på www.liveart.dk

Skriv til info@nullliveart.dk eller ring på 40980979 (Henrik)

Ida Bruns attituder

Så er der tre weekender tilbage! Vidste du at en af verdens allerførste performancekunstnere var en dansk pige, der som 11 årig bl.a. optrådte for Goethe og Thorvaldsen, der akkompagnerede hende på guitar?

“Ida Bruns attituder” er et performance-foredrag om kunst, demokrati og kage.

Det opføres 6 gange på Thorvaldsens Museum i perioden 27. maj-11. juni, herunder som del af festivalen CPH STAGE.

IDA BRUN GENOPSTÅR PÅ SCENEN

Hver lørdag og søndag i perioden 27. maj-11. juni kan du opleve performance-foredraget ”Ida Bruns attituder” på Thorvaldsens Museum.

Her vil den unge danske performancekunstner Dagmar Friis (11 år) rekonstruere “Ida Bruns attituder” ud fra samtidens beskrivelser som del af et performanceforedrag af Ellen Friis.

”Ida Bruns attituder” handler også om kager. Fra Marie Antoinette til Inger Støjberg er kager blevet brugt som billede på staten og de fælles samfundsgoder. ”Ida Bruns Attituder” tager publikum med på den unge Ida Bruns rejser gennem Europa og oplysningstidens tanker.

En af verdens allerførste performancekunstnere var en dansk pige. Hendes navn var Ida Brun (1792-1857). Hun var berømt og feteret for sine attituder i hele Europa. Attituderne, hvor hun poserede som klassiske kunstværker, blev beundret af blandt andre Goethe og Thorvaldsen, der af og til akkompagnerede hende på guitar.

Ida Brun var datter af den tyskfødte salonværtinde og forfatter Friederike Brun, som tog hende med på rejse til saloner og andre sammenkomster over hele Europa, og begyndte at optræde allerede som barn.

OM KUNSTNERNE BAG

Et performance-foredrag er en leg med foredragsformen, hvor indholdet udforskes og demonstreres live. Performance-foredraget ”Ida Bruns attituder” er produceret af Ellen Friis og Henrik Vestergaard fra Liveart.dk

Dagmar Friis er deres datter. Hun har i en alder af 11 år allerede medvirket i flere performances. Hun går på Sankt Petri skole, der blev åbnet for piger af Ida Bruns morfar, Balthasar Münter, præst ved Sankt Petri kirke.

OM CPH STAGE

Performanceforedraget er en del af teaterfestivalen CPH STAGE, der finder sted i perioden 31. maj – 11. juni. På festivalen kan du opleve scenekunst fra hele Danmark og fra udlandet på teatre, alternative venues og i det offentlige rum. Læs mere på www.cphstage.dk.

TAK TIL:
”Ida Bruns attituder” er produceret med støtte fra Statens Kunstfond.
Forside foto: David Lopez Restrepo
——————————————
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
——————————————

Varighed: 60 minutter.
Thorvaldsens Museum

Lør + søndage kl 14
27.-28.maj
3.-4.juni
10.-11.juni

Pris: Gratis, når entréen til museet er betalt (voksne 60 kr., studerende 45 kr. børn og unge under 18 år gratis). Der er et begrænset antal pladser.

Billetter til forestillinger kan reserveres ved at sende en mail til info@nullliveart.dk. Evt. ledige pladser opfyldes efter først-til-mølle-princippet på dagen.

Center for Live Art søger en ulønnet praktikant.

Center for Live Art blev grundlagt i 2004 for at udvikle miljøet for live art og performancekunst i Danmark gennem nytænkende koncepter og projekter. Siden 2004 har vi organiseret 10 store internationale festivals for børn og voksne, og over 40 andre events – Samtalekøkkener, bogudgivelser, video serier, symposier, residenser og mere indenfor kunst, kritik og dokumentation. Se mere på www.liveart.dk

I løbet af det næste år har vi større projekter på Thorvaldsen Museum, S/H og Brandts i Odense plus en række projekter forskellige steder i Danmark og udlandet.

Center for Live Art modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfond til vores nyskabende arbejde med børn, og holder til på Udviklingsplatformen (Otto Bussesvej 5a), hvor en stor del af arbejdet også vil foregå.

Vi søger en person, som kan flere af følgende ting eller kunne tænke sig at lære det: Fundraising, SEO, Google ADWords, Pressearbejde, Projektstyring og Virtual Reality.

Skriv til info@nullliveart.dk eller ring på 40980979 (Henrik)

Liveart.dk søger assistenter til internationale kunstnere

COLAB

“Until the lions invent their own historicans, the story of the hunt will be told by the hunter”

Chinua Achebe

photo+2
Ato Malinda

Liveart.dk søger ulønnede assistenter til internationale kunstnere på residency i København april og maj 2016.

Skriv til info@nullliveart.dk hvis det har interesse eller ring til Henrik på 40980979

 

Historie og viden overleveres ikke kun via bøger og objekter, men også gennem handlinger, skikke og ritualer. Et samfund udvikler fortællinger, der afspejler medlemmernes selvforståelse. Nogle institutionaliseres og performes igen og igen; andre udviskes og forsvinder. Men hvad afgør, hvilke fortællinger, der slippes indenfor på institutioner og medier, mens andre udelades af den individuelle og kollektive erindring? Og hvordan forløber processen i et gennemkontrolleret Danmark versus fx Nigeria, Indonesien og Guatemala?

Vi har inviteret Ato Malinda (Kenya), Christian Etongo (Cameron), Odun Orimolade (Nigeria), Khaled Jarrar (Palæstina), Jelili Atiku (Nigeria), Ammar Abo Bakr (Egypten), Ali Toffan (Irak) og Wathiq Alameri (Irak) til at udvikle et værk i løbet af en måned i Danmark. De er fælles om at anvende performativitet aktivistisk lokalt i deres hjemlande.

Hver får en mentor ved en dansk institution, som er ansvarlig for at den udenlandske kunstners værk bliver præsenteret i den pågældendes miljø – fx som en performance på det kgl. bibliotek. De danske deltagere er markante stemmer i kulturdebatten, bl.a. kulturjournalist Torben Sangild, Alette Scavenius, chefforsker på Den Sorte Diamant, Erik Pold, Jessica Klemann, Peter Van Der Meijden, Mette Garfield og Brian Mikkelsen. De udenlandske kunstnere er udvalgt i samarbejde med Marcio Calvalho, der kuraterede COLAB 2011 i Berlin på Savvy Contemporary.

Marcio Cavalho om COLAB:

“The program tries to think about performance and memory as forms for transmitting knowledge: How we learn through our individual and collective bodies, how we embody the archive and how we participate as audience, witnesses or participants in particular histories. The program will give special focus to the relations between performance and memory by analyzing various aspects of remembering and forgetting as two sides of a proces that shapes our thinking, experience and imagination.”

http://co-labeditions.blogspot.dk/

Projektet præsenteres på Overgaden 9/4, 30/4, 28/5 og 25/6

Live Art for Børn for Voksne på Lørdag på Arken

LIVE ART FOR CHILDREN FOR ADULTS, OCTOBER 10th, 2015:

slet

The entrance, participation, coffee and cake is free for participants in the seminar!

11.30 Lise Sattrup (ARKEN) bids welcome

11.40 LIVEART.DK presents the background for “Live Art for Children”
12.00 DR. SIBYLLE PETERS (DE) about Childrens´ Bank and live art research with children. “Forschungstheater”/ Fundus Theater,Hamburg.
12.40 Open discussion
13.00 “OFFSIDE” (blind football) with SHOWCASE BEAT LE MOT (DE) during the coffee break.
14.00 SUSAN SHEDDAN (Tate Modern, UK), about Tate Moderns experiences with live art and children.
14.20 TORBEN SANGILD (DK) about crossing borders and having borders crossed in live art for children.
14.50 SHOWCASE BEAT LE MOT (DE) about experiences of live art with adult vs children.
15.10 MAMMALIAN DIVING REFLEX (CA): Interview with Darren O´Donnell (“Haircuts by Children” and other live art projects)
15.30 Panel discussion
16.00 Open discussion
16:30: The End.

ARKENS adress is: ARKEN Museum for Moderne Kunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj

“Off-side” starts at 10 am, but as you can see from the programme below, you can also try the blindfolded football match during the coffee break.
Looking forward to an inspiring and challenging day with you!
Liveart.dk

Assistenter til Live Art for Børn på Arken

Liveart.dk søger assistenter til P.R. og til at hjælpe CHRISTOPHER KLINE med at gennemføre sin musical OK 27.august – 27.september 2015 på Arken.

UntitledVi søger to assistenter til vores Live Art for Børn 2 festival, der som ligesom den første festival i Nikolaj Kunsthal præsenterer børn og unge for performancekunst og live art.

Festivalen foregår på Arken 5. September til 18. Oktober. Positionerne er ulønnede. Den ene assistent skal hjælpe med at lave P.R. for festivalen. Spørgsmål kan rettes til Henrik +45 40980979 eller Ellen info@nullliveart.dk

Den anden skal hjælpe den amerikanske kunstner Christopher Kline (US) med at realisere en musical. Han kommer til at arbejde sammen med en lokal dramaforening i Ishøj. Projektet tager en måned fra start til opførelse. Han søger frivillige i forskellige aldre fra barn til ældre, der vil synge, male, bygge kulisser to til tre gange om ugen. Det er ikke nødvendigvis assistens job. Scenen opbygges i en tom butik i Ishøj Bycenter, og musicalen skal opføres på Arken den 26. og 27.september 2015, i forbindelse med festivalen “Live Art for Børn”. Se dokumentation af lignende 1 måneds workshop og musical i Berlin, januar 2015: https://www.youtube.com/watch?v=s8TOSjgCQh8

O.K. The Musical.

Musicalen handler om Klines barndomsby Old Kinderhook. Byen minder om Twin Peaks; og er fuld af sære skikkelser, historier, ritualer og foreninger. Navnet er for eksempel givet af de første hollandske indvandrere, fordi indianerbørnene samledes et bestemt sted ved flodbredden for at se et monster i vandet. Forkortelsen “O.K.” skulle være afledt af byens navn, og den fiktive “Ichabod Crane”, der forfølges af “the Headless Horseman” i bogen og filmen “The Legend of Sleepy Hollow”, er inspireret af en skolelærer fra Old Kinderhook.

Christopher Kline (*1982) er født i Kinderhook, New York, og har boet og arbejdet i Berlin siden 2006, hvor han leder projektrummet “Kinderhook & Caracas”. I 2014 begyndte han projektet O.K. som omsætter historie og folklore fra hans barndomsby til kunstværker, publikationer, sociale projekter og en musical. Tidligere soloudstillinger og performances omfatter blandt andet O.K.–The Musical (Dress Rehearsals) på KW KunstWerk Institut for Samtidskunst i Berlin 2015, O.K.– The Musical (Pre-Production) på insitu, Berlin 2015, O.K. på Grimmuseum, Berlin 2014, Labyrinths på Lüttgenmeijer, Berlin 2013, Set Mosaic (i et samarbejde med Francesco Cavaliere) på HAU2, Berlin 2013, og (med Sol Calero) Modern Dowry, Toves, København 2013. http://www.christopher-kline.com/

Liveart.dk blev grundlagt i 2004 for at udvikle miljøet for performancekunst, live art og eksperimenterende scenekunst i Danmark igennem populære og nytænkende projekter. Siden 2004 har vi afholdt 7 store internationale festivals for børn og voksne, og over 40 andre begivenheder; fx. diskussionsfora, bogudgivelser, videoserier, symposier og mere indenfor Live Art, teater, performancekunst, kritik og dokumentation. Se mere på www.liveart.dk

Spørgsmål kan rettes til Henrik +45 40980979 eller Ellen info@nullliveart.dk

 

 

Hitparaden 2 Nordens største festival for performancekunst

Hitparaden 2

Nordens største festival for performancekunst

Torsdag d. 18. september til søndag d. 21. september 2014 på Pumpehuset (Studiestræde 52)

60 kunstnere, koncerter, DJ’s, diskussioner, øl og masser af performancekunst

Halv pris for studerende! (kun i døren – husk studiekort)

robin

Spis en blodpølse lavet af dit eget blod. Oplev det satiriske, handicappede band ”The Disabled Avant-Garde”, hvor forsangeren er døv og guitaristen multihandicappet. Oplev Bjørn Nørgaards debut som DJ. Se en New Zealandsk professor løbe baglæns til han falder om. Oplev Zlatko Buric, Signa, Anders Lauge Meldgaard og mange flere. På Hitparaden kan du opleve alle performancegenrer. Intet er for smalt, vildt eller intelligent. Over fire eksplosive dage får du den bedste performancekunst fra hele verden.

Hitparaden er den anden festival i en række af årlige, internationale festivaler for performancekunst i København. Den første fandt sted i Pumpehuset maj 2013 og var en stor succes, kunstnerisk såvel som publikumsmæssigt. Igen i år er programmet en blanding af nyproducerede performances og enestående værker, som aldrig før har været vist i Danmark.

Hitparaden er ikke kun en perlerække af gode performances. De kombineres med liveart.dk’s diskussionsforum ”Samtalekøkkenet” og Pumpehusets ”gå-i-byen” kultur. På Hitparaden kan du høre musik og opleve performancekunst, samtidig med at du nyder en drink og har spændende diskussioner om værkerne.

Kunstnerne er en blanding af veletablerede og nye skud fra New Zealand, USA, Skotland, Spanien, Japan, Litauen, England, Kroatien, Tyskland, Sverige, Norge, og Danmark.

Interesse for performance kunst?

Liveart.dk søger en assistent/praktikant til Hitparaden 2 18-21 September på Pumpehuset.

Gwendoline Robin Hitparaden 2013
Gwendoline Robin Hitparaden 2013

Hitparaden er en ny årlig festival for international scene- og performancekunst i København. Den første festival fandt sted den 16.-19. maj 2013 i Pumpehuset. Vi præsenterer 25 nye nye værker der alle undersøger live øjeblikket og samværet med publikum. Kunstnerne kommer fra Japan, England, Tyskland, Skotland, Canada, Litauen, USA, Danmark, Spanien, Frankrig og Norge.

Assistenten vil komme til at arbejde tæt sammen med Henrik Vestergaard Friis om PR, program, projektstyring og afvikling.

Positionen er ulønnet.

Læs mere her:

www.liveart.dk

eller kontakt info@nullliveart.dk for spørgsmål og interesse.